Sex eller lighed?

12. MAR. - I Information d. 6-7 marts lancerer Hanne Dam en forbløffende forklaring på, hvorfor unge kvinder ikke er mere kvindepolitiske: “Når man er ung, er man seksuelt tændt, så det er klart, at I vender jer positivt mod mændene. Sådan fungerer drifterne.”
I rødstrømpedagene da Hanne Dam havde samme alder, må vi så formode, at de seksuelle drifter blev sublimeret over i en kamp mod kønsmæssige skævheder. Eller hvad?
Hanne Dams problem er, at de store kønspolitiske skævheder, som vitterligt stadig eksisterer, ikke primært findes blandt læsere af Information, som Dam skriver.
De fleste Informationslæsere gør et stort arbejde for at leve så ligeværdigt som muligt og står derfor noget uforstående over Dams konstante angreb. Den daglige kamp for at opretholde ligeværdigheden lykkedes i langt højere grad, end Dam giver udtryk for.
Vi er altså nået et stort skridt, når mænd henter og bringer børn, smører madpakker, gør rent, ordner vasketøj, skifter bleer, bare er sammen med børnene og nedprioriterer karrieren til fordel for børnene. Eller når en kvinde på mit arbejde grinende kan fortælle, at det er lige ved at være pinligt, at datteren taler om “fars støvsuger.”
Derfor tager man sig til hovedet, når Dam “med ægte nysgerrighed” spørger: “Gør de (mændene) også rent?”
Jamen, det er jo fornærmende.

Poul Thøis Madsen
Lindevej 5
9574 Bælum

Livsfarlig opposition

11. MAR. - I artiklen om professionsbachelorer (10. marts) gør formanden for Dansk Sygeplejeråd, Jette Søe, sig til talsmand for, at sygeplejersker får en bachelorgrad og derefter kan videreuddanne sig på universiteterne.
Med fare for livet, næste gang jeg bliver indlagt, må jeg opponere.
Der er to grunde til det, en kynisk-politisk og en saglig.
Den kyniske grund er simpel: Der er mangel på sygeplejersker, og hvis de i større tal begynder at studere videre på universiteterne med sigte på at “plejen og omsorgen bliver så god som mulig” (som Jette Søe siger), så bliver plejen og omsorgen helt sikkert mindre god. Argumentet om bedre pleje køber vi potentielle patienter altså ikke.
Den saglige grund til at professionsbachelorer er en dødfødt ide: Sygeplejersker - og andre mellemlangt uddannede - skal typisk bruge en hel del tid på at læse sig ind på et universitetsstudium. Det brobygningsår, som man ifølge artiklen har på RUC, er allerede gennem en del år afprøvet på lærere, der starter på et pædagogisk eller psykologisk studium på Danmarks Lærerhøjskole. At ét år ikke er nok fremgår af, at procenten der gennemfører disse studier er rekordlav, ca. 30 procent. Sygeplejersker og lærere er selvfølgelig ikke dumme. Deres studier har bare sigtet på noget andet end universitetet (fornuftigt nok, må enhver patient, elev og forælder sige). Men det betyder også, at de ikke kan vente at spare ret meget, om overhovedet noget, hvis de pludselig vil på universitetet i stedet for at udøve det fag, de er uddannet til.
Sygeplejeformand Jette Søe mener endelig, at man ikke skal tro universiteterne, når de fremhæver som noget særligt, at deres undervisning er forskningsbaseret.
En stor del af undervisningen varetages jo af undervisningsassistenter uden forskningstilknytning, siger hun. Sludder - det gælder kun på ganske få studier, måske endda kun på jura. Årsagen til, at der på visse fag desværre er få lærere uden forskning, er helt enkelt, at staten investerer så lidt i universiteternes uddannelser, at lønningerne har svært ved at hamle op med bare et ‘fedt ben’ i erhvervslivet.
Det giver mig anledning til at stille en lille opgave: Hvorfor er næsten alle uddannelser på universiteterne meget billigere pr. år end seminarier og sygeplejeskoler? Kunne det tænkes at universiteterne og de studerende på universiteterne faktisk betaler for at få lov at være forskningsbaserede? F.eks. betaler ved at arbejde mere?

Sten Folke Larsen
Institute of Psychology
Århus Universitet
Asylvej 4
8240 Risskov