BOSTON – Under normale omstændigheder har tidligere guvernører og senatorer fra delstaten Massachusetts (f.eks. Michael Dukakis og John Kerry) ikke noget problem med at vinde 40 pct. af stemmerne i nærliggende New Hampshires primærvalg.
De to delstater er dybt forbundet. Mange sydlige beboere i New Hampshire er tilflyttere fra Massachusetts; de pendler daglig til arbejde syd for grænsen, lytter til radio, ser fjernsyn og læser aviser fra Massachusetts.
Mitt Romney var guvernør i Massachusetts fra 2002 til 2006; han har haft et sommerhus i New Hampshire i årtier og har været en konstant tilstedeværelse i staten siden 2006, da han startede sin første præsidentkampagne.
I gårsdagens primærvalg vandt han godt over en tredjedel af stemmerne; andenpladsen gik til Ron Paul fra Texas, der høstede en fjerdedel, og tredjepladsen med 17 pct. gik til tidligere Utah-guvernør Jon Huntsman.
Det er langt fra en imponerende sejr for storfavoritten til det Republikanske partis præsidentkandidat i 2012. I 2008 vandt han 31 pct.
Men det er en sejr, og Romney har heldet med sig, for hverken Ron Paul eller Jon Huntsman er udfordrere, han bør frygte.
Det mangeårige kongresmedlem fra Texas, bannerfører for libertære idéer, vil efter sit bedste valgresultat nogensinde i et primærvalg uden tvivl stille krav om at blive anerkendt som en indflydelsesrig skikkelse i det Republikanske parti. Og det krav kan Romney blive nødt til at efterkomme, med mindre han vil ignorere de mange unge vælgere, Paul tiltrækker.
Ifølge exit polls scorede Ron Paul halvdelen af stemmerne i aldersgruppen 18-29 og en tredjedel af stemmerne 30-39. Hvis han kan fortsætte med at tænde unge vælgere på sit budskab om individuel frihed, afskaffelse af forbundsstatens lånefinansiering og tilbagetrækken af soldater og baser fra udlandet, bliver den kårede vinder nødt til at give Paul stemmetid på partikongressen i august.
I modsat fald risikerer det Republikanske parti at tabe et ikke ubetydeligt antal stemmer under præsidentvalget i november. Meget tyder på, at Romney og Paul udmærket er klar over, at de må finde fælles fodslag. Romney har bevidst valgt at undlade at kritisere Paul, og Paul er fornylig holdt på med at gå efter Romney. Han er faktisk den eneste kandidat, der har forsvaret Romney i kontroversen om Bain Capital Co.
Den anden gode nyhed for Romney er Huntsmans relativt dårlige resultat. Den moderate politiker og tidligere ambassadør i Kina vandt godt nok mere end meningsmålinger forudsagde – nemlig 17 pct. – men exit polls viser, at halvdelen af hans vælgere kan lide præsident Barack Obama og kun et lille mindretal er egentlige Republikanere.
Huntsman er derfor ikke nogen reel trussel for Romney. New Hampshire er en af nogle få delstater, i hvis primærvalg ikke-Republikanere kan deltage. South Carolinas primærvalg lørdag 21. januar – næste dyst – er en eksklusiv partiaffære, og staten hører til en af de mest konservative og religiøse sydstater. Huntsman har ikke en levende chance for at klare sig godt i South Carolina. Han er færdig.
Så Romneys egentlige rivaler skal findes helt nede i bunden af gårsdagens valgresultat, og heldigvis for ham er der to, og ikke en. Hvis Rick Santorum og Newt Gingrich havde været en præsidentkandidat, ville de have vundet 20 pct. af stemmerne i New Hampshire. I stedet fik de hver 10 pct.
Begge planlægger at stille op i South Carolina; igen vil de splitte konservative og Tea Party-stemmer blandt sig og formentlig forære Romney sejren (såfremt meningsmålingerne holder stik). Herefter bliver det næsten umuligt at slå Romney; han er den med de fleste penge, ingen af de andre kandidater vil kunne skaffe nok kapital til at fortsætte deres kampagne, med mindre kun en konservativ udfordrer er tilbage efter South Carolina.
Det åbne spørgsmål er derfor: Bliver denne udfordrer Gingrich eller Santorum?
Dysten i South Carolina bliver barsk; det er den altid. Romneys rivaler vil prøve at rive ham ned fra piedestalen, og der vil blive brugt beskidte tricks.
Et spørgsmål: Vil de mange evangeliske kristne vælgere kunne få sig selv til at stemme på en mormon, som engang har været præst i dette ”vantro” kirkesamfund?
Et andet spørgsmål: Vil et stærkt Tea Party i staten kunne leve med at stemme på en kandidat identificeret med de værste udskejelser på Wall Street?
Romney er allerede gået langt i sin forvandling over seks år fra en guvernør i en Demokratisk delstat af moderat politisk observans til en temmelig konservativ præsidentkandidat. Vil han nu opstramme sine konservative akkreditiver for at vinde det vigtige primærvalg i South Carolina?
Hvis han gør det, vil Obama og Demokraterne være i stand tilat portrættere ham som alt for langt ude på højrefløjen under valgkampen i efteråret. Præsidentvalg vindes hverken til højre eller venstre.
Kommentarer
Spørgsmål til Martin Burcharth.
Hvad betyder stemmetid. Mig bekendt findes ordet ikke på dansk. Hvorfor bruger du et ikkeeksisterende ord, hvis betydning man skal gætte sig frem til, i stedet for at forklare hvad du mener?
Du skriver at “hverken Ron Paul eller Jon Huntsman er udfordrere, han [Romney] bør frygte.” Kort derefter bemærker du at “Romney har bevidst valgt at undlade at kritisere Paul.” Hvorfor skulle Romney kritisere Paul, hvis han intet har at frygte fra ham? Desuden, hvorfor skulle Paul kritisere Romneys frimarked fortid, når den ligger i overensstemmelse med Pauls egne synspunkter?
Du skriver at Paul er “bannerfører for libertære idéer.” Hvilke idéer.
Umiddelbart derefter skriver du, “efter sit bedste valgresultat nogensinde i et primærvalg [vil Paul] uden tvivl stille krav om at blive anerkendt som en indflydelsesrig skikkelse i det Republikanske parti. Og det krav kan Romney blive nødt til at efterkomme, med mindre han vil ignorere de mange unge vælgere, Paul tiltrækker.” Hvordan kan Romney imødekomme de holdninger (hvilke?) som tiltrækker Pauls yngre vælgere, uden at støde konservative og traditionelle Republikanerne fra sig?
En generel betragtning.
Vi har her en utrolig langsommelig og anstrengende optakt til en officiel opstilling af en kandidat, som, medmindre Ron Paul skulle vinde både nominering og det efterfølgende valg, får NUL konkret politisk indflydelse.
Obama har vist sig lige så nem at korrumpere som resten af både hans eget og det konkurrerende parti, og skulle Mitt Romney, eller en hvilken som helst anden af de på et givent tidspunkt yndede alternativer, gå hen og vinde, får de snart en Demokratisk Kongres i filibuster-mode.
Der bliver lagt uendelig meget spalteplads i Information til den her optakt. Hvad med de andre verdenshjørner? Venligst
Denne kommentar er anbefalet af:
Den Republikanske opstillingskamp har forvandlet sig fra en cirkus præget af ubegavede klovner til en desperat overlevelseskamp, hvor kandidater, som konsekvent har stillet sig imod ethvert indgreb i det frie marked og konsekvent har forsvaret de riges ret til at rage til sig, nu finder det opportunt at angribe Romney fra venstre, hvormed de svækker både ham og det Republikanske parti. I valget mellem (opportunistisk) populisme og Wall Street har flere ledende Republikanere placeret sig solidt i Wall Street-lejren. Således har den meget konservative Tea Party yndling, senator Jim DeMint fra South Carolina udtalt:
“…frankly I’m a little concerned about the few Republicans who have criticized some of what I consider free market principles here.”
http://dailycaller.com/2012/01/10/demint-predicts-…
Fox News kommentator Sean Hannity kritiserede Rick Perry:
“Perry began the segment attacking President Obama, but Hannity quickly shifted gears to the ‘very harsh words’ Perry has had for Romney. ‘It almost sounds like Occupy Wall Street,’ he noted, ‘it doesn’t sound like someone who is governing Texas as a conservative.’ ”
http://www.mediaite.com/tv/hannity-challenges-rick…
Perry forsøgte at skelne mellem venture capitalism og “vulture capitalism,”
hvilket er pudsigt, for hidtil har Republikanerne forsvaret enhver form for kapitalisme som ikke var åbenlyst kriminel, og de har været imod enhver regulering som kunne begrænse den ådselædende kapitalismes mulighed for at skade liv, hvad enten det var forvoldt af forurening eller finansiel spekulation.
Samtidig har Romney gjort det værre for sig selv og sit parti med udtalelser som, “Corporations are people,” og “I like being able to fire people…”
Opstillingsvalget har således gjort det vanskeligere for Republikanerne at hævde at deres ukritiske støtte til kapitalisme og de allerrigeste er til gavn for den øvrige befolkning. Det har legitimeret en diskussion af kapitalismens skadevirkninger. Og det har reddet Demokraterne fra hvad der på et tidspunkt tegnede til et sikkert nederlag.
Fra dagens New York Times:
The titans of private equity have long feared this moment. As Mitt Romney has established himself as the front-runner for the Republican nomination, not only has his record at Bain Capital come under intense scrutiny and withering attacks — but so has the private equity industry.
http://www.nytimes.com/2012/01/11/business/as-romn…
….fra den danske debats absolutte overdrev - valget er den 6. novmber 2012.
Denne kommentar er anbefalet af:
Se Newt Gingrich-støtternes Mitt Romney-film her:
http://politiken.dk/poltv/nyheder/udland/ECE150443…
When Mitt Romney Came To Town.
Nu med danske undertekster.
Hele videoen, og ikke kun traileren, kan ses på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=UYg_OdXNc1Q