Forbudt kærlighed

Man kan godt mærke, at iransk-amerikanske Maryam Keshavarz’ sympatiske, men ikke vellykkede debutfilm, Forbudt kærlighed, er en amerikansk-fransk produktion. Den ligner mere en amerikansk indiefilm om spirende seksualitet og ungdomsoprør end et samfundskritisk iransk drama. Instruktøren er da også opvokset i USA og har kun tilbragt ferier i Iran, og selv om filmen skildrer et gennemkontrolleret overvågningssamfund, har man ikke samme fornemmelse af undertrykkelse og paranoia som i de fleste iranske film. Forbudt kærlighed er heller ikke optaget i Iran. I centrum af filmen står de to purunge kvinder, Atafeh (Nikohl Boosheri) og Shireen (Sarah Kazemy), der om dagen opfører sig som dydige iranske piger, men om natten fester sammen med Tehrans øvrige frihedselskende ungdom og udforsker deres forbudte tiltrækning af hinanden. For en tid går det godt, men så kommer Atafehs bror, Mehran (Reza Sixo Safai), hjem efter at have været i behandling for stofmisbrug. Han forelsker sig i smukke Shireen og begynder at arbejde for det hemmelige politi i et forsøg på at stoppe hendes og søsterens moralsk forkastelige opførsel og trækker sin frisindede familie i en fundamentalistisk retning. Forbudt kærlighed rummer fine, sanseligt fotograferede øjeblikke med sødme og sensualitet. Men filmen er ikke troværdig, ligesom Mehrans besættelse af Shireen og spionage af sin familie ikke giver mening.