Opslag til denne artikel

Emneord:Irak-krigen
Personer:Nick Hækkerup, Søren Gade
Organisationer:Folketinget, Forsvarsministeriet

Efter Information i går kunne afdække, hvordan Forsvarsministeriet under Søren Gade (V) hemmeligholdt oplysninger om irakisk fangemishandling for Folketinget og fortsatte med at medvirke til, at fanger blev sendt i armene på de irakiske myndigheder, slår forsvarsminister Nick Hækkerup (S) nu fast, at det er tid til oprydning.

»Det er en helt fundamental dansk værdi ikke at acceptere tortur. Man skal bare forestille sig, at det var i danske fængsler, at fanger blev slået, så de brækkede arme og fik tænderne knust eller blev brændt med cigaretter. Det nytter ikke, at vi sætter de principper, vi er ude og kæmpe for i verden, over styr, bare fordi vi er i et andet land med nogle mennesker, der taler et andet sprog og har en anden kultur,« siger Nick Hækkerup.

Ministeren ser derfor frem til, at en undersøgelseskommission nu skal afdække den danske håndtering af fanger i Irak. Og han lægger desuden op til en gennemgang af de eksisterende regler.

»Jeg synes i hvert fald, at de oplysninger, der er kommet frem de seneste dage om, hvordan vi har brugt og misbrugt reglerne, bekræfter, at det vil være en rigtig god idé at se på dem en gang til.«

En praksis, som ministeren allerede nu vil afskaffe, er den såkaldte brite-finte. Den bestod i, at danske soldater i Irak tog britiske soldater med på operationer og lod briterne foretage selve anholdelserne i et forsøg på at slippe for det folkeretlige ansvar for de tilbageholdte.

Det må ikke forekomme

Nick Hækkerup har bedt forsvarschefen om at indskærpe i forsvaret, »at en praksis som den anførte ikke må forekomme«, som ministeren har udtrykt det.

»Det skal ikke være sådan, at vi prøver at smyge vores folkeretlige ansvar af os. Hvis det er en situation, hvor det er danskerne, der skal lave tilbageholdelser, så skal vi gøre det med de folkeretlige forpligtelser, det indebærer, og ikke prøve at undgå eller omgå de forpligtelser, der er vores,« som ministeren siger.

Det gælder også i Afghanistan, hvor danske soldater deltager i træning af afghanske soldater.

»Vi er i den særlige situation i Afghanistan, at vores indsats mere er træning end kamphandlinger, og der kan være en lang række situationer, hvor der i trænings- og uddannelsessituationen er saglige grunde til, at det er afghanerne, der tager fangerne. Men det er ikke en saglig grund, at der er et besvær, der følger af folkeretten.«

— Hvad gik der galt i Irak i forhold til at overholde folkeretten?

»Det er blandt andet for at svare på det spørgsmål, vi skal have en undersøgelseskommission. Nu må det også for Venstre og Konservative stå klart, at der er noget, der er gået galt i forbindelse med Irak-krigen. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er gået galt, hvorfor det er gået galt, og på foranledning af hvem, det er gået galt. Alt det skal afdækkes af undersøgelseskommissionen.«

— Hvordan lyder din egen vurdering: Hvad gik galt i Irak?

»Det ville være gisninger. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at den daværende opposition med Socialdemokratiet i spidsen insisterede på, at det her skulle undersøges, hvilket vi dengang ikke kunne komme igennem med. Vi har også insisteret på, at vi hele tiden skal overholde vores folkeretlige forpligtelser. «

Politisk ansvar

— Hvad kan forsvaret så lære af det?

»Vi har allerede lært meget. Den måde, som vi agerer på i Afghanistan med hensyn til oplysninger til Folketinget om, hvordan vi skal forholde os til og behandle vores tilbageholdte, er markant anderledes end den måde, det skete på i Irak. Det er også vigtigt, at der er nogle politikere, der tør sætte rammerne og sige: ’Det her skal vi, og det her skal vi ikke’, så det ikke bliver den enkelte soldat, der i en presset situation ude i et besværligt og ukendt land skal træffe beslutninger, der risikerer at forfølge ham i mange år, fordi det viser sig at være en forkert beslutning i den givne situation.«

— Har reglerne været for uklare?

»Undersøgelseskommissionen må vise, om reglerne har været uklare. Jeg har f.eks. sagt, at vi skal vente med at sende specialstyrker af sted, indtil vi har reglerne på plads, og reglerne er til at agere efter. Det betyder ikke, at udsendelsen af specialstyrkerne skal forhales, men at vi politisk skal gøre vores tanke klar og få forholdt os til, hvordan skal det her gøres: Hvilke principper skal gælde? Er direktiverne og reglerne, som de skal være?«

Sagen kort: Fangemishandling i Irak

War logs fra Irak
Fra oktober til december 2010 afdækkede Information den danske Irak-bataljons deltagelse i udlevering af fanger til de irakiske myndigheder. Det skete blandt andet på baggrund af amerikanske soldaters hemmeligstemplede indberetninger fra den irakiske slagmark, de såkaldte ’war logs’, som Information sammen med en række internationale medier fik adgang til af organisationen WikiLeaks i efteråret 2010.

Flere fanger
Information dokumenterede blandt andet, at danske soldater i langt flere tilfælde end oplyst til Folketinget medvirkede til at tage fanger, som blev udleveret til de irakiske myndigheder, selv om danskerne fra flere sider var blevet advaret om de irakiske myndigheders torturmetoder.

’Brite-finten’
Information afdækkede også, at tilfangetagelserne fortrinsvis skete ved, at britiske soldater eller irakiske sikkerhedsstyrker deltog i danske operationer og forestod selve tilbageholdelserne. I mindst ét tilfælde førte denne praksis til, at en fange blev taget under en dansk ledet operation, udleveret til irakisk politi og omkom i politiets varetægt.

Undersøgelse
Informations afdækning førte til, at forhenværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) iværksatte en intern undersøgelse af den danske medvirken til, at fanger blev overdraget til de irakiske myndigheder. S-R-SF-regeringen har imidlertid bebudet en uafhængig undersøgelseskommission, og den interne undersøgelse er derfor blevet standset.

Bartels brev
Forsvarschef Knud Bartels har dog i et offentlig tilgængeligt brev til forsvarsminister Nick Hækkerup gjort rede for nogle af de foreløbige resultater af undersøgelsen. Blandt andet har forsvarschefen erkendt, at Irak-bataljonen tog over 500 fanger, selv om skiftende forsvarsministre har hævdet, at tallet var under 200. Bartels har også erkendt, at der i strid med oplysninger givet til Folketinget er blevet udleveret fanger direkte fra dansk til irakisk varetægt efter magtoverdragelsen til en suveræn irakisk regering i sommeren 2004. Og endelig har han erkendt, at britiske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker i langt højere grad end hidtil oplyst er blevet brugt til at tage fanger, ’hvorved det har været opfattelsen, at danske enheder dermed ikke blev ansvarlige for tilbageholdelsen og de deraf følgende forpligtelser’.

Hemmeligholdelse
Senest afdækkede Information i går, at Forsvarsministeriet under Søren Gade (V) i 2004 over for Folketinget hemmeligholdt indberetninger fra den danske Irak-bataljon om fangemishandling i et irakisk fængsel i Basra.