Da en dansk delegation den 23. juni 2004 var på tilsynsbesøg i det irakiske Al Makil-fængsel i Basra, blev fangerne ført ind i et stort lokale. Her skulle de interviewes af delegationen, der bestod af militærjurist Kurt Borgkvist, en militærlæge, en militærpolitibetjent samt en tolk.

Men de danske delegationsmedlemmer og de irakiske fanger var ikke de eneste tilstedeværende. Som det fremgår af den tilsynsrapport, der efterfølgende blev udarbejdet af danskerne, deltog også inspektøren for det irakiske fængsel samt en lokal dommer.

Som Information afdækkede i sidste uge, fortalte flere fanger ved tilsynsbesøget, at de var blevet groft mishandlet af irakisk politi, da de blev arresteret eller under den efterfølgende varetægtsfængsling på lokale politistationer. Ifølge tilsynsrapporten fik det den irakiske fængselsinspektør til at hidse sig op, men som der står i rapporten:

»Han beroligedes med, at samtlige udsagn fra interviews indtil nu ikke har noget at udsætte på ’hans’ fængsel.«

Også den irakiske dommer blandede sig.

»Han er fuld af løgn« sagde han om en fange, der hævdede at være blevet mishandlet, og han beskyldte også flere af de andre fanger for at tale usandt, selv om mange kunne fremvise objektive tegn på tortur i form af blandt andet ar og brændemærker.

En nødvendighed

Som militærjurist for Irak-bataljonens Hold 3 stod Kurt Borgkvist i spidsen for de danske tilsynsbesøg fra februar til og med juli 2004. Han fortæller, at den danske delegation ved nogle tilsyn fik lov til at tale med de indsatte uden irakisk indblanding, mens inspektørerne i andre fængsler krævede at deltage.

»Ellers kunne vi ikke få lov at gennemføre vores tilsyn,« siger Kurt Borgkvist og forklarer, at »dommeren var med på besøget i Al Makil-fængslet, fordi han skulle være med til at udpege fanger, som vi eventuelt havde ansvaret for.«

Også ved tilsyn i britiske fængsler i Irak måtte danskerne finde sig i at interviewe fangerne under opsyn. Det fremgår af tilsynsrapporten, der ikke kun beskriver tilsynet i Al Makil-fængslet, men også to besøg i det britiske Divisional Temporary Detention Facility på den britiske militærbase ved Basra.

Som der står i beskrivelsen af det første besøg, den 9. juni 2004: »Af hensyn til den igangværende efterforskning og afhøring af fangerne bad personale om lov til, at tre engelske afhøringsofficerer måtte overvære fangernes reaktion på vore spørgsmål. Der sås ikke umiddelbart nogen grund til at forhindre dette.«

Og om det andet besøg i Divisional Temporary Detention Facility står der: »Der deltog fra engelsk side en observatør/fangeledsager«.

Turistbesøg

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) deltager på lige fod med Folketingets Ombudsmand i tilsynsbesøg i danske fængsler, og specialister fra centret underviser i andre lande om fængselstilsyn. Jurist i RCT Dorrit Ree Akselbo finder oplysningerne om de irakiske myndigheders deltagelse i tilsynsbesøg i irakiske fængsler særdeles bekymrende.

»Vi understreger altid, hvor vigtigt det er, at besøgene foregår uafhængigt af myndighederne, og at man har lov til at interviewe fangerne alene. Det er en klar grundregel. Ellers er der tale om et slags turistbesøg, som man ikke bør deltage i,« siger hun. »Hvis myndighederne er til stede, kan man selvfølgelig ikke regne med, at fangerne tør sige, at de har været udsat for mishandling, hvis de samme myndigheder er ansvarlige for fangemishandlingen.«

Dorrit Ree Akselbo understreger, at RCT under tilsynsbesøg i danske fængsler altid interviewer de indsatte uobserveret. »Og det er selvfølgelig endnu vigtigere, at man har den mulighed i lande som Irak, hvor der er tradition for tortur. For faktisk ved vi, at systematiske, uafhængige tilsynsbesøg kan være et godt redskab til at begrænse tortur, men hvis man lader de lokale myndigheder deltage i tilsynene, underminerer man hele det arbejde, der er blevet gjort på området.«

Dorrit Ree Akselbo anerkender, at den danske Irak-styrke arbejdede under særdeles vanskelige forhold.

»De kan jo ikke gøre for, hvis det ikke kunne lade sig gøre at føre uafhængige tilsynsbesøg. Men så nytter det bare ikke, at de danske myndigheder lod som om, der blev ført effektive tilsyn. Så burde man i stedet have ladet være med at deltage i tilsynene og erkendt, at den eneste mulighed måske var at oprette egne fængsler.«

Regeringen forsikrede

Ikke alene foregik de danske fangetilsyn i Irak i strid med basale principper. I sidste uge har Information også afdækket, at den danske Irak-styrke end ikke kunne finde frem til alle de fanger, som var blevet overleveret til irakisk varetægt.

Samtidig forsikrede den daværende regering, at de danske styrker førte »tilsyn med de tilbageholdte, som danske styrker har overdraget til britiske styrker eller til lokale myndigheder«, og at der ikke var rapporteret om, »at de tilbageholdte, som danske styrker har overdraget, skulle have lidt overlast,« som Anders Fogh Rasmussen sagde i Folketinget den 5. maj 2004.

Sagen kort: Fangemishandling i Irak

War logs fra Irak
Fra oktober til december 2010 afdækkede Information den danske Irak-bataljons deltagelse i udlevering af fanger til de irakiske myndigheder. Det skete blandt andet på baggrund af amerikanske soldaters hemmeligstemplede indberetninger fra den irakiske slagmark, de såkaldte ’war logs’, som Information sammen med en række internationale medier fik adgang til af organisationen WikiLeaks i efteråret 2010.

Flere fanger
Information dokumenterede blandt andet, at danske soldater i langt flere tilfælde end oplyst til Folketinget medvirkede til at tage fanger, som blev udleveret til de irakiske myndigheder, selv om danskerne fra flere sider var blevet advaret om de irakiske myndigheders torturmetoder.

’Brite-finten’
Information afdækkede også, at tilfangetagelserne fortrinsvis skete ved, at britiske soldater eller irakiske sikkerhedsstyrker deltog i danske operationer og forestod selve tilbageholdelserne. I mindst ét tilfælde førte denne praksis til, at en fange blev taget under en dansk ledet operation, udleveret til irakisk politi og omkom i politiets varetægt.

Undersøgelse
Informations afdækning førte til, at forhenværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) iværksatte en intern undersøgelse af den danske medvirken til, at fanger blev overdraget til de irakiske myndigheder. S-R-SF-regeringen har imidlertid bebudet en uafhængig undersøgelseskommission, og den interne undersøgelse er derfor blevet standset.

Bartels brev
Forsvarschef Knud Bartels har dog i et offentlig tilgængeligt brev til forsvarsminister Nick Hækkerup gjort rede for nogle af de foreløbige resultater af undersøgelsen. Blandt andet har forsvarschefen erkendt, at Irak-bataljonen tog over 500 fanger, selv om skiftende forsvarsministre har hævdet, at tallet var under 200. Bartels har også erkendt, at der i strid med oplysninger givet til Folketinget er blevet udleveret fanger direkte fra dansk til irakisk varetægt efter magtoverdragelsen til en suveræn irakisk regering i sommeren 2004. Endelig har han erkendt, at britiske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker i langt højere grad end hidtil oplyst er blevet brugt til at tage fanger.

Hemmeligholdelse
Tirsdag den 27. december 2012 afdækkede Information, at Forsvarsministeriet under Søren Gade (V) i 2004 over for Folketinget hemmeligholdt indberetninger fra den danske Irak-bataljon om fangemishandling i et irakisk fængsel i Basra.

Foghs garanti
Den 28. december kunne Information afsløre, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i maj 2004 udstak en garanti om, at regeringen ville videregive oplysninger om fangemishandling, hvis den kom i besiddelse af sådanne. Få måneder efter Fogh gav garantien, valgte Forsvarsministeriet at hemmeligholde oplysninger om fangemishandling.

Ingen styr på fangerne
Den 29. december afdækkede Information, hvordan den danske Irak-styrke ikke kunne finde frem til alle de fanger, der var blevet overgivet fra dansk til irakisk varetægt. Det skete, mens den daværende regering i Folketinget forsikrede, at der blev ført tilsyn.

Denne artikel er anbefalet af: