Medierne accepterer at tie om gidselsager

De danske medier har i stor stil accepteret at mørklægge gidseltagningen af tre danske statsborgere i Somalia. Det sker på et samstemmende ønske fra Udenrigsministeriet (UM), de involverede sikkerhedsfirmaer, organisationer og pårørende.

Danmarks Radio har endog indgået en aftale med Udenrigsministeriet om at vende alle gidselindslag med ministeriets afdeling for Borgerservice, før de bliver sendt.

I praksis betyder det, at flere af de nyheder, de danske medierne kommer i besiddelse af, aldrig når frem til læsere, lyttere og tv-seere.

Aftale med UM

»Vi lægger bånd på os selv. Vi offentliggør ikke alt, hvad vi ved og forsøger ikke selv at grave oplysninger frem,« siger DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.

Han understreger, at DR ikke har givet Udenrigsministeriet vetoret over dækningen af gidselsager.

»Udenrigsministeriet skal ikke bestemme, hvad vi offentliggør, men vi indhenter råd om, hvorvidt offentliggørelsen af en historie kan skade forhandlingerne eller ej,« siger han og bekræfter, at DR har undladt at bringe historier om gidslerne.

»Jeg kan ikke huske, at vi er gået imod ministeriets råd, men omvendt kan jeg heller ikke huske, at de har stoppet os. I nogle tilfælde har der dog været tale om at udskyde nyheder, indtil det var mere passende at bringe dem.«

Blandt de historier, som DR har vendt med ministeriet, er interview med gidsler, som DR har fået tilbudt af freelancejournalister, oplysninger om, at gidslerne er blevet flyttet og oplysninger om, at en aftale med piraterne er kommet i hus.

Historier droppet

Både DR, Politiken, Ritzau og Ekstra Bladet fortæller, at de har undladt at bringe historier om de danske gidsler for ikke at skade forhandlingerne.

»Der er poppet historier op, som vi har valgt at lade ligge,« siger Ritzaus indlandsredaktør Ernst Rasmussen.

Men han understreger, at det »i højere grad har været en journalistisk vurdering end hensyn til sagen«, der har været årsag til beslutningerne om at droppe en historie.

»Enten har oplysningerne været for svage, eller også har der har været tale et parts- indlæg. Blot fordi Udenrigsministeriet ikke synes, vi skal skrive noget, lader vi ikke nødvendigvis være. Det indgår i den daglige overvejelse. Vi er jo ikke sat i verden for at forhandle løsesum, men for at formidle nyheder — også om danske statsborgere,« siger han.

På Politiken fortæller indlandsredaktør Bo Sønder- gaard, at også han har droppet gidselhistorier for ikke at gøre skade.

»Der cirkulerede f.eks. en video med danske gidsler, som vi valgte ikke at bringe. Men det handlede nu primært om respekt for gidslernes værdighed,« siger han.

»I sagen om den kidnappede sejlerfamilie Quist Johansen var der også en historie om, at en af piraterne ville giftes med datteren, og den historie havde vi ikke lyst til at bringe.«

Bo Søndergaard understreger, at Politiken er opmærksom på, at medieomtale kan få piraterne til at vurdere, at gidslerne er mere værd.

»Der har været meldinger fra UM om, at vi skal være opmærksomme på det,« siger han.

»Vi prøver at lægge snittet der, hvor gidslerne ikke bliver glemt, men hvor vi heller ikke pisker en stemning op.«

På Information er chefredaktør Christian Jensen enig i, at det er en balancegang.

»Vi vil ikke bringe sagesløse gidslers liv i større fare, men det hensyn skal holdes op mod offentlighedens krav på at få indsigt i piraternes metoder og den måde, myndighederne behandler situationen på,« siger han.

»Vi skal kunne beskæftige os med gidseltagningen generelt, ellers svigter vi vores opgave,« siger han.

Glemte gidsler

Chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet understreger, at han lytter til Uden-rigsministeriets ønsker om radiotavshed, men ikke anser det for sin opgave at føje ministeriet.

»Der er en overhængende fare for, at gidslerne bliver glemt, hvis medierne ikke dækker deres situation,« siger han. »Derfor bringer vi i dag et interview, som vores mand i Somalia har lavet med de to danske sømænd. Til gengæld bringer vi ikke nogle fotos af gidslerne, som vi har fået tilbudt. Det er ikke nogen, vi selv har taget, de er fremkommet under tvang, og derfor vil vi ikke offentlig- gøre dem,« siger han.

Netop spørgsmålet om, hvad der tjener gidslerne bedst, ligger også forhandlingssekretær Henrik Berlau fra fagforbundet 3F’s Transportgruppe stærkt på sinde. Han repræsenterer bl.a. sømændene og er ikke overbevist om, at tavshed altid er guld.

»Alle dem, der skal af med nogle penge i de her sager, tigger og beder medierne om at holde lav profil, så de kan opnå en billigere løsning. De siger, at det bliver sværere at opnå en aftale, hvis medierne omtaler sagen, men det handler udelukkende om, at de vil opnå en billigere løsning, og på den baggrund får de medierne til at censurere sig selv,« siger Henrik Berlau, der har fulgt de danske gidselsager tæt.

Han mener ikke, at tavs- heden tjener hverken gidslernes eller de pårørendes sag.

»For dem, der sidder dernede og deres familier, er prisen uinteressant. Gidsel- eksperterne har derimod en guldrandet forretning. Betalingen til forhandlerne er ofte lige så stor som løsesummen. Der er derfor mange, der synes, det er fint, hvis forhandlingerne trækker ud,« siger han.

Den norske piratforsker Stig Jarle Hansen, der har rejst i Somalia og interviewet flere pirater, er enig i, at medietavsheden kan have negative konsekvenser for gidslerne, men som oftest er den fornuftig nok, mener han.

»Der er selvfølgelig en del af de involverede, der er interesseret i at slippe billigst muligt ud af den klemme, de er havnet i. De kan have en interesse i at trække forhandlingerne i langdrag, hvilket er lettere, hvis medierne ikke interesserer sig for gidslernes situation,« siger han.

»Omvendt er det vel- dokumenteret, at mediedækningen påvirker forhandlingerne. Piraterne bruger f.eks. medierne til at hæve indsatsen, f.eks. ved at plante historier om, at gidslerne er syge, har det dårligt osv., uanset om det er rigtigt eller ej« siger Jarle.

»Det er ikke al omtale, der skader forhandlingerne, men medierne er forpligtet til at være opmærksomme på, om de bliver brugt i de her sager.«

Et ægte dilemma

Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole er enig i, at medierne har en pligt til at udvise særlig etisk omhu i dækningen af gidselsager. Men han finder det meget problematisk, hvis medierne deponerer presse- og ytringsfriheden hos Udenrigsministeriet eller andre aktører.

»Det er stærkt betænkeligt i forhold til pressefriheden, hvis DR eller andre medier i praksis giver Udenrigsministeriet vetoret over for deres historier,« siger han. »Men omvendt er det fornuftigt at indhente råd — også fra Udenrigsministeriet — så længe man bagefter selv afgør, om man vil følge rådene.«

Oluf Jørgensen beskriver mediernes rolle i gidselsager som et »ægte dilemma«.

»På den ene side skal medierne afveje hensynet til ytringsfriheden og på den anden side undgå at skade gidslerne. Det er nogle overvejelser, som ethvert seriøst medie må gøre sig, men det må under ingen omstændigheder føre til censur,« siger han.