Opslag til denne artikel

Emneord:kræftsygdomme
Personer:Cristina Kirchner, Hugo Chavez
Steder:Venezuela

Baggrunden for de seneste udmeldinger fra Venezuelas præsident Hugo Chavez, om hvem ordet ’excentrisk’ synes lidt for ordinært, er faktisk ikke det mindste morsom: Argentinas præsident, den 58-årige Cristina Kirchner, oplyste i tirsdags, at hun havde fået diagnosticeret kræft i skjoldbruskkirtlen og skal opereres i starten af januar.

Den efter moderne argentinske forhold meget populære præsident har dermed skrevet sig ind i en noget bemærkelsesværdig klub af sydamerikanske statsledere: I løbet af få år har både Brasiliens præsident Dilma Rousseff, hendes forgænger Inacio Lula og Paraguays præsident Fernando Lugo fået konstateret kræft. For slet ikke at nævne Hugo Chavez selv, der tidligere i år gennemgik en kræftoperation i Cuba.

Man kan vælge at se det som en trist tilfældighed — kræft er jo trods alt en meget almindelig sygdom, og ingen af de ramte statsoverhoveder er de rene årsunger — eller man kan vælge at se det som et symptom på et mere grundlæggende problem med sydamerikansk folkesundhed. Men Chavez har valgt at udnævne en mere håndgribelig syndebuk: USA.

Dette ondskabens imperium, som til hans forsvar aldeles ikke har været karrige med forsøg på at vælte ham og isolere ham internationalt, skulle altså aktivt have fremavlet canceren. Hvor- ledes det er lykkedes at udvirke cellemutation hos de enkelte individer, går han ikke nærmere ind på, han causerer blot over, at de amerikanske myndigheder kunne »udvikle en teori«, der gør det sandsynligt. Så meget for tesen om, at der er langt fra teori til praksis.

Judaskys

Er der hold i Chavez’ teori, er der imidlertid tale om lidt af en sensation, ikke bare diplomatisk og medicinsk, men også verdenspolitisk. Uden at romantisere relationerne mellem de andre nævnte lande og USA, er hans venner fra det sydamerikanske overklasselazaret nemlig alle på god fod med den nordamerikanske ledelse. Og netop Kirchner har mødtes med både Bush og Obama — med sidstnævnte er hun foreviget i en hjertelig omfavnelse.

Noget af et Judaskys, skulle man mene, hvis den amerikanske præsident samtidig havde godkendt planer om at smitte hende med en forfærdelig sygdom. Og særlig mærkværdigt, hvis man fra amerikansk hold i stedet kunne have brugt den energi på at skaffe sig af med nogle af de talrige ledere i verden, de hellere end gerne så falde døde om. Det kunne jo eksempelvis være Kim Jong-il.

Men hov? Er han ikke lige …? Det ville i al fald passe med den officielle nordkoreanske teori om, at amerikanerne under Koreakrigen spredte meningitis, kolera, kopper og pest med bombefly over fjendens territorium; koldkrigsvarianten af en kræftfremkaldende stråle.

Var der i øvrigt ikke noget med, at Eva Peron døde af kræft? Og Juán Peron fik et ’hjertetilfælde’ — ligesom Cristina Kirchners mand, Néstor, der også var hendes forgænger som præsident.

Jeg må lige finde Hugos nummer …

Denne artikel er anbefalet af: