Ai Weiwei er for farlig for den danske kulturminister Uffe Elbæk (R). Så farlig at han end ikke har prøvet at få et møde i stand med den kendte kunstner og kritiker af det kinesiske styre i forbindelse med sin tur til Kina og Hong Kong, hvor han skal mødes med repræsentanter for kunst- og kulturlivet. Tværtimod har Uffe Elbæk på forhånd afvist at ville prøve at få et møde med Ai Weiwei, som han udtrykker det, af ’respekt’ for sine officielle kinesiske værter.

Hvad er det for en forsigtig kurs og berøringsangst, den danske kulturminister lægger for dagen? Mens hans kollega og partifælle, udviklingsminister Christian Friis Bach i forbindelse med sit besøg i Myanmar mødtes med landets vigtigste dissident Aung San Suu Kyi, så vil Uffe Elbæk ikke støde nogen og tænker, at et møde med Ai Weiwei ville påvirke besøget negativt. Der er vist ingen tvivl om, at det er den Danske Ambassade i Beijing, der har planlagt programmet, men så diplomatisk behøver en dansk kulturminister ikke at agere i så vigtig og principiel en sag, der handler om basale frihedsrettigheder.

Uffe Elbæk siger selv, at han ikke er i Kina i en ’markeringsstrategi’. Nuvel, men så må man konstatere, at det derved desværre lykkes ham alt for godt at få sig markeret negativt som den danske kulturminister, der end ikke havde lyst til at mødes med Kinas mest kritiske røst. Det kunne ellers have været en fin gestus og styrket hans position, hvis han havde turdet slå et slag for Ai Weiwei, og alt det han repræsenterer.

Nu er det bare pinligt, at det end ikke har været et issue for den radikale kulturminister at ville mødes med Ai Weiwei. Ikke mindst når man tænker på, hvor meget især Radikale Venstre, før de kom til magten, har redet den høje moralske hest. Da Danmark har overtaget formandskabet for EU, repræsenterer Uffe Elbæk samtidig hele EU. Skal denne her berøringsangst virkelig være et foregangsbillede for europæisk kultursyn og —politik?