Opslag til denne artikel

Emneord:eurozonen, finanssektoren, handel
Personer:Angela Merkel, Helle Thorning-Schmidt
Organisationer:EU-Kommissionen, FDP
Steder:Europa

Den tyske kansler, Angela Merkel, må efterhånden være vant til, at hendes forsøg på at koordinere fælleseuropæisk fodslag fører til øjeblikkelig modstand i baglandet.

Senest er det fransk-tyske forslag om en europæisk skat på finanstransaktioner stødt på indædt modstand hos partiet FDP, der er juniorpartner i Tysklands borgerlige regeringskoalition. De tyske liberale er især utilfredse med briternes særposition, der er gældende efter David Camerons veto ved EU-topmødet i december.

Ifølge FDP vil en EU-aftale om skat på handel med aktier, obligationer og derivater påvirke eurozonen og i særdeleshed den tyske finansverden i negativ retning.

»En sådan skat må gælde for alle stater, ikke kun for euro-staterne,« sagde økonomiminister og FDP-formand Philipp Rösler:

»Ellers fører finanstransaktionsskatten til konkurrenceforvridning og belaster ensidigt Tyskland som finanscentrum.«

Men der er massivt pres på fra fransk side. Mandag sagde præsident Nicolas Sarkozy, at Frankrig i yderste konsekvens selv ville gennemføre en skat.

»Hvis Frankrig venter på, at andre er klar til at beskatte finanssektoren, bliver finanssektoren aldrig beskattet,« lød det fra en utålmodig præsident midt i en valgkamp.

Dansk modstand

Samme melding har lydt fra den danske regering med indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) som den mest markante modstander. Til trods for, at både S og SF talte varmt for en sådan skat, da de to parter var i opposition, gentog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den nyfundne modstand på sit ugentlige pressemøde, hvor hun sagde:

»Det viser sig, at den måde, skatten er indrettet på, i øjeblikket betyder, at den ikke er robust nok i forhold til at sikre, at der ikke er for mange arbejdspladser, der flytter ud af Europa.«

Regeringen fastholder, at der ikke er tale om en »ideologisk modstand«, men blot om bekymring for konsekvenserne af det forslag, der i slutningen af sidste år blev fremlagt af EU-Kommissionen.

Men noget tyder på, at Danmark må tage modstanden op til revision. Og at der under alle omstændigheder ikke er meget at gøre: Toget er kørt.

En kilde tæt på processen i Bruxelles fortæller i hvert fald, at der i designet af det tysk-franske forslag til en transaktionsskat er taget højde for en række af de kritikpunkter, som bl.a. den danske regering har fremført i forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag. Kilden vurderer, at slagplanen, der er fremlagt af Europas to mest magtfulde lande, går ud på, at eurozone-landene kommer til enighed under mødet d. 23. januar om at lægge maksimalt pres på den brede medlemskreds ved mødet i ECOFIN mellem EU’s finansministre dagen efter. Transaktionsskatten kan således udlægges som en del af den store redningsplan.

Flere modeller

Ingen ved endnu, hvordan det præcise design kommer til at tage sig ud, men ifølge Dorothea Schäfer, analytiker ved Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung i Berlin, er der flere måder, hvorpå man kan undgå, at virksomheder så blot flytter ud af Europa.

»Lige præcis ved denne type af argumentation, der påpeger, at handlen med værdipapirer vil søge andre græsgange, bliver det altid antaget, at skatten skal inddrives samme sted, som transaktionen finder sted. Men det er jo ikke nødvendigvis tilfældet,« siger Dorothea Schäfer, der foreslår, at man i stedet kan gøre skatteinddrivelsen afhængig af, i hvilket land sælgeren befinder sig.

»Man kan knytte skatten til det land, hvor værdipapiret stammer fra. Man kan knytte den til det land, hvor enten sælger eller køber befinder sig. Hvis sælgeren er uden for EU, kan man binde skatten til køberen. Eller eventuelt til begge. Med sådanne tiltag vil det være meget vanskeligere at omgå beskatningen,« siger Dorothea Schäfer.

Stor symbolværdi

I mandags besøgte Nicolas Sarkozy sin tyske kollega i Berlin for at drøfte detaljerne. Trods FDP’s utilfredshed er både Merkel og Sarkozy villige til at regulere finansmarkedet uden om Storbritannien. I øjeblikket diskuteres en beskatning på køb og salg af aktier, obligationer, derivater og lignende værdipapirer med en sats i en størrelsesorden, der svarer til mellem 0,01 og 0,1 pct. af værdipapirernes kursværdi.

»Hvis man har held med skatten, vil den føre til, at vi vil få færre højfrekvente transaktioner, altså mindre handel med finansmarkedsinstrumenter med fokus på den kortsigtede profit,« vurderer Guntram Wolff fra tænketanken Bruegel.

Han mener dog heller ikke, at man skal undervurdere skattens symbolværdi.

»Der er tale om en politisk handling, der skal demonstrere handlekraft over for vælgerne, især i Frankrig. Derfor bliver den indført nu,« siger Guntram Wolff.

Sarkozy, der står foran et præsidentvalg til foråret, har på forhånd bebudet, at han i tilfælde af EU-uenighed vil gå foran ved at indføre en fransk skat på finanstransaktioner.

I Paris og Berlin håber man på, at en mellemstatslig aftale om transaktionsskat kan forhandles på plads i løbet af marts måned.

Fakta: Skatteforslag

Ifølge EU-Kommissionens ønsker skal skat på handel med værdipapirer indføres fra 2014. Der regnes med en årlig indtægt på 54 mio. euro.
En globalt fungerende skattesats på 0,01 pct. på handel med aktier, obligationer og derivater kan ifølge IMF indbringe 200 mia. dollar årligt.