Italien kæmper mod ’supermarkedeffekten’ i korruptionsopgør

ROM — »Jo højere skattetrykket er, des større er risikoen for skattesvig,« udtaler Luigi Giampaolini, formand for den italienske revisionsret, Corte dei conti. I Italien og mange andre lande er det retsvæsnet, som fører tilsyn med statslige institutioners økonomi, modsat Danmark hvor Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Domstolens præsident kommenterer i et interview i Repubblica den italienske regerings indsats mod skattesvindel vis-a-vis tiltagene mod gældskrisen:

»Genopretningsplanen, i alle dens tre på hinanden følgende versioner (under såvel Silvio Berlusconi som Mario Montis regeringer, red.), er i meget høj grad baseret på skatteindtægter og en forhøjelse af skattetrykket,« siger Luigi Giampaoloni og fortsætter: »Det strukturelle problem er fortsat det offentlige forbrug og en kvalitativ reduktion af dette. En hård kamp mod skattesnyd forudsætter altid som modydelse en streng kontrol med, hvordan de offentlige midler bliver brugt.«

Supermarkedsstaten

I danske ører lyder retsformandens ord helt indlysende, navnlig i betragtning af statsgælden på 120 pct. af bruttonationalproduktet.

Men i Italien er det et opgør med den ’supermarkedsmetafor’, som i kølvandet på sagerne om politisk korruption i starten af 1990’erne har præget de politiske partiers beskrivelse af statsbudgettet:

»Ejeren af et supermarked ved godt, at mange kunder stjæler. Men han ved også godt, at det aldrig vil lykkedes ham helt at forhindre butikstyveri, og en for streng kontrol med f.eks. kropsvisitering ville skræmme kunderne væk. Den snarrådige ejer kalkulerer derfor med tyveri og modregner udgifterne på priserne (…) Denne lektion i ledelsesmæssig ’modernitet’ skulle også udnyttes af politikerne, der burde lægge al gammeldags moralisme på hylden og gå direkte efter målet uden at bekymre sig for om, hvorvidt nogle krummer eller hele bageforme endte i den forkerte sæk,« forklarer juraprofessoren Stefano Rodotà i sin seneste bog og tilføjer: »Uden hele dette apparat af handlemønstre og retfærdiggørelser ville mange af de seneste års korruptionsskandaler være uforklarlige (…) Det gør indtryk på folk, men skaber ikke den nødvendige indignation.«

Store sedler

Det er svært at estimere, om korruption og skattesvig er taget til under Berlusconi, der har sagt, at skattesnyd er moralsk forsvarligt, når skattetrykket overstiger 30 pct. Aktuelt ligger skattetrykket langt over 40 pct., og ifølge de seneste skøn koster mafiaen staten omkring 150 mia. euro, skattesnyd 130 mia. euro og korruption 70 mia. euro:

»Det er mit indtryk, at omkostningerne ligger på et stabilt niveau, ikke mindst fordi man ikke mærker nogen dyb og substantiel moralsk holdningsændring,« siger Luigi Giampaoloni.

Onsdag drøftede Monti-regeringen tiltag mod skattesvig og korruption, som bliver præsenteret på den nye regeringsleders nytårspressemøde i dag. Regeringen bliver kritiseret for, at de offentlige besparelser kun rammer nogle af de lønmodtagere og pensionister, som altid har været tvunget til at betale fuld skat, mens erhvervsdrivende som sædvanlig går fri.

En anden kilde til social utilfredshed er inddrivelsen af skatterestancer, som staten har udliciteret til selskabet Equitalia. Indsatsen er blevet optrappet i de seneste år, men også her går de største svindlere som regel fri. Finanspolitiet har konstateret, at italienerne i 2011 har eksporteret 11 mia. euro til udlandet, hvilket svarer til en fjerdedel af den konstaterede skattesnyd — det egentlige omfang er med sikkerhed endnu større.

Koordineret indsats

Berlusconi, som 2. juledag meddelte, at han stadig kandiderer til politisk lederskab, afskaffede i starten af denne valgperiode det højkommissariat, der koordinerede korruptionsbekæmpelsen. Af de diplomatiske indberetninger, som Wikileaks har lækket, fremgår det, at den amerikanske ambassade i Rom vurderede, at Berlusconi-regeringens nye antikorruptions- og gennemsigtighedsafdeling under ministeriet for offentlig administration var »mindre effektiv« og »uden nogen indflydelse på hverken domstol eller ordensmagten«.

Under den foregående Berlusconis-regering (2001-2006) blev regnskabssvindel afkriminaliseret med en af de mange love, der kom ministerpræsidenten til gode i forbindelse med igangværende retssager.

»Navnlig loven om regnskabssvindel burde genindføres med hele dens kraft til at beskytte økonomiens fundamentale værdier og sanktionere handlinger, der skader den,« mener Luigi Giampaoloni, der betegner det som »en alvorlig fejl«, at Italien stadig ikke har ratificeret EU-konventionen om korruptionsbekæmpelse fra 1999: »Korruption er en plage, der gennemtrænger hele systemet, og således kan den kun bekæmpes gennem samarbejde mellem alle institutioner.«