På besøg i mørkets hjerte

Domicil. Det er det eneste ord, der kan bruges til at beskrive Saxo Banks hovedkontor i Tuborg Havn i Hellerup — en enorm glasbygning med skæve vinkler og udsigt over Øresund.

Domicilets centrum er en stor, rund åbning gennem alle etagerne og sikrer ovenlys. På tredje sal — ud fra rækværket — står en lille forskræmt dreng på en svømmehalsvippe. Han skal til at springe — ned mod det hårde stengulv i stueetagen. Drengen på vippen er kun et af Saxo Bank-domicilets mange kunstværker.

I receptionen hænger to store Kvium-malerier og på gulvet — under drengen på vippen, står en Christian Lemmerz skulptur. Men også to Formel 1-biler. Ikke modeller, rigtige Formel 1-biler:

»Det er vist for at signalere, at der er fart over feltet,« siger pressechefen, Kasper Elbjørn, som tager imod Information og kører os med en glaselevator op til domicilets hjerte: trading floor på fjerde sal — stedet, hvor alle handlerne går igennem.

Glasvæggen ind til handelschef Claus Nielsens kontor er prydet med Saxo Banks syv grundværdier, som alle udspringer af Ayn Rands kapitalismehyldest, romanen Atlas Shrugged, som også ligger i flere eksemplarer rundt omkring i huset — som en slags bibel:

»Rationality, Independence, Integrity, Honesty, Justice, Productivity, Pride.«

»Man kan faktisk godt bruge det i det daglige. Hvis man sidder i et møde, kan man spørge: ’Er det egentlig overhovedet rationelt, det vi foretager os nu’,« forklarer Claus Nielsen. Bag ham hænger to Hornsleth-malerier og på gulvet står en cykel fra det cykelhold, som banken sponsorerer.

Ikke skældsord

Hos Saxo Bank er kapitalisme alt andet end et skældsord. Bankens stiftere og direktører, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, er blandt de meget få danske erhvervsledere, der åbent bruger ordet.

De har, siden Saxo Bank blev grundlagt i 1992, valgt at have fuld fart på. Og de turde dyrke den ekstravagante stil med firmafly, dyr kunst og højt til loftet. Derfor er banken nærmest blevet et symbol på den rendyrkede liberalisme og kapitalisme:

»Vores direktører har jo flere gange selv sagt, at de er kapitalister. Det er deres stil. Men det vi laver, er sådan set ikke anderledes, end hvad man laver i markedsafdelingerne i de fleste almindelige banker,« siger Claus Nielsen og indleder en rundtur på trading floor.

Trading floor overvåges af to udstoppede dyr — en bjørn og en tyr. Ikke modeller — en rigtig bjørn og en rigtig tyr. De symboliserer de to typer markeder. »Bear-market — når kurserne falder, og der er udbredt pessimisme på markedet, og Bull-market — når kurserne stiger, og der er udbredt optimisme på markedet.

»Hvis vi kan se, at det er en rigtig beary day fra morgenstunden, så brøler bjørnen her,« siger Claus Nielsen og peger ned på de store højttalere, som udgør den sokkel, bjørnen står på.

— Seriøst?

»Ja, men det er meget højt, så jeg vil ikke gøre det nu,« siger Claus Nielsen. For der arbejdes intenst på trading floor.

Unge mænd sidder foran skærmene i det store kontorlandskab. Nogle iført jakker og slips, andre i jeans og T-shirt. Bag sine otte computerskærme sidder Egemen Kaya fra Tyrkiet. Han er i valuta-afdelingen, som står for omkring 70 procent af Saxo Banks omsætning.

Hans øverste venstre skærm er fyldt med små bokse med kurser. Dollar over for yen. Dollar over for pund. Dollar over for kroner. Kurserne fiser op og ned. Lige nu er dollarkursen 568,72, men de sidste decimaler ændrer sig konstant.

Prisen på skærmen er den bedste pris, som Saxo Bank lige nu kan få hos en af de store, internationale banker. Hjemme sidder private kunder så og køber og sælger: »Det er sådan set det samme, som når du går ned i Nordea på Christianshavn og veksler 10.000 kroner til dollar, fordi du skal på ferie i USA. Her får man bare ikke dollar i hånden, når man køber dem,« siger Claus Nielsen og holder en lille pause.

»Hvis du så kun har brugt for 7.000 kroner på din ferie og veksler de resterende 3.000 tilbage, når du kommer hjem, så risikerer du også, at kursen i mellemtiden er faldet eller steget,« siger han.

Hos Saxo Bank betaler man ikke noget gebyr, når man handler valuta. Bankens fortjeneste ligger i forskellen på købs- og salgs-kurserne. Derfor tjener banken en lille smule hver gang, der går en handel igennem. Lige nu er der 8.850 kunder, der er logget på Saxo Trader, som programmet hedder, og dagligt faciliterer banken omkring 200.000 handler.

»Wrrrrrrrrrr,« lyden af en Formel 1-bil, der drøner forbi, breder sig ud fra de otte skærme.

»Det er sådan en lyd, der kommer hver gang, der går en stor handel igennem,« forklarer Claus Nielsen.

Kort efter kommer lyden af et kasseapparat. Det er en kunde, der vil have Egemen til at sælge, hvis dollarkursen falder markant i løbet af de næste timer:

»Han skal måske til et møde og vil ikke risikere, at kursen er en helt anden, når han kommer tilbage. Derfor vil han have os til at sælge for ham, hvis den når ned under et vist niveau.«

Foreløbig er dollarkursen faldet til 568,54.

»Så havde du tabt 18 øre på hver dollar, hvis du havde købt dem før.«

Gearede investeringer

18 øre er til at overse, men tabene kan selvsagt også være alvorlige — og de eneste, der ikke risikerer at tabe penge på valutaspekulationen, er Saxo Bank, for det er kunderne selv, der handler og foretager investeringerne på handelsplatformen.

Lidt længere oppe mod udsigten over Øresund, ikke langt fra to store motorcykler, sidder Casper Andreasen bag otte computerskærme, som tilsyneladende er standard i Saxo Bank.

Han er i aktie-afdelingen, hvor man blandt andet tilbyder gearede produkter — det vil sige, at kunden låner penge af Saxo Bank til deres investeringer. En kunde behøver således kun at lægge 10.000 kroner for at købe aktier for 100.000 kroner. Den slags er selvsagt farligt, for så kan man investere mange penge, selv om man kun har en brøkdel af dem:

»Vi gør meget ud af at sikre os, at kunderne er godkendt til at handle de produkter, de ønsker,« siger Claus Nielsen. Men derudover er det på eget ansvar:

»Men hvis man køber en ny bil, der kan køre meget stærkt, og det så går galt oppe på Helsingørmotorvejen, så kan man jo heller ikke bagefter gå ned til bilforhandleren og sige: ’Det var jer, der solgte mig den her bil’.«

»Hvad med silver,« råber en kollega, som sidder bag sine otte skærme på den modsatte side af gangen. »Den har jeg ikke med,« svarer Dan Larsen ovre fra valuta-afdelingen.

Men der er dog kunder, der har ment, at Saxo Bank har været lige kække nok — og været skyld i, at de tabte penge.

Banken er ikke blevet dømt for at gøre noget ulovligt, men har dog fået tre påtaler fra Finanstilsynet. Men generelt får de få kundeklager, fortæller Claus Nielsen:

»Vi rådgiver ikke. Vi faciliterer bare handlerne. Vi har en dialog med tilsynsmyndighederne i de lande, hvor vi har kunder, og vi har nogle standarder, vi skal overholde, og det gør vi. Blandt andet skal kunderne godkendes, inden de kan handle hos os. Derudover har vi nogle ret skarpe og transparente priser.«

— Men en alfons faciliterer vel også bare prostitution, hvis man skal være lidt grov?

»Jeg er ikke så vild med den metafor. Men uanset hvad man gør, så vil der jo finde prostitution sted. Vi sørger for, at handel med valuta og aktier gøres på en transparent måde,« siger han.

Grib mig, hvis jeg falder

I det hjørne af trading floor, hvor bjørnen og tyren står, kan man kigge ned gennem etage-åbningen til stueetagen — og tydeligt se drengen på vippen, som kigger skræmt ned mod stueetagens hårde flisegulv. Kunstværket er lavet af den dansk-norske kunstnerduo, Elmgreen & Dragset: »Den hedder Catch me should I fall,« fortæller Claus Nielsen.

»Det er nemt nok at gå op ad trappen, men når man kommer ud på vippen og kigger ned, er det straks noget andet. Den handler om at gå fra barndom til voksenliv. Fra angst til mod — og fra det passive til det dynamiske. Derfor synes jeg, den passer ret godt ind i banken.«