Efter flere måneders tilløb er regeringen nu klar til at skyde den længe ventede kommissionsundersøgelse af Danmarks krigsførelse i Irak og Afghanistan i gang.
Ifølge kilder i Justitsministeriet vil det omfattende arbejde med at kortlægge grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, dansk fangepolitik i Irak og Afghanistan blive sat i gang i løbet af januar.
Hvordan den kommende undersøgelseskommission skal se ud, og hvad den præcist skal undersøge, vil hverken forsvarsminister Nick Hækkerup eller justitsminister Morten Bødskov afsløre det mindste om.
Den store model
Amnesty International og Enhedslisten mener, at den kommende undersøgelseskommission skal have mindst lige så store beføjelser som den nye undersøgelseskommission, der skal kulegrave håndteringen af statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag.
»Der er brug for den store undersøgelsesmodel, når den danske krigsførelse skal undersøges,« siger Amnestys juridiske rådgiver Claus Juul og understreger, at krigskommissionen bør have alle de opgaver, som Loven om undersøgeleskommissioner giver mulighed for.
»Kommissionen bør både kortlægge det faktiske begivenhedsforløb, komme med anbefalinger til fremtidig praksis, afklare om der er ofre, der er berettiget til kompensation, og vurdere om der er embedsmænd eller andre statsansatte, der kan drages til ansvar for det, der er foregået, herunder den mangelfulde information af Folketinget,« siger Claus Juul.
Samme melding kommer fra Enhedslistens Frank Aaen.
»Det vil være helt naturligt, at krigskommissionen får de samme robuste beføjelser som skattekommissionen har fået. Undersøgelsen af Danmarks krigsførelse drejer sig jo ikke bare om, hvorvidt nogen har videregivet hemmelige oplysninger eller ej. Den drejer sig om konkrete menneskeskæbner,« siger han.
Vidnepligt afgørende
Det afgørende for både Amnesty og Enhedslisten er, at det bliver en dommer, der kommer til at sidde for bordenden, når kommissionsarbejdet går i gang,
For det betyder, at kommissionen har beføjelse til at afhøre alle de embedsmænd, ministre og militærfolk, som de har lyst til. Og det betyder, at alle indkaldte vidner har pligt til at udtale sig, ligesom i en retssag.
Hvis kommissionsformanden ikke er en dommer, er det ifølge loven frivilligt, om man vil vidne for kommissionen.
»Det mest naturlige vil jo være en dommerundersøgelse med tilhørende vidnepligt,« siger Frank Aaen.
»De problemstillinger, som kommissionen skal beskæftige sig med, vil ikke kunne belyses i tilstrækkelig grad ved hjælp af skriftlige kilder. Der skal også være mulighed for at afhøre vidner,« siger han.
Det er Claus Juul fra Amnesty enig i.
»Det er nødvendigt, at der er vidnepligt. Vi skal jo have klarlagt, hvornår det gik op for det danske forsvar, at det var problematisk at overlade fanger til irakerne, hvornår det blev besluttet at skyde briterne ind imellem, når der blev taget fanger og hvad det er, der skal være i orden, næste gang vi går i krig. Målet må være, at der aldrig mere kan rejses tvivl om, hvorvidt Danmark overholder menneskerettighederne, herunder forbuddet mod at medvirke til tortur,« siger han.
Hvem vidste hvad?
Flere forvaltningseksperter vurderer også, at en undersøgelseskommission med maksimale beføjelser er den mest oplagte måde at undersøge Danmarks krigsdeltagelse.
»Det er meget afgørende, at der er vidnepligt, så kommissionen kan afhøre folk om ting, der ikke er skrevet ned,« siger professor i statsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. »Det oplagte er at give krigskommissionen samme brede og robuste mandat som skattekommissionen,« siger Rytter.
Også lektor i forvaltningsret Steen Bønsing fra Aalborg Universitet mener, at en undersøgelseskommission med stærke beføjelser er det naturlige valg.
»Det er svært at forestille sig, at det skulle ende med en kommissionsundersøgelse uden dommer. Der er jo masser af oplysninger, som de vil være afhængige af kommer frem. Det er jo ikke en historisk undersøgelse, hvor man bare kan åbne Rigsarkivet,« siger han.
»Især hvis regeringen ønsker at få placeret et retsligt ansvar, er det helt oplagt, at der skal sidde en dommer for bordenden.«
Enhedslisten har kaldt forsvarsminister Nick Hækkerup i samråd om den kommende krigsundersøgelse den 17. januar og regner med, at regeringen i den forbindelse vil være klar med et udkast til, hvordan undersøgelsen skal skrues sammen.
Ifølge Lov om Undersøgelseskommissioner fra 2004 kan regeringen nedsætte en undersøgelseskommission med eller uden en dommer som formand. Er formanden dommer, har enhver pligt til at vidne for kommissionen. Er formanden ikke en dommer, er det frivilligt at vidne. En undersøgelseskommission kan få til opgave at:
Kortlægge et hændelses forløb.
Anbefale lovændringer, administrative ændringer og ændring af praksis.
Vurdere, om der kan placeres et retsligt ansvar hos nogle af de involverede (med undtagelse af ministre).
På baggrund af undersøgelseskommissionens betænkning kan Folketinget efterfølgende vælge at rejse rigsretssag mod en eller flere af de involverede ministre.








Kommentarer
Det forekommer mig, at der, også i denne artikel, er meget lidt fokus på, hvilket ansvar den daværende statsminister og udenrigsminister har for det yderst tvivlsomme og i forhold til FN direkte ulovlige grundlag for at deltage i angreb på en befolkning, der aldrig har udgjort en trussel mod Danmark, og for vedholdende løgne om Iraks masseødelæggelsesvåben og støtte til terrorisme, og hvilke konsekvenser det skal have for de pågældende.
Dette højst kritisable forhold synes at glide stadig længere ud i glemselen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@tom
Vi må håbe at det kommer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Håber at Krigskommissionen bliver nedsat sådan så befolkningen endelig kan få fakta på bordet og ikke bare endnu engang bliver affærdiget med at de ansvarlige intet kan huske eller at der intet er er komme efter – den sang har OVK sunget alt for længe.
PS: DF kan da ikke stemme imod en stor og dybtborende undersøgelse, når de lige har forlangt undersøgelse af partistøtte af et enkelt parti og endda for over 20 år siden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mens vi venter kan man kigge på den tilsvarende
1. engelske Irak-undersøgelse. Rapport er forsinket, men udkommer sommeren 2012 og
2. den hollandske Irak-undersøgelse, (officiel hjemmeside)
I januar 2010 udkom rapporten, der bekræftede, at briterne og amerikanerne intet FN-mandat havde.
Resumé på engelske sidst i resuméet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@anne
tak for dine mange links.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så længe at ICC ikke har udtalt at invasionen af Irak i 2003 var en krigsforbrydelse eller krævet personer stillet til ansvar giver det ikke nogen mening at foretage disse undersøgelser som alligevel kun har til formål at give en her og nu tilfredsstillelse af krigskritikerens umiddelbare hævntørst gennem årelange undersøgelser der ikke kommer til noget, for krigskritikerne, anvendeligt resultat der kan anvendes mhp. retsforfølgelse af “krigsforbryderne”.
Det er rent tids og pengespild med disse undersøgelser og de eneste der får noget ud af dem er de jurister og interesseorganisationer der skummer fløden ifa. honorarer og den kendisfaktor der følger med i deltagelsen af en undersøgelseskommision.
Folk kan for min skyld godt stå og demonstrere at “krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen” skal dømmes for de ugerninger han af nogle bliver beskyldt for men alle ved at demonstranterne kan stå og hoppe op og ned skrigende: “FOGH DIN MORDER, NO BLOOD FOR OIL, NOT IN OUR NAME” og alt det andet ævl, herfra og til universet lider entropidøden uden at AFR eller andre er blevet dømt, endsige anklaget, for krigsforbrydelser….
Thomas Dahl
Kan dette argument om at det er spil af penge ikke bruges ved de fleste undersøgelser eller retssager
Skal vi så undlade at restforfølge folk hvis retssagen og efterforskningen ser ud til at blive kostbar mv.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Dorte Sørensen
Svaret på dit spørgsmål: “Skal vi så undlade at restforfølge folk hvis retssagen og efterforskningen ser ud til at blive kostbar mv.”
Ja det skal vi når udsigten til at der kommer en domsfældelse er åbenlys usandsynlig.
Thomas Dahl
Anklagemyndigheden rejser ikke gerne sager, hvis de selv anser den for tvivlsomme at få en domfældelse.
Men mht. en fremtidig sag mod Fogh Rasmussens mv. er der imidlertid kommet så mange ting frem at det vil være utilstedelig ikke at tage sagen .
Selv for Fogh Rasmussen må det da være et gode at blive frikendt ved en sådan undersøgelse, hvis der intet er at komme efter som han hårdnakket selv har udtalt et hav af gange.
Denne kommentar er anbefalet af:
I underrubrikken tales om
“undersøgelsen af Thornings skattesag”
Forfbløffende. Mig bekendt er Thornings skattesag afsluttet.
Jeg troede, at der nu var tale om Lofts magtmisbrug og Arnfelt lækager.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Dorte Sørensen
Der vil jo altid være sammensværgelsesteorier mht. AFR og hans påståede forbrydelser uanset om der kommer en retssag eller ej.
Mht. invasionen af Irak er der ikke konsensus omkring dens lovlighed og tvivlen skal som bekendt altid komme den anklagede til gode uanset om det er en person man bryder sig om eller ej.
Mht. de politikere der påstår at de blev ‘vildledt’ og ‘snydt’ til at lokke Danmark med i ‘amerikansk ulovlig aggressionskrig’ er der kun det at sige at de før og under afstemningen i folketinget for en dansk deltagelse i Operation Iraqi Freedom havde pligt til at stemme imod hvis de mente at der var folkeretslige problemer med en evt. dansk deltagelse.
Alle vidste på forhånd at der ikke lå et officielt mandat fra FNs sikkerhedsråd mht. at invadere Irak og afsætte Saddam Hussein og at begrundelserne om masseødelæggelsesvåben, samarbejde med Al-Qaeda etc. etc. ikke kunne fratage dem for et strafferetsligt ansvar senere hen hvis der skulle komme et folkeretsligt efterspil.
Det spiller ingen rolle om Anders Fogh Rasmussen skulle have givet folketinget vildledende informationer når man som siddende folketingsmedlem kunne have stemt i mod. At den daværende opposition stemte imod handlede ikke om modstand mod krigen men om at vise modstand mod den nye regering samt at vise overfor vælgerne at man var moralsk overlegen - havde oppositionen for alvor ment at krigen var en forbrydelse havde man ikke holdt 30 af sine medlemmer væk pga. clearingaftale med regeringspartierne. I 1999 havde selvsamme partier ingen problemer med at foretage en aggressionskrig mod Serbien uden et FN mandat men der sad de også i regering…
Det stærkeste argument for at AFR ikke er en krigsforbryder består i den kendsgerning at Golfkrigen fra 1991 aldrig officielt var afsluttet men kun var afbrudt af en våbenhvile - der eksisterede ikke en officiel og formel afslutning på krigen og da Saddam Hussein gentagne gange brød våbenhvilebetingelserne betød det at krigen fortsatte sin gang under det FN mandat der blev givet i sin tid i 1990/1991.
Alt det ævl og bedrag der blev foretaget i FN af USA/UK m.fl. drejede sig kun om at få politisk støtte i egne befolkninger men også hos tvivlende allierede - juraen og casus belli var på plads men støtten i befolkningerne og hos visse vrangvillige allierede manglede.
AFRs påstand er at han ikke har vildledt folketinget fordi han var af den overbevisning at de efterretninger Danmark havde modtaget fra sine allierede blev vurderet til at være sande - at det så efterfølgende er blevet bevist at disse efterretninger ikke viste sig at være sande kan i værste fald kun gøre AFR skyldig i at have løjet overfor folketinget, men kun hvis det kan bevises at han vidste på forhånd at dette var tilfældet.
Selve afstemningen og beslutningen om at Danmark skulle deltage i OIF var ikke en forbrydelse af folkeretten qua den allerede eksisterende krigstilstand - husk på at Danmark også var med til krigshandlingerne i 1991 ifa. Olfert Fischer og en ubåd og at vi derfor som deltagere lå under de samme våbenhvilebetingelser som alle andre af koalitionens deltagere samt som medlem af FN.
Ser man på ‘fangesagen’ som denne artikel henviser til står det klart at folketinget var blevet informeret om praksis men ingen indvendinger havde - de politikere der nu står frem og påstår modsatte vil jeg godt vove den påstand enten taler mod bedre vidende eller ikke var folketingsmedlemmer dengang informationen blev givet:
http://www.information.dk/telegram/289185
Så den eneste ‘forbrydelse’ AFR kan tænkes at blive dømt for er at have vildledt folketinget for at overtale dette til at deltage i en krig som vi allerede var deltagere i.
Tager man strafferammen for at vildlede folketinget i betragtning er det rent spild af landets ressourcer at forfølge denne sag og selv om han skulle vise sig at være skyldig er sagen formentlig forældet pga. strafferammens størrelse.
Hele dette cirkus handler ikke om at få ‘retfærdighed’ for de irakiske fanger, det handler udelukkende om indenrigspolitisk positionering ift. stemmekvæget og skal ses i lyset af regeringspartiernes nuværende vælgertilslutning i diverse meningsmålinger- og er altså et udtryk for valgkampsretorik fremfor en jagt på “retfærdighed”.
Er det rimeligt at samfundet skal bruge en masse ressourcer og penge på en sag hvis eneste formål er at stille den vigtigste politiske modstander i dårligt lys ud af rene magt og valgpolitiske hensyn især når man tager i betragtning at det formentligt er de færreste danskere der bekymrer sig en hujende fis for de irakere som måske, måske ikke er blevet mishandlet af deres egne landsmænd?
Man kan mene såmeget vås om uvæsentligheden af historieskrivning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad skal der ske med forbryderne?
@ Thomas Dahl
Du skriver “Mht. invasionen af Irak er der ikke konsensus omkring dens lovlighed og tvivlen skal som bekendt altid komme den anklagede til gode uanset om det er en person man bryder sig om eller ej”.
Det er netop denne tvivl en kommission skal afklare og for at gøre det grundigt har den brug for det bredest mulige mandat.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu hvor vi er igang så lad os også undersøge krigene i Balkan….
Denne kommentar er anbefalet af:
Det synes som om, at mange debatdeltagere meningsdannere o s v så småt er ved at lide af erindringsforskydninger , og har glemt de nøgne kendsgerninger.
Mangedrømmer om at se et “krigsforbrydertribunal”, andre er mere jordnære.
Dengang da det hele startede, var der så vidt jeg erindrer ikke ret mange, der var imod dansk deltagelse, og der var parlamentarisk dækning i vores folkevalgte Folketing.
Ting bliver ikke til “forbrydelser” eller “fejltagelser” eller “successer” eller “fiaskoer” eller “sandhed” eller “løgn” bare fordi man skifter politisk flertal i parlamentet
Denne kommentar er anbefalet af: