Radiokavalkade

Anden juledag, på vej hjem fra julefrokost hos onkel Børge i Thy, tænder min far rastløst for bilradioen. Radio24Syvs underlige scifi-jingle spiller radionyhederne ud, og så begynder 24Syv Dokumentar. Udsendelsen udreder mysteriet om den ravbjørn på Nationalmuseet, der viste sig at være ikke 3.000, men 15 år gammel. Programmet er klippet med hilsen til Third Earsallerførste radiodokumentar om danefæs-rov, Guldhornene. Det er godt. Min mor, arkæologen, slår ørerne ud. Min far skruer op. Og så skruer han mere op. Og da vi parkerer i carporten, springer de begge ind i stuen, tænder for radioen, smider sig i hver deres lænestol, og så lytter vi alle i halvmørke de næste 40 minutter indtil mysteriet er (cirka) løst. Jeg kommer i tanke om den hensigtserklæring, som Radio24Syv fremsatte før deres start 1. november i år: »Vi jagter ikke lyttertal, vi jagter de sjældne øjeblikke, hvor man bliver siddende i bilen, fordi man er nødt til at høre programmet færdig.«

Så hermed følger en lille årskavalkade, og en slags anbefalelsesmaraton, over den slags radiofortællinger, der i 2011 har skabt en sådan sjælden lyttefryd.

Tør for skejser

Først det småtriste, højstemte: Mens 2009 var året, hvor digitalmagasinet Third Ear satte ny dansk standard for træfsikre og skæve og lækkert producerede radiodokumentarer, blev 2011 året, hvor kvalitetsfesten sluttede igen. Trods både danske og internationale radiopriser til Anna Thaulows grundfascinerende familiehistorie, kassettebåndsmysteriet Farfars to liv, var Third Earefter 20 udsendelser om pirater, monstre og måneformørkelse »løbet tør for skejser«, som de uden klynk formulerer det i den (sandsynligvis?) sidste udsendelse, Slutninger. Samme skæbne overgik Third Ears musikalske sideskud, musikmagasinet VOX, der med alskens lytteværdige musikfortællinger og nørderier i 2011 nåede at traktere med bl.a. en Laid Back-hyldest og To Lys På Et Bordom en actionpackedskabelse af alle tiders grandprix-hit. VOXer uhørt fin, mangeartet og kreativ musikformidling, der bør (gen)høres.

Æv, og en af Danmarks Radios store reportagemestre Torben Paaske, døde blot 57 år gammel i marts måned. P1 sendte fint udvalgte reportager ( Torben Paaske In Memoriam) som eksempler på Paaskes særlige og ømme, ofte melankolsk musikakkompagnerede menneskemøder. I Christa og reporterenbliver den tålmodigt lyttende og konsekvent hårdtarbejdende reporter selvgranskende: På plejehjem møder han den 95-årige Christa, der hyggeligt fortæller om sig selv, men også overstrømmer »hr. Torben« med bekymret ømhed, da hun fornemmer, hvor udaset han er efter (endnu) en lang optagedag: »Ved du, hvad jeg synes? At du har været meget rar at have. Det synes jeg … Jeg siger dig tak, fordi du godt kunne holde mig ud. Og du er endda så træt, ja, det er du … Skal du ikke sige stop?« Set i bakspejlet bliver hendes omsorg en rørende afskedssalut til et radioikon, der syntes at leve — hårdt — for at indfange og dele disse ømme, mellemmenneskelige øjeblikke på bånd.

2011 var også året, hvor Mikkel Clausen videreførte P1’s stolte reportageserie-tradition med sin fantastiske P1 i Pattaya,og hvor Mikael Bertelsen i samme indlogeringsgenre efterlod sig et seks timers mesterværk, den livs- og dødsbekræftende reportagerække P1 på Plejehjem,før han pakkede skrivebordet på DR og rykkede på programchefkontor med Mads Brügger på Radio24Syv .

Kim G. Hansens 24Syv Dokumentar,hvor syv timers råbånd fra freelancereportere klippes ned til én times dokumentar, lagde flot ud med det rå/hyggelige socialportræt, Liv og Lys.Siden har konceptet holdt niveau i alt dets legende forskellighed: To unge reportere, Anders Olling og Jesper Henriksen, vil i Mareridt i Mariagerskildre chokket i et lokalsamfund efter et gravskænderi, men dokumentaren ender også med at understrege reporternes eget nattemareridt om at deres reportage er ved at gå i hårdknude. Et uventet twist klippes også frem i Lea Hjort Mathiesens Det Mobile Fixerum. Hvad der starter som en skildring af livsvilkår for narkomaner på Vesterbro, ender ad omveje i en syret privatsamtale med en ung narkoman, der fortæller Lea Hjort om, hvordan det faktisk er at komme fra en anden planet. Alt imens synes hun, at hun genkender ham »et eller andet sted fra« …

Hverdagslivet spøjsheder

Mens P1’s daglige dokumentardosis, Reportagen, meget ærgerligt lukkede i november efter bl.a. den tankevækkende heroin-deroute O.D. og Pusher II’s Kusse-Kurts herlige selvfortællinger, kom Radiofortællingertil verden for at dyrke videreformidlingen af den gode historie. En fin udsendelse om navnesøstre (og om, at ens navnesøster bare har at opføre sig ordentligt på fællesnavnets vegne) giver i rammeinterviewet anledning til følgende opsummering fra P1’s ene Louise Hansen til programmets vært, P1’s anden Louise (Witt) Hansen: »Vi har haft den samme kæreste og samme svigermor, det samme arbejde og det samme navn …« Det er jo stenet nok. Og det er fedt og forfriskende, at der på P1’s aktualitetsnære sendeflade bliver gjort plads til den slags (tankevækkende eller bare sjove) fortællinger om hverdagslivets eventyr og spøjsheder.

Programmet må være inspireret af verdens bedste temaprogram, amerikanske This American Life,samt af det uovervindeligt velproducerede populærvidenskabelige magasin, Radiolab.Deres fortsatte genialitet fortjener mange ord, men pladsen er trang (hør Radio Labs Loops, hør Death Mask, hør! Hør! Hør!). Amerikanere er mesterlige fortællere. Det beviser også storytelling-podcasten The Mothog, for mig nye, Story Collider.Lyt! Der er også stærke radiodokumentarer på norske NRK, på irske RTÉ (hør den eventyrlige drengestreg i Documentary On One — Don’t Go Far) og franske ARTE Radio. Og britiske BBC krammede min hjertekule med bl.a. Katie Burninghams venskabsportræt af en følsom 86-årig valse-danser i Heel, Toe, Step Together.Radiodokumentar som snøftværdig feel goodnæres særligt godt af alderdommens rørende, runkne stemmer. Åh! Og alt kan jo hentes ned eller streames fra nettet disse dage. Så lad 2012 være for god til dårlig radio. Anbefal de der ’blive siddende i bilen/på cyklen/stående i kiosken’-øjeblikke. Og hep på, at der bliver skejser til at producere meget mere af den slags i fremtiden.