Opslag til denne artikel

Emneord:hjerneforskning, køn, kønsroller, ligestilling

»Derfor taler hun om følelser hele tiden«, lyder overskriften i Ekstra Bladet. For det er sådan, kvinders hjerner er indret- tet. »Hvis vi kvinder ikke var så gode til at orientere os følelsesmæssigt, så ville vores unger mangle omsorg, og verden, som vi kender den, ville gå under,« forklarer sexolog og brevkasseredaktør Signe V. Bentzen og fortsætter, at kvinden til gengæld skal lade manden få fred. For han kan ikke rumme den samme mængde snak som veninderne, inden hun konkluderer, at »alt han behøver at gøre er at tale med og lytte til sin kvinde. Så skal han nok få sex.«

»Utroskab er arveligt«, lyder det i en anden artikel, hvor evolutionspsykologen Martie Hasleton forklarer, at kvinder ikke bliver lige så påvirket af morens utroskab som mænd bliver af deres fædres.

»Attraktive fædre får ofte attraktive sønner, og attraktive mænd har en tendens til at være mere utro, fordi de har flere muligheder for det. Smukke kvinder får ofte smukke døtre, men de går til gengæld efter en topkvalitetsmage, der kan blive den bedst mulige partner og en god far for børnene, mens attraktive mænd går efter seksuel variation.«

»Porno er for mænd, hvad romantik er for kvinder«, lyder det i en tredje artikel, hvor psykologen Catherine Salmon citeres for at sige, at hård porno er mandens ønske-drøm, bygget på årtusinders udvikling: Fokus er på den umiddelbare seksuelle tilfredsstillelse, der er en ingen indledende processer med at opvarte kvinden og gøre kur, ingen forpligtelser efterfølgende — det er den rene sex. Imens drømmer kvinden om romantiske film og bøger. Her er fokus på handlingen om at finde den rigtige mage, der er indsatsen værd i forhold til graviditet og yngelpleje, og som er villig til at forpligte sig. Her er sex aldrig kun for sexens skyld.

Sådan var det for årtusinder siden. Og sådan er det stadig. I hvert fald hvis man skal tro sexologer som Joan Ørting, Carl-Mar Møller og Robert Lubarski, lyder det fra post.doc. Thomas Wiben Jensen ved Syddansk Universitet, der har forsket i, hvordan videnskaben påvirker den måde, vi taler om køn på. Og her spiller sexologerne en gigantisk rolle. Det er dem, der har populariseret det evolutionspsykologiske syn på køn. Det er dem, der i aviser, blade, i tv-programmer som Sexologerne, har givet det en renæssance.

Den perfekte julegave

»Det er det, jeg kalder den biologiske fortælling om kønnet. Det er den fortælling, hvor mænds og kvinders hjerner er skabt på særlige faste måder fra naturens side,« siger Thomas Wiben Jensen. En fortælling, der handler om liderlige mænd og selektive kvinder. Om hvordan mænd lige som for årtusinder siden gjorde alt for at sprede deres sæd, mens kvinder passede bål, unger og madlavning.

»Joan Ørting og Carl-Mar Møller udtaler sig på baggrund af forskning i biologisk køn, frem for socialt køn. Og den biologisk evolutionære forskning bliver brugt i debatten til at fatslå, at der er nedarvede biologiske kønsforskelle, dufra en idé om at mænd og kvinder har haft forskellige funktioner at varetage i udviklingshistorien. Den fortælling, som sexologerne har været med til at videreformidle er blevet så stærk, at hr. og fru Danmark vil kunne gengive den. Det er blevet mainstream at sige, at kvinder er bedre til at aflæse følelser, fordi de skulle passe på ungerne, mens mænd er gode til kort og rumlig orientering, fordi de gik på jagt og skulle lede flokken på vej,« siger Thomas Wiben Jensen, der ser det som en modreaktion mod den sociale fortælling om køn, der prægede 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. Dengang var man interesseret i kønsroller som noget konstrueret af sociale sammenhænge og af samfundets forventninger. Men fra 1990’erne og frem bød den biologiske forskning med neurovidenskaben i spidsen sig til på en helt en helt ny måde.

»Indtil da var det et tabu at forske i biologisk betingede kønsforskelle. Det er det ikke i dag.«

Derfor er det ingen tilfældighed, når Ekstra Bladets sexolog vejleder sine læsere i den perfekte julegave til mænd og kvinder.

»Jeg tror, mange kvinder savner dedikeret tid sammen. Som dengang de var nyforelskede, og han kunne sidde og glo på hende i timevis, mens de snakkede.«

— Og hvad ønsker deres mænd sig?

»Sex! Det er jo mange mænds måde at føle sig tætte i parforholdet.«

Det virker

»Det er rigtigt, det gør vi. Vi udtaler os stereotypt,« lyder det fra Robert Lubarski, der er sexolog og ofte bliver brugt i medierne. »Og det er der også absolut en god grund til. Vi bliver nemlig nødt til at generalisere lidt, da det er utroligt vigtigt at kende den maskuline og den feminine kraft og forstå deres hemmeligheder, for at komme videre.«

»Vi ved det, fordi det virker,« siger Danmarks mest kendte sexolog Joan Ørting.

»Det virker, når kvinder er åbne. Når hun smiler, så får hun en tiltrækningskraft. Hun skal ikke gøre mere end at være kropslig, for han kan ikke koncentrere sig om både at komme med et klogt svar på hendes spørgsmål og så samtidig få appetit til hende seksuelt. Jeg har studeret det i årevis, og derfor ved jeg, det virker. Det er derfor, vi støtter og svarer ud fra det standpunkt,« siger hun og påpeger, at mænd godt kan lide verbal anerkendelse. Ordet respekt. Mens det har størst effekt på kvinder at sige, jeg elsker dig. Du er smuk.

»Men det er en forskel, vi har glemt i dag,« mener hun. »For 40 år siden vidste vi det, men fra 1970’erne til 1990’erne blev det udvandet, og vi har glemt det. Så kan man kalde det sexistisk at påpege, at der er forskel på kønnene, men det er der jo, og det er den nylæring, der er sket. Hvad er mænd og hvad er kvinder, hvad er feminin essens og hvad er maskulin essens. Da jeg var ung, kunne man ikke se forskel, men det ved jeg i dag, og hvis vi lærer at forstå de forskelle, så er det meget lettere at være i parforhold.”

Sexolog og brevkasseredaktør på Ekstra Bladet, Signe V. Bentzen, er til gengæld enig i kritikken: »Når man går på uddannelser inden for det her felt, træder man ind i en verden af doktriner, hvor mange har et meget evolutionsbiologisk ståsted. Det er der noget hold i, men det er ikke hele sandheden,« siger hun. »Der er en meget forudindtaget opfattelse af, hvad køn er. Hvordan de opfører sig, og hvordan det føles at være det køn. Og det er rigtigt, at naturen har udrustet os med nogle egenskaber, som var vældig smarte på det tidspunkt, men vores opfattelse af hvem vi er og vores konstruktion af køn og seksualitet, er et matrix af medfødte dispositioner og psykosociale konstruktioner. Man skal passe på med at dele folk op i rød og blå, for vi kan slet ikke udtale os om, hvad der foregår i det enkelte individ.«

Den nyeste hjerneforskning tyder ifølge Thomas Wiben Jensen på, at både de biologisk og socialt orienterede forskere til en vis grad har ret i deres syn på kønnene. Hjernescanninger viser, at vores køn i virkeligheden både bliver formet biologisk og socialt.

»Man har nu opdaget, at hjernen er plastisk. Det gør op med diskussionen om, hvorvidt kønnet bliver skabt af arv eller af miljø,« siger Thomas Wiben Jensen, der påpeger, at vores hjerner ændrer sig hele livet og at neuroner i hjernen opbygger nye forbindelser, alt efter hvilke påvirkninger og udfordringer vi møder igennem livet.

»Men det gør det dejligt nemt med simple forklaringer,« mener Signe V. Bentzen.

»For så slipper vi for ansvaret, og så kan vi læne os tilbage og sige, at det er sådan, vi fungerer.«

En forkert mand

Men det kan få folk til at føle sig forkerte, mener hun. Mænd med lystproblemer for eksempel: »Mange siger, at de altid har troet, at de var lidt mærkelige — at de ikke er rigtige mænd — fordi de i de fleste af deres parforhold har været den, der har haft mindst lyst. Jeg vil tro, at mændene står for omkring 35-40 procent af de par, hvor der er en lystproblematik. Jeg ved ikke, om det bare er toppen af isbjerget, fordi det stadig er tabuiseret, at mænd ikke har lyst,« siger Signe V. Bentzen og påpeger, at det stereotype mediebillede også kan få konsekvenser for unge.

»Når der netop bliver sagt, at kvinder føler sådan her, og mænd føler sådan her — når de har hørt at tingene skal være på en bestemt måde, så kommer de i tvivl: ’Jamen, hvis jeg nu føler sådan her i stedet, er jeg så forkert?’ Jo flere bokse vi sætter folk i, jo farligere er det.”

— Er du ikke selv kommet til at udtale dig på den måde i Ekstra Bladet?

»Hvis jeg får et konkret spørgsmål, så bliver jeg nødt til at begynde med det firkantede: ’Er du mand eller kvinde’? Så må man blive generel og sige, at ’som kvinde har du måske brug for noget mere stimulation for at få en orgasme’. I en brevkasse kan man ikke gå ud fra individet, det kan man heldigvis med en klient.«

Det maskuline ser

Men når Robert Lubarski er ude at holde foredrag, genkender 90 procent af dem, der lytter, sig selv i det, han fortæller.

»I de fleste tilfælde holder det stik, når jeg taler om feminin og maskulin kraft. De fleste kvinder har mere af det feminine, og de fleste mænd har mere af det maskuline,« siger han og forklarer det feminine som alt.

»Det er dig og mig, universet, selve livet, mens det maskuline er det, der ser. Det feminine ved ikke, hvad det er, med mindre det bliver set, og det maskuline ved ikke, hvad det er, inden det finder det sted, hvor de ser fra. Før de kan finde deres mål, deres retning og deres styrke,« siger Robert Lubarski, der mener, at det feminine har mistet sin status.

»Det handler om at være målrettet, og derfor ser man også, at mange kvinder er blevet meget målrettede, hårde og kantede,« siger han og bakker argumentet op i hjerneforskningen:

»Med hjernens kemi forholder det på samme måde som med det tantriske billede, jeg lige har fortalt om. Det vigtigste hormon for en kvinde er oxyticin, det er det, hun får, når hun ammer, når hun er åben, kærlig og nærværende. I dag er mange kvinder underlagt stress, fordi de ikke får det stof, når man er målrettet. Så får hun det maskuline hormon, men en mand kan meget bedre lide den maskuline målrettethed. Han vil frem i verden, det handler om nedlæggelse.«

Vi kan godt lide enkle forklaringer, mener kønsforsker på RUC Christian Groes-Green.

»Særligt, når det handler om køn og seksualitet, bryder vi os ikke om komplicerede modeller. Mænd er det stærke køn, de skal ud og jage, og kvinden lader sig jage. Det skaber en idé om, at verden stadig står. Også selv om det hele er vendt op og ned,« siger Christian Groes-Green, der ser det som en modreaktion mod den ligestilling, der har vendt kønsrollerne på hovedet i løbet af de seneste 20-30 år.

»Der er tilpas mange beviser på, at sexologernes syn på verden ikke passer. Hvis man ser på køn i et tværkulturelt perspektiv, så kan man se store forandringer og forskelle fra kultur til kultur, og hvordan forklarer vi dem, hvis kønsrollerne er biologisk funderede?« spørger han og nævner selv eksempler på mænd, der går op i kvinders tilfredsstillelse; kvinder, der går på scorekurser for at lære at jage mænd og kvinder, der finder elskere i fjerne lande.

»Der sker nogle ting, som man ikke kan forklare biologisk. For den biologiske forklaring handler ikke om forandring. Den handler om, at alt er det samme. Men når kønsforholdene forandrer sig så kraftigt, som de gør lige nu, så kan vi godt lide at høre Carl-Mar Møller fortælle, at man bare skal lade sig forføre som kvinde. Og at manden bare skal lære at dominere.«

Denne artikel er anbefalet af: