Ungarns nye forfatning bliver gransket af EU-kommissionen. Viktor Orbáns regering i Budapest vil en af de nærmeste dage få besked fra Bruxelles om, hvorvidt man ifølge kommissionen er på kant med Lissabon-traktaten.

»Det er kommissionen, der i første omgang skal vurdere, om den nye forfatning er problematisk. Men allerede i december fik Orbán en advarsel om, at hvis ikke han holder fingrene fra centralbankens uafhængighed, skal Ungarn ikke forvente at få hjælp fra EU og IMF,« siger Marlene Wind, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet. »Gældskrisen overskygger alt, så kommissionen har svært ved at tage sig af sager som denne, fordi fokus ligger andre steder. Men der er også et samspil med gældskrisen, fordi Ungarn har meget dårlige nøgletal og meget vel kan få brug for hjælp.«

Thomas Valasek, ekspert i europapolitik ved tænketanken Centre for European Reform og sikkerhedspolitisk rådgiver for Slovakiets regering, vurderer, at Ungarns regering sandsynligvis vil rette ind efter kritik fra Bruxelles.

»Orbán har også en pragmatisk side, så jeg tror ikke, at han kan udvikle sig til en kilde til ustabilitet i regionen eller for alvor vil bryde med demokratiske grundprincipper,« siger Valasek og tilføjer: »På det økonomiske område har han nogle underlige holdninger og har gennemført nogle uortodokse tiltag, som har skabt bekymring på finansmarkederne. Men han har også vist fleksibilitet og gennemført smertefulde reformer.«

På tærsklen

Orbáns regering »misbruger sit flertal i parlamentet til metodisk at afskaffe demokratiets gensidige kontrolmekanismer for at fjerne de forfatningsmæssige begrænsninger og forpligtelser og give regeringspartiet magt over uafhængige institutioner og medierne,« advarede Ungarns tidligere præsident Arpád Göncz, Vaclav Havel og andre centraleuropæiske intellektuelle for et år siden. En række dissidenter under kommunismen udsendte forleden en protest mod den nye forfatning. Men ifølge Thomas Valasek har Ungarn endnu ikke overskredet den tærskel, som nødvendiggør indgreb:

»Man kan lægge diplomatisk pres på Ungarn, indbringe sagen for EU’s domstol eller stoppe udbetalingen af europæiske midler. Men det er kontroversielle redskaber, som ikke kun vil ramme det pågældende land, men også skabe nervøsitet i andre lande og påvirke de indbyrdes relationer mellem medlemslandene. Selv om vi godt ved, at nogle medlemslande har mere magt end andre, er EU baseret på den meget beroligende regel om, at alle lande er lige. Derfor må man gå langsomt frem, for alle tiltag vil få sideeffekter.«

Ifølge Marlene Wind peger Ungarns situation på et grundlæggende problem i EU.

»Det viser, at EU ikke har været sin opgave voksen med hensyn til de nye medlemslande. Når de efter en associeringsproces først er blevet optaget, har man ikke haft redskaber til at gribe ind, når demokratiseringen kører af sporet. Det er et stort problem for EU, at man ikke er i stand til at holde orden i eget hus,« siger hun. »Under gældskrisen ønsker ingen i Bruxelles at forholde sig til denne sag. Men EU-parlamentet skal jo vogte borgernes rettigheder, så derfor er denne sag et oplagt springbræt for parlamentarikerne, som vil forsøge at tvinge EU til at reagere på situationen i Ungarn.«

Hillary Clinton har opfordret regeringen i Budapest til at droppe de kontroversielle tiltag. Det er efter Thomas Valaseks mening udtryk for »en meningsfuld arbejdsdeling«: »Det er sværere for EU at kritisere Ungarn, for det er jo så at sige os selv.«

Marlene Wind betragter det derimod som »ironisk«, at USA’s udenrigsminister reagerer først: »I moralsk forstand burde det have været EU. Der er dog foregået meget på de indre linjer, men Clintons udmelding er markant og tvinger EU ud af busken. Det danske formandskab er afventende. Hvis Kommissionen ikke kritiserer brud på Lissabon-traktaten, vil den danske regering ikke gøre noget. Men det internationale pres kan tvinge regeringen til at tage stilling. Lige nu kritiserer Clinton Ungarn, men inden længe kan kritikken blive rettet mod EU.«