Opslag til denne artikel

Emneord:ballet, nedskæring
Personer:Nikolaj Hübbe
Organisationer:Det Kongelige Teater

I morgen rejser Den Kgl. Ballet til Paris for at repræsentere Danmark, når EU- formandskabet skal hyldes. Seks festforestillinger af Napoliskal danserne smile sig igennem på Pariser- operaen. Men når Alban Lendorf lykkeligt har reddet Amy Watson fra uvejret og havkongen i Paris, skal danserne rejse hjem, så de kan få at vide, om de er fyret …

Situationen på Det Kgl. Teater er makaber i disse dage, hvor der inden den 16. januar skal sættes navne på de personer, der skal fyres. Forhåbentlig går alle kunstnere fri. Men situationen er endnu værre for balletdanserne, end den er for skuespillerne, sangerne og musikerne. For Danmark har ingen andre faste stillinger med piruetter som spidskompetence.

Formanden for balletdansernes forening ved Den Kgl. Ballet, korpsdanseren Byron Mildwater, har ytret sig offentligt, lige siden bebudelserne om besparelserne kom frem. Han har sågar været inde på, at danserne er villige til at gå ned i løn for at undgå fyringer. I fredags skrev Byron Mildwater i et indlæg til Politiken:

»Vi kan danse uden kostumer og kulisser — ja sågar uden en scene — og stadig lave kunst, som tiltrækker et publikum. Men vi kan ikke danse uden dansere.«

Dronningens råd

Pointen er både økonomisk og moralsk. Det Kgl. Teater har simpelthen et større ansvar for danserne, der har tilbragt hele deres liv på Kgs. Nytorv, siden de som seks-årige blev optaget ved Det Kgl. Teaters Balletskole. Som 18-årige er de blevet optaget i balletkorpset — og her har de regnet med at være, til de skulle pensioneres som 40-årige. Deraf den særlige Bournonville-stil. Men deraf også dansernes ekstreme sårbarhed.

Hvis disse dansere bliver fyret, skal de ud at søge jobs internationalt, hvor dansere over 30 år sjældent har synderlige chancer. Men hverken Hamburg Balletten eller New York City Ballet holder audition. Der er dog audition til f.eks. Den Kgl. Svenske Ballet den 28. januar, til Cullberg Balletten den 4. februar og til Boston Ballet den 14. april. Som dronningen sagde i sin kongelige nytårstale: Man må flytte by eller egn efter jobbet. Men fyrede danserne skal åbenbart være parate til at flytte land …

Der er dog et par sæsonjobs ved Pantomimeteatret i Tivoli, der den 11. marts holder audition til Nøddeknækkeren. Men ved sidste audition kom 200 dansere fra hele verden og kæmpede om tre sommerjobs, så chancerne er små.

Hübbes prøveplaner

Set fra Den Kgl. Ballets side er situationen farlig. Det har taget over 200 år at danse ensemblet op på det nu- værende niveau med et internationalt klassikerrepertoire og en tiljublet Bournonville-tradition. Men det vil kun kræve en stribe fyrede dansere at ødelægge kompagniet.

Nedskæringslisten er lang. Der skal droppes en helaftensballet — det ligger fast. Og antagelig nogle overdængede kostumer. Men hvad med den skjulte økonomi i kompagniets prøvelægning? Er det nødvendigt at holde så mange fordyrende aftenprøver kl. 16-18? Er det uundgåeligt med så mange i kompagniets administration? Og hvad med de par dansere, som alligevel går på pension til sommer? Etcetera.

Ude af balance

Mange prøver at lege balletmester i tankerne for at finde på tiltag, der sparer penge, men skåner danserne. Ansvaret er Nikolaj Hübbes. Det er ham, der skal passe på danserne. Og det er ham, der skal se forældrene i øjnene, når de går til optagelses- prøve med deres børn til marts og spørger, om det kan være rigtigt, at 12 års elite- uddannelse kun giver fem eller syv eller ni års karriere bagefter — og så fyring. Balletmesteren har allerede varslet, at der hverken bliver audition denne sæson eller næste, så optaget af udenlandske dansere er umiddelbart standset. Men kompagniet præges fortsat af over en tredjedel udenlandske dansere. Desuden er der en voksende økonomisk ubalance i balletskolens årlige uddannelse af 1-2 dansere, der ikke nødvendigvis bagefter bliver ansat ved Den Kgl. Ballet.

»Stjerner er det, der lyser i mørket« — sådan står der på teatrets plakater. Eller skal teksten snart være: »Stjerner er det, der smides ud i mørket«? Forhåbentlig vil Nikolaj Hübbe lade sig inspirere af Bournonvilles indædte balletmesterkamp for balletdansernes tryghed — og af Napoli, der ender lykkeligt. For denne svære besparelsessituation skal helst ende med, at balletdanserne går fri af stormen.

Denne artikel er anbefalet af: