Opslag til denne artikel

Emneord:folkedrab, forskere
Steder:Rwanda

I knap 18 år er der blevet sået tvivl om, hvem der udløste folkemordet i Rwanda. En fransk undersøgelse fra 2006 konkluderede, at det var tutsioprørere, der den 6. april 1994 skød hutu-præsidenten Juvénal Habyarimanas fly ned. I de følgende 100 dage mistede 800.000 indbyggere i det afrikanske land — fortrinsvis tutsier, men også moderate hutuer — livet i den værste etniske udrensning siden Anden Verdenskrig. Tirsdag offentliggjorde den franske forhørsdommer Marc Trévidic så en ny rapport om attentatet mod Habyarimana, som i forhold til rapporten fra 2006 når til den stik modsatte konklusion: »Den rapport, som i går blev offentliggjort af forhørsdommeren Marc Trévidic, har endelig genoprettet æren for det franske retsvæsen, der denne gang nægter at bøje sig for det alt for bekvemme argument om statsræson, som er blevet fremført af politikere på såvel venstre- som højrefløjen,« skriver avisen Libération i en leder: »Selv om konklusionerne i rapporten kun er partielle, kan attentatet den 6. april 1994 betragtes som lanceringen af et nøje planlagt folkemord med regeringen i Paris som opmærksom iagttager. Denne sandhed er nu en historisk kendsgerning.«

Allerede inden drabet på Habyarimana havde hutu-ekstremister forberedt massakren på Rwandas tutsier for at forhindre dannelsen af national samlingsregering efter fredsaftalen mellem: »I er kakerlakker. Vi slår jer ihjel,« lød propagandabudskabet på radiostationen Radio Télévisions Libre des Mille Collines. Distributionen af skydevåben, granater og macheter til Rwandas hutuer blev organiseret af regeringen, der også udstyrede befolkningen med id-kort, som gjorde det muligt at skelne imellem hutuer og tutsier. Alligevel nåede den første franske efterforskning af folkedrabet til den konklusion, at Rwandas tutsier selv havde udløst myrderierne ved at slå præsident Habyarimana ihjel.

Subjektiv statsræson

Forhørsdommeren Jean-Louis Bruguière, som var ansvarlig for den første franske efterforskning af drabet på Habyarimana, anklagede Rwandas nuværende tutsi-præsident, Paul Kagamés, folk for at stå bag attentatet. Men Bruguière havde i modsætning til sin efterfølger, Marc Trévidic, ikke gennemført tekniske undersøgelser i Rwandas hovedstad, Kigali: »Det er en undersøgelse, hvor de højeste instanser inden for Frankrigs retsvæsen og militær alt for ofte har undladt at søge efter sandheden for i stedet at forsvare en meget subjektiv statsræson,« udtaler den belgiske advokat Bernard Maingain, som forsvarer de tutsier, der af Bruguière blev anklaget for at stå bag mordet på Habyarimana.

Bruguière havde fra starten udkastet den tese, som konklusionerne bekræftede, men som altså nu afkræftes af hans efterfølgers undersøgelser. Derfor beskyldes han i den franske presse for at have skelet mere til Frankrigs geopolitiske interesser end til international lov og bevidst have overset, at den daværende franske præsident, socialisten François Mitterrand, støttede hutuerne med henblik på at bibeholde Rwanda som et fransktalende land. Men begge dele gav bagslag. Kort efter Bruguières anklager mod det nuværende tutsi-styre afbrød Rwanda alle diplomatiske forbindelser med Frankrig, og i 2010 blev landet optaget i Commonwealth, sammenslutningen af britiske ekskolonier, og gik fra fransk til engelsk som undervisningssprog i skolerne. Siden har Nicolas Sarkozy dog genoprettet de diplomatiske forbindelser til Rwanda efter et besøg i landet i 2010, hvor Frankrigs nuværende præsident bl.a. sagde: »Det, der skete her, er uacceptabelt. Det tvinger det internationale samfund inklusive Frankrig til at reflektere over de fejltagelser, der holdt det fra at forebygge og standse denne afskyelige forbrydelse.«

Om konklusionerne på de ballistiske undersøgelser i Marc Trévidics rapport skriver avisen Le Monde, at det er en sandhed, »der generer mange i Frankrig«: »Den viser, at angrebet mod præsidentens fly, som var udgangspunktet for, men ikke årsagen til folkedrabet, der var blev forberedt længe forinden, indgik i hutu-ekstremisternes terrorstrategi. Den gik ud på at fremprovokere en kaotisk situation med henblik på at begå en planlagt og systematisk massakre mod tutsier og modstandere blandt hutuer. Myrderierne begyndte således umiddelbart efter flyets styrt.«

Fakta: Folkemordet i Rwanda 1994

6. april 1994: Rwandas præsident Juvénal Habyarimanas (og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira) omkommer, da to missiler rammer præsidentens fly under indflyvningen til landets hovedstad Kigali.

April-juli 1994: 800.000 tutsier og moderate hutuer bliver dræbt.

Juni-august 1994: Frankrig iværksætter den FN-sanktionerede Opération Turquoise for at bremse myrderierne, men beskyldes for at beskytte folkemorderne mod tutsiernes oprørshær. Den daværende franske præsident, François Mitterrand, hævder, at operationen har reddet ’titusinder af liv’.

1998: En undersøgelseskommission i det franske parlament vurderer, at Frankrig på ingen måde var impliceret i folkemordet, men dog skyldig i ’overordnede strategiske fejlvurderinger’. Samtidig indledes en retslig undersøgelse af attentatet mod Habyarimana på foranledning af slægtninge til franske besætningsmedlemmer på præsidentens fly.

2006: Forhørsdommeren Jean-Louis Bruguière afslutter sin undersøgelse af attentatet og anklager ni af Rwandas nuværende tutsi-præsident Paul Kagamés folk for at stå bag drabet på Habyarimana.

2007: Jean-Louis Bruguière går på pension, Marc Trévidic overtager undersøgelsen af attentatet.

Januar 2012: Marc Trévidic fremlægger sin rapport om attentatet i 1994, der konkluderer, at missilerne mod præsidenten fly blev affyret fra præsidentgardens kaserne.

Denne artikel er anbefalet af: