Opslag til denne artikel

Personer:Barack Obama
Organisationer:Det Hvide Hus
Steder:Washington

Onsdag i denne uge skete der noget overraskende i amerikansk politik. Noget som på overfladen så enkelt ud, men som er et signal om noget langt større:

Barack Obama udnævnte fire mennesker til offentlige chefstillinger, herunder direktøren for det helt nye finansielle forbrugerråd (Consumer Financial Protection Bureau) hen over hovedet på de folkevalgte via et præsidentielt dekret.

Udnævnelsen har været blokeret af senatet siden sommeren 2011, men nu kan Richard Cordray, der tidligere har været offentlig anklager i staten Ohio, starte i det job, som Obamas første nominerede til stillingen, Elizabeth Warren, aldrig fik lov til.

Rasende republikanere

Republikanerne i Kongressen, der står bag de mange forsinkelser og blokeringer af kandidater til føderale topstillinger, er rasende på præsidenten, som beskyldes for at »rage magt til sig« på uretmæssig vis:

»Præsidents Obamas uhørte manøvre og omgåelse af befolkningen har ingen fortilfælde,« tordnede lederen af republikanerne i Senatet, Mitch McConnell, i går.

Favoritten til nomineringen som samme partis præsidentkandidat, Mitt Romney, fordømte også udnævnelsen og kaldte i samme åndedrag forbrugerrådet for »det mest magtfulde og ansvarsforflygtigende bureaukrati i denne nations historie«.

Middelklassens hævner

Den kontroversielle manøvre er imidlertid del af en samlet valgstrategi frem mod præsidentvalget til november.

Med de fire udnævnelser tog Obama således ikke bare en beslutning til gavn for de amerikanske forbrugere, som for første gang kan få bistand, når de ryger ud i problemer med banker, realkreditlån og kreditkort. Han tog et nyt skridt i det, insidere i det Hvide Hus over for Information ikke tøver med at kalde den »nye åbne krig mod Kongressen«.

Krigen er hovedelementet i den overordnede valgstrategi for 2012, som præsidenten i december færdiggjorde med sine nærmeste, og som Wall Street Journal i går kaldte »et valg i hvilket hr. Obama agter at fremstille sig selv som den sande forkæmper for middelklassen imod en destruktiv og vrangvillig Kongres«. Avisen kaldte udnævnelsen af forbrugerrådsdirektøren for en handling, der »slog tre fluer med et smæk: præsidenten baskede Wall Street, Kongressen og Republikanerne på én gang«.

Flere medier konkluderede ligeså. The Economist, kaldte beslutningen for »en opvisning af genfunden præsidentiel rygrad«.

Obamas selvopgør

Rådgivere for præsidenten, som Information har talt med — og som forlanger anonymitet for mere ærligt at kunne diskutere interne forhold i Det Hvide Hus — understreger, at præsidenten blev inspireret til strategien af det vundne slag i december 2011, hvor Obama tvang republikanerne på retræte og vandt opgøret om en forlængelse af en populær skattelettelse for den arbejdende middelklasse.

Men de erkender, at den nye strategi i realiteten også repræsenterer et selvopgør; et opgør med Obama 1.0; en indrømmelse af, at den unge senator Obama, som i sin første valgkampagne lovede at gøre op med ’skyttegravskrigene i Washington’ og række ind over midten til gavn for alle amerikanere, reelt har fejlet. Præsidenten har ikke magtet at skabe kompromiser, og vælgerne har aldrig været mere trætte af de føderale politikere, end de er nu, hvor tilliden til Kongressen i de nyeste målinger ligger lige over 10 procent.

Kynisk set er det også et spørgsmål om at få aben placeret, helst hos ens modstandere. Republikanerne går under det igangværende primærvalg også til angreb på ’Washington’. Michelle Bachmann gik så langt, at hun i sin afskedstale fra kapløbet om præsidentnomineringen i forgårs annoncerede, at hun »aldrig havde været og aldrig bliver politiker. Det var aldrig min hensigt«. Det ellers valgte kongresmedlem er tilsyneladende blot folkets redskab mod eliten.

Obama lød lige så stålsat, da han i en tale i Ohio onsdag, meddelte, at »tiden er kommet til, at vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte forbrugerne og forhindre en økonomisk krise som den, vi har været igennem, fra nogensinde at finde sted igen. Og det starter vi med at lade Richard Cordray gøre sit job.«

En farefyldt færd

Strategien med at iscenesætte et skuespil, hvor præsidenten (og demokraterne) er de små menneskers og middelklassens forsvarer og beskytter, mens den republikansk dominerede kongres er ballademagerne, der blokerer for alt og som kun tænker på de allerrigeste, har imidlertid åbenlyse risikomomenter.

For det første er det sandsynligt, at præsidentens veto vil blive anklaget for at være forfatningsstridigt og forsøgt stoppet i Højesteret, og det er stort set sikkert, at beslutningen om udnævnelserne vil medføre et hævntogt fra republikansk hold, som kan umuliggøre andre, fremtidige nomineringer fra Obama. Det kan f.eks. om nogle uger komme til at gå ud over en planlagt og ellers fredelig udnævnelse af fire nye medlemmer til den amerikanske centralbanks bestyrelse.

For det andet kan strategien give bagslag. Republikanerne vil gøre deres til at tegne billedet af præsidenten som en partisk og ekstrem venstrefløjskriger, der ikke kan samle nationen og som netop er den, der forårsager ’trafikkaos’ i Washington. Såvel Mitt Romney som Newt Gingrich og selv Rick Santorum har gjort sig umage for at pudse glorier som politikere, der før i tiden har haft succes med at samarbejde hen over midten med demokraterne i henholdsvis deres hjemstater (Romney i Massachusetts) og i Kongressen (Santorum og Gingrich som tidligere formand for Repræsentanternes Hus under demokraten Bill Clinton.

’Stærk og modig’

Obamas rådgivere er imidlertid ikke i tvivl om, at præsidenten og hans team har fundet den rigtige vej frem mod fire år til i Det Hvide Hus, lyder det fra insiderne:

»Vi har brug for noget entusiasme som benzin til den kommende kampagne. Vi skal have hevet tilhængerne tilbage i manegen og ind i kampen. Det bliver sandsynligvis Mitt Romney, han (præsidenten, red.) skal op imod. Romney har det enorme problem, at han absolut ikke kan begejstre nogen. Men det kan præsident Obama. Og for at komme dertil har præsidenten ikke brug for flere mislykkede forsøg på kompromiser. Han har brug for at være stærk, modig og beslutsom. Det er det, vi vil se meget mere af frem mod november 2012.«