Moderne Marx

Marx er moderne. Han læses atter på universiteterne, og han trækkes frem i forbindelse med dagens økonomiske uorden. Det var trods alt ham, der analyserede den kapitalistiske krisecyklus.

Men der er et aspekt af hans værk, som de færreste vil røre med en ildtang, og det er tanken om det kommunistiske samfund. Forståeligt nok eftersom de kommunistiske samfund, der opstod efter Marx, som bekendt landede et pænt stykke fra hans visioner.

Det er nu heller ikke noget, Marx selv ytrede meget om, men et af stederne er i Den tyske Ideologi (1845-47), hvor han skriver:

.».. i det kommunistiske samfund derimod, hvor hver enkelt ikke udelukkende har én virksomhedskreds, men kan uddanne sig i en hvilken som helst gren, som han måtte ønske sig, regulerer samfundet den almindelige produktion og gør det netop derved muligt for mig at gøre dette i dag, noget andet i morgen, at gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, beskæftige mig med kvægavl om aftenen, kritisere oven på middagen, netop hvad jeg har lyst til, uden nogen sinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker«.

Ved siden af formuleringen om, at »de herskende tanker er de herskendes tanker« og teserne om Feuerbach er det citatet om at gå på jagt om morgenen og fiske om eftermiddagen, der har levet videre fra Den tyske Ideologi.

ALLIGEVEL er det kritiske potentiale, citatet rummer, i høj grad overset, velsagtens fordi det knyttes til den forkætrede kommunisme. Højst læses det som en urealiserbar utopi.

Det er da heller ikke i altmodisch jagt, fiskeri og kvægavl, at kritikken af det moderne samfund skal findes. Den ligger derimod i betoningen af, at man beskæftiger sig med aktiviteterne »uden nogen sinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker.«

I et gennemspecialiseret samfund som vores forekommer sådan en bestræbelse nærmest uforståelig. Vi ’er’ noget bestemt, og vi er først og fremmest defineret ved det arbejde, vi har. Der er langt imellem mennesker, der siger ’jeg driver et landbrug, men jeg er ikke landmand’, eller ’jeg skriver bøger, men jeg er ikke forfatter’. Og selv hvis de gør det, undslipper de ikke de kasser, samfundet anbringer dem i. Landmanden er tvunget til at føre alle de regnskaber, der er pålagt bedriften, og bogskriveren må opsøge et forlag og få royalty, bibliotekspenge og kunststøtte for at overleve.

Her bliver det andet citat fra Den tyske ideologi aktuelt, nemlig formuleringen om, at »de herskende tanker er de herskendes tanker«. For samfundets indretning sætter sig i bevidstheden.

Et frisk eksempel er debatten om Politikens spørgeskema til medlemmerne af de to forfatterforeninger. Der spørges blandt andet til, hvad forfatterne mener om en ordning, hvor bibliotekspengene og legater fra staten omfordeles, så flere forfattere får minimum 50.000 kr. om året. Det har fået fire populære forfattere, Morten Sabroe, Carsten Jensen, Jørgen Leth og Ib Michael til at reagere. Med rette protesterer de over sammenblandingen af bibliotekspenge og legater, eftersom bibliotekspengene er et vederlag, forfatterne modtager, fordi deres bøger stilles gratis til rådighed for publikum. At pengene officielt figurerer som støtte, skyldes udelukkende, at danske forfattere på grund af EU-regler ellers skulle dele puljen med samtlige oversatte forfattere på bibliotekerne.

Det interessante i denne forbindelse er imidlertid måden, forfatterne protesterer på. De insisterer på den ene side på at være lønarbejdere og altså ikke skille sig ud fra alle andre i samfundet. Carsten Jensen har således understreget, at også forfattere har en arbejdsgiver, nemlig forlæggeren, til hvem de yder et stykke arbejde, som de får løn for. På den anden side insisterer de lige så energisk på, at den kunststøtte, de modtager, skyldes, at de har et særligt talent, der gør dem professionelle. Det er fordi, de ikke er amatører, at de befinder sig inden for en samfundsdefineret, støtteberettiget kategori.

MAN SKULLE TRO, at forfattere og udøvere af andre skønne kunster ville stå Marx’ utopi om udfoldelsen menneskets fulde potentialer nærmest. Men nej, de er nødt til at forskanse sig bag professionen og endda bag lønarbejdet for at blive hørt. Hvorfor? Fordi det gennemprofessionaliserede lønarbejdersamfund knap har et sprog for afvigende aktiviteters karakter. Sådan noget hedder karakteristisk nok ’fritidsinteresser’, er altså negativt defineret af lønarbejdet, og kaster af samme grund også et mistænkeligt skær over kunstnerisk arbejde som noget af et driverliv.

Men i Marx’ utopi er der plads. Skriver man nemlig bøger, maler eller fisker uden at være forfatter, billedkunstner eller fisker, gør man det for aktivitetens egen skyld. For fordybelsen. Der findes altså kostbar menneskelige aktivitet, som hverken kan måles i bibliotekspenge eller bytteværdi, men som til gengæld er det, der egentlig driver kunstnere og andre lystfiskere. Det henter Marx-citatet frem af glemslen, og deri består dets kritiske værdi. 

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Informations feature om marxcitater burde have været en konkurrence om hvem, der kunne finde et marxcitat, som efter 150 år ikke længere har gyldighed. Sjældent har nogen produceret så meget ideologi, som vil forblive evigtungt så længe vi ikke har skiftet samfundsmodel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kirsten Svejgaard

"ALLIGEVEL er det kritiske potentiale, citatet rummer, i høj grad overset, velsagtens fordi det knyttes til den forkætrede kommunisme. Højst læses det som en urealiserbar utopi."

Så sandt som det er sagt. Sidst, jeg forsøgte at fremhæve denne side af Marx' ideer, blev jeg uden videre opfattet som sovjet-marxist, hvilket er milevidt fra min egen holdning. Tværtimod havde jeg forsøgt at vise, at sovjet-"kommunisterne" aldrig havde forstået noget videre af, hvad Marx skrev.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Nielsen

Ja, citatet rummer et kritisk potentiale, men også det modsatte, hvis det forsøges realiseret på det givnes vilkår. Så får vi i stedet markedets krav om omstillingsparathed og flexibilitet, A-kassernes krav om at stå til rådighed for en hvilken som helst opgave. Forfatter om morgenen, kantinevikar til frokost, foredragsholder om aftenen, lørdagsafløser om lørdagen, højskolelærer i ferierne, klient på socialkontoret, patient på hospitalet, bruger på biblioteket. Uden nogensinde at kunne kalde sig noget bestemt, Man får den identitetsforvirring og stress, som kaldes fremmedgørelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

forslag:

for at vænne sig til de kommende tider, hvor hver har mulighed for at lave noget af hver slags arbejede,
kunne også informations: journalister, skribenter, rengøringspersonale og teknisk personale
veksle opgaver, f.eks. hver måned

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

kommer det så de mange til gode
de mange løntrælle, proletarer, trælle, pædagoger, havnearbejdere,
landarbejdere, postbude, husmødre m/k, buschauffører, skolelærerer?
formodentlig ja,

endog kun lidt borte fra evermore;

de hævdede ofte:

at både i det nye verdens”billede”
og i det forrige verdens”billede”,

var og er det muligt for de fleste mennesker at finde,
og de fandt det:

liv, lys, lykke , forår, lyst, socialisme, communisme,
frihed, lighed, fællesskab, arbejde, kunst, kunstudøvelser,

og det: kun lidt borte fra evermore

uendeligt? evindeligt?
næppe,
men dog nok: 11/15 ende”dele” af uendeligheden evindeligheden,

det kom og kommer sig næppe så fuldt nøje

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

forslag:

for at vænne sig til de kommende tider, hvor hver har mulighed for at lave noget af hver slags arbejede,
kunne også informations: journalister, skribenter, rengøringspersonale og teknisk personale
veksle opgaver, f.eks. hver uge

--

det burde jo blive sådan , også i hver avisredaktion og på hver avis, og jo før desto bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

formodentlig vil de fleste mennesker,
mest og oftest støtte de mennesker og bevægelser der bla.a. kan og vil og arbejder for at almindelig arbejdsveksleri
( af og til som pligt, dog oftest som tilbud ) virkeliggøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

man burde nok være mere opmærksom på
hvad f.eks. filosofi, sandsynligvis oftest er;
for hvem og til hvem,
hvis f.eks. filosofi er en faguddannelse, et fag i et p.t. capitalistisk samfund

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Med den fritid en del har i dag er det da netop den slags aktiviteter den enkelte gør; maler,fisker,dyrker have og grøntsager,skriver bøger og blogs uden at være forfatter og rejser verden rundt uden at være exceptionel opdagelses-rejsende.
dog: tv-underholdning er folkets opium,ophævelsen af den pseudo-deltagende positioner,vil skabe folkets ægte engagement ;-)

anbefalede denne kommentar