Selv om overskriften stikker i en anden retning, begynder denne anmeldelse af regeringens første 100 dage on a high note, som man siger. Vi er jo ikke barbarer, og statsministeren og hendes følge har da lidt at varme sig ved i disse dage:
Først og fremmest er der tre et halvt år til næste valg. Og undervejs skal Venstre hives igennem sølet med mærkelige historier om undersøgelseskommissioner, magtmisbrug og medarbejdere, der ikke kendte forskel på rigtigt og forkert.
Befolkningen har indtil videre taget afsløringerne af den forrige regerings skandaler med ubegribelig ro, viser meningsmålingerne. Men hvem ved, om det fortsætter?
Læg hertil de konservative, for hvem risikoen for en decideret implosion efterhånden synes reel. Jo. Der findes skam forhold, rød blok kan varme sig ved.
De hænger dog ikke på træerne.
Stilkarakteren ved 100-dagsmærket er mildt sagt elendig. Ser man på det udefra, må årsagen i nævnte rækkefølge tilskrives en tragi-komisk strøm af historier om løftebrud, et katastrofalt og ufatteligt fattigdoms-selvmål, skæve håndteringer af rygekabiner og DKP-spøgelser samt obligatoriske medietåbeligheder om slipseknuder og sprogkundskaber. Og måske allermest alvorligt det faktum, at de røde med Villy Søvndals egne ord ikke var »skarpe nok til at forklare, hvad det vil sige at være venstreorienteret i en krisetid«.
Dét er kort og godt opgaven nu for regeringen; at strikke en rød spareplan sammen ved hjælp af trepartsforhandlinger, reformer på skat, kontanthjælp, førtidspension og andet — herunder en evt. ændring af børnechecken.
Der er ny politik
Alt imens mødingen af skrottede forslag er vokset, har Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal stået med den ensomme opgave at forklare vælgerne, at de ikke er løbet fra fælles løfter. Billedet af en duo, der blæste al realisme et stykke og lovede mere, end de røde seler kunne bære til for at få magten, fik overtaget.
Men selvfølgelig er der mere bund i regeringsdrømmene. Og SRSF har jo retfærdigvis også — som både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal påpeger i forbindelse med interview — gennemført en ny politik på flere områder, hvilket tydeligt kan ses andetsteds her på siden.
Faktum er, at mandatfordelingen ved valget den 15. september efterlod Danmarks første kvindelige statsminister i en spændetrøje af svært forenelige størrelser. Helle Thorning-Schmidt havde satset for hårdt på SF i tiden op til valget og måtte senere betale prisen for at glemme de radikale — særligt i tårnet ved hotel Crowne Plaza, hvor linjerne i regeringsgrundlaget skulle skrives. Dansk politisk historie rummer gentagne eksempler på, at det er uklogt af en socialdemokratisk statsministerkandidat at glemme Radikale Venstre. Margrethe Vestager kom ud som den store vinder af valget — politisk, indholdsmæssigt og kommunikativt.
SF og kamelerne
SF-formand Villy Søvndal legemliggør på en interessant måde i dag regeringens og dermed Helle Thorning-Schmidts udfordring. Kan det hænde, at det vraggods, som formanden kastede over bord i sin forhippen på regeringskontorerne, nu har indhentet ham?
Søvndal har således, siden han blev formand, haft ét projekt: At få SF i regering. Den på det tidspunkt to-års-jubilerende formand holdt på 2007- landsmødet i Vejle en bemærkelsesværdig tale, hvori han slog fast, at SF ville komme til at sluge kameler og kompromisser for at opnå netop dette mål. Det var dengang, Villy Søvndal personificerede den i ægte folkesocialisters hjerter lidt forbudte fantasi om storhed og magt.
Villy tog hænderne over dynerne og erklærede, at nu skulle der knokles — nu skulle SF i regering!
»Har SF så måttet sluge en kamel eller to, når vi har siddet et år i regering? Ja, selvfølgelig. Det gør man i politik, når man ikke har 90 mandater … og det er jeg ikke sikker på, at vi får! Lad os da tale åbent om det. Selvfølgelig følger der kompromisser med en regeringsdeltagelse. Sådan er dét. SF er parat til kompromisser, så længe de bringer os i den rigtige retning,« sagde han.
Ny reformkurs
Og her sidder han så næsten fem år efter og knokler med at forklare, at de omtalte kompromisser faktisk har bragt SF og landet i den rigtige retning.
Den pædagogiske opgave skal lykkes, hvis realiseringen af storhedsdrømmene ikke skal ende som en våd klat på lagnet. I lørdags i Berlingske erkendte han, at de første 100 dage »ikke har været en dans på roser«.
Det tror vi på. Det har snarere lignet tilfældelige trampolinspring udført på kogeplade.
Samtidig efterlyste han — mere interessant — en ny reformkurs på venstrefløjen. Hvad ambitionerne munder ud i af konkrete nyskabelser, står ikke klart i skrivende stund.
Klart står det imidlertid, at mens Margrethe Vestager glædes over den reformerede Søvndals reformiver, går den knapt så rent ind hos de (i Villys optik må det antages umoderne) socialister i Enhedslisten:
»Vi er ikke enige om, hvad der er behov for. Der er alternativer til at skære i vores velfærd,« lød svaret fra Johanne Schmidt-Nielsen. Udråbstegn.
SF-formandens offensiv udstillede således hans og regeringens problem: Jo længere Villy går til højre, desto mere vil denne tendens forstærkes — og jo mere Villy går til venstre, desto mere vil han udstille splittelsen i regeringssammenholdet. Helle Thorning-Schmidt har en lignende udfordring: Jo længere regeringen går til højre, desto mere skal den slås med Johanne Schmidt-Nielsen — og jo længere den går til venstre, desto mere utidig bliver Margrethe Vestager.
Bæsterne dukker op
Regeringens store test i 2012 bliver altså at få skruet en rød spareplan sammen — under hensyntagen til, at socialdemokrater, radikale, folkesocialister og enhedslistefolk vitterligt er uenige i en del af disse spørgsmål.
Uenigheder forsvinder sjældent ved, at man lader som om, de ikke eksisterer. Bæsterne tillader sig tværtimod at poppe op, når der pirkes lidt til baglandet i modgangstider.
Midt i denne ikke helt uanseelige opgave står Helle Thorning-Schmidt og slås med københavnske omegnsborgmestre om en betalingsring, hvis problemstilling kun er vokset i omfang efter regeringsdannelsen.
Også her er hun ensom.
Hun forsvarer et projekt, som kun en lille del af hendes parti køber — og som bedre glider ned hos grønne SF’ere, radikale og enhedslistefolk, der går op i miljø og den slags.
Samtidig kæmper hun med sin egen kontakt til befolkningen. Statsministeren leverede midt i moradset en ganske udmærket nytårsdebut. Faktisk en rigtig god tale. Alligevel fik den, hvilket synes ganske symptomatisk for Helle Thorning-Schmidts karriere indtil nu, fra flere sider karakteren: Retorisk god — men indholdsmæssigt svag.
Pakken er flot — men hvad er der indeni?
Det er, som om Helle Thorning-Schmidt har et omvendt Nyrup-problem. Hun har ingen uld i mund, men er tværtimod så god til at kommunikere, at vælgerne oplever hende som en person, de ikke kan relatere til. Retfærdigt eller ej — et flertal vender indtil videre tommelfingeren nedad.
Så alt i alt: Det kunne være gået bedre med de 100 dage. Men når man sidder her en våd januardag og funderer på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal og gerne vil slutte på en high note, foranlediges tankerne til at lande på Medinas og Thomas Helmigs kæmpehit om de 100 dage.
For hvad er 100 dage målt op imod en regeringsperiode? Så’ det tid til — tid til at tage det tilbage Tid til — tid til at tage det tilbage
Jeg har savnet dig i 100 dage 100 dage er ingen tid målt op imod evighed
Men 100 dage er en evighed målt op imod — kærlighed
Amalie Kestler er Informations nye politiske redaktør
Debatten om løftebrud har domineret medierne i regeringens første 100 dage. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste punkter, regeringen har gennemført eller er igang med at gennemføre, samt et udpluk af løfter, som regeringen har enten udskudt eller direkte opgivet.
Økonomi
Gennemføres:
• Fremrykning af offentlige investeringer
• Hævet ulandsbistanden
• Tager snart fat på trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter
Udskydes/opgives:
• Millionærskat
• Boligpakken, der skulle suspendere ejendomsværdiskat og grundskyld frem til 2013
Miljø, klima, energi og transport
Gennemføres:
• Kigger på, om staten kan få mere ud af Nordsøaftalen
• Udforming af en betalingsring er undervejs
Udskydes/opgives:
• Bebudet sænkning af bus- og togpriserne med 40 procent
• Motorvej mellem Holstebro og Herning
Rets- og udlændingepolitik
Gennemføres:
• Afskaffelse af starthjælpen og kontanthjælpsloftet
• Ændring af den kriminelle lavalder
• Det omdiskuterede pointsystem skrottes, reglerne for familiesammenføring af børn ændres, og asylansøgere får bedre muligheder for at bo og arbejde uden for centrene.
Værdipolitik
Gennemføres:
• Skrotning af VKO’s kontroversielle grænsekontrol
• Homoseksuelle får ret til at blive viet på lige fod med alle andre i Folkekirken
Uddannelse og sundhed
Gennemføres:
• Genindført gratis fertilitetsbehandling for barnløse par og enlige
• Private virksomheder, der vil have del i kickstarten, forpligtes til at oprette flere praktikpladser
Udskydes/opgives:
• Loft på 24 elever i klasserne, samt at nye 0. klasser skal have to lærere
• Svendborg Sygehus skal alligevel lukke sin akutafdeling
• En milliard til nye sengepladser til medicinske patienter på finansloven
• Gratis tandlæge- og sundhedstjek
Kommentarer
Den økonomiske krise spænder over hele den vestlige verden. Det er ikke en enkelt regerings skyld - hverken rØd, blå, gøn eller sort. Og der er heller ikke noget en enkelt regering kan goere for at rette det hele op på en regeringsperiode. Det er systemet, der skal ændres!
I dagens meget seværdige DR Horisont blev det afsløret, at vi i øjeblikket ikke har en statsminister, men bare en eurokrat - http://goo.gl/v6hHu
Det var sandelig også på tide, at gode journalister sørgede for, at eurokraten blev klædt fuldstændig af til skindet og at dette dobbeltspil om EU blev eksponeret for alle og enhver.
Information er så opslugt (og indslust) i De Radikale og Socialdemokraternes højrefløj, at de helt glemmer at spørge, om De Radikale nu er så stor en succes, eller om det blot er Margrethe og de ultra liberale, der har opnået succes med Helle Thorning ved bordenden.
Bemærk venligst, at Helle Thorning hurtigt fik skiftet rød jakke ud med blå! Også til nytårtalen. At Information roser denne tale, indikerer alene, hvor Information reelt befinder sig politisk.
Tilbage til De Radikale. Jeg var selv ved at sætte mit kryds ved dem, men fik kolde fødder. Jeg lugtede at en klam ultraliberal bevægelse var i gang. De Radikale er ikke, hvad de har været. Nemlig et socialt ansvarligt parti. Er det virkelig det, De Radikales vælgere ønsker: En total udhuling af vores sociale system med brud på menneskerettigheder, tvangsarbejde, og social dumping, og en fattigdom, der eksploderer.
Vel forsøger regering OG medier at sælge fjernelse af kontanthjælpsloft som et endeligt opgør med fattigdom. Det er det rene vrøvl. Der er kun afsat en halv milliard kroner til fjernelse af kontanthjælpsloftet. Dvs. mindre end 5 % stigning i udgifterne. Det fjerner altså ikke fattigdommen, der er omsiggribende! Det betyder blot, at nogle ikke får skåret i boligsikringen, hvilket de hidtil har fået.
Kontanthjælpsloftet har jo slet ikke været det egentlige problem. Den gennemsnitlige kontanthjælp ligger på ca. 10.000 kr. brutto, og er jo ca. 30 % under kontanthjælpsloftet. Hvorfor det, hvis loftet var problemet? Nej rigtig rigtig mange kontanthjælpsmodtagere vil fortsat leve i fattigdom! Pressen fortier dette og fremstiller regeringens tiltag i det rene rosenrøde lyst – og imod bedrevidende.
De Radikale har vist sig som et ultraliberalt og asocialt parti. Nu får vi snart skattelettelser til de rigeste, mens de fattigste og de syge skal tvinges i arbejde hvis de blot har 25 % resterhvervsevne tilbage. Ja, Helle Thorning er nærmest stolt af at kaste sig over syge mennesker, som om det kan redde landets økonomi. Vor Herre Bevares.
En regering skal kendes på, hvordan den behandler de svageste. De Radikale og Helle kaster sig over syge mennesker som gribbe.
Jeg kan kun få kvalme af at se på det. Og hvis pressen var mere ærlig, og fremlagde forslagene i et mindre rosenrødt lys, og koncentrerede sig mere om dette, end om SFs succesrate, ja, så kunne det måske gå op for befolkningen, hvad der er ved at ske. Det er rystende.
Vores demokrati bløder, for et demokrati er baseret på en objektiv pressedækning. I dag tilhører jo hele pressen enten LA eller De Radikale. Og præcis det, kan være årsagen til netop disse partiers succes.
Jeg synes, Information burde skamme sig. Fremfor at kaste sig over Villy Søvndal i en artikel, der dybest set er indholdsløs, kunne Information i stedet have brugt spaltepladsen til at oplyse om, hvordan det vil gå syge mennesker.
Allerede før valget fortalte Helle Thorning, at hun ville sende kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Hvorfor spurgte Information ikke ind til, hvad det betød? Det var jo tydeligt blandt debattørerne, at der herskede en uklarhed her. Men nej, hellere fortie når det ser grimt ud. Hele vores sociale system er ved at blive nedbrudt. Tilbage står en to årig dagpengeret. Stort set ingenting, når vi har bygget vores arbejdsmarked op på, at arbejdsgiverne bare kan fyre løs. Hvor er det dog sindssygt dumt og udtryk for en navlebeskuende, kortsigtet tankegang.
Bemærkelsesværdigt er det, at Amalie Kestler er temmelig nyansat, kom fra en stilling som pressechef for Frank Jensen, og erstattede en journalist, der skulle være rådgiver for den radikale Morten Østergaard.
Information bryster sig af at være apolitisk. Men mon ikke, avisen blot ikke tør stå ved, at de befinder sig et sted mellem Socialdemokratenes højrefløj og De Radikale. Altså ude på en temmelig liberalistisk fløj. Artiklen her er præcis udtryk herfor. Avisen kaster sig over Søvndal, hvor de i stedet burde afklæde De Radikale fåreklæderne, og Helle Thorning hendes blå jakke og se, om det blå gik helt ind til hjertet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvorfor ikke se på Thornings første 100 dage med positive øjne ved fx at tænke på al det danskerne er sparet for hvis vi forsat havde haft Pia Kjærsgaard og Løkke Rasmussen ved magten.
Her kan jeg anbefale at høre Pieter Raunwes udlægning af Thornings første 100 dage i Orientering i går. ” Thorning-regeringens første 100 dage
9. jan. 2012 16:11
Thorning-regeringen har i morgen siddet i 100 dage - og det er gået rigtig dårligt, er den generelle vurdering. Ifølge Orienterings politiske medarbejder er det dog også gået helt efter bogen.”
www.dr.dk/orientering
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er et ynkeligt forsøg på at gøre HTS’ første 100 dage bedre end de er, hvis man kun kan relatere dem til den forrige regering.
HTS er blevet statsminister pga vi (man) ikke gad den forrige, og det er hendes evne til at gøre noget anderledes
Vi har fået en kvindelig version af den mekaniske Fogh
Vi har fået en lille regeringspartner der er klemt
Vi har et rabiat støtteparti
Vi har blokpolitik
Det er vist det samme?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen vi er ikke uenige i at fjernelsen af fattigdomsydelserne ikke har afskaffet fattigdommen i Danmark, men den har fog gjort problemet lidt mindre for nogle særlig udsatte.
Jeg er absolut heller ikke glad for alt hvad Thorning foreslår – men jeg er dog mere tryk ved at have hende som landets statsminister end Pia Kjærsgaard som skygge statsminister.
PS: Mht. til at ville have syge i arbejde så har Thorning dog ikke overgået Hjort Frederiksen og Inger Støjberg ( Her har fx Jesper Tunell (eller hvordan det staves) i P1 s Orientering lavet flere indslag)
Denne kommentar er anbefalet af:
Realiteten er at vi nu har en ny skyggeminister i MV som reelt umuliggør en rød regering. Det kommer til at betyde skattelettelser til de i forvejen velbjærgede og fortsat jagt på overførselsindkomsterne vent blot at se når den proklamerede skattereform kommer til foråret.
Skyggeministeren opererer nu på den økonomiske politik i stedet for på udlændingepolitikken og vi har en statsminister som ikke kan eller tør tage bukserne på, så mere traditionel borgerlig politik er på vej
Denne kommentar er anbefalet af:
Regeringens problem med at fremstå som et egentligt alternativ til den borgerlige bloks regimente er, at den stort set tænker fuldstændigt som den. Den hævder bare storskrydende at være bedre til det selvsamme. Egentlig nytænkning er, hvad der savnes, men hvor skal denne komme fra, når det for alle er vigtigere “at komme til magten” en at bruge denne “magt” til noget fremsynet, fornuftigt og gennemtænkt.
I øvrigt ligner ideologier i dag (for mig at se) noget af en død sild, og al den megen snak om “rød”, “blå” osv. er stort set noget smalspopret vås. Derimod savnes der i allerhøjeste grad saglig kompetente personer på samfundets højeste ledende poster.
Det kan selv ikke nok så mange “spindoktorer” -evt.som som supplement til ekstremt ung alder og en dårligt nok fuldført uddannelse - , råde bod på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen. Jeg er sikker på, at Helle Torning værdsætter dig som inkarneret partisoldat. Du har forsvaret partiet i al den tid, jeg har set dig i debatten.
Nu er dit eneste forsvarsværk, at hun dog er bedre end DF. Et mere ynkeligt forsvarsværk skal man vist lede længe efter. Tilmed er spørgsmålet, om argumentet holder.
Faktum er jo, at rød regering vil stramme reglerne for ledige endnu mere. Der er kun fjernelse af kontanthjælpsloftet at læne sin humanitet op ad, og den holder slet ikke. 5 % forøgelse af den samlede kontanthjælp forslår som en skrædder et vist sted.
Den ”røde” regerings politik er ikke rød. En halv milliard kroner ofres på fjernelse af kontanthjælpsloftet, men samtidig stilles krav om en modydelse i form af, at selv syge med resterhvervsevner på 25 % skal i arbejde.
Og rød regering har været ude at gøde jorden for gratisarbejdet. Sidst den radikale Anna Mee Allerslev, der foreslår produktionsskoler. 7.000 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 (nu matchgruppe 2) skal tvinges på produktionsskoler, hvor de kan strikke puder og grydelapper gratis for Magasin. Og argumentet her for er DF værdigt.
Argumentet er nemlig, at der her primært er tale om de små, sortsmuskede indvandrerkvinder, der ikke er til at hive ud hjemmet. (Undskyld, sprogbruget.) Nåååh, bare dem, skal vi tænke, og købe forslaget.
Faktum er imidlertid, at indvandrerkvinderne kun udgør 20 % af de 7.000. Hovedparten består af danskere, med en lille overvægt af danske mænd. Uanset herkomst skal de nu tvinges – trods sygdom, for de fleste kæmper med alvorlig sygdom, 25 % resterhvervsevne er ikke at kimse af, før i tiden udløste det mellemste førtidspension, ligesom de ville få invalidepension fra private pensionskasser – men disse mennesker skal nu tvinges væk fra sofaen og ud at gøre nytte.
Nytte for hvem? Der tales til den indre svinehund på to plan. For det første bruger man indvandrerkvinder som skyts mod negative reaktioner for forslaget. Det kan da ikke blive mere DFsk. For det andet går man efter at ramme dem, der i den grad ligger ned i forvejen, de allersvageste. Folk med 25 % resterhvervsevne burde i den grad for længst være visiteret til førtidspension. Men den går ikke længere for ”rød” regering. De skal yde, før de kan nyde, er rød regerings motto. Og hvad får man så ud af det? Et par hæklede puder, eller strikkede grydelapper! Eller? For vi kan da vel ikke organisere 7000 mennesker i strikkeindustrien – alene i København? Nej, vel. Så strikkeriet til gamle indvandrerkvinder er et rent salgstricks, vi kan kun gætte på, hvad disse syge borgere skal tvinges udi. Slå græs forestiller jeg mig. Sortere søm til saml-selv-møbler, gå med aviser, brygge kaffe, og sætte bøger på plads på biblioteker. Købe ind for ældre osv.
Man må spørge, hvordan i alverden man kan bilde sig selv og befolkningen ind, at landets økonomi kan forbedres ved at gå efter de syge på den yderste invaliditetsrand? Det er mennesker, som erhvervslivet for længst har sagt nej overfor.
Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan forestille os værre vilkår for de syge?
Så når du truer med DF, Dorte Sørensen, må jeg stille dig det spørgsmål, hvor DF vil stramme yderligere over for de syge i matchgruppe 4.
For 10 år siden, sagde Poul Nyrup, at DF aldrig ville blive stuerene. 10 år senere læner en socialdemokratisk ledet regering sig op af tankegange, der dengang vel kun var faldet de mest rabiate DF’ere ind.
Rød regering er ikke rød. Den er lige så brun, som den tidligere VKO-regering. Man skal gå med lup og lede efter 5 % stigning i kontanthjælpsudgifter via fjernelse af kontanthjælpsloft, for blot at øjne en lille smule tilbageværende humanitet i de røde regeringspartier. Ellers er alt sort-brunt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Uden iøvrigt at gå ind i debatten om regeringens succes eller ej, vil jeg påpege, at Information løber med på “løftebruds-dogmet”. I grafikken hedder det: “samt et udpluk af løfter, som regeringen har enten udskudt eller direkte opgivet.” Hvis de tre regeringspartier inden valget samlet havde udstedt diverse løfter - og så ikke havde holdt dem, så havde det været løftebrud. Men det er jo netop IKKE tilfældet. “Regeringen” har ikke før valget udstedt løfter. Det har derimod de tre partier hver for sig eller to og to. Information: Tag jer nu sammen og lad være med at hyle med i det borgerlige kor. Ærlighed belønnes.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man skulle kunne trække sin stemme tilbage, evt. Et dynamisk valgsystem.
Denne kommentar er anbefalet af:
@hanne
jeg vil lige påpege at arbejdskrav til kontanthjælps modtagere, har været en realitet i de sidste 10 år.
( i hvertilfælde her på fyn )
sådan som jeg læste Helles udtagelse sidste år, var at nu skulle de kun arbejde så deres kontanthjælp svarede til mindste løn. ( altså et mindre antal timer )
dette syntes jeg dog var lidt positivt da de nu kunne føle at deres arbejde var ligeså meget vær som andres.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen
Det er ret sjovt at du og andre altid ser mig som socialdemokrat. Jeg har ikke stemt socialdemokrat siden Jimmy Star (eller hvordan det staves) selv forlod Folketinget efter at han havde snuppet en ost eller var det en is i et suppermarkedet. Han fandt sig selv ikke værdi til at sidde i Folketinget – ja de tider er forbi. Fogh Rasmussen lod fx en finansminister blive siddende efter at det blev afsløret at han havde fiflet med sin landbrugsstøtte.
Min støtte skyldes alene at OVK i statsministeriet er en meget dårligere løsning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mikael Bjerrum.
Jeg er uenig med dig, selv om jeg ikke høre til blandt dem, der blot ønsker Løkke tilbage.
S-SF har jo hele tiden vidst - også før valget -, at deres politik skulle afklares med De Radikale. Der har på intet tidspunkt blot været det mindste tegn på, at S-SF ville få regeringsmagten alene.
Det vidste S-SF. Og det vidste i særlig grad højredullen, Helle Thorning Schmidt.
Helle Thorning befinder sig politisk på socialdemokratiets yderste højrefløj. Hun har altid været tilbageholdende med at give udtryk for sine holdninger. Givet vis myterne efterlod et mere positivt billede, end det hun reelt stod for.
I starten af hendes formandsperiode gav hun dog udtryk for, at hun ønskede efterlønnen fjernet. Så kom SFs succes og hun lugtede, at en alliance med SF var nødvendig. Så hun udblødte sine holdninger en smule - vel vidende, at fik de regeringsmagten skulle De Radikales støtter til - andet var usandsynligt.
Hun har simpelthen taget Villy Søvndahl ved næsen. SF er i den grad blevet snydt, så Helle Throning kan grine hele vejen hen til … Margrethe Vestager. De to er nemlig og har altid været den reelle alliance, som de på snedigeste kvindelige maner lykkedes med at neddæmpe, så SF kunne indholdes i en tåge af ministerdrømme og i et åg af nedjustering af SFs forventning til egen politik. Til sidst begyndte SFs top selv at tro på det de sagde om en politik, der reelt lå ude på Socialdemokraternes yderste højrefløj.
I dag er SF kun en skygge af sig selv. De har fortiet og løjet med valgløfter, de udmærket selv vidste aldrig ville blive en realitet. For De Radikale ville sige nej. Selvfølgelig vidste S-SF dette, også under valgkampen.
Ja, S-SF var endog så modige at sige, at de ville bevare efterlønnen, men ville følge flertallet, hvis de ville have den afskaffet. Hvem kan tælle til 50 %? Det kan S-SF. Og S-SF sammen med Enhedslisten har aldrig været i nærheden af at have 50 % af stemmerne. Altså sagde S-SF indirekte, at de ville stemme for en fjernelse af efterlønnen.
Det er blot dårligt journalistisk arbejde, at dette ikke kom tydeligere frem i valgkampen.
Sådan kan man blive ved. Og spørgsmålet er, om S-SF ikke var bedre stillet som oppositionspartier, end at sidde i en regering, der gennemfører blå blogs politik under gentagelse af, at det er her flertallet ligger.
For det er det jo. VKO, LA og De Radikale har jo flertallet! Så valget står jo imellem om, der skal føres De Radikales politik, eller VKO, LA og De Radikales politik. Altså igen De Radikales politik.
De Radikale har så stor en magt, så spørgsmålet er, om partiet fortjener det, og om partiet ikke også fortjener større mediemæssig bevågenhed. De fremstilles jo alene som den rene succes. Men de tager befolkningen som gidsler, idet de jo i dag står for en politik,hvor der gives til de rigeste og tages fra de fattigste. Det hjælper en ophævelse af kontanthjælpsloftet intet på.
Men fremfor at fokusere på De Radikales nedskæringspolitik, så fokuserer pressen alene på S-SF som valgløftebrydere, hvilket de selvfølgelig også er al den tid, at disse partier jo udmærket kunne gennemskue denne problemstilling. Og deres forbehold omkring efterlønnen antyder jo også, at de udmærket var klar over, at der ville følge det ene løftebrud efter det næste.
Jeg mener, at SF bør forlade regeringen, så de kan føre reel SF politik. Det vil give større indflydelse. Og det vil udstille De Radikale og Helle Thorning som et par ultra liberale politikere, der fører nedskæringspolitik over for de svageste, samtidig med de giver til de rigeste (som i Helle T.s nytårstale: Skattereform vil være finansieret krone for krone! - altså er der tale om skattelettelser.)
SF bør tage konsekvensen af, at de minimale indflydelse de har fået på regeringens politik,og tage deres gode tøj og gå. Så kan det være vi får en VKO-R-LA regering, men med den førte politik er det et fedt.
Men mere sandsynligt er, at Helle T. ville holde fast i magten (koste hvad det vil), hun er et eklatant magtmenneske, og netop det vil betyde, at SF vil få større indflydelse. Alternativet er, at vælgerne totalt vil miste respekten for partiet. Det vil gavne Enhedslisten, men næppe Danmark som sådan. Et stærkt SF ville være bedre end en stærk yderste venstrefløj.
Det gavnede SF at smide nogle gamle slidte paroler af sig, men den ene affaldsspand tog den næste, og til sidst var der ikke noget af SFs gamle sjæl og politik tilbage. Til sidst blev det hele sort-brunt. Det kan blive SFs død og de vil lide samme skæbne som De Konservative.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sonny Chabert,
Ja, det førte vi jo en diskussion om her på debatsiderne sidste år. Nogle forstod Helle T.s forslag på den “positive” måde, at kontanthjælpsmodtagere alene skulle arbejde svarende til mindstelønnen.
Men som Enhedslistens Johanne Schmidt hele tiden har spurgt, jamen, hvorfor så ikke give dem en ansættelse, måske på nedsat tid, men hvor de optjener dagpengeret. Vi fik aldrig svar.
Jeg skrev til SF og sprugte, om de støttede Helle T.s forslag, og svaret var ja. Og i svaret forstod jeg også (indirekte), at der ikke var tale om en mindste løn.
Hvor har du det fra? Helle nævnte aldrig et ord om mindstelønninger, og ser vi på den Radikale politiker, Anna Mee Allerslevs forslag (bakket op af regeringen), ja, så er der overvejelser om at etablere produktionsanstalter, hvor de ledige og syge skal arbejde lige så længe som i virksomhedspraktik (jf. debatten i Deadline herom for en uges tid siden). Her skulle syge i matchgruppe 4 sidde og strikke til Magasin uden løn. Intet om mindsteløn.
Jeg støtter fuldt op om Johanne Schmidts forslag om, at give raske kontanthjælpsmodtagere tilbud om en ansættelse evt. på deltid, så de reelt tjener svarende til kontanthjælpen.
Noget helt andet er de syge. En person med 25 % resterhvervsevne er altså invalid. Og er man så syg, burde man tilbydes førtidspension og ikke være underlagt alle mulige tvangsforanstaltninger. Reelle, frivillige tilbud kan ingen have noget imod. Men at tvinge så syge mennesker i arbejde (ja, tilmed gratisarbejde) er ganske enkelt skammeligt.
Det har i øvrigt intet med landets økonomi at gøre. Man kan altså ikke redde landets økonomi ved at sende invaliderede ud at strikke strømper eller grydelapper. Derfor er der rent ud sagt alene tale om et meget, meget usselt menneskesyn, der ligger bag denne politik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen.
Hvis du ikke er socialdemokrat, vil jeg forslå at tage din taktik op til overvejelse. Og hvis du er socialdemokrat vil jeg i og for sig gøre det samme.
Venstrefløjen er ikke tjent med at få en rød regering, der reelt fører V-DF politik.
Helle Thorning er en ulv i fåreklæder. Hun er ved at omdanne Socialdemokratiet til en sort-brun masse placeret ikke langt fra den DFske linje. Jeg har snart svært ved at se forskel. Måske vil DF sende nogle asylansøgere hjem og that’s it.
Og vi kan nu ikke lade hele vores politiske system alene stå på en flok asylansøgeres skæbne (om end jeg har medfølelses for dem), men samtidig vende det blinde øje til, at vores arbejdsmarked er ved at blive fuldstændigt ødelagt ved, at over 100.000 danskere i dag reelt tvinges til at arbejde uden løn. Når det offentlige accepterer sådanne urimelige arbejdsforhold spreder det sig som ringe i vandet til det private arbejdsmarked, hvor nu for nylig ser slavelignende forhold for rumænske rengøringsfolk, Cupcakes hvor det unge ansatte med timers varsel kan tvinges til at arbejde 10-12 timer i træk uden fast ansættelsessted, eller filipinske kvinder, der kommer hertil som aupair, men reelt tvinges til at arbejde 10-12 timer dagligt for en meget ussel løn.
Fagforeningerne er fuldstændig ligeglade og gør reelt ingenting og nu har vi fået en rød regering, der dybest set blot forstærker disse tendenser med at smadre vores danske arbejdsmarkedsmodel og lønforhold og også vores velfærdsmodel.
Det er lykkes den tidligere regering (med en meget svag opposition - Helle Thorning), at adskille vores sociale sikkerhedsnet fra andre velfærdsydelser som lægehjælp, gratis skolegang, ældrepleje o.l.
I dag bliver ordet “kernevelfærden” brugt. Det er egentlig ikke klart, hvad der ligger i dette ord, men det er heller ikke meningen. Vi skal alle efterlades i den tro, at netop den velfærd vi hver især har brug for ikke berøres. Fx. lægehjælp. Eller gratis skolegang til vores børn. Men faktum er, at tanken er at alene “kernen” skal stå tilbage som en gratisydelse, eller måske blot en billig ydelse med statstilskud.
Vi er ved at amerikanisere vores samfund - godt hjulpet på vej af en bovlam venstrefløj ført an af Helle Thorning og Villy Søvndahl.
Jeg spørger, er det virkelig vejen frem at se kritikløst på dette, Dorte Sørensen. Er det en god ide, at du forsvarer denne udvikling?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det, der stadig gør i hvertfald mig en smule betænkelig er, at partiet S, og det siden tidernes morgen, med jævne mellemrum ikke viger tilbage for at afsløre, at de også bærer rundt på et - godt nok mindre - totalitært dominant gen …
Denne kommentar er anbefalet af:
Sad og læste “Status efter 100 dage” boksen.
Om man læser “gennemført” eller “opgives/udskydes” så gælder det at det HELE (undtagen et par punkter under opgives/udskydes” for Sundhedsområdet) kan hakkes af som sejre for Det Radikale Venstre.
Det der er gennemført er noget Det Radikale Venstre gerne vil, det der er opgivet er elementer Det Radikale Venstre ikke vil.
Jeg tror Dansk Folkeparti er i gang med at tage noter. Man kan helt tydeligt sagtens opnå betydelig dominans når er i regering.
Jeg stemmer ikke på Det Radikale Venstre, men derfor kan jeg godt have respekt for deres evne til at opnå de resultater de gerne vil og have den stålsathed det kræves at smede mens jernet er varmt (noget f.x. Barack Obama viste sig ufattelig ringe til).
Personligt har jeg det nemlig også sådan, at jeg ikke finder det synd for nogen af de to andre regeringspartier eller Enhedslisten. Som jeg ser det har de accepteret Det Radikale Venstre som toneangivende parti i bytte for minister- og folketingspensioner. Visse indædte tilhængere af SF/S/EL siger: “Hvad skulle de ellers gøre, ellers ville regeringen blive sprængt!” Virkelig? Ville Det Radikale Venstre opgive regeringsmagten, hvis de også blev tvunget til at gå på kompromis? Næppe, årsagen er mere sandsynligt blot den, at hvor Det Radikale Venstre gerne vil have deres politik gennemført er S/SF/EL lidt mere ligeglade så længe deres job er sikret.
@Hanne Christensen:
ja jeg har ikke snakket med Helle personligt, men refererer blot det jeg forstod på den artikel fra ritzaus sidste år.
Og ja jeg syntes da også at de skulle give dem en ansættelse, alt andet er da hul i hovedet, så der er vi ikke uenige.
min kommentar var vidst mest for at gøre opmærksom på at arbejds pligten for folk på kontanthjælp har været en realitet visse steder i landet i årevis.
♥ Wauw ..Hanne ☺♥♥
Søren Blaabjerg.
HTS egentlige projekt var at blive statsminister.
Hun kunne ikke slå Fogh!
Hun kunne heller ikke slå Løkke!
Men hun endte som statsminister alligevel. Hjulpet af en naiv venstrefløj og metaltrætte liberalister.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen
Jeg ser ikke kritikløst på Thorning og har med tiden også kritiseret hende. Fx har jeg flere gange skrevet ,at hvis jeg havde været socialdemokrat ville jeg ha stemt på hende ved formandsvalget men i stedet ha´ stemt på Frank Jensen.
Dog har Thorning overrasket mig positiv – bl.a. at hun med et smil kan modstå politisk stormvejer.
Men med 10 år med Pia Kjærsgaard som skyggestatsminister og med den holdning tag det vi har vedtaget eller gå vi har flertal – så finder jeg det befriende med en ny regering.
Nu må de få lidt længere tid så vi kan se hvordan de vil strikke en skattereform sammen og hvad der kommer ud af de lovede 3-partaforhandlinger.
Denne kommentar er anbefalet af:
der kommer jo nok meget løsning nu, især fordi flere og flere mennesker, i EU, bliver mere enige, og mere bevidst enige, med communisterne og det kommunistiske manifest.
så hvis politikerne i s.k. rød blok ikke kan finde ud af, og gør det, at virke for ægte rødt, så kan og gør deres mange vælgere
det snart
@Hanne Christensen: Du skriver meget og gentager ofte, men det støder mig, når du refererer til landets Statsminister som .. “højredullen”.
Det får mig til at tænke på fordums kommunister, der brugte et lignende sprog om socialdemokrater, så mit spørgsmål til dig er ganske enkelt: Tilhører du den gruppe - jeg mener, de stadig er i live i en del af Enhedslisten?
Hvis du er, så fortsæt blot med den demagogi og overdrivelse fra en skyggeverden ..
Ellers vil jeg blot erindre dig om, at den slags tossestreger koster troværdighed i en debat.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørn Storgaard Andersen,
tossestreger ? - overhovedet ikke, dertil er sagen alt for alvorlig …
Denne kommentar er anbefalet af:
@Torben Skov: Øh, kan du ikke uddybe dit udsagn: ” siger: “Hun kunne heller ikke slå Løkke!”
Jeg mener, at hun den 15. september kort før midnat trådte op på scenen i VEGA og sagde: “Vi gjorde det” - så du kan jo påstå, at hun ikke gjorde det alene, men at der var flere om projektet?
Det er én ting at være modstander af en bestemt politiker, men at nedgøre med den slags … overfladiskheder grænsende til lyv … det er dog utroligt i en oplyst tid.
Eller måske vi ikke er så oplyste mere .. efter 10 års isolation ;-) Nogle mennesker opdager måske slet ikke manipulationen …
Denne kommentar er anbefalet af:
I princippet slog hun ikke Løkke. Løkke og venstre gik voldsomt frem. At hun blev statsminister skyldes at andre på højrefløjen gik tilbage og 3 nordatlantiske mandaters støtte. Plus en støtte fra EL som iflg. min overbevisning ikke skulle have haft!
Så alle andre end sosserne er skyld i at højredullen blev statsminister. Og det er sgu tossestreger!
- Har SF så måttet sluge en kamel eller to, når vi har siddet et år i regering? Ja, selvfølgelig.
Siden hvornår er vi begyndt at kalde blåhvaler for kameler?
Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Skov
Ja Thorning fik utroligt nok et dårligt valg efter at de havde ført gennem mange måneder, dog fik de et flertal der ville pege på dem. Med til historien skal vel også, at Venstre efter at have tabt flere mandater siden 2001 igen fik en lille vælger frem gang - men var det ikke efter at TLP havde været ude med sine oplysninger om Thornings mands færdigbehandlede skatteforhold. og før det kom frem, hvordan Skatteministeriet havde være en aktiv medspiller.
PS: Tænk om S og SF havde fået et flertal så var Efterlønen ikke blevet afskaffet.
Lad nu regeringen få tid og ro og lad os så dømme dem ved næste valg – I mine øjne kan det kun blive bedre med dem ved roret end 4 år til med Pia Kjærsgaard og Løkke Rasmussen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Dorte Sørensen.
Hmm… For godt et år siden hakkede bl.a. Hanne Christensen løs på efterlønnen. Jeg husker at jeg princippielt gav hende fuldstændig ret, men af strategiske grunde valgte at gå ind for den. Da efterlønnen nu er næsten væk håber jeg de sidste rester forsvinder som den asociale konstruktion den er. Det er der meget der kan købe min tilslutning, endnu intet fra regeringen. Strategisk og taktisk er den en katastrofe for venstrefløjsprojektet.
Skal jeg endelig nævne et par ting, er det afskaffelse af vækstimperativet. Dk ud af EU. Alternativt demokratisering og folkeliggørelse af EU mod storkapital og monopoler. Sociallisme.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørn Storgaard Andersen,
Nej jeg er ikke gammelkommunist, men omfatter mig selv som socialliberal. Jeg har i mange år stemt på De Radikale, men stoppet, da partiet nu pynter sig af at være socialliberal, men godt kan slette de første 6 bogstaver nu. Partiet har udviklet sig til at være et rent liberalt parti. De sidste 10 år har De Radikale stemt for samtlige af VKOs sociale stramninger, bortset fra 300-timers reglen.
Ud over at være socialliberal er jeg stor tilhænger og værner af menneskerettighederne. De Radikale forsøger også at bryste sig hermed, om end de samtidig bryder disse rettigheder på flere områder. De Radikale har været med til at gennemføre virksomhedspraktikordningen over for kontanthjælpsmodtagere, hvilket efter min vurdering er i strid med menneskerettighedernes artikel 4 om forbud mod tvangsarbejde. Min vurdering er baseret på studier af den kommenterede udgave af menneskerettighederne, de tilhørende protokoller samt alle afgørelser på området.
De Radikale vil også tvinge depressionsramte på depressionsskoler, jf. partiets Socialplan 2015. Det mener jeg er et brud om retten til fortrolighed (jf. også lægeløftet) og om retten til privatliv.
De nedskæringer der nu kommer særligt over for syge mennesker, der nu ikke længere kan lades i fred selv om de er totalt invaliderede, det er ren radikal politik. Den er hverken social eller human, den er umenneskelig. Derfor stemmer jeg ikke længere på partiet.
Jeg tror heller ikke på, at man redder et lands økonomi ved at kaste sig over de syge og ledige. Tværtimod. Det tager fokus fra der, hvor man bør sætte ind. Det drejer sig dels om vores konkurrencedygtighed, dels i at sikre et velfungerende finansielt system. Konkurrencedygtigheden handler om fire forhold, nemlig uddannelse, lønniveau og effektivitet og ledelseskapacitet. Jeg mener, at vi i den grad har et problem med ledelseskapaciteten. Den er ikke dygtig nok, og er i et vist omfang moralsk anløben! Vores lønninger er for høje, men måske ikke vores levestandard. Vi har simpelthen for høje leveomkostninger herhjemme. Det gælder mad, bolig og transport. Boligpriserne har været opskruede pga en fejlagtig boligpolitik for såvel indefrysning af boligskatter som udbud af rentetilpasningslåns om af afdragsfrie lån. Transportudgifterne er steget bl.a. pga. at liberale har hyldet privatbilismen, og maden er steget da lønniveauet er steget.
Men fremfor at få vendt skuden, har regeringen hidtil koncentreret sig om at kaste sig over syge mennesker. Kan det blive mere usselt.
Jeg tror ikke på, at et land kommer så langt uden et ordentlig socialt system. Vores stolthed over Danmark skyldes jo vores velfærdssystem – indbefattet vores socialsystem med omsorg for syge og ledige. Det er jo hele Danmarks sjæl, der er på spil. Hele vores identitet som danskere, der bliver solgt ud af. Det er sket de sidste 10 år – og Helle-dullen har tænkt sig at vimse videre i den retning.
Jeg benytter mig sjældent af floskler og populistisk nedgørelse af kvinder. Når jeg bruger ordet højredullen om Helle Thorning vil du se dette som en sjældenhed. Men jeg mener betegnelsen er rammende, netop fordi Helle Thorning fremstiller sig selv som social, trods det at hun i al sin ageren, privat som politiker, agerer ude på den liberale fløj. Der er simpelthen intet socialt over hende – hvilket hun tror, hun kan smile og charmere sig fra.
Ingen tvivl om, at Helle T. er charmerende og jeg sætter heller ikke spørgsmålstegn ved hendes intelligens. Men hun forsøger alligevel at gribe pressen og befolkningen an på rene dulle-manerer. Hun svarer sjældent på spørgsmål, måske fordi svarene ikke tåler dagens lys, - Helle T. er nemlig temmelig højreorienteret, og ikke socialdemokratisk i dets oprindelige betydning, men derimod nærmere konservativ.
Når Helle Th. fx bryder valgløfter og bliver stillet for tætte spørgsmål om hendes sociale indstilling, ja, så taler hun ude om … og lidt efter… ja, så griner hun så alle mænd lægger sig ned – og så er hun uden om det spørgsmål.
Hun vimser også rundt med sin dyre taske – hvilket hun intet har imod, der bliver lagt mærke til. Se min dyre røde taske! Hun spiller på sit udseende, sit dyre look og sin charme. Og udnytter dette til at fjerne fokus på det centrale, nemlig hvad hun siger - eller ikke siger.
For hun er dybt højreorienteret i såvel sine holdninger som i sin levestil. Hun sender sine børn på privatskole. Hun leaser biler. Hendes tøjstil er en overklassetøs værdig osv.
Hvis hun ikke var så magtfuld, ja, så ville jeg sikkert ikke skænke hende mange tanker. Men nu er hun magtfuld, og hun har opnået sin magt netop på baggrund af hendes højredulle-stil. Det er sjældent muligt at finde ud af, hvad hun egentlig står for. Hvordan faen kan socialdemokraterne vælge sådan en formand? Først når man ser hendes politiske resultater, kan man konstatere, at hun er totalt ligeglad med de ledige og syge – altså med den socialpolitik, som socialdemokrater ellers plejer at værne om.
En dulle behøves sjældent at være dum. Men en dulle spiller på sit køn og på sit udseende i en grad, så mænd (og nogle kvinder) glemmer at høre efter, hvad der egentlig kommer ud af munden i bar benovelse. Og det er ganske bevidst. Det er præcis meningen. Det er præcis de metoder, Helle Thorning benytter sig af for at få sin magt. Det er jo ikke, hvad hun siger, hun får sin magt på. For hun siger jo ingenting. Ja, det er utroligt svært at finde ud af, hvad hun egentlig står for.
Se nu, alle partikammeraterne troede jo, når hun talte om at kontanthjælpsmodtagere skulle hurtigere i arbejde, at hun så mente, det skulle ske til overenskomstmæssig løn. Men nej, det sagde hun intet om i 1. maj talen. Og hun ved udmærket godt, at folk tror et, mens hun så sandelig mener noget andet. Hun snører sine tilhængere om sin lillefinger, fordi de falder for hendes feminine charme og udstråling – ikke for hendes politik. Det er rene dulle-manerer, hun spiller på. Højre-dulle, det er, hvad hun er.
Du skriver i øvrigt, at jeg skriver langt og gentager mig selv. Jamen, jeg foretrækker selv debattører eller politikere, hvor man tydeligt kan se og læse, hvad de står for. Det er måske ikke så underligt, at du så tager Helle Thorning i forsvar. For hvor kan man læse, hvad du så står for? Du angriber kun. Og på baggrund af floskler som kommunisterne kommer. Når jeg nu tillader mig at angribe socialpolitikken, ja, så angriber du mig for at være gammelkommunist. Den retorik synes jeg faktisk, du skal aflægge dig her på Informations debatsider. Jeg synes netop Informations debatter har et højt og interessant niveau. Netop fordi debattørerne argumenterer for deres holdninger fremfor angriber hinanden med floskler. Det ville også klæde dig at benytte argumentationsteknikken. Det kræver ofte lidt mere indsats og lidt mere spalteplads.
Ellers er der Politikens debatsider, der mestendels er begrænset af 400 tegn. Her ser man så floksler og personangreb stortrives.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Hanne,
Jeg stiller mig altså tvivlende over dit udsagn om, at Helle “den tvivl” er charmerende. Tværtimod virker hun på mig som værende yderst falsk og med et kunstigt påskruet smil - to ting, som jeg finder yderst ucharmerende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Skov,
Du har fuldstændig ret i, at jeg har gået ind for fjernelse af efterlønnen. Men så sandelig ikke i den form man ser nu, hvor man tvinger ældre nedsludte over på kontanthjælpsforhold, og dermed samtidig ud i tvangsarbejde.
Det er rystende at se, at ældre der har været på arbejdsmarkedet rigtig mange år, nu risikerer at må ende dage på fattigydelser.
Man skulle fjerne efterlønnen, fordi ældre skulle lige som alle andre yde deres tørn til arbejdsmarkedet, og fordi det gav en demokratisk skævvridning generationerne imellem, at så mange ældre var gået på pension. Jeg mener ikke, det er rimeligt, at raske ældre kan forlade arbejdsmarkedet for at nyde tilværelsen under offentlig forsørgelse (samtidig med, at mange af disse stemmer for forringelser for yngre grupper, fordi de ikke risikerer at blive omfattet af forringelserne selv).
Nu bliver de så omfattet af forringelserne. Godt nok først om nogle år, hvor efterlønsreformen begynder at slå igennem. Men vi vil om få år begynde at se, ældre ryge på kontanthjælpsforhold. Det betyder, de skal afhænde alt hvad de har sparet op gennem et helt liv, ja, de risikerer at hele deres sociale netværk ryger osv. For mig er det umenneskeligt.
Jeg tror også, vi om nogle år vil se arbejdsmangel. Også af den grund skal pensionsalderen øges. Vi bliver ældre og ældre - også af den grund.
Men det har aldrig været min tanke, at alternativet var at sende disse ældre mennesker i fattigdom.
Fjernelse af efterlønnen skulle ske i takt med forbedrig af det sociale system. Det ville der også blive råd til så, mente jeg. Og især hvis pensionsalderne også blev øget. Men dette skulle også ske i takt med at efteruddannelsen blev bedre ligesom arbejdsmiljøet skulle forbedres, så aldersdiskriminationen blev stoppet.
Det er meget betænkeligt blot at fjerne efterlønnen - uden andre tiltag. Men det er jo præcis radikal politik. Partiet er blevet antisocial og ultraliberalistisk. Der er kun ordene og måden at sige det på til forskel fra ham kuglestøderen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen,
Ja, det er sgu for ringe, at Helle Thorning ikke bare kan ligne Angela Merkel eller Gro Harlem Bruntland. Eller også er det for ringe, at du som debattør fokuserer på hendes udseende på en måde, du eller andre aldrig ville gøre med en mandlig partileder/statsminister. Jeg har også meget svært ved at erindre de situationer, hvor hun skulle have charmeret pressen - som jeg har oplevet det, har hun stået for skud fra dag et. Fra dag et som partiformand og forstærket fra dag et som statsminister har hun været udsat for en sand kugleregn, inklusive grove og usande beskyldninger angående hendes (mands) private forhold, og politisk har hun i henhold til kommentariatet ikke kunnet sætte en fod rigtigt.
Det sagt, er hun nok nærmere “Nyrup-S” end “Auken-S”., så det er rimeligt nok at betegne hende som højredrejet socialdemokrat. Der står hun så i det politiske spektrum og agerer derfra, og det er vel legitimt. Man kunne sågar se det som en fordel i en regering, der skal forene R og SF. Når så regeringens faktiske udspil kommer på bordet, kan man argumentere for eller imod dem - men indtil vi ser præcis, hvad der sker med reform af førtidspension, skattelovgivning, børnecheck osv er det i min bog bedst at vente med at fælde dom.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niklas Monrad,
Ja, men det handler om, hvad hun selv tror, og hvordan rigtig mange opfatter hende. Det er jo netop lykkedes hende at blive formand for landets næststørste parti. Det er ligefrem lykkedes hende at opnå statsministerposten.
Det kan næppe være på baggrund af, hvad hun har sagt i medierne. For hun har jo stort set ingenting sagt. Det har altid stået lidt tåget hen, hvad Helle Th. egentlig mente.
Så jeg vil tro, at magten har hun netop opnået på baggrund af denne “kvindelige charme” og hendes smækre ydre, og vimseri med røde laktasker, høje stiletter m.m. Ja, denne rene dulle-stil.
Man kan også spørge, om man kunne forestille sig en person sige fuldstændigt det samme, gå i Hendes& Mouritz tøj, flade sko og i øvrigt være alm. til smågrim af udseende, kunne slippe igennem med så uklare meldinger, og så opnå samme position. Næppe.
Andre kvindelige politikere er langt mere klare i deres budskaber. Helle Thorning pakker alle budskaber ind i smil og latter, fordi selve budskabet ikke tåler solens klare lys. Men hun gør det da fuldendt dygtigt. En dulle kan skam være svær at skyde igennem. Jeg tvivler ikke på hendes intelligens.
Men hun er bestemt en skandale for det socialdemokratiske projekt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lisa Rasmussen,
Jeg har lyttet og lyttet, når Helle Thorning har talt, og der er aldrig kommet noget klart budskab ud om, hvad hun står for. Det er vel ikke pressens skyld?
Det gjaldt også ved formandsvalget i sin tid. Det var fuldstændigt umuligt at hitte ud af, hvad hun egentlig stod for. Jeg tror, hun blev valgt som et fravalg af Frank Jensen, som ingen rigtig troede på. Så hellere Helle Thorning, som man til gengæld ikke rigtig vidste, hvad ville.
Det ved man stadig ikke. Vi skal altid vente. Du foreslår også, at vi venter. Vi skal nemlig vente på, forstået på den måde (et lille fiffigt trick), at hun vil noget godt. Men hvis hun vil noget godt, hvorfor så ikke sige det.
Nej, når al ting skal være fordækt, venter der os nok også noget fordækt. Sådan plejer verden at hænge sammen. Foreløbig har jeg set, at hun vil skabe ganske forfærdelige forhold for kontanthjælpsmodtagere og syge mennesker. Det ER skrækkeligt.
Jeg anbefaler derfor, at SF melder sig ud af regeringssamarbejdet, og at radikale med en social indstilling melder sig ud af De Radikale og danner et nyt socialliberalt parti.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen,
Når man både af lyst og af nød skal forhandle først med regeringspartierne (evt suppleret med støttepartiet) og siden med arbejdsmarkedets parter, kan man anstændigvis ikke melde andet en store træk ud på forhånd. Og vi kan ikke med nogen rimelighed bedømme noget, før der foreligger konkrete lovforslag efter de forhandlinger. Sådan foregår den slags altså, og det har det alle dage gjort.
De store træk i denne regerings politik er ganske velbeskrevet i regeringsprogrammet. Det er altså, hvad de tre partier i første omgang har kunnet enes om, og jeg kan da også begræde, at det ikke lykkedes med en stærkere rød-grøn linie. Men jeg vælger altså at tage den derfra og glæde mig over, at det i det mindste går i den rigtige retning. Langsomt, men tilsyneladende sikkert - givet den globale økonomiske situation.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det, jeg husker bedst fra formandskampen, er
Helle Thornings udtalelse: “klassekampen hører fortiden til”. Og så Frank Jensens: “Helle, hun er sej.”
Helle så dengang ud som en “New Labour” i let forsinket udgave. Det er hun stadig, nu i spareudgave. Hun har ikke haft det svært med at få de Radikale ind i regeringen, og hun har kunnet banke alle de mere røde på plads.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lisa Rasmussen,
Det går ikke i den rigtige retning. Tværtimod.
Det er netop problemet.
Nu har Helle Th. heller ikke kun været partileder i et års tid. Nej, først 3. valg vandt hun. Så mine udtalelser skal ses på baggrund af al den tid, hun har siddet i toppen af S. I øvrig ska jeg henvise til mine øvrige indlæg, hvor jeg argumenterer for, at der er tale om valgbrud al den tid, de udmærket var klar over, at de ikke havde flertal for deres politik, og de vidste, de aldrig ville få den gennemført.
Sådan er det jo med hende Helle. Hun ved, hvad hun vil. Vi andre ved det ikke.
Hvad, mener du egentlig, går i den rigtige retning, Lisa Rasmussen? Er det de udmeldte forringelser af førtidspensionen. Eller er det, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde endnu mere gratis, eller er det Helles krav til 3-parts forhandlingerne, om at vi alle skal arbejde mere?
Men at vi skal arbejde mere - det lovede Helle da. Så noget holder hun da.
Eller det er måske, at hun alligevel ikke overholdt, at de brede skuldre skulle bære mere, men derimod at de svage skulle holde for. Det er måske her, du ser fremskridtet?
Socialdemokraterne har for længst sejret ad helvede til. En nutidig klassekamp kan aldrig blive andet end halvkvalte velfærdsbøvser, fra en befolkning som er fuldt dækket ind på Maslow pyramidens nederste trin.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så hvori består Socialdemokraternes nutidige projekt? Tja, i magt for magtens skyld, akkompagneret af utroværdig teatertorden om omfordeling af goderne mellem alle de åbne, skrigende næb i fuglereden.
Et “projekt” der munder ud i noget teknokratisk, millimeterdemokratisk blændværk, som i virkeligheden perpetuerer status quo.
Og hvad skulle man ellers gøre? Det er livsvilkårene for alle politiske partier; at deltage i et nulsums-spil med mætte, men konstant utilfredse deltagere.
Michael Kongstad,
Er det et fremskridt for et socialdemokrati at banke “de røde” på plads?
Er det et fremskridt, at man dårlig i dag mærker forskel på en VKO og en S-SF-R regering?
Er det et fremskridt, at vi har haft så dårlig en opposition under hele VKO, at hele vores socialsystem stort set er nedbrudt til pindebrænde? Samtidig er forøvrigt hele dansk økonomi banket i grus.
Stod vi som samfund ikke langt bedre før Fogh. Før hele denne højredrejning?
Eller måske endda før Nyrup. Faktisk er det min vurdering, at netop Nyrup-valget startede hele denne højredrejning, som skabte dette utrolige navlepilleri i hele middelklassen, og som så skabte fundamentet for DFs magt i den efterfølgende regering, hvor navlepilleri, egoisme og non-tolerance ( i bredeste betydning) kom i centrum. Og så får man en regering på laveste fællesnævner, hvor det er vigtigere at kontrollere, om der står to tandbørster i en enlig mors tandkrus, end om store banker er veldrevne og solide.
Det har været en plat og skandaløs regeringsførelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Christensen
Mogens Lykketoft forlod formandsposten i S umiddelbart efter valget i 2005. Der var så et valg i 2007, hvor HTS ikke slog AFR og et nyt i 2011, hvor hun blev statsminister. Altså i andet forsøg, ikke tredie. Ind imellem har der været EU-valg, hvor S forventeligt fik tilbagegang som følge af, at Poul Nyrup Rasmussen ikke stillede op igen og et kommunalvalg, hvor S satte sig på de fem store byer og over halvdelen af borgmesterposterne ved et vældig godt valg for venstrafløjen som helhed. Bare lige for at få det på plads.
Jeg synes, at det går i den rigtige retning, når tåbelig symbolpolitik tilbagerulles, når skattefradrag for sundhedsforsikringer afskaffes, når fattigdomsydelserne afskaffes, når der fokuseres på jobskabelse bl.a. ved kickstart mm, når man i det mindste begynder med forsøg med to-lærerordninger i folkeskolen, når man nedsætter kommissioner til afdækning af den tidligere regerings forbrydelser …. det var hvad der lige faldt mig ind. Der er givetvis mere.
Jeg har ikke noget problem med, at der gøres en indsats for at få flere til at arbejde mere - med løn forstås. I forvejen arbejder masser af mennesker - jeg har også selv gjort det - langt over 37 timer, evt med fradrag af en halv times frokostpause hver dag, så det lader sig nok gøre for en hel del flere. I en situation hvor vi presses udefra, er det helt fint at bede alle om at give et nap med. Det er til gengæld ikke særlig fint at forlange, at nedslidte ældre skal blive længere og sætte en prop i hullet for unge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, men det kan S-SF-EL altså ikke klandres for. At S-SF stemte for det i folketingssalen er en ren teknikalitet.
Igen igen: ingen af os ved, hvad der kommer til at ske med førtidspensionen. Heller ikke hvordan en ny skattelovgivning bliver socialt afbalanceret - eller ikke. Og jeg vil fortsat ikke tage stilling til noget, der skal igennem mange forhandlinger, forlig og kompromiser, før det bliver fremlagt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes alle hænger lidt med næbbet, lad os give nordsøolien væk…. oh.
Denne kommentar er anbefalet af:
Regeringen eller rettere sagt Socialdemokraterne har allerede mistet alle de nye vælgere, som gav den magten, og en undersøgelse har sågar vist, at 2/3 af de faglærte og ufaglærte arbejdere ville stemme “blåt”, hvis der var valg i dag. Så på den front går det da ekstremt dårligt, det kan ingen ved deres fulde fem vel benægte.
Hvad angår den gennemførte politik synes jeg imidlertid ikke, at det går så dårligt. Her skal man jo huske, at regeringen stadig kun lige er kommet i gang, men de tiltag, der er gennemført i finansloven, er da samlet set udmærkede efter min mening. Der er givet flere penge til forskning og uddannelse, ulandsbistanden er hævet lidt og de dybt urimelige regler om starthjælp og 450-timers regel er væk fra lovgivningen. Finansieringen af disse ting er bla. fundet ved at lægge loft over fradrag for indbetalinger til ratepensioner, hvilket i udpræget grad rammer folk med høje indtægter, og faktisk giver et højere provenu end den aflyste millionærskat.
Regeringens problem i forhold til meningsmålingerne er så, at disse ting ikke er noget, der står højt på ønskesedlen hos det “parcelhusdanmark”, der holdt VKO ved magten i 10 år, og som ved valget 15. september 2011 tilsyneladende var klar til at prøve noget nyt.
“Parcelhusdanmark” har i 10 år været vant til at blive forkælet med skattestop eller skattelettelser og flere velfærdsgoder på samme tid. Og da SR-SF regeringen viste sig ikke at kunne levere mere af den slags, vendte de øjeblikkelig tilbage til Venstre, som de har støttet uafbrudt de sidste 10 år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lisa Rasmussen.
Fattigdomsydelserne er da ikke afskaffet! Har du virkelig hoppet på den? Det er kontanthjælpsloftet, der er afskaffet. Det er på godt 15.000 kr. før skat. Men eftersom den gennemsnitlige kontanthjælpsudbetaling er på 10.000 kr. er langt, langt fra alle ramt af loftet, fordi de kun får grundydelsen. Det er disse mennesker der er fattige.
Fjernelse af kontanthjælpsloftet koster da også kun ca. en halv milliard, hvilket svarer til 5 % stigning i udgifterne til kontanthjælp. Det er klart, at det fjerner ikke fattigdommen, men er ren symbolpolitik. Når der til kommer indtægter fra al det gratisarbejde disse kontanthjællpsmodtagere nu skal yderligere til at udføre, ja, så er det vist en ren indtægtsforretning regeringen er i gang med over for de fattige.
Der skal jo tjenes et sted, når der skal gives et andet - nemlig til de i forvejen velstillede. Tro mig, de rige får. Så du ikke Clemens forleden, hvor Helle Th. trods grin og smil havde svært ved at klemme sig uden om Clemens nærgående spørgsmål desangående. Han spurgte direkte, om han - som tjente over 1,5 mill. kr. om året, ikke skulle bidrage til genoprettelse af landets økonomiske situation.
Helle fortalte blot, at skattereformen skam var finansieret krone for krone. Og så kom det, at de velstillede skulle skam arbejde mere, så på den måde skulle de bidrage. Altså ikke 12 minutter om dagen, det blev lidt mindre, men dog måske 6 minutter.
Men de velstillede får altså skattelettelser. Så skal de arbejde måske 6 minutter mere om dagen - det gør de jo så i forvejen som du skriver. Så reelt skal de rige have, og de fattige betale.
Men det er måske derfor, du er så glad for Helle Th., Lisa Rasmussen. Du har ikke fanget, hvad hun egentlig har gang i. Du tror, vi nu kommer fattigdommen til livs. Nix. De fattige og syge får kun endnu vanskeligere forhold.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jamen jeg er da fuldstændig enig Hanne
Christensen. Jeg prøvede bare at sige noget kort om Helle Thorning og den nye regering. Nej, jeg er slet ikke tilfreds. Selvom Lisa Rasmussen så peger på et par lys i mørket.
Men overordnet manger der i den grad en rød vinkel på politikken.
Og til Michael Guderup: - klassekampen lyder af fortid, men er nutid. Hvis man vil se og forstå hvad der foregår i samfundet. Der er stadig folk, der bor i almene boliger uden friværdi, stadig folk på svære indtægtsvilkår, stadig lavtlønnede rengøringsfolk, stadig mange mennesker, der ikke spekulerer på børsen - jo der er stadig klasser - de moderne af slagsen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tiden er inde til, at der lægges massivt pres på regeringen for afskaffelse af det gratis arbejde!
Intet har været mere undergravende for vores arbejdsmarked end den opfindelse, at folk kan tvinges til at arbejde uden at nyde de almindelige lønmodtagerrettigheder.
Og jeg er bange for, at det er sidste chance, hvis vi skal have opgøret med den borgerlige grundmoral - at den, der betaler musikken, bestemmer. Dette er imodsætning til al demokratisk tanke, hvor staten netop ikke er en indpisker, men fællesskabet af alle borgere. For alle borgere er det af yderste nødvendighed, at man holder op med at lege med et begreb som ‘arbejde’ og igen anerkender, at også borgeren har krav på, at hans værdi på markedet honoreres efter gældende prisniveau.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen,
Præcis. Gratisarbejdet skal afskaffes.
Og faktisk er dette mit primære omdrejningspunkt i mit engagement i debatten her som andre steder.
Gratisarbejdet er ganske enkelt en skændsel. 100.000 arbejder gratis i Danmark, og tallet forventes at vokse med ca. 25 % om året. Altså når året er omme er vi oppe på 125.000 gratisarbejdere, og jeg vil tro, at der i dette tal ikke er indregnet regeringens nye hensigter om, at tvinge kontanthjælpsmodtagere i arbejder, der befinder sig i matchgruppe 4 (nu matchgruppe 2), altså personer tæt på en førtidspensionsordning, fx. personer med alene 25 % resterhvervsevne,
Jeg synes selvfølgelig, at det er ok, at ledige skal forsørge sig selv, om de kan. Altså både være aktivt jobsøgende, og tage imod et tilbudt arbejde. Men det er en udhuling af hele vores arbejdsmarked, at flere og flere arbejder gratis. Også ledige i A-kasse.
Det er også en uskik, at der følger løntilskudskroner med allerede efter knapt 1 års ledighed. Det er hører ingen steder hjemme og betyder igen en konkurrenceforvridning i løn- og ansættelsessystemet.
Jeg fatter ikke, hvor fagforeningerne er henne i hele dette spørgsmål. De er jo tavse som graven, og har dermed udspillet deres rolle - i hvert fald med nuværende fagbosser.
Hvor mange gratisarbejdere skal vi op på, før folk indser konsekvenserne heraf? Skal vi op på 500.000, altså ca. en fjerdel af folk i beskæftigelse, her er vi om 7-8 år, hvis udviklingen fortsætter. Kan man forestille sig, at vi i øvrigt har et stabilt samfund, når så mange føler sig udnyttet. Og hvordan påvirker det vores andres arbejdsforhold?
Det er simpelthen så dybt naivt og dumt at tro, at man redder landets økonomi ved at opdele arbejdsstyrken i et A-, B- og C-hold, hvor C-holdet må arbejde for en overførselsindkomst, B-holdet er polske arbejdere.
Det er en meget, meget kortsigtet politik, der bærer oprøret og uroen i sig. En total uansvarlig politik.
Jeg håbede, vi fik en rød regering, der gjorde op med dette gratisarbejde, men frygtede det modsatte. Der viste sig, at min frygt var velbegrundet.
Denne kommentar er anbefalet af: