BERLIN — Danmark har mulighed for at skubbe Europa »et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale om det netop påbegyndte danske EU-formandskab.
Rundt omkring i Europa tvivles der imidlertid på, om Danmark som ny formand for EU reelt set har andet valg end at støtte Tyskland og Frankrig i den finanspolitiske sparekurs, som Angela Merkel og Nicholas Sarkozy har udstukket for det europæiske fællesskab.
I en kommentar til Ekstra Bladet råder den britiske leder af Europaparlamentets fraktion for EU-skeptikere, Nigel Farage, ligefrem den danske statsminister til at lægge sig på maven for Berlin: »Bare gør, hvad Angela Merkel beder dig om at gøre. Det er et tysk-domineret Europa. I er et lille land, og I er nødt til at se mod syd efter gode råd.«
Styr på euroen
Selv om Farages opfordring måske skal tages med et gran salt, ser Jonas Parello-Plesner fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) ingen tegn på, at den danske regering vil vove sig ud i et opgør med den stramme tyske linje, der møder stigende kritik for at kvæle den vækst, som det kriseramte Europa så hårdt har brug for.
»Grundlæggende er vi ret enige med tyskerne i analysen af krisen. Tyskernes synspunkt lyder: skær, skær, skær. Først når der er orden på budgetterne, kan vi begynde at tale om, hvilke programmer vi skal have i Europa for vækst i Europa og genskabe innovation,« lyder vurderingen fra Jonas Parello-Plesner fra tænketanken ECFR.
Heller ikke den danske regering har været leveringsdygtig i konkrete forslag til at styrke den europæiske vækst.
»Jeg vil meget gerne have, at vi får sat gang i vækstinitiativer i Europa. Men jeg er helt overbevist om, at det første, vi skal gøre, er at få styr på euroen og få renten sat ned«, siger Thorning-Schmidt til Jyllands-Posten.
Og det er en udmeldning, der placerer statsministeren på linje med de aktuelle tyske perspektiver for Europa.
»Med en ekspansiv finanspolitik kunne man have fået andre venner i Europa end tyskerne. Det er klart, at eksempelvis franskmænd-ene går med til den finanspolitiske pagt en lille smule modvilligt for at bevare det fransk-tyske tandem. Havde man råderum til det, ville man måske have gjort det,« siger Jonas Parello-Plesner
I brobygningens tegn
I stedet for at indtage progressive standpunkter, når det gælder vækst, skal det danske formandskab i stedet stå i brobygningens tegn. Da Helle Thorning-Schmidt i november 2011 aflagde visit hos Angela Merkel i Berlin, understregede den danske statsminister, at det danske formandskab vil dreje sig om at sikre fællesskabets indre linjer. Til gengæld erklærede den tyske kansler, at netop Danmarks status som ikke-euromedlem kan medvirke til at skabe tillid til projektet med at stabilisere eurozonen.
»Man kan selvfølgelig diskutere, hvor meget Danmark kan gavne i forhold til at være brobygger i lande i syd, hvor der er udsigt til lavvækst, hvis ikke recession i årevis. Det vil være svært for enhver politiker at sælge til sin egen befolkning som et spændende fremtidsscenarie,« siger Jonas Parello-Plesner med henvisning til Helle Thorning-Schmidts utvetydige opbakning til den tyske linje.
Netop fra Sydeuropa lyder der kritik af den nye formands manglende medlem-skab af det valutafællesskab, hvis redning lige nu står øverst på den europæiske dagsorden.
»Efter Polen kommer nu Danmark. Midt i euro-stormvejret overtages EU-formandskabet igen af et landt, som ikke hører til eurozonen og derfor ikke besidder den nødvendige vægt til at intervenere effektivt i den europæiske gældskrise,« skriver den italienske avis La Stampa.
Ingen skarpe holdninger
Italien er et af de kriseramte lande, der allerede har oplevet gennemgribende sparetiltag. I løbet af året skal EU forhandle rammebetingelserne på plads for den nye finanspolitiske pagt, der skal sikre euroens stabilitet. Alt tyder indtil videre på, at Danmark lægger sig i forlængelse af den finanspolitiske linje, som Tyskland står for.
Efter planen vil finanspagten indebære gældsbremser i de nationale forfatninger, samt generelt strengere kontrol med de nationale budgetter, sandsynligvis i form af såkaldt semi-automatiske sanktioner.
Samtidig må det strukturelle underskud på de nationale budgetter fremover ikke overskride 0,5 pct. af BNP.
Ifølge EU-eksperten Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab skal man ikke forvente, at Danmark som formandsland vil præsentere afvigende synspunkter:
»Lige meget hvad Helle Thorning-Schmidt eller den danske regering måtte mene om europagten, kan Danmark som formandsland ikke udadtil fremføre meget skarpe holdninger om en pagt, der endnu ikke er færdigforhandlet, og som vi som ikke-euromedlem ikke omfattes af på samme måde som eurozonelandene.«
Kommentarer
Daarlig title -pröv snarer: Danmark i Euroens tjeneste.
Denne kommentar er anbefalet af:
God artikel og passende titel. What dælen do we do?
Principielt er det klogt at facilitere medlemslandene bedst muligt for at skabe grobund for samarbejde - eller blot mildne forskellene.
Men når vi skal please de ratingburoer, som lever af at spille andres ejendom fallit og som skabte finanskrisen med tripleA godkendelser af de mest risikable subprimelån, så er det klart at selv Merkel er angrebet af disse ratingburoers krav. Selv Merkel er sat skak mat. Deutche Bank var involveret i de finansielle konstruktioner. Universiteternes økonomiske fakulteter har også været domineret af de korumperende økonomiske amokløb.
Hvis statsministeren skal tjene EU er det uomgængeligt, at lytte til folkelige bevægelser og bringe deres tale ind i EUs maskinrum. Og hvis vi skal høre fra økonomer, skal de være så gamle, at de ikke er inficeret af reaganomics fra 80´erne og frem.
Vi holder selvfølgelig på Napoleon.
Nå nej det førte jo til statsbankerotten, satans osse.
Jeppe Brogård:
Gulvet i EU’s maskinrum er så glat at kun de færreste økonomer i efterlønsalderen og frem kan holde sig på benene i dem. Det indre marked var og er en glidebane, som kun kapitalen, med euroen som koket curlingkost, kan danse can can på.