Både Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF har gang på gang krævet, at Danmark bidrager aktivt til at lukke den omstridte Guantánamo-lejr på Cuba og tager imod en eller flere af de 171 fanger, som stadig sidder fængslet på ubestemt tid.

Men på tiårsdagen for oprettelsen af Guantánamo-lejren løber de tre regeringspartier fra endnu et af deres løfter.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) svarer kategorisk nej til at tage imod fanger fra Guantánamo, som ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland.

»Obama-administrationen har ikke anmodet regeringen om at modtage fanger fra Guantánamo — og allerede af den grund er spørgsmålet aktuelt,« siger udenrigsministeren i en mail til Information.

Han understreger i mailen, at USA formentlig synes, at Danmark allerede har gjort nok for at komme den internationale terrortrussel til livs.

»Mon ikke USA her har skelet lidt til den store indsats, vi i forvejen har ydet fra dansk side i indsatsen mod terror, ikke mindst vores militære indsats i de mest udsatte områder i Afghanistan,« skriver Søvndal.

Radiotavshed

Trods adskillige henvendelser har tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) ikke ønsket at svare på Informations spørgsmål om Guantánamo. Før regeringsskiftet var han ellers en af de varmeste fortalere for, at Danmark skulle tage imod nogle af fangerne for at få lukket et trist kapitel i krigen mod terror.

Hvis det ikke lykkes at presse amerikanerne til selv at tage fangerne »inden for overskuelig tid, så er man af hensyn til menneskers mentale overlevelse nødt til at sikre, at de får asyl i Europa. Det kan meget vel tænkes, at Danmark skal give asyl til en del af de 80 personer. Den vestlige verden kan jo ikke være bekendt, at der er mennesker, som er strandet på Guantánamobasen,« sagde han f.eks. i 2009.

Den radikale udenrigsordfører, Rasmus Helveg Petersen, er ligeså afvisende som Villy Søvndal.

»Det er et problem, USA har skabt og derfor også et problem, USA må løse,« siger han. Hvis der kommer en konkret forespørgsel fra Obama, vil Helveg dog ikke fuldstændig afvise, at Danmark vil sige ja.

»Men ulysten er meget stor,« siger han.

Kun Enhedslisten synes ubetinget, at Danmark skal tilbyde sig om asylland.

»Vi mener fortsat, at Danmark bør åbne for et antal fanger fra Guantánamo for på den måde at hjælpe med at få lejren tømt og lukket. Som situationen har udviklet sig, bør Danmark genrejse diskussionen for at få lejren lukket,« siger udenrigsordfører Frank Aaen.

Del af løsningen

Tre af de menneskeretsorganisationer, som i dag sætter fokus på Guantánamo-fangernes skæbne, er stærkt utilfredse med Danmarks holdning.

»Det er meget beklageligt. Vi har gentagne gange opfordret Danmark til at tage en eller flere af fangerne. Vi betragter det stadig som en vigtig del af løsningen, at en række lande i verden tager imod de fanger, som ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland,« siger Amnesty Internationals juridiske seniorrådgiver, Matthew Pollard.

Det samme siger Andrea Prasow fra Human Rights Watch og Assim Qureshi, direktør for den britiske menneskerettighedsorganisation Cageprisoners, der især forsvarer fangerne på Guantánamo.

»Det er en helt nødvendig del af en løsning,« siger han. »Og det er ikke nødvendigt at tage ret mange, måske blot én eller to vil være et væsentligt bidrag fra Danmarks side.«

Ifølge Amnesty International har de europæiske lande taget imod i alt 30 tidligere Guantánamo-fanger fra tredjelande.

Blandt de lande, der har taget imod en eller flere udenlandske fanger er Sverige, Spanien, Frankrig, Schweiz, Luxemburg, Portugal og Irland.

Af de 171 tilbageværende fanger på Guantánamo tilbageholdes 46 på ubestemt tid, 36 afventer retssag, mens 89 er godkendt til løsladelse.