CO2-kvoter på flytransport

Jeppe Juul, trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd

1. januar blev flytrafikken omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Tre amerikanske flyselskaber havde ellers stævnet EU for at forhindre de nye regler. Men EU-domstolen fandt, at der ikke var nogen juridisk bund i flyselskabernes klager.

Derfor er der nu sket det vigtige, at flyselskabernes udledning ikke længere friholdes. Men der kommer til at gå et stykke tid førend kvotesystemet for alvor vil inspirere branchen til nye løsninger. CO2-kvoteprisen er i øjeblikket uacceptabelt lav som følge af krisen og alt for rigeligt tildelte kvoter. Derfor bør man sikre en højere kvotepris ved at fjerne en større del af kvoterne fra systemet. Det skal bringe CO2-kvotehandelssystemet til reelt at fungere og presse flyselskaberne til at finde mere CO2-venlige løsninger.

Flyselskaberne bør fokusere deres kræfter på at blive en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet. Men de tre selskaber bekæmper det eneste bindende system i verden, der reelt prøver at mindske CO2-udledningen fra flytrafikken. Flyselskabet Continental flyver som det eneste af de tre selskaber til Danmark. Så hvis man i forvejen skal brænde CO2 af på en tur til USA, kan man jo tænke over om man vil vælge et andet selskab, eller støtte et, der aktivt modarbejder regulering af branchens udledning af drivhusgasser.

Warming svarer ikke

Lars Rasborg, København

Københavns socialborgmester Mikkel Warming (EL) redegør ikke i sit læserbrev 6. januar for det centrale spørgsmål vedrørende lukningen af Skodsborg Observationshjem:

Hvilke ændringer er det, der betyder, at kommunen hidtil har haft tre institutioner for samme målgruppe, men nu kun behøver to?

Warming oplyser, at de to øvrige institutioner, Wibrandtsvej Børne- og Familieinstitution og Observationshjemmet Glostrup, i de senere år i højere grad er blevet valgt af kommunens medarbejdere frem for Skodsborg. Hvorfor? Hvad er det, der udmærker dem?

Endelig oplyser Warming, at taksterne er de samme på alle tre institutioner, hvorfor det ikke er billigere for kommunen at vælge Wibrandtsvej eller Glostrup. Kommunens omkostning er imidlertid ikke alene bestemt af taksten, men også af varigheden af anbringelsen på specialinstitution og af de foranstaltninger, der måtte følge efter.

Afgifter giver sprut og røg

Niels Ipsen, Helsingør

Dansk Handelsblad citerer 6. januar formanden for Folketingets Skatteudvalg, Gitte Lillelund Bech (V), for nye tal fra Skatteministeriet vedrørende effekterne af de nye sundhedsafgifter på handlen i Danmark og grænsehandlen.

Tallene viser, at man forventer, at salget af øl vil falde i Danmark med otte millioner liter, men til gengæld vil grænsehandlen stige med ni millioner liter. Ser man på cigaretterne, forventer man et fald i salget i Danmark på 70 millioner stk., men samtidig en stigning i grænsehandlen på 525 millioner stk.

Den sidste flig af sundhedsfigenbladet for indførelse af disse afgifter må vist nu være faldet helt af.

Ring er del af større indsats

Niels Grundtvig-Poulsen, bilejer, tidligere byplanlægger, København

Betalingsringen i København er et varmt emne på den politiske dagsorden. Den fremstilles som det element, der kan reducere trængsel i gaderne, mindske trafikstøj og sænke partikelforureningen.

Men der fokuseres mest på placeringen. Indtil videre har blå blok behændigt undladt at forholde sig til det faktum, at princippet er det samme som i grønne afgifter på vand og el samt p-zoner, nemlig at borgeren kan ændre adfærd og tilmed spare penge ved at køre kollektivt.

Realiseringen af en betalingsring i København skal være et af flere elementer i fremtidens bystrategi. Placering af boliger, arbejdspladser, miljøzoner, parkeringspladser, letbaner, busbaner og park & ride i forstæderne, skal tænktes sammen. Målet skal være, at borgere, der bruger, besøger og bor i byen, får et bedre miljø.

Fremtidens byliv kræver mere plads mellem husene. En miljøstrategi for Hovedstaden kræver derfor sammenhængende planlægning for storbyregionen. Kald ringen en miljøring, og bred debatten ud til at omfatte alle større byer i riget. Her må miljøministeren på banen.

Dannelse i et risikosamfund

Palle Veje Rasmussen, København

Lars Geer Hammershøj (LGH) kritiserer i Information 5. januar gymnasiet for ikke at følge med tiden og almendannelsen for at være forældet. Han har ret i, at det ene fag ikke er mere dannende end det andet, men samspillet mellem fagene er dannende. Fagene bidrager i samspil med nødvendig viden og oplysning.

LGH bidrager dog selv til forvirringen om, hvad dannelse er i dag, når han hævder, at ’det almene’ er forduftet, og at dannelse i dag hidrører fra stemnings- og stilfællesskaber.

Den absurde konsekvens af dette standpunkt er, at ubehagelige rockere og brovtende hooligans skulle være glanseksempler på dannede borgere. Der er faktisk i vore dage nogle almene emner, som er dannende at beskæftige sig med, og som alle mennesker burde interessere sig for.

LGH peger selv på et par eksempler: kosmologi og evolutionsteorien. Fagene er dannende, fordi de bidrager til at fortælle disse historier.

De store spørgsmål som menneskeheden står overfor i dag, f.eks. klimaproblemerne og finanskrisen, er også en del af dannelseskanonen. Dem nævner LGH ikke.

De unge dannes gennem oplysning og samspil om de store spørgsmål til fremtidens verdensborgere. Det er et dannelsesideal, som har potentiale til, at verden bliver et humant sted at være uanset hvilket stil — og stemningsfællesskab den enkelte tilhører.

Obduktion er alles ret

Jesper Madsen, Vejgaard (S)

Den nærmeste familie bør kunne kræve, at deres afdøde familiemedlem bliver obduceret. De har ret til at vide, hvad dødsårsagen var, så de ikke skal gå i uvished.

Det vil også hjælpe til, at eventuelle arvelige sygdomme bliver opdaget i tide, og den rette behandling kan sættes i gang i tide, og dermed redde liv. Endelig kan man undgå at mange familiemedlemmer ikke skal leve i uvished resten af deres dage om, hvad deres afdøde familiemedlem døde af. Det bør være en ret, at man kan kræve obduktion af pårørende.

Usikkert, fattigt Danmark

Nicolai Sennels, Brabrand (DF)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortæller stolt, at hun har ændret Danmark på fem områder. Hun nævner fjernelsen af knivloven, starthjælpen og kontanthjælpsloftet, grænsekontrol og den kriminelle lavalder på 14 år.

Vi kan nu se frem til flere knivstikkerier, mindre gevinst ved at arbejde, flere kriminelle 14-årige og mere grænseoverskridende kriminalitet. Mens staten fyrer folk i hobevis, lægger hun gladelig 600 millioner kroner oven i de 15,2 milliarder kroner, vi allerede giver i ulandshjælp.

Altså fem ændringer, som mindsker danskernes sikkerhed og forværrer dansk økonomi.