Seks bud på, hvor ministeren kan begynde

Større frihed til universiteterne, flere milliarder til forskning og uddannelse og 10.000 flere uddannelsespladser. Sådan lød rød bloks løfter til universiteterne inden valget. De seneste 100 dage er det mest blevet til symbolske signaler om at genindføre gruppeeksamen, afskaffelse af brugerbetaling på visse kurser og en mindre besparelse på forskning og uddannelse, end den tidligere regering havde lagt op til.

Derfor har Information bedt en række aktører fra universitetsverdenen om at hjælpe uddannelsesministeren med, hvor han skal begynde, når den lange liste af løfter skal indfries.

Formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling mener, at regeringen »lovede alt for meget godt« før valget, og derfor kan det ikke undre, at S-SF-R de seneste 100 dage er blevet nødt at gå i en mere realistisk retning.

Flere i uddannelse

»Visionerne mangler vi at se, men reelt set er det først i næste års finanslov, at S-SF-R for alvor kan sætte deres fingeraftryk, så det bliver spændende at se, hvad de gør, når der ikke er økonomisk råderum til at gennemføre det helt store,« siger Erik Jylling

Flertallet peger på flere uddannelsespladser som det vigtigste, herunder Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet.

»Det vigtigste er, at regeringen tager fat på, at flere skal have en højkvalitetsud

dannelse. Det kan vi høste frugterne af mange år frem

over. De unge har jo faktisk tid til at uddanne sig for øjeblikket, for der er ikke voldsomt meget arbejde til dem,« siger Jens Oddershede og understreger, at der skal følge ekstra penge med de ekstra studerende, så kvaliteten ikke bliver udvandet.

Det står skam også øverst på regeringens liste, forsikrer uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Men det bliver ikke fra i år, at der kommer flere pladser. Først skal der lægges en plan i et tværministerielt udvalg, og så skal der findes nogle penge til området.

»Det lyder sådan lidt, som om regeringen bare har sendt det i udvalg. Men når vi nedsætter et udvalg med repræsentation af seks ministre, så er det udtryk for, at vi opprioriterer det, og ikke, at vi ikke skynder os. For at få det her skib sat ordentlig i søen, så tager vi alle de relevante aktører i ed fra start, så vi får en plan, der kan holde helt frem til 2020,« siger Morten Østergaard.

Regeringen lovede før valget at rulle alle besparelser på uddannelse og forskning tilbage, men bibeholdt besparelser for omkring 600 millioner kroner på blandt andet administration, uddannelsestaxametre og strategisk forskning. S-SF-R-regeringen har godt nok sat en milliard mere af til øget uddannelsesaktivitet de næste to år, men beløbet dækker kun, hvad det koster, at man allerede har optaget 10 procent flere studerende på de videregående uddannelser. Derfor køber Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ikke retorikken om, at regeringen satser flere penge på uddannelse.

»Vi har brug for, at alle lærer nok til at gennemføre deres uddannelse og bliver kvalificerede til et job. Derfor er vi også glade for de lovede forbedringer fra regeringens side, men det undrer os, at man så starter med at gøre det stik modsatte,« siger formand for DSF, Magnus Pedersen.

Erhvervsrettet forskning

Problemet er, at der ikke er råd til mere, før der er et økonomisk råderum, forklarer uddannelsesministeren.

Men spørgsmålet er, om uddannelse og forskning ikke netop er den investering, der skal skabe økonomisk råderum i fremtiden?

»Vi overtager en økonomi, hvor der er underskud, og vi står midt i en international gældskrise. Derfor kan vi ikke bare stifte gæld og sige, at afkastet kommer på sigt. Vi er nødt til at tilvejebringe finansieringen først. Men det er ikke sådan, at vi kun investerer i uddannelse, hvis vi får tid og råd. Det er en forudsætning for regeringens økonomiske politik, og derfor er man nødt til at se de ting i sammenhæng. For det er det, der gør, at vi får skabt et økonomisk råderum på et tidspunkt,« siger Morten Østergaard.

Men det er ikke en undskyldning for ikke at lægge planerne på bordet for, hvor meget de forskellige områder skal have og hvornår, mener Mogens Ove Madsen, forskningsdebattør og lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Det ville være rimeligt at opsætte nogle mål for hvad, man går efter, og hvordan man vil opnå dem. Så ved alle, hvad man har at se frem til,« siger han.

Desuden kan man også lave forbedringer uden penge, påpeger Stina Vrang Elias, direktør for tænketanken DEA for uddannelse og forskning.

»Vi har en tendens til at sætte lighedstegn mellem, at man automatisk får mere kvalitet, hvis man tilfører flere penge. Men vi skal bruge den situation, vi er i, til at få mere kvalitet for pengene, inden for den ramme vi har,« siger hun og nævner selv erhvervsforskningscentre og mere praktisk orienteret forskning som topprioriteter.

Morten Østergaard lover mange flere resultater i løbet af det næste halve år. Meget er allerede sat i gang, forsikrer han

»Vi har brugt de første hundrede dage på at slukke de værste ildebrande og forberede de mange reformer, der skal være på det her område. Vi har en kæmpe liste af initiativer, som vi går og forbereder,« siger ministeren.

‘Mindre kontrol’ - Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet, formand for rektorkollegiet

1. Flere i uddannelse

»Det vigtigste er, at regeringen tager fat på, at flere skal have en højkvalitetsuddannelse. Det kan vi høste frugterne af mange år fremover. De unge har jo faktisk tid til at uddanne sig for øjeblikket, for der er ikke voldsomt meget arbejde til dem,«

2. Længere bevillinger

»Det koster ikke en masse ekstra, men det giver os mulighed for at lave mere effektive universiteter for de penge, samfundet afsætter. Under den borgerlige regeringen har vi lidt under, at vi har hoppet fra tue til tue. Man kunne arbejde med at sikre længerevarende, brede forlig på universitetsområdet. Gerne forlig som holdt hele regeringsperioden og lidt til.«

3. Afbureaukratisering

»Jeg mener, at man i højere grad kunne sætte universiteterne fri og mindske kontrollen og afrapporteringen. Akkrediteringsdiskussionen er blot ét eksempel. Det ville være et stærkt signal om, at man også reelt vil gå ind i denne afbureaukratiseringsdiskussionen, som vi føler, har været meget mere skåltale end reel frisættelse af sektoren.«

‘Erhvervsforskning’- Stina Vrang Elias, direktør for tæmketanken DEA

1. 10.000 nye uddannelsespladser

»Baggrunden for at vi skal have flere med en videregående uddannelse er jo, at det øger produktiviteten i virksomhederne og skaber vækst. Men det gælder kun, hvis de unge får et job. Så udbuddet skal følge behovet, og behovet for flere højtuddannede ligger især på det private arbejdsmarked.«

2. Nyt incitamentssystem til at arbejde mere praktisk med forskning

»Der har været store investeringer i forskning de seneste 10 år. Nu skal vi finde ud af, hvordan får vi dem omsat til vækst i virksomhederne og innovation i det offentlige. Vi har også stort behov for at skabe virkningsfulde incitamenter i forhold til at få forskningen ud at arbejde.«

3.Erhvervsforsknings-centre

»Vi har brug for flere forskningscentre, som har meget fokus på problemorienteret forskning. De samfundsmæssige udfordringer er tværfaglige, og derfor er det vildt vigtigt med et tæt samspil mellem forskere og erhvervsliv. «

‘Større incitament’ - Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

1. Flere i uddannelse

»Selv om det er svært at forestille sig nu, så bliver der mangel på højtuddannet arbejdskraft fremover. Samtidig vokser ungdomsårgangene frem til 2017, og derfor er der brug flere uddannelsespladser. De skal ikke allesammen være akademikere og ph.d.-ere, for der er også behov for flere faglærte, men de 10.000 ekstra pladser skal nok få ben at gå på.«

2+3. Globaliseringspuljen skal forlænges. Nyt incitamentssystem til at arbejde mere praktisk med forskning

»Der er gået et tocifret milliardbeløb fra globaliseringspuljen til forskning, uden det har en tilsvarende afsmitning på samfundet. Derfor er det vigtigt, at man udover at forlænge globaliseringspuljens løbetid også motiverer forskerne til at arbejde tættere sammen med samfundet. Det handler ikke om, at alle skal kaste sig ud i kortsigtet, anvendelig forskning, men om at give forskerne en belønning for at arbejde mere sammen med omverdenen. I dag er der ikke er nogle incitamenter til at arbejde sammen med virksomheder, offentlige myndigheder eller levere god undervisning.«

‘Ny universitetslov’ - Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

1. Tilbagefør nedskæringer

»Det helt afgørende for os er at sikre bedre universitetsuddannelser. Vi undrer os derfor over, at regeringen i stedet for det lovede uddannelsesløft har skåret ned med 600 mio. kr. næste år. Vi så gerne, at vores uddannelser som minimum ikke blev dårligere. Hvis vi skal uddanne os ud af krisen, så er det ikke nok med et eksamensbevis, vi skal også være dygtige og klar til job.«

2. Lov mod brugerbetaling

»Regeringen har godt nok afskaffet brugerbetaling på suppleringsuddannelse, men vi har oplevet, at brugerbetaling har sneget sig ind på flere og flere områder. Derfor er det nødvendigt med en lov imod brugerbetaling, der viser, at regeringen tager målsætningen om et lige samfund og uddannelse som et gratis gode alvorligt.«

3. Ny universitetslov

»En ny universitetslov, der giver studerende og ansatte indflydelse på universitetet, er helt afgørende, hvis vi vil øge kvaliteten af uddannelserne og forskningen.«

‘Treårige bevillinger’ - Erik Jylling, formand for Akademikernes central organisation

1. Globaliseringspuljen skal forlænges

»Det allervigtigste er, at universiteterne har en økonomi at gøre godt med. Derfor er det simpelthen altafgørende at få sikret en finansiering efter 2012, når globaliseringspuljen udløber.«

2. Tre-årige bevillinger til universiteterne

»Der skal skabes en konsistens omkring universiteternes bevillinger, så de kan løfte ledelsen på en ordentlig måde uden hele tiden at være bange for at overskride budgettet. Med tre-årige bevillinger vil universiteterne være sikret imod at skulle lukke ellers givtige forskningområder, hvilket flere gange har været konsekvensen af de kortsigtede bevillinger.«

3. Sikre kvaliteten af uddannelser

»Kvaliteten af vores uddannelser må ikke sænkes i jagten på at øge uddannelsesvolumen. Jeg er ikke så bange for, om eliten klarer sig, jeg nærer større bekymring for kvalitetsniveauet for de øvrige studerende.«

‘Akademisk frihed’ - Mogens Ove Madsen, lektor i statskundskab, Aalborg Universitet

1. Ny universitetslov

»Allervigtigst er sikring af den akademiske frihed — som minimum i universitetsloven. Andre lande har det i grundloven, men vi står vist ikke lige over for en grundlovsændring.«

2. Tilbageføring af nedskæringer på forskning og uddannelse

»Man kan i hvert faldt tilrettelægge et forløb for, hvilke niveauer tingene skal fungere på. Der er blandt andet brug for en reform af taxametersystemet, hvor samfundsvidenskab og humaniora får hævet taksametret.«

3. Frie basismidler op på 70 pct.

»Jeg støtter meget det forslag om at styrke grundforskningen på længere sigt. Det er det, der sikrer universiteternes uafhængighed.«