Et nyt it-system skal hjælpe kommunerne med at opsnuse sociale bedragere. Men it-løsningen møder nu kritik for at skubbe grænserne for, hvad en myndighed må gøre med borgernes persondata.

»Argumentet for at bruge denne it-løsning er, at elektronisk overvågning er bedre end dyneløfteri. Men det her er jo bare elektronisk dyneløfteri. Denne måde at registrere borgerne på er et meget vidtgående indgreb,« siger lektor i persondataret på Aalborg Universitet Charlotte Bagger Tranberg.

En ny rapport fra analyse og it-virksomheden KMD slog for nylig fast, at de sociale bedragere snyder samfundet for op til 12 milliarder kroner om året, men flere eksperter satte i Information spørgsmålstegn ved rapportens opsigtsvækkende konklusioner, da det viste sig, at det er KMD selv, der leverer den it-løsning, kommunerne skal købe for at komme problemet til livs. Og nu møder også selve it-systemet kritik.

Et skred

It-løsningen fra KMD hedder Kontroludtræk og går ud på, at kommunerne kan lave omfattende registersamkøringer af samtlige oplysninger om borgerne fra de forskellige myndigheder under kommunen. Kommunerne kan selv vælge hvilke slags sammenfald i folks personlige oplysninger, der skal ’poppe op’ som mistænkelige og på den baggrund ende på kommunens såkaldte undringsliste.

Eksempelvis kan en kommune vælge at udtrække oplysninger om samtlige fraskilte fædres boligforhold, og hvis der bor flere enlige mænd i én lejlighed, dukker mændenes eks-koner automatisk op på kommunens undringsliste. Tesen er, at flere enlige mænd på én adresse kan være tegn på, at det er en proformaadresse, så mødrene til deres børn kan indkassere ekstra ydelser som enlige forsørgere. Kommunens kontrolgruppe kan derefter vælge at grave videre i de enkelte mødres sager for at kigge efter andre uregelmæssigheder eller de kan lade sagen ligge. Men ifølge jurist og tidligere lektor i socialret på Den Sociale Højskole i København Simon Thorbek sætter KMDs it-system helt nye standarder for, hvor langt kommunen går i forsøget på at fange de sociale bedragere.

»Det er et skred i forhold til, hvad myndigheder før har tilladt sig at registrere om borgerne. Det virker som om, at den offentlige forvaltning forsøger at prøve af, hvor grænserne går for, hvad de kan tillade sig,« siger han og bakkes op af Charlotte Bagger Tranberg, som slår fast, at det ikke er direkte i strid med persondataloven, men at denne slags registersamkøringer ligger i en juridisk »gråzone«.

Sherlock Holmes

Ude i kommunerne er man dog ikke i tvivl om, at systemet er en nem og effektiv måde at finde frem til de sociale bedragere. 17 kommuner bruger i dag it-systemet, og efter KMDs nye rapport om bedrageriets omfang er flere allerede nu i gang med at anskaffe sig programmet.

Én af de 17 kommuner, der i dag bruger KMDs it-løsning, er Hvidovre Kommune, hvor kontrolmedarbejder Birgitte Gulmark dagligt bruger de såkaldte undringslister til at indlede sager om socialt bedrageri. Nogle sager stopper efter, at borgeren er blevet indkaldt til en samtale, mens andre ender med, at borgerens ydelser bliver stoppet.

»Det her system sparer os en masse tid og kræfter og gør arbejdet meget lettere for os,« siger Birgitte Gulmark, der blandt sine kolleger i kommunen bliver kaldt Sherlock Holmes:

»Ja, jeg laver jo detektivarbejde, så på den måde er kælenavnet ikke helt ved siden af. Selve metoderne, vi bruger til at undersøge sagerne, har jo ikke ændret sig, men i dag er vi bare mindre afhængige af anonyme tips, fordi computeren hjælper os på sporet,« forklarer Birgitte Gulmark. I 2010 indhentede Hvidovre kommunes kontrolgruppe 3,5 millioner i uberettiget ydelser, og siden kommunen fik KMDs it-program, har de indhentet endnu flere penge, forklarer Birgitte Gulmark, der dog ikke kan oplyse om det nøjagtige tal, da det ikke er opgjort officielt endnu. Birgitte Gulmark er ikke i tvivl om, at Hvidovre Kommune har kørt langt flere sager mod borgerne, end de ellers ville kunne uden it-systemet. Hun mener ikke, at man kan tale om ’elektronisk dyneløfteri’. For så længe, borgerne »har rent mel i posen,« som hun siger, dukker de slet ikke op på kontrolgruppens undringsliste.

Ifølge Charlotte Bagger Tranberg er undringslisterne dog i sig selv en mistænkeliggørelse af borgere, der ikke nødvendigvis har snydt systemet:

»Bare fordi ens eks-mand har ustabile boligforhold, er det ikke ensbetydende med, at man har gjort noget galt. Og hvis logikken er, at ingen, der ’har rent mel i posen’, dukker op på listen, så har man allerede mistænkeliggjort en hel gruppe mennesker ud fra nogle kriterier, som ikke i sig selv er et tegn på, at man er bedrager.«

— Men noget skal der vel gøres for at fange de sociale bedragere — er det her ikke trods alt bedre end at kontrolgrupperne skal ligge på lur ude i buskene?

»Det er klart, at formålet er at fange bedragere, og det er naturligvis en tungtvejende faktor. Det er en svær afvejning, men man må blot spørge sig selv: i de mange situationer, hvor sporet ender blindt, er det så det værd at mistænkeliggøre en kæmpe gruppe borgere, for at fange nogle trods alt relativt få? For det er jo det, man gør.«

Forebyggende

Lektor og sociolog ved Copenhagen Business School Nanna Mik Meyer mener derimod, at denne form for registersamkøring kan have en positiv effekt — i hvert fald i det omfang kommunerne formår at kommunikere over for borgerne, hvilke mistænkelige handlinger, de kigger efter:

»På den måde kan der måske endelig komme lidt klarhed over, hvilke forventninger kommunerne har til borgerne. Hvis borgeren eksempelvis ved, at mange enlige mænd i én lille lejlighed medfører, at de kommer på undringslisten, så kan det jo ligefrem have en forebyggende effekt,« mener Nanna Mik Meyer, som ikke umiddelbart ser noget retssikkerhedsmæssigt problem i registersamkøring.

Heller ikke hos KMD ser man noget retssikkerhedsmæssigt problem i at kommunerne registrerer borgerne på tværs af forvaltninger.

»Undringslisterne skal ses som et indledende værktøj i en længere og kvalificeret sagsbehandling, og fordi man er havnet på en undringsliste, er det selvfølgelig ikke nødvendigvis udtryk for, at man har gjort noget forkert,« siger domænechef Michael Vistisen.

Denne artikel er anbefalet af: