Opslag til denne artikel

Emneord:diplomati, kritik, kulturpolitik
Personer:Ai Weiwei, Uffe Elbæk
Organisationer:Kulturministeriet
Steder:Kina

Ai Weiwei beskrives som verdens mest magtfulde kunstner, og han er den højst profilerede kritiker af det kinesiske styre. Alligevel har den danske kulturminister Uffe Elbæk (R) ikke ønsket at møde Ai Weiwei i løbet af sit officielle besøg i Kina.

Større billede

Ministeren siger, at et møde med Ai Weiwei »ikke har været et issue« for ham i planlægningen af sit besøg til Beijing og Hongkong. Og han begrunder det med »respekt« for sine officielle kinesiske værter.

Det er en beslutning, der møder kritik.

»Ministeren skulle have gjort en indsats for at møde Ai Weiwei,« mener Renee Xia, international leder af menneskerettighedsorganisationen China Human Rights Defenders. »At besøge Ai Weiwei ville være et udtryk for støtte og ville hjælpe med til at øge offentlighedens opmærksomhed på Ai Weiweis situation.«

Ifølge Renee Xia er Uffe Elbæks beslutning i tråd med mange vestlige regeringers tilbageholdenhed, når det kommer til at konfrontere Kinas menneskerettighedsproblemer:

»Vestlige regeringer lader til at praktisere en dobbeltmoral, når det handler om menneskerettigheder: De har en tilbøjelighed til at ville undgå at ’fornærme’ den kinesiske regering på menneskerettighedsområdet, fordi de er bange for, at den kinesiske regering vil svare igen ved at skade deres landes økonomiske interesser.«

Anders Kold, museumsinspektør ved kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, som for tiden har en Ai Weiwei-udstilling, vurderer, at et ministerbesøg hos den kinesiske kunstner kunne have haft en positiv effekt og ville være »et signal om støtte«.

»Jeg mener, at Ai Weiweis overlevelse som kunstner og som menneske i Kina i høj grad hænger på den internationale anerkendelse, han nyder både som menneskeretsforkæmper og som kunstner. Og der kunne et ministerbesøg godt have haft en forstærkende effekt og kunne have bestyrket Ai Weiweis position. Det ville have været en flot gestus,« siger han.

Museumsinspektøren siger dog, at »et besøg hos Ai Weiwei som privatperson eller som professionel i kunstverdenen er én ting, et besøg som minister er noget andet. Man kan ikke totalt improvisere midt i et fastlagt program, og man kan forestille sig, at Kulturministeriet har vurderet, at effekten af et besøg hos Ai Weiwei ville være overvejende negativ for det samarbejde, man ellers vil oprette med Kina.«

Ai Weiwei nævnt

Ai Weiwei er kendt for sin kritik af Kinas kommunistiske system — formuleret både gennem kunst, der har givet ham international anerkendelse, og gennem åbne angreb på Kinas manglende ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det sidste har i særdeleshed tiltrukket sig styrets vrede. Sidste år blev han bortført af myndighederne i 81 dage og efterfølgende anklaget for skattesvig — en anklage, som han selv og hans støtter afviser som politisk motiveret. I efteråret blev Ai Weiwei kåret til verdens mest indflydelsesrige kunstner af det ansete kunstmagasin ArtReview, der begrundede valget med, at kunstneren »i både værk og ord er blevet en katalysator for internationale politiske debatter, som påvirker alle nationer i verden«.

Uffe Elbæk siger, at han i en samtale i Beijing med den kinesiske vicekulturminister Zhao Shaohua nævnte Ai Weiwei, men han vil dog ikke uddybe, hvad han præcist sagde.

— Er det vigtigt for en dansk kulturminister at understrege over for den kinesiske regering, hvordan den danske regering ser på myndighedernes behandling af kunstnere som Ai Weiwei og andre?

»Det er vigtigt. Det er næsten protokol,« siger Elbæk.

Ingen markeringsstrategi

Som kulturminister repræsenterer Uffe Elbæk en regering, som i sit regeringsgrundlag bl.a. skriver, at Danmark »skal yde støtte til fremme af menneskerettigheder«, »skal turde kritisere alle, der groft krænker menneskerettigheder«, og at det er »nødvendigt at føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik for at påvirke den verden, vi lever i«. Desuden hedder det, at dansk kulturpolitik også har demokratisering som mål.

— Ville det på den baggrund ikke være naturligt for en dansk kulturminister at opsøge Ai Weiwei?

»Jo, det ville være meget naturligt, hvis man havde det som markeringsstrategi. Det har jeg ikke,« siger Elbæk. »For mig er det vigtigt, at du på ingen måde skal sælge ud af dine holdninger og din integritet, og du skal sige det, du skal sige, men hvis du ønsker en reel dialog, så skal du også gå ind og have respekt for dem, du besøger. Og det har jeg.«

»Jeg kommer ind med den respekt, som jeg synes, man skal have, hvis man gerne vil have et samarbejde, ellers kan man jo bare blive væk, altså, længere er den ikke,« siger han.

»Det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er en alvorlig situation, han (Ai Weiwei, red.) befinder sig i, og man skal italesætte det, men det, der var mit formål med at komme herud, var at afsøge, om der er en mulighed for at lave et reelt værdifuldt og meningsfuldt samarbejdsprojekt inden for kulturområdet.«

Ønsker nuanceret viden

Uffe Elbæk siger, at et møde mellem ham og Ai Weiwei ikke var del af konkrete overvejelser i planlægningen af Kina-besøget.

»Jeg har sagt, at jeg gerne ville snakke med så mange stemmer i det kinesiske samfund, og jeg synes, der har været en god vurdering af, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre. For mig er det vigtigste, at jeg får en tilstrækkelig nuanceret viden omkring, hvad der sker i det kinesiske samfund, og det synes jeg, jeg har fået i forhold til det program, der blev lagt,« siger ministeren, og tilføjer, at han har mødt andre kinesere, som er »ekstremt kritiske« over for udviklingen i Kina.

Flere betegner Ai Weiwei som en yderst vigtig stemme i det kinesiske samfund. Til det svarer Uffe Elbæk:

»Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er en vigtig stemme. Jeg snakkede tidligere, uden at nævne navne, med to unge bloggere, som ikke nødvendigvis er kendt af Informations læsere, men jeg synes, at det, de sagde, var så interessant, at det var mere interessant end at høre en konkret, meget verdenskendt kunstners udsagn — eller jeg vil sige, det var lige så vigtigt.«

Vestlig infiltrering

Ud over den kinesiske vicekulturminister har Uffe Elbæk i Beijing haft møder med folk fra den kinesiske kulturscene, bl.a. Beijing Dance Theatre, National Center for Performing Arts, kinesiske kunstnere, musikere, akademikere og bloggere.

Kulturministerens besøg i Kina sker samtidig med, at ledelsen af landets styrende kommunistparti advarer mod vestlig kulturs indflydelse på Kina. I et essay trykt i partiets officielle tidskridt, Søg Sandheden, advarer præsident og partiformand Hu Jintao lederskabet mod at løsne grebet om Kinas kulturscene.

»Vi skal indse, at de internationale fjendtlige kræfter optrapper deres strategiske forsøg på at indføre vestlig kultur i Kina, og de fokuserer på de ideologiske og kulturelle områder for deres langsigtede infiltrering,« skriver præsidenten.

Uffe Elbæk siger dog, at »der slet ikke var de toner«, som Hu Jintao slår an, i hans møde med det kinesiske styre. Han siger, at han mødte stor interesse for et større kulturelt samarbejde, og ministeren håber på, at det vil udmønte sig i et dansk-kinesisk kulturår — muligvis inden for de næste tre år.

Hans ønske er at få danske »institutioner, kunstnere og kulturfolk til at forstå, at de er del af en større verden, og tingene hænger sammen og kan være med til at berige os derhjemme, og forhåbentlig har vi også noget, der kan berige derude«.

Ministeren forestiller sig, at Danmark kulturelt kan præge Kina ved at inspirere med »den måde, vi har indrettet vores samfund på i Danmark — hele vores måde at tænke foreningskultur, ngo-kultur og andelsbevægelse«.

Denne artikel er anbefalet af: