Et gammelt mundheld lyder, at mange kokke fordærver maden. I forhold til den røde regering kunne det oversættes til: Mange spindoktorer forplumrer budskaberne.

Aldrig har en regering ansat så mange særlige rådgivere som den nuværende. Alene udenrigsminister Villy Søvndal har to af disse velbetalte rådgivere til sin rådighed. Hvor er manden inden i Villy Søvndal blevet af?

Én ting er, at Villy Søvndal og SF i forbindelse med regeringsgrundlaget har slugt så mange kameler, at Sahara er blevet tømt. Noget andet, at Villy Søvndal slet ikke er til at genkende mere. For nylig stod den på forbrødring med SF arvefjende — det onde USA.

Det samme gælder i forhold til Kina, hvor Søvndal tidligere konstant gjorde opmærksom på undertrykkelsen af Tibet. Men den slags meninger sømmer sig åbenbart ikke for en nyudnævnt udenrigsminister med konstant skiftende holdninger. Man mærker, at medierådgiverne arbejder på højtryk i baggrunden.

Endnu mere grel var SF’s kovending i forhold til en folkeafstemning om europagten, som Helle Thorning-Schmidt og Kommissionsformand Barroso har fået bagatelliseret i en grad, at det nu ser ud som om pagten ligefrem er en fordel for Danmark. Herregud, vi afgiver ingen suverænitet, og så udelader man bekvemt, at danskerne hæfter for 40 milliarder kroner — trods alt en slat penge.

Offer for egen strategi

Villy Søvndal er for længst blevet offer for sin egen mediestrategi — ligesom Poul Nyrup Rasmussen i sin tid blev det, da han turnerede rundt med en cykelhjelm, der var adskillige numre for lille, samtidig med at han forsøgte at virke afslappet og i øjenhøjde med almindelige danskere.

En klovn i sit eget vælgerfinansierede mediecirkus. Det bekvemme for regeringen er imidlertid, at den aktuelle debat om spindoktorer kun peger bagud og ikke på de nuværende magthavere.

Med hærskaren af særlige rådgivere har den røde regering fra begyndelsen udgjort et sandt spindoktormekka.

Men måske er der en mening med galskaben? Måske skal regeringens budskaber netop stritte i så mange retninger som muligt? På den måde bliver det nemlig svært at fastholde dem på noget som helst. Det ligger dog fast, at regeringen har sat helt nye standarder i omgangen med såvel medier som vælgere.