»Vi har brugt de første hundrede dage på at slukke de værste ildebrande og forberede de mange reformer, der skal være på det her område. Vi har en kæmpe liste af initiativer, som vi går og forbereder.«
Sådan lød uddannelsesminister Morten Østergaards (R) svar på, hvad der er blevet af de mange løfter som SRSF er kommet med til uddannelses- og forskningsverdenen før valget. At genindføre gruppeeksamen og droppe brugerbetaling på særlige kurser er det blevet til i den nye regerings hvedebrødsdage, men de store og dyre beslutninger venter forude. Der bliver næppe råd til det hele, og det ser man også på de løfter, der faktisk er ført ud i livet. Det ser smukt ud med den ekstra milliard, som universiteterne får for allerede at have øget optaget med 10 procent. Men samtidig trak SRSF-regeringen godt 600 mio. kroner ud af universiteterne på andre områder.
I går pegede seks aktører i universitetsverden så på 10.000 flere uddannelsespladser som det vigtigste af regeringens uindfriede løfter. Det står skam også øverst på regeringens ønskeseddel, forsikrede Morten Østergaard, selv om den detaljerede planlægning indtil videre er sendt i udvalg. Men hvis ikke regeringen kan finde økonomisk råderum til den nødvendige finansiering, kan universiteterne synge videre på den samme sang som hidtil: Der er færre penge til at undervise stadigt flere studerende. Alle så selvfølgelig hellere, at de unge uddanner sig frem for at gå arbejdsløse, derfor er ønsket om at udvide uddannelsestilbuddet i en tid med tårnhøj ungdomsarbejdsløshed også indlysende. Spørgsmålet er, om vi har råd til at give de unge halve uddannelser med stadigt færre timers undervisning og vejledning, hvor mange lider nederlag og falder fra, eller om regeringen tør investere i og prioritere hele videregående uddannelser frem for en kæmpe liste af initiativer. Det ville være en start. lila & rott
Kommentarer
Måske kunne man bruge pengene på undervisere istedet for aktivering?
Jeg mener også man kunne gøre det samme med efteruddannelse af arbejdsløse. Altså at give dem reel værdi for aktiveringen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi har jo set, at det at folk får en uddannelse ikke er nogen garanti for, at de også kan få et job.
Halve eller forringede uddannelser har jeg meget svært ved at se, hvad nogen kan bruge til noget som helst.
Ja, altså med mindre man godt kan lide tanken om, at selv de butiksansatte, skraldemændene, gadefejerne og flaskedrengene i Danmark kun kan komme i betragtning til et job, hvis de også har en længeerevarende universitets-eksamen bag sig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise, men er vi ikke interesserede i en uddannet befolkning, uanset om de nu måtte komme i arbejde? Det må da i det mindste øge mulighederne, og jeg synes en uddannet befolkning i et demokrati er vigtige en uuddannet en af slagsen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Anders Andkjær
Nu gik spørgsmålet jo på halve uddannelser, ikk?
Men nej, jeg kan ikke se ideen i, at alle borgere i Danmark har en længerevarende uddannelse. Og jeg tror slet ikke, at det er realistisk.
Jjeg har mødt mange mennesker, som bare ikke er minded for intellektuelt arbejde, nøjagtig som jeg har mødt mennesker, hvis hænder bare aldrig har været indrettet til at holde på et stykke værktøj.
Den forskellighed i mennesker og potentiale og interesser er vist ikke noget nyt. Men jeg kan oprigtigt ikke se formålet med at skrue niveauet for læsefagene så langt ned, at alle kan være med. Hvis alle skal have en universitetseksamen, så bliver den uddannelse ikke det papir værd, som karakterene står på. En uddannelse består også i sin exklusitivitet.
Hvis alle får en medalje uanset indsats og evner, så bliver den medalje temmelig overflødig, efter min mening.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise, hvis alternativet er at spilde deres tid og samfundets penge i meningsløs aktivering, så foretrækker jeg uddannelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Desuden er uddannelse ikke kun intellektuelt. Det kan også være fagligt.