Opslag til denne artikel

Emneord:New Hampshire, valg
Personer:Mitt Romney, Rick Santorum

Et lunkent bifald og buh-råb fra unge amerikanske vælgere var næppe den modtagelse, den republikanske komet Rick Santorum havde håbet på efter hans halve sejr ved Iowas partivalg og massiv omtale i aviserne.

Men det var præcis den behandling, den dybt religiøse katolik og ekssenator fra Pennsylvania blev udsat for under et valgmøde med collegestuderende i New Hampshires hovedstad, Concord, torsdag.

Santorum blev stillet skarpe og udfordrende spørgsmål af de højtuddannede og velformulerede unge mennesker; han blev afbrudt løbende og var flere gange trængt i defensiven.

To dage efter storfavoritten Mitt Romneys alt andet end imponerende sejr med blot otte stemmer over Rick Santorum i Iowa er det et åbent spørgsmål, om det nye fænomen vil vise sig at være en døgnflue eller en ny stjerne på det republikanske himmelhvælv. For at fortsætte fremgangen skal ekssenatoren sikre sig et godt resultat ved primærvalget i New Hampshire på tirsdag. Det kan blive svært. Til forskel fra Iowa er denne New England-stat én af landets mindst religiøse, og det religiøse højre udgør et lille mindretal.

Økonomisk konservative

Når en vælger i New Hampshire kalder sig konservativ, menes økonomisk konservativ.

Derfor er det på kanten af det uforståelige, at Santorum på vælgermøder i denne uge fortsatte med at tale, som om han stadig befandt sig blandt de evangeliske kristne i Iowa.

Her i Concord varede det en time, før han nævnte USA’s økonomiske krise — den altdominerende bekymring blandt vælgerne. Emnet blev bragt op i forbindelse med, at Santorum redegjorde for sin overbevisning om, at fattigdom kun kan løses ved at værne om det traditionelle ægteskab, sikre unge en gymnasieuddannelse og et fuldtidsjob.

»En undersøgelse har vist, at familier der opfylder disse tre kriterier er mindre tilbøjelige til at leve i fattigdom. Faktisk er deres chance for at klare sig godt meget høj. Hvis de blot dumper på én af kriterierne, er de dømt til at blive fattige,« siger Santorum.

»Derfor bør forbundsstaten fremme heteroseksuelt ægteskab.«

Verbalt festfyrværkeri

Budskabet falder ikke i god jord hos de collegestuderende. Santorums belærende oplæg afføder et verbalt festfyrværkeri i konferencecenteret på Hotel Courtyard Marriott.

»Hvorfor er De personligt generet af, at homoseksuelle ved lov har fået ret til indgå ægteskab i New Hampshire,« spørger en ung mand.

»Mit svar er et spørgsmål til dig,« lyder genmælet fra Santorum. »Hvorfor skal vi lave om på en 230 år gammel lov, hvori ægteskab defineres som en forening mellem mand og kvinde. Hvilket offentlige gode opnås ved at ændre loven?«

Devin Vedrine fra sydstaten Louisiana ryger som en raket op af stolen: »Formålet er at stræbe efter lykke!,« råber han.

Vedrines pointe er sofistikeret. Santorum har brugt meget af sit oplæg på at rose USA’s grundlæggere for i deres Uafhængighedserklæring i 1776 at have været de første herskere i historien til at skænke borgerne »umistelige rettigheder, heriblandt retten til livet, friheden og stræben efter lykke«.

Lige og frie

Santorum har mindet forsamlingen om, at nationens fædre anså disse rettigheder for gudgivne. Så er det ikke selvmodsigende, spørger Vedrine, at han vil nægte homoseksuelle retten til at stræbe efter lykke i et ægteskab? Santorum overhører replikken.

Den næste spørger følger op: »Når en homoseksuel er indlagt på hospital, har hans partner ikke ret til at se ham som De og Deres kone har. Burde han ikke have det?«

Santorum svarer, at han som præsident vil kunne acceptere civile kontrakter mellem samlevere.

En ung kvinde lader dog ikke kandidaten slippe så let:

»De har sagt, at der i Uafhængighedserklæringen står, at alle mennesker er skabt lige og har ret til frihed og stræben efter lykke. Hvorfor har homoseksuelle ikke ret til det?«

Santorum er paf. Efter lidt tøven går han i offensiven.

»Forstår jeg jer ret, at alle skal have lov til at indgå ægtemål? Det ville betyde, at man har lov at gifte sig med flere end en person?«

Forsamlingen: »Det er en irrelevant pointe!«

En yngre kvinde: »Og hvad så, hvis tre mænd gifter sig! Det rager hverken mig eller staten.«

Santorum anmoder om våbenhvile. »Jeg tror ikke, vi kan nå til enighed,« siger han.

Legalisering af stoffer

Pingpongspillet fortsætter lidt endnu. Det bliver klart, at de politisk bevidste college-studerende er stærkt optaget af retten til personlig frihed. Mange af dem er tilhængere af den libertære præsidentkandidat Ron Paul.

Devine Vedrine tilhører en landsdækkende gruppe af unge amerikanere, Students for a Sensible Drug Policy, som kræver legalisering af berusende stoffer.

»Ron Paul er den eneste, som støtter legalisering. Det vil løse mange samfundsproblemer — hundredetusinder i fængsel, milliarder sparet på færre fængsler, splittede familier, kriminalitet og mord, grænseproblemer med Mexico,« forklarer Vedrine.

På vejen ud af bygningen bliver Santorum spurgt, om han som præsident vil stoppe en retspraksis med at sende ikkevoldelige narkotikamisbrugere i fængsel.

»Det splitter familier, og de er jo en forkæmper for familien,« siger en ung mand klædt i jakke og slips.

Santorum griner forlegent og svarer: »Det gør forbundsregeringen da heller ikke.«

Men i 2008 sad 95.079 ikkevoldelige narkomisbrugere buret inde i amerikanske fængsler. En rigtig dårlig dag for kandidaten.