Efter flere måneders tilløb er regeringen nu klar til at skyde den længe ventede kommissionsundersøgelse af Danmarks krigsførelse i Irak og Afghanistan i gang.

Ifølge kilder i Justitsministeriet vil det omfattende arbejde med at kortlægge grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, dansk fangepolitik i Irak og Afghanistan blive sat i gang i løbet af januar.

Hvordan den kommende undersøgelseskommission skal se ud, og hvad den præcist skal undersøge, vil hverken forsvarsminister Nick Hækkerup eller justitsminister Morten Bødskov afsløre det mindste om.

Den store model

Amnesty International og Enhedslisten mener, at den kommende undersøgelseskommission skal have mindst lige så store beføjelser som den nye undersøgelseskommission, der skal kulegrave håndteringen af statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag.

»Der er brug for den store undersøgelsesmodel, når den danske krigsførelse skal undersøges,« siger Amnestys juridiske rådgiver Claus Juul og understreger, at krigskommissionen bør have alle de opgaver, som Loven om undersøgeleskommissioner giver mulighed for.

»Kommissionen bør både kortlægge det faktiske begivenhedsforløb, komme med anbefalinger til fremtidig praksis, afklare om der er ofre, der er berettiget til kompensation, og vurdere om der er embedsmænd eller andre statsansatte, der kan drages til ansvar for det, der er foregået, herunder den mangelfulde information af Folketinget,« siger Claus Juul.

Samme melding kommer fra Enhedslistens Frank Aaen.

»Det vil være helt naturligt, at krigskommissionen får de samme robuste beføjelser som skattekommissionen har fået. Undersøgelsen af Danmarks krigsførelse drejer sig jo ikke bare om, hvorvidt nogen har videregivet hemmelige oplysninger eller ej. Den drejer sig om konkrete menneskeskæbner,« siger han.

Vidnepligt afgørende

Det afgørende for både Amnesty og Enhedslisten er, at det bliver en dommer, der kommer til at sidde for bordenden, når kommissionsarbejdet går i gang,

For det betyder, at kommissionen har beføjelse til at afhøre alle de embedsmænd, ministre og militærfolk, som de har lyst til. Og det betyder, at alle indkaldte vidner har pligt til at udtale sig, ligesom i en retssag.

Hvis kommissionsformanden ikke er en dommer, er det ifølge loven frivilligt, om man vil vidne for kommissionen.

»Det mest naturlige vil jo være en dommerundersøgelse med tilhørende vidnepligt,« siger Frank Aaen.

»De problemstillinger, som kommissionen skal beskæftige sig med, vil ikke kunne belyses i tilstrækkelig grad ved hjælp af skriftlige kilder. Der skal også være mulighed for at afhøre vidner,« siger han.

Det er Claus Juul fra Amnesty enig i.

»Det er nødvendigt, at der er vidnepligt. Vi skal jo have klarlagt, hvornår det gik op for det danske forsvar, at det var problematisk at overlade fanger til irakerne, hvornår det blev besluttet at skyde briterne ind imellem, når der blev taget fanger og hvad det er, der skal være i orden, næste gang vi går i krig. Målet må være, at der aldrig mere kan rejses tvivl om, hvorvidt Danmark overholder menneskerettighederne, herunder forbuddet mod at medvirke til tortur,« siger han.

Hvem vidste hvad?

Flere forvaltningseksperter vurderer også, at en undersøgelseskommission med maksimale beføjelser er den mest oplagte måde at undersøge Danmarks krigsdeltagelse.

»Det er meget afgørende, at der er vidnepligt, så kommissionen kan afhøre folk om ting, der ikke er skrevet ned,« siger professor i statsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. »Det oplagte er at give krigskommissionen samme brede og robuste mandat som skattekommissionen,« siger Rytter.

Også lektor i forvaltningsret Steen Bønsing fra Aalborg Universitet mener, at en undersøgelseskommission med stærke beføjelser er det naturlige valg.

»Det er svært at forestille sig, at det skulle ende med en kommissionsundersøgelse uden dommer. Der er jo masser af oplysninger, som de vil være afhængige af kommer frem. Det er jo ikke en historisk undersøgelse, hvor man bare kan åbne Rigsarkivet,« siger han.

»Især hvis regeringen ønsker at få placeret et retsligt ansvar, er det helt oplagt, at der skal sidde en dommer for bordenden.«

Enhedslisten har kaldt forsvarsminister Nick Hækkerup i samråd om den kommende krigsundersøgelse den 17. januar og regner med, at regeringen i den forbindelse vil være klar med et udkast til, hvordan undersøgelsen skal skrues sammen.

Det siger loven

Ifølge Lov om Undersøgelseskommissioner fra 2004 kan regeringen nedsætte en undersøgelseskommission med eller uden en dommer som formand. Er formanden dommer, har enhver pligt til at vidne for kommissionen. Er formanden ikke en dommer, er det frivilligt at vidne. En undersøgelseskommission kan få til opgave at:

Kortlægge et hændelses forløb.

Anbefale lovændringer, administrative ændringer og ændring af praksis.

Vurdere, om der kan placeres et retsligt ansvar hos nogle af de involverede (med undtagelse af ministre).

På baggrund af undersøgelseskommissionens betænkning kan Folketinget efterfølgende vælge at rejse rigsretssag mod en eller flere af de involverede ministre.

Denne artikel er anbefalet af: