Opslag til denne artikel

Emneord:højrefløjen, ideologi, radikalisering
Personer:Anders Behring Breivik

Tilsyneladende ud af ingenting kom angrebet fra terroristen Anders Behring Breivik. Omverdenen reagerede med chok. Alle forventede, at det var islamister, der havde gjort det, og stort set ingen havde set terror af den karakter komme fra den radikale højrefløj i Skandinavien.

Øyvind Strømmen var en af dem, der havde. Den norske freelancejournalist og forfatter har i en årrække været optaget af de højreekstreme og forsøgt at gøre opmærksom på, at offentligheden havde stirret sig blind på truslen fra den islamistiske terror:

»Den vigtigste regel i enhver konflikt er, at man bør kende sine fjender. I kampen mod terrorisme virker den europæiske og amerikanske opinion til at have set sig blind på et karikeret billede af en af fjenderne. De andre bliver alt for ofte glemt. Det kommer til at blive udnyttet,« skrev Strømmen i 2007. En forudsigelse, der 22. juli sidste år blev til virkelighed med angrebet i Oslo og på Utøya. Og som er udgangspunktet for bogen Det Mørke Nettet, som den 31-årige nordmand for nyligt har udgivet.

Øyvind Strømmens projekt og formål er klart: At udfordre den naivitet vi som samfund har vist over for de højreekstreme og deres ideologier. Særligt fokuserer han på de islamfjendske miljøer på internettet, som var Breiviks primære kontakt med det højreradikale miljø, og som Breiviks mere end 1.000 siders lange manifest rummer et utal af referencer til. Disse »it-æraens brunskjorter« har ifølge Strømmen haft stor indflydelse på dannelsen af Breiviks verdensbillede, og han gør sig den anerkendelsesværdige anstrengelse at kigge nærmere på nogle af de islamfjendtlige bloggere og ideologers konspirative verdensbilleder.

Den ensomme ulvs flok

I ugerne efter angrebet var der voldsom debat om, hvorvidt Breivik skulle ses som en enlig galning eller som en ideologisk terrorist, der udførte gerningen efter sine idealer. Strømmens position i den debat er, at Breivik meget vel var ensom i sine handlinger, men absolut ikke i sine holdninger. »Den ensomme ulv kommer fra en flok,« som Strømmen udtrykker det. Breivik var ikke en ideologisk enspænder, men en del af den kontrajihadistiske strømning, der særligt findes på internettet. En ideologi, der har internettet som sit centrum, men som også trækker tråde til grupper uden for internettet i f.eks. det svenske parti Sverigedemokraterne. Begrebet »den ensomme ulv« har sine rødder i den amerikanske højreekstremisme, hvor man for at undgå at blive pågrebet af myndighederne selv skulle organisere racistiske attentater og angreb for at inspirere til den kommende racekrig. En tænkning som Breivik både i ord og handling synes kraftigt inspireret af.

Øyvind Strømmen søger de ideologiske strømninger hos de ledende figurer i islamkritiske bevægelser som egyptisk/britiske Bat Ye’or og italienske Oriana Fallaci. De er begge voldsomt optaget af det, de betegner som et komplot, med det mål at gøre Europa til en islamisk koloni. Fallaci skriver:

»Sandheden, som de ansvarlige ikke bare har tiet om, men holdt skjult, som om det var en statshemmelighed, er, at det er den moderne histories største sammensværgelse.«

Hun fortsætter: »Det er Europa med sine statschefer uden ære og uden forstand, med sine intellektuelle uden værdighed og uden mod. Altså det syge Europa. Det er det Europa, som har solgt sig som en luder til sultanerne, til kaliferne, til visirerne og det nye ottomaniske riges lejesoldater. Det er Eurabia.«

Eurabia-ideologerne er voldsomt optaget af alt samarbejde mellem den Europæiske Union og den arabiske verden. De fokuserer på en række kulturforeninger og dialogkonferencer, og særligt mistænksomme er de over for en litteraturkonference i 1977 i Venedig, hvor der blev oprettet et center, der skulle gøre nyere arabisk litteratur tilgængelig for europæere. Ifølge Strømmens gennemgang er Eurabia-litteraturen fattig på konkrete henvisninger til, hvordan denne europæisk-arabiske dialog konkret skulle bane vejen for den islamiske kolonisering, som forfatterne hævder finder sted. Men dialogen er der og gør det ud for de konkrete tegn på den omfattende konspiration mod Europas oprindelige befolkning.

Ideologi og handling

På trods af de manglende beviser for Eurabia-konspirationen har forfatterne utvivlsomt haft sin indflydelse på de net-radikale-strømninger, som Breivik var så optaget af. Hans omfattende manifest er fyldt med henvisninger til en lang række forfattere, men særligt én går igen og bliver fremhævet som yndlingen. Den norske blogger Peder Nøstvold Jensen, bedre kendt som Fjordman, som Strømmen tildeler en særlig rolle i Breiviks radikalisering. Det var Fjordman, der skrev direkte til Breivik i en netdebat på den norske højreorienterede side Document.no om »verdenshistoriens største forræderi«, hvor »vestlige ledere fører demografisk og juridisk krigsførsel mod den hvide flertalsbefolkning i vestlige lande«. Fjordman har selv taget kraftigt afstand fra Breiviks handlinger og henviser til, at han i sine tekster aldrig direkte har opfordret til vold. En sådan direkte opfordring er ifølge Strømmens udlægning dog heller ikke nødvendig:

»Fjordman har bidraget til at bygge terroristernes idéverden. Han har lagt grundlag for terrorismens infrastruktur. Peder Nøstvold Jensen fra Ålesund er kontrajihadismens Sayyid Qutb,« argumenterer Strømmen med henvisning til den radikale islamistiske ideolog, som Fjordman ifølge forfatteren er en direkte spejling af.

Banalisering

Øyvind Strømmen taler gennem hele bogen ud fra sin position: Han mener, at der er klare vedvarende trusler fra de højreekstreme grupper. Begrundelsen for sit synspunkt henter han dels i en analyse af de førende kontrajihad-skribenters måde at argumentere på, dels i de rabiate debatter på nettet, og dels i de voldelige angreb som også er blevet udført fra det ekstreme højre igennem tiden. Man kan mærke, at han selv er irriteret over det, han betegner som »banalisering« af truslen fra højre. En banalisering, som betød, at både forskere og myndigheder var optaget af truslen fra islam og dermed ekstremt dårligt rustet til at imødegå angrebet 22. juli. Han finder det særligt uforståeligt, da den militante højrefløj har stået bag langt de fleste voldelige angreb i nyere norsk historie.

Den 1. maj 1979 blev to mennesker såret, da der blev kastet en bombe ind i Faglig Fronts 1. maj-demonstration. Gerningsmanden var fra den højreekstreme gruppe Norsk Front. I 1985 blev en Ahmadiyya-moské i Oslo-området angrebet med en bombe. Bag angrebet stod blandt andre et 19-årigt medlem af den højreekstreme gruppe Nasjonalt Folkeparti. I mindre skala var det også en gruppe nynazister, der knivdræbte den 15-årige dreng med afrikanske rødder, Benjamin Hermansen, og dertil kommer en række brandattentater på asylcentre. De voldelige angreb blev begået af grupper, som var langt mere rabiate og militante end det kontrajihadistiske miljø, som Breivik identificerede sig med. De var mere direkte voldelige i udtryk og ideologi end det konspirative miljø på internettet. Et faktum, der dog ifølge Strømmen ikke har afgørende betydning.

»I lighed med andre højreekstreme ideologier har også kontrajihadismen et indbygget voldspotentiale. Dette er en flok, der kan komme flere ulve fra,« advarer han. Breiviks manifest var en rodebunke af henvisninger til en lang række forskellige tekster og begivenheder, der sine steder var meget svært at få til at give mening. Fra personlige betragtninger til tempelriddere, kønskamp og bombeopskrifter. Strømmen graver dybere i de mere teoretiske dele og bringer os afgjort tættere på en forståelse af terroristens ideologiske ophav.

 

’Det Mørke Nettet’

- Øyvind Strømmen.

- Cappelen Damm.

- 203 sider.

- 299 norske kroner.