»Det er svært at argumentere for, at jeg skal have ret til en bedre uddannelse end andre børn, bare fordi min familie har penge,« siger 15-årige Katinka Albrectsen, der er trukket ud på gangen i spisepausen mellem to dansktimer. Klokken er halv tolv på privatskolen Ingrid Jespersens i København, og mens lugten af madpakke begynder at sive ud på gangen fra klasselokalet, tilføjer hendes klassekammerat 15-årige Albert Pederson:
»Jeg er tilfældigvis heldig nok til gå her. Men selvfølgelig skal vi forbedre folkeskolen, og vi kan sagtens undvære lidt for at bidrage.«
I begyndelsen af næste uge vil børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fremlægge et nyt forslag om en »markant« sænkning af støtten til de private skoler, der ikke påtager sig et tilstrækkeligt socialt ansvar ved at optage elever med sproglige eller sociale udfordringer. Og hos 9. a på Ingrid Jespersens grundskole er der tilsyneladende opbakning til borgmesterens forslag.
Sammenhængskraft
Ifølge Anne Vang er omfanget og fordelingen af de offentlige midler til de private skoler skæv i forhold til de store udfordringer folkeskolen står over for:
»I dag er det fuldstændig omkostningsfrit for privatskolerne at vælge de ressourcesvage børn fra. De får det samme fra staten, uanset hvor stort et socialt ansvar de påtager sig. Og det er en meget skæv måde at skrue finansieringen sammen på,« siger Anne Vang.
Men det handler ikke kun om pengene:
»Vi har en situation i København, hvor en fjerdedel af børnene vælger privatskolerne. Og det er uholdbart, hvis man tror på en folkeskole, der skaber sammenhængskraft, hvor børn møder hinanden på kryds og tværs. Vi skal skabe en folkeskole, der er så god, at alle forældre trygt kan vælge den til, og det bliver vanskeliggjort af, at de velstillede privatskoler har så mange flere ressourcer i forhold til den sociale udfordring, de løfter.«
I dag får folkeskolerne midler, alt efter hvor stor en social byrde de løfter — det vil sige jo flere elever med sproglige eller sociale vanskeligheder, skolen har, desto flere penge får skolen fra staten.
Privatskolerne derimod får det samme beløb fra det offentlige, uanset hvor stor en social byrde de løfter, og det ønsker Anne Vang at ændre.
Sænkes markant
I dag får privatskolerne et beløb pr. barn, der svarer til 73 procent af, hvor meget en gennemsnitsfolkeskoleelev koster på landsplan, og forældrene betaler så de resterende 27 procent.
Står det til Anne Vang, skal de 73 procent sættes »markant« ned for alle privatskoler, og kun til de børn med særlige behov skal statens finansiering igen op på de 73 procent. Det er ikke første gang Københavns Kommune har forsøgt at få en større social spredning i privatskolerne. Daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) iværksatte i 2007 et projekt for at få flere tosprogede ind i privatskolerne, men der var næsten ingen tosprogede elever, der søgte om optagelse. Anne Vang anerkender, at det tilsvarende i dag ville være svært for privatskolerne at fylde særlig mange pladser med tosprogede elever og på den måde komme op og få den nuværende finansiering på 73 procent.
»Jeg siger gerne helt åbent, at, ja, det her er også en manøvre for at flytte midler fra privatskolerne over til folkeskolen, som for eksempel kan gå til en to-lærerordning. Middelklassen skal tilbage til folkeskolen, og det gør vi kun ved at styrke den,« siger Anne Vang.
Forskellige værdier
Mens eleverne i 9. a på Ingrid Jespersens grundskole mener, at en privatskole som deres egen sagtens kan undvære lidt for at bidrage til en bedre folkeskole, bliver borgmesterens forslag mødt med kritik to etager længere nede på rektors kontor.
»Jeg bakker op om at styrke folkeskolen, men kan det virkelig være rigtigt, at det skal ske på bekostning af privatskolerne? De frie grundskoler er jo oprettet ud fra tanken om at lave skoler med forskellige værdier, hvilket er noget helt særegent i Danmark, og det bliver betragtet som en fornem tradition. Det her er jo et opgør med den tanke,« siger inspektør for Ingrid Jespersens grundskole Bent Colerick. Også hos Danmarks Privatskoleforening er man imod forslaget.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) derimod er positiv overfor ideen om en social omfordeling af midlerne.
»Jeg er fuldstændig enig i, at vi bør have en grundskole, der afspejler befolkningssammensætningen, og det bør naturligvis også gælde for privatskolerne. Jeg følger til fulde Anne Vangs bekymring,« siger ministeren.
Regeringen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på mulighederne for at indføre et lignende socialt taxameter for de selvejende institutioner. Christine Antorini ser derfor positivt på forslaget fra Københavns Kommune og vil nu overveje også at kigge på en ny socialt bestemt finansieringsmodel for privatskolerne.
»Vi vil bestemt tage forslaget med til overvejelse, når nu vi alligevel er i gang med de selvejende institutioner.«
Kommentarer
Jeg syntes hellere man først skulle undersøge HVORFOR forældre vælger folkeskolen fra!!
De forældre som betaler for at få deres barn på privatskole, får jo ikke de penge refunderet som det ville have kostet hvis deres barn var fortsat i fol…keskolen, men de vælger at give deres børn de bedste uddannelsesvilkår. Det gør den danske folkeskole IKKE i dag!! Der burde laves et skema hvergang et barn flytter skole hvor man fortæller hvorfor man flytter sit barn. På mine børns nuværende skole er der rigtig mange som flytter deres børn og vi bor i et recurce stærkt område. Der er sparet alt for meget på skoleområdet og det gør at skolerne ikke levere den bedste undervisning og ikke gør noget ved trivselsproblemerne. Politikkerne er selv skyld i vores skoler er som de er i dag og at vi er mange forældre som vælger folkeskolen fra.
Hilsen en forældre hvis børn står på venteliste til en privatskole og som har opgivet folkeskolen!!
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja og nogle foretrækker privathospitaler. Det er kun et spørgsmål om penge, der kan sortere indvandrere, skvadderhovederne og de besværlige fra.
I velhaverkommunen Gentofte går langt de fleste i folkeskolen. Det er nok fordi eleverne i den grad ligner eleverne på Ingrid Jespersens Skole. De er hvide, veluddannede og veltilpassede. Skulle der være nogle der ikke rigtigt passer ind så farvel og tak og så kan folkeskolen få problemet. Sådan fungerer det.
Folkeskolen får dog også elever fra privatskoler fordi de ikke trives der. Det er som om at de mere end 1000 folkeskoler i DK alle bliver bedømt som værende ens og privatskolerne som åh så enestående, selv om der faktisk også der har været skoler med store problemer.
De skoler der har stor succes kan vælge og vrage og gør det. Det kan folkeskolen ikke. Elever med svære problemer går ikke i private skoler, dem skal folkeskolen tage sig af. Det er jo bl.a. derfor børn bliver flyttet til privatskoler.
Afstanden mellem Klostervængets Skole og Ingrid Jespersens skole er godt ca. 1 km, hvis man går gennem Fælledparken. 97% af eleverne på den første har en anden etnisk baggrund end dansk. På Ingrid Jespersens skole er det lige omvendt.
Den undervisningsmæssige udfordring der er på de to skoler er så forskellig at man ikke skulle tro at man befandt sig i den samme bydel.
Så længe de veluddannede indskriver deres børn på de hvide private skoler, så bliver ghettoiseringen af skolerne blot stærkere og stærkere.
Det betyder selvfølgelig ikke at der kan være gode grunde til at flytte sit barn. Men hvad med at give den specifikke klasse, lærerene ellerskolen skylden i stedet for at skyde på hele folkeskolen.
Jeg har modtaget elever fra andre folkeskoler og privatskoler, fordi de ikke trivedes. De fleste med succes, men jeg har da også måttet sige farvel til elever der ikke trivedes. Det er især elever fra omkring 7. klasse og i min erfaring oftest piger.
Et skoleskift kan være en god løsning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Små skoler, små klasser - så skal folkeskolen nok blive attraktiv. Det er det, folk vælger i privatskolen, og det er det, der gør undervisningens kvalitet højere..
Denne kommentar er anbefalet af:
al ære og respekt for, at man naturligvis må gøre hvad man anser for at være bedst for ens børn, - det er enhver forælders naturlige pligt og ønske.
Men så går man naturligvis også ind for at vi får skattestigninger, så der bliver råd til en folkeskole i den kvalitet som forældrene ønsker, - ikke sandt?
For man kan da ikke forestille sig, at ressourcestærke forældre både stemmer på de højrepartier der ønsker skattelettelser og besparelser på det offentlige område, og samtidig klager over kvaliteten af den offentlige service, - vel?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja Peter Hansen, men også at elevernes forældre på forhånd har en positiv indstilling til institutionen .
Denne kommentar er anbefalet af:
Endelig et konstruktivt forslag – det har længe undret mig at skatteyderne skulle betale 80 pct. af udgifterne til en privat skole, der malker folkeskolen for penge og endnu værre for de så kaldte stærke børn og deres forældre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det nytter jo ikke gang på gang at udtage få, historiske eliteskoler som udgangspunkt for debatten.
Tag den typiske katolske skole, stiftet for at give et religiøst mindretal samme mulighed som flertalsbefolkningens i kristendomstimerne. Den samler et bredt udsnit af befolkningen, fordi den samler på et andet grundlag end det økonomiske. Men der går sandelig også mange ikke-katolikker på de skoler, fordi der er andre dele af deres pædagogik og struktur, der virker godt - typisk dens langt mindre og mere overskuelige størrelse og det deraf følgende sammenhold mellem lærere og elever.
Det samme gør sig gældende for de mange privatskoler, der opstår, når kommunen vælger at nedlægge de små, lokale skoler. Her er det også typisk langt de fleste børn i et kvarter eller en landsby, der bliver elever.
Og med den massive optrapning af en énstrenget påvirkning i retning af et mekanisk menneskesyn, der sniger sig ind i vort engang så humanistisk indstillede samfund, er der mere end nogensinde brug for et bredspektret undervisningstilbud.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen, du vender godt nok tingene på hovedet: det store tilskud muliggør, at helt almindelige mennesker med almindelig indtægt kan vælge at sætte deres børn i privatskole - hvilket iøvrigt er en noget bizar betegnelse, da der jo ikke drives skole i Danmark af profithensyn, det er Gudværelovet forbudt.
Denne kommentar er anbefalet af:
jens peter hansen, min egen erfaring er, at forældre med børn på privatskoler netop ikke blander sig nær så meget i lærernes arbejde, som det desværre er blevet normen i folkeskolen.
For mig at se er folkeskolen mest af alt en opdragelse til konkurrencesamfundet, snarere end demokrati, hvor børnene lærer at tilkæmpe sig en position, enten positivt som ‘dygtig elev’ eller negativt som ‘ballademager’.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte,
staten betaler ikke 80% af de ikke-statslige skolers udgifter. De giver et tilskud på 80% af hvad en plads i statsskolen er udregnet til at koste. Når man skal betale for at vælge noget andet end hvad stats-skolen tilbyder, er det pga. for får indtægter i form af lave(re) tilskud. Den høje brugerbetaling er en politisk dikteret “nødvendighed”. Ikke (nødvendigvis) en arrogant lavere landadel og bønder i byklæder der har som politisk projekt at ekskludere.
Forældre til børnene på den omtalte skole betaler allerede til landets skole. Måske 25.000 kroner per barn årligt, i måske 10 år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen
Jeg ved godt at 80 pct. offentlig betaling til de private skoler var for at give almindelige lønmodtager børn mulighed for også at gå på en privatskole. Men som tingene har og udvikler sig bør denne grænse ændres . I mine øjne skal der heller satses på at udvikle folkeskolen til at kunne rumme alle børn og tilfredsstille alle forældregrupper.
Hvis udviklingen forsætter med at flere og flere kommer i privatskole og efterlader de svageste til folkeskolen så er der for alvor lavet et klasseskel allerede fra barndommen. Er det sådan et samfund vi ønsker i Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg vil lige gøre opmærksom på den skole mine børn er skrevet op til har næsten 700 elever og kan derfor ikke betegnes som en lille skole. Vi har igennem de 2 sidste år prøvet at få skolen til at forstå der var problemer uden de ville anerkende problemerne. Dette på trods af rigtig mange flytter deres børn!! Rigtig mange ting bliver en udfordring for os når vores børn flytter skole, her tænker jeg bland andet på transport og udgifterne til skolen.
Vi er en helt almindelig familie som har helt almindelige arbejde, tømre og kontor, vi vælger at give, efter vores bedste mening, en anden og bedre skoleuddannelse end den folkeskolen i dag kan tilbyde. Dette har selvfølgelig en konsekvens for hvad vi ellers kan lave med vores børn, men vi syntes det er givet godt ud. Vi vælger at investere i vores børn og derved give dem en bedre mulighed fremover.
Istedet for at blive ved med nedskæringerne, så invester i folkeskolen, vores børn og deres fremtid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Privatskoler er forskellige og har forskellige profiler.
Privatskolern får især i tider, hvor det er svært at få elever også mange med svære problemer. Sådan er det ikke i dag. I alle tilfælde ikke i København.
De små friskoler på landet har som regel også en anden historik end den succes de er i København og andre større byer.
En privatskoleelev er ikke dyrere at betale til end et børnehavebarn. Det er derfor for mange ikke en ekstra udgift, men blot en fortsættelse af et kendt udgiftsniveau.
Privatskolen har en række fordele som folkeskolen ikke har fx at forældrene kan blive bedt om at betale for forskellige initiativer, som det er forbudt at gøre i folkeskolen.
Et eksempel er udveksling og lejrskoler. Her folkeskolen på det nærmeste holdt op med tage uden for landets grænser. Udveksling med engelsk/tysk/fransktalende skoler er så godt som umuligt. Forældrene må ikke betale. Sådan er folkeskoleloven. Biografture, teaterture, besøg på eksperimentariet, zoologisk have osv er begrænset, da indgangen koster penge, penge der ikke findes i budgettet.
Enhver kan regne ud at ildsjælene i dette system meget let kan brænde inde eller snyder og skaffer penge ad mystiske omveje , hvis ellers ledelsen ser gennem fingre med fifleriet.
Da jeg startede i 70’erne var mit første hold på lejrskole 7 gange på 9 år. De 4 gange skaffede vi pengene selv. Jeg var på udveksling i Frankring forældrene betalte selv og vi samlede gysser sammen i klassen. Alt dette er nu gjort så besværligt , fordi det ikke må koste noget at gå i folkeskolen, at det stort set ikke kan lade sig gøre.
I mellemtiden er der kommet afdelingsledere, læsevejledere, akt-lærere og specialundervisningen er eksploderet. Skolerne i København er små delvis private virksomheder, som kan have et stort underskud pga af dårlig styring, sygdom og overforbrug, hvilket betyder at lejrskoler og ekskursioner er sparet væk, lærernes efteruddannelse ligeledes. Ikke bare et år, men år ud i fremtiden.
Lønarbejdermoralen breder sig og ildsjælene giver op. Skolelederen ser kun efter røde tal og ingen orker at sætte noget igang på eget initiativ. Skulle de gøre det, bliver der hele tiden sagt : Men der er ingen penge.
At der stadig er nogle der orker at arbejde i folkeskolender kan kun undre, når hadekoret hele tiden ved bedre.
Denne kommentar er anbefalet af:
I København findes der altså også det som hedder friskoler, f.eks. Freinet-skoler, og sikkert også en eller to Rudolf Steiner-skoler, og måske også en lilleskole eller to.
Og må jeg ikke erindre om at skoleloven af 1814 aldeles ikke talte om en folkeskole, den talte om en alsmueskole. Og endnu i 1950erne gik bedre folks børn i - privatskoler. Kun i løbet af 1960’erne og op til 1990erne lavede man folkeskoler - for hele folket. Det har altid været sådant at arbejderklassens børn gik i det der hed almueskolen. Bare for at give et historisk rids og perspektiv.
Hvis tilskuddet på 73% eller 80% bortfalder eller bliver sat væsentligt ned, f.eks. til 50% måske, så vil almindelige mennesker ikke længere have råd til at have deres børn i privatskoler, fri skoler eller lilleskoler.
Husk at en middelklasse-indkomst i dag altså godt kan være mellem 300.000-350.000 kr. om året. Så vil det for alvor kun være de rigeste i det her land, der har råd til at sætte børn i en privatskole. Og for enlige mødre og fædre vil det være totalt udelukket.
I Danmark er børnene forældrenes, ikke statens, eller kommunens. Derfor har vi undervisnings-pligt, ikke skolepligt i Danmark, vi har ej heller uddannelses-pligt, selvom den tidligere DKU’er, Christine Antorini, gør sit til at indføre uddannelses-pligt ud over de 10 års undervisnings-pligt, vi har i dag. Og det mener jeg faktisk er direkte grundlovs-stridigt.
Denne kommentar er anbefalet af:
I bund og grund er forslaget ikke en kritik af privatskolernes eksistens, men udelukkende af deres manglende sociale profil.
Det påpeges at privatskoler har mulighed for at visitere/sortere de elever der søger om at blive optaget, og i yderste konsekvens betyder dette at man kan frasortere enhver besværlig elev.
Uanset om dette sker eller ej, så er realiteten altså at der er forskel på hvor stor en andel af “belastede” eller “belastende” elever der går i privatskolerne, set i forhold til folkeskolen, og der lægges så op til at vurdere om det aktuelle tilskudsniveau er rimeligt, set på denne baggrund.
Tilskudsprocenten er mig bekendt fastlagt for en del tid siden, så jeg kan ikke se noget urimeligt i en revurdering.
Hvis tilskuddet til privatskoler bliver beregnet korrekt efter deres sociale profil, så kan jeg kun græde tørre tårer, hvis det betyder at der bliver nogle der ikke får råd til at sende deres børn i privatskole, lilleskole, 5-dages søndagsskole eller whatever.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad skal der blive af Mette Frederiksens børn?! De bliver vel ikke “lukningstruet”?! ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
De private skoler lægger sig i naturlig forlængelse af det etablerede boligsociale hierarki, hvor de rige og velbjergede bor for sig i gode og dyre boligområder uden særlige sociale problemer.
Det er en uundgåelig konsekvens af den økonomiske frihed, at der vil opstå økonomiske hierarkier som også giver sig udtryk i boligsociale hierarkier og skolehierarkier. Det er selviskheden som gør, at de velbjergede foretrækker at bo i dyre gode boliger langt fra de fattige og sender deres børn i privatskole, så de kan få den bedst mulige start i tilværelsen.
Om private skoler overhovedet skal have tilskud fra det offentlige er selvfølgelig et politisk spørgsmål. Ud fra en socialistisk filosofi om at skabe størst mulig faktuel lighed og et så lige samfund som muligt, er det naturligt at beskatte de riges indtægter, formue og dyre boliger med en højere procentsats for ved hjælp af omfordelingspolitikken at løfte de fattige og trængende op på et lidt højere økonomisk og socialt niveau. Ved at fjerne tilskuddet til private skoler øger samfundet på indirekte vis beskatningen af de rige.
Tankegangen falder i tråd med bestræbelsen på, at gøre alle sociale tilskud behovsbestemte, så de rige der udmærket godt kan betale selv, f.eks. ikke modtager børnecheck.
Karsten Aaen har selvfølgelig ret i, at fratagelse eller reduktion af tilskud til privatskoler også vil ramme mange med helt almindelige indtægter, der prioriterer deres børns uddannelse højere end så meget andet, og derfor sender dem i privatskole.
Nogle af mine bekendte som var indvandrere fra Polen og hørte til i lavindkomst-gruppen havde ikke andre muligheder end at tage imod en anvist bolig i indvandrerghettoen i Brøndby Strand. Da de fik børn blev de sendt i den lokale folkeskole. Børnene blev moppet og banket af muslimske elever og skolegangen blev et helvede for dem. Skolens ledelse kunne intet gøre for at afhjælpe overgrebene mod børnene og til sidst besluttede forældrene at sende de stærkt traumatiserede børn i en privat katolsk skole på Østerbro, selv om de havde meget dårligt råd.
Børnene klarede sig godt i den private skole og tog siden en videregående uddannelse og fik jobs med gode indtægter, som de anvendte til at købe sig fri af det boligsociale hierarki de var tvunget til at vokse op i. Siden lykkedes det også forældrene gennem flid og opsparing at skrabe tilstrækkelig mange midler sammen til at kunne løbe sig fri af ghettoen, over i en bolig i den private udlejningssektor, hvor de ikke var udsat for de samme sociale belastninger fra de kulturfremmede som i ghettoen.
Disse polske indvandrere stemte på Dansk Folkeparti da de fik dansk statsborgerskab, for de opfattede de problemer de var havnet i som et resultat af en uansvarlig flygtninge- og indvandrerpolitik hvor alt for mange kulturfremmede som ikke ønskede eller havde vanskeligt ved at integrere sig blev placeret i bunden af det boligsociale hierarki. Derved blev de økonomisk svage pålagt at bære hovedparten af de byrder og problemer som en massiv indvandring af kulturfremmede uundgåeligt medfører, mens de velstillede kunne købe sig fri af problemerne og bo i gode boligområder og sende børnene i privatskole.
Etisk set er den selviskhed der kommer til udtryk ved at de fattige som bærer de største byrder protesterer og stemmer på DF hverken værre eller bedre end den selviskhed de velbjergede udviser ved at anvende deres velstand til at købe sig fri af problemerne med at integrere de kulturfremmede og indrette sig i velhaver ghettoer og sende deres børn i privatskole.
Man kan sige at de fattige som bærer de største byrder ikke har andre muligheder end at reagere politisk for at få lettet belastningen og man kan derfor dårligt bebrejde dem at de anvender det eneste middel der står åbent for dem.
Der er ikke nogen løsning på disse problemer hvis vi ønsker at bevare den personlige frihed. Det gælder om at finde et balancepunkt hvor beskatningen af de velbjergede ikke bliver så hård, at de forlader landet i protest, for det vil underminere hele samfundsøkonomien. Ved at begrænse indvandringen af kulturfremmede som man ved svækker sammenhængskraften i samfundet og tillige lægger de tungeste byrder på samfundets svageste når de skal integreres, har man gjort problemerne lidt mindre, selv om de fattigste altid vil bo i socialt belastede boligområder, fordi de ikke har andre muligheder.
Skolerne er et uundværligt element i indtægtshierarkiet som også kommer til udtryk i et boligsocialt hierarki hvor de velstillede
Denne kommentar er anbefalet af:
Der var en gang noget der hed Tvind skoler. Der har jeg selv fået verdens bedste uddannelse, opdragelse og tilgang til livet og alt muligt andet godt. Der blev taget et socialt ansvar… Selvfølgelig lavede de fejl - men de fik ikke lov at gøre det godt.. De skulle bare lukke.
Danskerne kan ikke lide folk der tænker anderledes så der blev lavet en grundlovstridig særlov imod 31 navngivne skoler… Det viste sig siden at det var en fejl .- men de gad ikke rette op på det.
Efter særloven blev der strammet så meget op at det er ganske svært at lave en efterskole/friskole privatskole som ikke fungere mere eller mindre som en farbrik - og næsten udelukkende har fokus på bundlinjen.. Det er derfor det er så svært at tage et social ansvar…
Man burde jo ringe til de radikale - Ole vig var radikal minister - og bede dem om at rette op på deres fejl. Men at politikere skal lære af deres fejl.. Det er en by i Rusland..
Denne kommentar er anbefalet af:
I dag sparer kommuner penge på at sende børn i privatskole.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Hartling, i den klasse, jeg gik i på en katolsk privatskole, var der sandelig også meget, hvad vi kaldte ‘drilleri’. Jeg var en del udsat for det, men jeg holdt fast i det grundlæggende, at man skal behandle hinanden ordentligt (ikke, at jeg i praksis var mindre spoleret end de andre, hvad det angik, men jeg siden forsøgt at rette op på det).
Det er en på mange måder rørende historie, du fortæller; men den udstiller for det første socialt boligbyggeri på en helt uantagelig måde - der er stadigvæk et stort flertal af traditionelle danske familier i boligforeningerne. Dernæst er det lige præcis ét sted i din fortælling, man skal slå ned: på skolens ledelse, der ikke skrider ind og beskytter de børn, de har fået i deres varetægt. Det er formodentlig det største problem i folkeskolen, at den består af større og større enheder, hvor den justits, der også lærer børnene at opføre sig ordentligt overfor hinanden, ikke finder sted. Før det er i orden, kan man ikke fratage folk muligheden for at vælge anderledes.
Desuden er der jo altså, som Heinrich R. Jørgensen påpeger, det forhold, at forældrene allerede betaler til en skole, de vælger ikke at benytte, og som reelt set er dyrere, end den de vælger, hvis de vælger at betale en del selv på en friskole.
Denne kommentar er anbefalet af:
En lidt beton-centralistisk udmelding. Virkeligheden er at mange af de såkaldte “privat-skoler” er opstået i kølvandet på de massive skolelukninger der har været i sær i randområderne. Forældrekreds og lærer er så gået sammen og har ved fælles indsats fået skabt en skole der hvor den gamle lå simpelthen for at bevare ungernes skoler i nærområderne. Privatskolernes budgetter er stramme og det hele kører kun rundt fordi forældre, elever og lærere bakker solidarisk op med et hav af fællesarbejsdage - rengøring osv. At male et billed af disse skoler som et overklassefænomen er helt ude i hampen. Og synd for de skoler der dagligt gør et kæmpearbejde for at få det til at køre rundt og bevare sammenhængen i landkommunerne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er jo sjældent prisen, der begrænser antallet af elever i friskolerne, men kapacitetsbegrænsning. Typisk skal børn skrives op, ikke ved fødslen, men ved graviditetens konstatering.
Det er ikke gratis at sende sit barn i en privat/betalings/friskole. Fra højre og venstre synes man det et alternativ til den offentlige skole er et gode. Det er dyrt men ikke megadyrt. Langt de fleste har såmænd råd til at sende ungerne afsted hvis man tilhører den sædvanlige 2 børnsfamilie.
Og så kan man jo selv hjælpe med.
Det må man ikke i den offentlige skole. Jo der må laves arrangementer , fest og ballade, men udbedringer, rengøring og andet gratis arbejde er ikke tilladt.
En sundhedsforsikring er ganske billig især hvis man er ung. Hvorfor er tilhængerne af private skoler modstandere af et A og B hold på dette område, når de er tilhængere af det på skoleområdet ?
Man vil det bedste for sit barn. Fint, men vil man ikke også det bedste for helbredet ?
Så længe de artige børn går i de åh så små og søde klasser i de gamle bygninger med de rigtige ( og kendtes) børn, så bliver der ikke forbedringer i den offentlige skole. Når Gentofte afsætter masser af penge til skolevæsnet, så er det da fordi der også er borgere der presser på. Hvis det kun er taberne der sætter unger i folkeskolen er der ingen til at holde politikerne til ilden og nedturen bliver hurtigere og hurtigere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Gode skoler er en mangelvare. Det må man vist nok konstatere, er et faktum, og den sociale sammensætning i et områdes skolevæsen kan man på godt ondt ikke rigtigt gøre noget ved. Derfor bør alt sættes ind for at forbedre folkeskolen, især i socialt udsatte kvarterer, og det kan blandt andet ske ved at folkeskolen og de der bestemmer, hvordan folkeskolerne skal og må fungere, tager ved lære af de bedste af privatskolerne. Blandt andet ser det ud til, at relativt små skolestørrelser er en afgjort positiv faktor, og en lempelse af de mange regler og bestemmelser, der er gældende på området til fordel for større selvstændighed og mere og bedre forældreinddragelse ville sikkert også kunne gøre underværker.
Hvis man blot lader stå til, ender det med stor sandsynblighed med, at vi får et stærkt klasseopdelt skolevæsen, helt svarende til ghetto-problematikken på boligområdet, hvor princippet gælder “fly skreg de, hvo som flygte kan”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Præcis, Søren Blaabjerg! - Iøvrigt er det bemærkelsesværdigt, at man i USA havde en borgerretitighedsbevægelse, der kæmpede for at de dårligt stillede sorte børn kunne blive fordelt på skoler med bedre resultater i hvide kvarterer i Boston, under stor protest fra de priviligerede, mens den samme problematik i Danmark modtages som et overgreb på børnene - hvilket vel er en holdning, der om noget er med til at cementere den sociale immobilitet, der desværre har bredt sig efter gode takter i 60ern, 70erne og 80erne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er en masse gode indlæg her. Og jeg bliver lidt bekræftet i en af de ting jeg bedst kan li’ ved danmark er at vi kan blive enige, og lave kompromiser der kan få tingene til at fungere.
Jeg er selv vokset op i en folkeskole i 70’erne, hvor der kom børn fra villa kvarterene og fra lejelejligheds kvarteret. Klare sociale forskelle, jeg kom fra lejelejligheds kvarteret, hvor det typisk var lavere middelklasse der boede.
I de små klasser havde jeg nogle ‘afhoppede’ Tvind lærere, hvor vi virkelig lærte noget. De større klasser husker jeg mest for at sidde og stirre ud af vinduet og kede mig, der var simpelt hen ikke udfordringer nok.
Min søn er skrevet op på privat skolen her i området, hvorfor ? Jo for den har et godt ry. Der ligger så en folkeskole her 300 m fra som skal udbygges til en STOR skole her fremadrettet.
Hvilken skole han kommer til at gå på ved jeg ikke endnu ikke. Men han skal ikke sidde og kede sig som jeg gjorde, hvis det viser sig at han har arvet noget efter de kloge hoveder der er i hans familie.
Måske skal han ha’ noget med sport ? Han kunne sparke til en fodbold allerede som 1 årig, og er helt vild med alt der har med bolde at gøre.
Essensen er at den kærlighed, omsorg og ømhed vi får fra vores forældre, er det vigtigt at vi gemme, nærer så den vokser og så giver videre til vores børn.
Den vuggestue han går i er den helt almindelige, kommunale vuggestue der ligger nogle få hundrede meter her fra. Det er en kanon vuggestue (og børnehave), hvor jeg har stor respekt for faglige arbejde, som laves der. De er faglig dygtige og tager sig af vores børn med omsorg.
Jeg mener ikke at man kan klantre folk i at ville deres børn det bedste. Selvfølgelig skal det ikke være på bekostning af andre.
Og kommunale skoler behøver ikke at være dårligere end private. Det er ikke sådan det hænger sammen.
I min familie og omgangskreds er der mange pædagoger, lærere og gymnasie lærere. Og hvis jeg skal sammenfatte det jeg hører dem skrige i kor, så er det pølsefabrik :)=
Der bliver brugt alt alt for meget tid på administration, ligegyldige målinger, centralisering og stupid kassetænkning/suboptimering.
Igen er det den trend vi har set rigtig mange stæder, det drejer sig mere om at måle og dokumentere et resultat end faktisk at opnå resultatet eller et der måske er meget bedre.
Igen tror jeg ikke det drejer sig om flere penge, igen der er sat danmarks rekord i opkrævning af skatter de sidste mange år, men om hvad pengene og ressourcerne bruges til.
Vil vi betale flere penge for at lærere, pædagoger går arbejdsløse, end at det gør at ansætte dem ?
Lad os ansætte så mange som mulig af de 1700+ lærere der går ledige, og bruge denne ressource til løfte folkeskolen. Det er en investering der vil kunne betale sig mange gange hjem. (ud over at det nok er billigere at ansætte dem)
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Min nabo har ingen have og går i parken, jeg vil absolut have min egen, så det betaler jeg så for. Min nabo kan nøjes med offentlige hospitaler, jeg vil absolut på privathospital. Så må jeg betale selv, ihvertfald differencen i.f.t. hvad jeg har indbetalt i skat til det offentlige sundhedsvæsen. Min nabos børn går i kommuneskole, mine skal absolut i privatskole. Så må jeg også selv betale HELE omkostningen (minus skatteindbetaling til den offentlige skole) for denne fornøjelse. Og ikke som nu et symbolsk beløb. Lige nu, kære medborger, betaler du og resten af skatteyderne, flere tusinde per barn per måned der går i privatskole. Hvor ligger retfærdigheden i det? Anne Vang er en god politiker, men nu får hun ørerne i maskinen. S-toppens børn går jo i privatskole.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Ifølge Anne Vang er omfanget og fordelingen af de offentlige midler til de private skoler skæv”
Her er en artikel jeg gerne vil læse: HVAD koster en elev i en “privat” skole - sammenlignet med en elev på en Nørrebroskole egentlig?
Hvis jeg ikke husker meget galt, lavede Lars Olsen for nogle år siden en sammenligning af en skole på Østerbro og en på Nørrebro. Det viste sig, at Nørrebro-eleven var satans meget dyrere end den tilsvarende unge på Østerbro.
Så Måske skulle vi starte med at se, hvor meget hver enkelt skole egentlig får pr. elev…
Denne kommentar er anbefalet af:
Jesper - hvad betyder “suboptimering” forresten…
Jesper - hvad betyder “suboptimering” forresten…
@Henrik Jensen.
Sorry, et udtryk fra min branche.
Det betyder at man optimere en delmængde af helheden.
Typisk brugt når folk laver besparelser eller optimeringer, der typisk virker for deres eget område, men får andre områder, og eller helheden, til at virke dårligere.
F.eks. hvis sparer en masse lærere stillinger væk, således, at man sparer på skolerne. Men så bruger flere penge på at aktivere dem og understøttelse i arbejdsløsheds køen.
Så har man, set fra et overordnet samfunds økonomisk perspektiv suboptimeret, ved at spare penge et sted, som så har betydet større udgifter et andet sted.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske skulle man erkende problemerne i Folkeskolen, mine børn har gået i en skole, hvor der var konstant vikar, blev sat ild på ting i timen, inventar ødelagt, elevernes ting stjålet på åben gade og hvor en lille skare satte dagsordenen, fx. om der skulle undervises i en time eller ej. Så en udsendelse på TV om en skole på Nørrebro, der havde været en god dag, hvis eleverne ikke havde prøvet at stikke hinanden ned. Men det er jo en virklighed politikerne ikke kender eller ikke vil kendes ved! Deres børn går jo forøvrigt også typisk i privatskole. Det er jo forøvrigt sjældent penge, der får folk til at vælge privatskole fra, det er fordi, der er uendeligt lange ventelister, så selv om man fjerner tilskuddet vil der være “kunder” nok!
Denne kommentar er anbefalet af:
Tjaah, alle ministrene i den nuværende regering har deres børn i privatskole. De synes sikkert det er blevet for almindeligt så nu skal skruen strammes så kun dem der får livslang pension efter 1 år i stolen (det udelukker alle andre end ministre for de skal jo som bekendt ikke arbejde længere som alle andre).
De skulle ellers nok have råd til at betale da deres pension fra staten ikke berøres af hvorvidt de tager andet arbejde ved siden af eller ej. Det gør Folketingspensionen forresten heller ikke, men det kræver dog 10 år i “arbejde”, hvilket rengøringsassistenter der nu efter 40 år lige skal tage 3 år mere sikkert finder helt fint.
At gå efter privatskolerne er simpel hævn fra politikernes tide. Da politikerne ville lukke en masse skoler, var der mange, der genopstod som friskoler (privatskoler) så borgerne gjorde ikke som overformynderiet besluttede og nu skal de så straffes. Det er så gennemskueligt, at det bare er ulækkert.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi mangler penge til at finansiere den offentlige skole, derfor er der ingen ræson i at smide 73 % offentlig støtte efter privatskolerne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Grundlæggende er vi imod privatskoler, men at vi flyttede vores børn til en privatskole er den bedste beslutning vi nogensinde har taget! Vi har 2 børn og vi flyttede dem da de gik i 4. og 6. klasse. Først vores dreng og bagefter vores pige. Drengen trivedes ikke i folkeskolen, da han er perfektionist og ikke kunne leve med at der ikke var styr på hverdagen “undervisningen” Skolen ville have vores dreng til psykolg!! - Efter vi har flyttet ham har vi fået en helt anden dreng og som samtidig får topkarakterer!! - Pigen havde det godt i folkeskolen, men da vi kunne se, at der var et helt andet styr på hverdagen i privatskolen flyttede vi også hende og med godt resultat.
VI FORSTÅR IKKE HVORFOR FOLKESKOLEN “POLITIKERNE” skyder på privatskolerne, istedet for at se på hvorfor eleverne flygter fra folkeskolerne.Det er bare så typisk, at folkeskolen ikke må kritiseres, for så er idioten Anders Bondo straks i alle medier og hælder tonsvis af vand ud af ørerne!!!!!! - Er den mand ikke ansat til at varetage lærernes arbejdsmæssige interesser og ikke belære offentligheden om hvilken folkeskole vi vil have.
Vi har nogle rigtige gode venner som begge er lærere i folkeskolen.. De har 4 børn og 3 af dem går i privatskole. De kan se, at folkeskolen er det rene lallerværk, MEN hvis de prøver at ændre ting på skolen bliver de lynchet på lærerværelset, så de skal ikke have klinket noget, men passer deres egen undervisning.
Så derfor folkeskole - TAG JER NU SAMMEN OG LAD VÆRE MED AT SENDE VORES BØRN I ARMENE PÅ PRIVATSKOLERNE!!!
Denne kommentar er anbefalet af:
Lars Dahl: spot on. ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Lars Dahl: spot on. ;-)
Grundtvig var en helt igennem opvakt person.
Han afskyede statskirken, præsteskab der hørte til, og gik ind for at landets beboere selv tog ansvar og teten for den folkelige oplysning. Det betød en ny kristentro, Grundtvigianisme, som er bred palette af religionstosser siden hævder at være identisk med deres tossede standpunkter.
Det betød også etableringen af en konceptet med højskoler og friskoler, og konceptet med holdningen til at der skal være basis for ikke statslige-skoler. Det dannelses- og oplysningsprojekt er endnu ikke smidt ud, men det lyder som om det er tæt på.
I 2003 blev der indført en bekendtgørelse for de frie grundskoler, der reelt har slået (uvægerligt vil slå) forældreindflydelse og brugerdemokrati ihjel på de frie grundskoler. Det var næppe tilfældigt — der ligger ideologiske hensigter bag.
VKO øgede egenbetalingen til efterskoler i 2011, hvilket betyder at det koster formodentligt i underkanten af 100.000 kroner at sende en pode på et udviklende ophold et års tid. De ideologiske overtoner bag de mindskede tilskud og den voldsomt øgede forældrebetaling fornægter sig ikke.
Samtidigt kappes VKO politikere om at tage Grundtvig til indtægt for deres ideologiske og politiske virke. Grundtvig ville have foragtet slige personager.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes man skulle lade Helle Thorning og Mette Frederiksen afgøre sagen om privatskoler - de har et indgående kendskab til sagens kerne.
Jesper - sjov forklaring.
Ordet findes nemlig også på tysk, men her betyder det noget helt andet, nemlig rigtigt elendigt..
http://www.abendblatt.de/politik/deutschland/artic…
Privatskoler koster ikke skatteborgerne ekstra penge - og det bør være forældrene og ikke kommunen eller staten, der afgør, om et barn skal i privatskole.
Hvorfor vil borgmesteren misbruge andres børn (med gode normale muligheder) til at “reparere” på systemets manglende evne til at hjælpe udsatte børn ??? - det vrker lidt “Pol Pot agtigt” at skabe lighed ved at banke dem ned, der vil noget .
Lighed bør skabes ved at løfte dem, der har behov - og ikke ved at reducere og misbruge andres børn.
Hvad med at bare krævede at privatskolerne skulle optage det samme antal “problem”-elever (til 100%) som folkeskolen, for at få statstilskuddet på 73% til de øvrige elever? Det kan da ikke være så svært og hvis privatskolerne ikke kan finde “problem”-børn nok, ja så må de jo på charmeoffensiv i de såkaldte ghettoer.
Folkeskolen er og har altid været elendig. Nu er vi heldigvis kommet ind i det 21. århundrede og vi har en langt bedre viden om hvordan børn bedst bliver uddannet og opdraget. Problemet er at den viden åbenbart ikke kommer ud i skolerne, hverken stats eller privat. Det er ikke et spørgsmål om økonomi, men om vilje. Det er som om vi ikke ønsker at vores børn bliver bedre uddannede end vi blev.. en frygtelig tanke, men jo mere jeg hører om skole-debatten i DK, jo mere lader det til at være sagen.
En ting er klart, hvis jeg fik børn (gud bedre det), så skulle de helt sikkert ikke i folkeskole, på trods af at min far er tidligere folkeskolelærer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis man skal løse problemet med ‘problembørnene’, er den bedste løsning mindre klasser, hvor én eller to ligesom opsluges af majoriteten og fremfor alt kan lære af de andre børn. Og hvor der desuden er plads til at yde tilstrækkelig opmærksomhed på den enkelte.
Denne kommentar er anbefalet af:
Anker Nissen, hvorfor skriver du ikke, hvad det var for en skole børnene gik i eller i det mindste hvilket distrikt eller kommune de hører hjemme i, samt hvad det er for en god privatskole ungerne nu går i, eller i det mindste hvilket grundlag samme skole bygger på. I dit indlæg skriver du at folkeskolen er et lallerværk og du kender nogle lærere der har sat deres egne børn i privatskolen.
Ak ja. Der er dårlige skoler, der er dårlige lærere, der er vanskelige klasser osv. I min nærmeste bekendskabs kreds har forældrene sat deres unger i de lokale folkeskoler, de er blevet valgt ind i skolebestyrelsen, de er glade for børnenes lærere, nej ikke alle lærerne, men de fleste. På skolen kommer børn fra villakvarteret og punkthusene. De sidste er beboet af familier med anden etnisk baggrund. Skolen ligger på kanten af Brønshøj og Vanløse. Når de har sat deres unger i folkeskolen, er det fordi de stemmer rødt og anser sig selv for fuldgyldige og ansvarlige medlemmer af samfundet, ikke som en elite, der nok skal sørge for at lille Victor og Emma får de rigtige legekammerater. Da skolen faktisk rummer elever fra alle sociale lag og af forskellig etnisk oprindelse, er det på mange måder et
mønstereksempel på en socialisering, der er dødnødvendig, hvis ikke samfundet skal falde helt fra hinanden.
På den anden side, er jeg helt sikker på, at hvis skolen over år bliver tyndet ud for de artige parcelhusbørn med de veluddannede forældre, så er der ikke langt til ghettoskolen for de to-sprogede og privatskolen for det veluddannede segment. Herefter er processen så godt som irreversibel. I København får ghettoskolerne meget store tilskud, fordi de er ghettoskoler, skoler med nogle to-sprogede får lidt og skoler uden to-sprogede stort set ingenting. På trods af det er resultaterne på ghettoskolerne elendige. Mange velfungerende to-sprogede bliver nemlig flyttet til etniske privatskoler hvor eleverne klarer sig pænt, men her kommer man ikke ind med mindre man består en prøve og man kan blive smidt ud overordentlig hurtigt.
Enhver kan regne ud, at hvis en skole har mange elever med svag baggrund, et det kollossalt svært at finde forbilleder i klassen. Sådan har det altid været, men det er blevet endnu mere udpræget de sidste år.
Da jeg i sin tid en periode var vikar i Albertslund, og derefter flyttede i kollektiv i Virum og blev vikar på den lokale skole, troede jeg ikke det var det samme land jeg befandt mig i. Det var i 70’erne og jeg behøver vel ikke at sige, at det sidste sted var så langt det nemmeste sted at undervise. For nogle år siden var mine elever oppe til eksamen i mundtlig dansk og jeg fik en ung censor fra en Vesterbroskole. Hun var meget imponeret over hvad mine unger ( det er en Amagerskole med nu 50% to-sprogede børn) kunne.
Hvor ville det være spændende igen at kunne undervise i litteratur , sagde hun, for det er helt andre ting jeg bliver nødt til at lægge vægt på på min skole. De mest simple færdigheder i dansk, skal vi gentage og arbejde med, så det moderne gennembrud giver ingen mening for os. Alligevel var hun glad for at være på den pågældende skole. Også selv om der daglig var tyverier, pjæk og slagsmål. Jeg tager hatten af for hende, selv om hun næppe var gået igennem de kritiske privatskolepotentielle forældres nåleøje.
Hvis de stærke forældre ikke støtter folkeskolen så bliver den aldrig god.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er enig, jens peter hansen; men det kræver en politisk opbakning om folkeskolen, som i et årti har været aldeles fraværende. - Og retorikken peger ikke på, at det bliver bedre, desværre.
Noget af det, der gør en forskel, er også, tror jeg, at folkeskolen pålægges enormt mange ideologiske opgaver, som fylder op og tager tid fra den mere og mere nedskårne undervisningstid.
Måske er det på skoleområdet, at man tydeligst ser, at ulighed koster.
Jeg skal starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig i, at vi i de frie skoler skal løfte vores del af samfundets sociale problemer - og at langt de fleste af os gør det.
Problemet som Anne Vang bringer på banen - og som hele den ovenstående debat forholder sig til - er et københavnerproblem. Det skal hun selvfølgelig være velkommen til, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et - måske overraskende - faktum: Det er ikke flertallet af danskerne, der bor øst for Valby bakke.
Så kunne I ikke finde et andet kampfelt end landets friskolelovgivning til at løse Københavns skoleproblemer.
I øvrigt har der både i artiklen og i debatten indsneget sig nogle faktuelle fejl.
Det er rigtigt, at statstilskuddet pt. udgør 73 % (og ikke 80) af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev. Men man kan ikke deraf udlede, at forældrene betaler de sidste 27 %, idet de frie skoler gennemsnitligt laver billigere skole end folkeskolen.
I forbindelse med regeringens genopretningspakke har de frie skoler skullet spare i 4 år i træk i modsætning til det øvrige samfunds tre år. Den nuværende tilskudsprocent på 73 er nedtrappet fra 75, og er om to år nede på 71.
Det lyder måske ikke af meget, men Friskoleforeningen vurderer, at hvis besparelserne fastholdes, vil det betyde lukning af et betydeligt antal frie skoler - og det bliver sikkert ikke dem i København.
Det bliver de små skoler i provinsen og på landet, som laver skole for den brede og helt almindelige danskers børn - og som bare bruger deres grundlovssikrede ret til at lave skole på det grundlag, de ønsker.
Så lad mig lige gentage - vil I ikke være søde at løse Københavns skoleproblemer i København.
Hilsen en friskoleleder fra provinsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Vil det sige René Tholander at dit udsyn stopper ved bygrænsen ? Så er der alligevel brug for en betalingsring.
Hvis man vil have sine børn på “privatskole”, så skal man selv betale det fulde beløb. Man har allerede betalt for folkeskolen - folkets skole - som udhules af de tilskud, der tilfalder privatskolerne. Det er det, AV vil gøre op med, og indføre 2-lærerordninger med de penge, der mangler i folkeskolens slunkne kasse…
Om der så må lukke en 100 privatskoler, SO WHAT ! Der er for mange af dem og de er for lette at oprette. De gode lærere, der råbes på i folkeskolen, kunne så passende komme fra privat-friskoleregi.. Og dem kunne folkeskolelærerne godt lære noget af.. turde de det, kunne vi få den bedste skole til folkets børn… !
Og så til det socialistiske opkast fra en fortørnet gammel socialrådgiver… det er middeklassemiddelmådig grådighed, når man bliver børnefornærmet over at skulle betale det fulde beløb eller noget tilsvarende for at købe noget I DEN PRIVATE SEKTOR… Det er for mig at se himmelråbende uforståeligt, at man ikke kan forstå man IKKE kan blive ved med at kræve ind - tilskud til privatskoler, børnefamilieydelse, man bruger til at tage på ferie for, lige egenbetaling for pasning af børn i daginstitutioner.for blot at nævne nogle af de velfærdsgoder, som er til alle …. men som ikke burde være det. Det samme gælder gratis hjemmehjælp, men det er en anden snak..
Velfærd er IKKE velstand… social retfærdighed er et begreb, som jeg som erklæret socialist går stærkt ind for, og som jeg vil anbefale Helle-Pigen at efterleve. Hvis hun tør !
Imens vil jeg sidde og tænke, at alle de forældre, som bruger argumenter som ” det skaber lighed at også den enlige mor kan sende sine børn i privatskole” skulle holde op med deres “børnefornærmede” argumenter, og i stedet for koncenterere sig om at tage fat og engagere sig i den folkeskole, som uddanner vore børn til at kunne samarbejde, have social forståelse, være ligesindede, kreative og vidtttænkende,… Tag et ansvar for FÆLLESSKABET … tak..
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er også stor tilhænger af, at vi har friskoler i Danmark, der tilbyder elever, der af den ene eller anden grund ikke fungerer i folkeskolen, et rum for læring.
Problemet er så blot, at disse elever netop ofte kommer fra ressourcestærke hjem, og det bliver ‘privatskoler’ i ordets værste forstand.
En socialindeks-kvoteordning for friskolerne kunne være en mulighed.
Denne kommentar er anbefalet af: