Nytårstale deler tidligere S-ministre

Første gang er altid svær … Information har bedt fire tidligere socialdemokratiske ministre om at vurdere Helle Thorning-Schmidts debut som nytårstalende statsminister. Mest positiv er den tidligere finansminister Knud Heinesen.

»Det var en fremragende tale. Jeg har ikke hørt nogen socialdemokratisk statsminister holde en bedre nytårstale,« lyder hans vurdering, som han sammenfatter med ordene »realistisk, personlig og socialdemokratisk«.

Heinesen var undervisningsminister 1971-72, derefter budgetminister 1972-73 og endelig finansminister i årene 1975-79 og 1981-82. Det var ham, der opfandt ordspillet om dansk økonomi med retning mod afgrundens rand. Ikke overraskende er det talens økonomiske ansvarlighed, han fokuserer på:

»Regeringen er tiltrådt under den værste økonomiske krise siden 1930’erne, og derfor forbereder hun befolkningen på, at de næste år bliver magre og krævende. Arbejdsløsheden skal først og fremmest bekæmpes ved, at alle kræfter sættes ind på at forbedre konkurrenceevnen og holde en ansvarlig økonomisk kurs. Det gælder også EU: styr på økonomien og gang i den økonomiske vækst.«

Også i forhold til den socialdemokratiske tradition er Heinesen begejstret:

»Hun fortæller om sine værdier med baggrund i hendes egen historie: alle skal med i en udvikling af demokrati og velfærd. Og hun fremhæver med rette VKO-regeringens medansvar for det store statsfinansielle underskud, og det er velgørende, at hun ikke forbigår finanssektorens uansvarlige grådighed og udvikling af en ustyrlig casinoøkonomi. Hun understreger det fælles ansvar for at gøre en indsats, samtidig med at solidariteten skal fastholdes over for dem, der har svært ved at følge med,« siger Heinesen og fortsætter: »Hun understregede, at for socialdemokraterne har bekæmpelsen af arbejdsløsheden og ikke mindst den alt for store ungdomsarbejdsløshed den højeste prioritet. ’Et land for de mange og ikke for de få’ var en god socialdemokratisk pointe.«

’Meget ansvarlig’

Også den tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen roser talen:

»Det er en meget ansvarlig tale ud fra et socialdemokratisk synspunkt. Der bliver ikke lovet guld og grønne skove, tværtimod er der udsigt til besparelser og løntilbageholdenhed, også for de velbjærgede. Så talen viser stor ansvarlighed,« siger Thorkild Simonsen, der var indenrigsminister 1997-2000.

»Man må håbe, at de forskellige reformer vil få den fornødne virkning, men som statsministeren siger i slutningen, så afhænger det også af den europæiske udvikling. Hvis vi kan medvirke til at skubbe udviklingen i EU i den rigtige retning, så vil det gavne både EU og Danmark. Omvendt kan man så slutte, selv om statsministeren ikke siger det, at hvis udviklingen ikke kommer, så vil det få følger for Danmark,« siger han.

Han har læst Helle Thorning-Schmidts tale to gange, den sidste gang endda højt for sin kone: »Det er ofte sådan, at ens første indskydelse er den rigtige. Og min første indskydelse var, at nu går det i den rigtige retning. Det er en meget ansvarlig og meget klog tale, hvis jeg som gammel socialdemokrat — og jeg er 85 — skal vurdere den. Jeg håber, at befolkningen forstår, at der ikke er udsigt til lønfest, hvis vi skal have styr på den økonomiske ubalance.«

Ingen fornærmes

Den tidligere justitsminister Ole Espersen kalder nytårstalen for »en meget fornuftig tale, der ikke fornærmer nogen eller skælder ud«.

Men i forhold til, at statsministeren selv brugte ordvalget »beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie«, var manglen på konkrete oplysninger i nytårstalen tydelig, påpeger han: »Det er jo et ganske alvorligt udsagn at tale om beslutninger, der er blandt de sværeste i danmarkshistorien — uden at komme med en eneste antydning, bortset fra lidt om førtidspension, af, hvad det drejer sig om. For de, der måtte have forventninger om at få noget om retningen eller midlerne at vide, så må talen være skuffende,« siger Ole Espersen, der var justitsminister 1981-82.

Omvendt er der for Ole Espersen intet mystisk i, at talen ikke var konkret. For som han bemærker, nytårstalen skal jo holdes, uanset om tidspunktet er bekvemt eller ej.

»Der stilles mange forventninger — og mange berettigede forventninger — til statsministerens tale fra socialdemokrater, fra koalitionspartier, fra oppositionen, fra fagbevægelsen, fra industrien, fra EU … Alt det gør i realiteten, at man ikke kan regne med meget andet end en indholdsløs tale. Ellers ville statsministeren hurtig gøre sig uvenner med alle dem, hun snart skal forhandle med: trepartsforhandlinger og EU-formandskab.«

Espersen havde dog »fundet det klogt«, hvis statsministeren havde brugt nytårstalen til også at understrege, at Danmark ikke under den nuværende regering vil gå i krig uden FN-mandat.

»Men det er godt at se, at statsministeren fastholder kickstarten, selv om de fleste EU-lande er uenige og hellere vil have euroen styrket.«

Mere kamp mod ulighed

Også den tidligere forsvars- og udenrigsminister Kjeld Olesen lægger vægt på nytårstalens særlige karakter:

»En nytårstale er svær, fordi det jo ikke kan være en programerklæring for regeringen. Så meget vigtigere er det, at nogle værdier og grundholdninger bliver udtrykt. Og det var godt at høre de positive bemærkninger om nydanskernes bidrag til samfundsudviklingen,« siger Kjeld Olesen, der var forsvarsminister 1971-73 og senere udenrigsminister 1979-82 under statsminister Anker Jørgensen.

Kjeld Olesen havde gerne set en klarere profil i talen i forhold til den stigende ulighed i samfundet: »En kedelig arv fra den tidligere regering er den øgede ulighed, og det skuffer mig, at det ikke klart blev sagt, at man vil modarbejde den. Ellers bliver ordene om solidaritet jo kun floskler. Men jeg tror, at oppositionen vil have vanskeligheder ved at finde konkrete kritikpunkter.«