Der bliver forsket mere i sygdomme, som hovedsagligt rammer de rige, end i sygdomme, der rammer de fattigste.
»Forskningsmidlerne følger i et vist omfang de sygdomme, hvor forekomsten af velstillede er højest. Det kan vi se,« siger Christoffer Johansen og refererer blandt andet til enorme fonde i USA udelukkende målrettet brystkræftforskning. Han er professor og forskningsleder ved afdelingen Livet efter Kræft, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
»Sygdomme, der særligt rammer velstillede har generelt en større opmærksomhed blandt forskere og i medierne end de sygdomme, der rammer de svage eller dårligere stillet. Sukkersyge har for eksempel en meget stærk forskningsgren, fordi også veluddannede kan få sygdommen. Det samme gør sig gældende for brystkræft, der også rammer velstillede« siger han.
Nogle sygdomme er slet og ret finere end andre, og det hænger ikke nødvendigvis sammen med sygdommens dødelighed eller hyppighed, men også om, hvem der får den, hvad symptomerne er og om patientforeningernes evne til at lobbye og fremstille sig selv i medierne.
Nogle forskere mener ligefrem, der kan være mere prestige i at forske i visse organer frem for andre.
For eksempel står hjertet over mave-tarm-regionen eller brysterne over urinrøret. Som professor i sundhedsøkonomi Terkel Christiansen udtrykker det:
»Vi har haft Hjertets år og Hjernens år, men kunne man forestille sig, at vi havde et tarmens år?«
Terkel Christiansen understreger dog, at han ikke selv har undersøgt sammenhængen mellem prestige og forskning, og faktisk er der slet ingen fremtrædende forskning på området.
Men både blandt sundhedsforskere, læger på Københavns, Syddansk og Aarhus Universitet og ikke mindst hos sygdomsorganisationerne selv oplever man, at det har en betydning. For med prestige følger forskningskroner, de dygtige forskere og pladsen på den politiske dagsorden, ligesom også graden af stigmatisering og selvstigmatisering hos patienterne kan være domineret af sygdommens navn.
»Der er sygdomme, der har særlig stor bevågenhed og er forbundet med særlig stor prestige,« siger professor Allan Krasnik, der er centerleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Univeristet
»Men det er meget svært at dokumentere sammenhængen mellem sociale klasser og den prestige. Dels er der mig bekendt ikke forsket i det, og dels kan der være mange faktorer, der spiller med i den analyse: Dødelighed, udbredelse, sygdomsforeninger og økonomisk rentabilitet til eksempel,« siger Allan Krasnik.
Kommentarer
Det er vi da nogle stykker, der har vidst i mange år, for mit vedkommende i mindst sytten. Selv er jeg blevet invalideret af to gange blærekræft, som til overflod rammer folk, som bor i tæt trafikerede områder og fx. har erhverv som autolakker, mekaniker eller chauffør. At min sygdom først opdagedes, da den var et k….hår fra at slå mig ihjel skyldtes udelukkende nogle ensidigt orienterede overlæger på Gentofte Amtssygehus. Jeg skulle hilse og sige, at det har været absolut tabu at lufte den slags vurderinger, som denne udemærkede artikel gør. Mere om det. Nå, nej, det skal jo først efterforskes, og til det kræves bevillinger, så det bliver nok aldrig til noget. Man burde også holde et vågent øje med om henviste fra privathospitaler opereres hurtigere end andre henviste i tilfælde af kræft. Sådan noget er svært at gøre, for hvem kan gennemskue lægelatin og subjektive vurderinger om hvad der er mest livstruende, og om hvis liv, der er mest værd?
Denne kommentar er anbefalet af:
Her er så også forklaringen på, at behandling af de følgesygdomme, som rygning, forkert kost og social udsathed fører med sig, ikke er kommet længere.
Når folk nu ellers ryger og gerne vil ryge, er det da urimeligt, at man ikke hjælper dem med at kunne gøre det uden at sætte deres helbred på spil.
Det undrer mig, at diabetes får så stor forskningsmæssig opmærksomhed - jeg troede, at i al fald diabetes 2 faldt i kategorien “tabersygdomme” på linje med lungecancer og andre livsstilsbetingede sygdomme med en social slagside, der vender den tunge ende nedad.
diabtes type 2 er fuldt helbredelig med kostændring. Det har været kendt længe.