BEIJING — Om i hvert fald én ting lader Beijing og Washington at være enige: De vil have mere af det samme på Taiwan. Men når taiwanerne i dag går til valgurnerne er det usikkert, om de vil opfylde det ønske ved at genvælge landets præsident.
Valget på øen med 23 mio. indbyggere står mellem den nuværende leder, Ma Ying-jeou, som i sin fireårige regeringsperiode i stor grad har omfavnet Kina, og udfordreren Tsai Ing-wen, hvis parti traditionelt — og til stor irritation for Kina og bekymring for USA — har søgt at opnå større uafhængighed fra folkerepublikken på den anden side af Taiwan-strædet.
Kina: vil true forhold
Meningsmålinger før valgdagen viser, at de to kandidater ligger stort set side om side i popularitet i den taiwanske befolkning. Men Beijing har ikke lagt skjul på sin præference for Kuomintang-partiets Ma Ying-jeou.
Advarer om terror i BangkokFor nylig sagde en talsmand for den kinesiske regering, at en valgsejr til Tsai Ing-wen fra Democratic Progressive Party (DPP) »uundgåeligt vil true den fredfyldte udvikling af forholdet« mellem Kina og Taiwan.
Samtidig ønsker USA, at relationerne til Kina holdes på et venskabeligt spor, og et lederskifte i Taiwan, ses som en potentiel trussel mod den målsætning. Su Chi, formand for tænketanken Taipei Forum Foundation, trækker i en artikel i The New York Times skarpt op, hvor ømtåleligt et emne Taiwan er i det kinesisk-amerikanske forhold: »Det er sandt, at Taiwans status i dag er det eneste stridspunkt, der sandsynligt kan trække USA og Kina ind i en krig«.
Mens Beijing fortsat ikke udelukker brugen af militær magt for at opnå genforening mellem Kina og Taiwan, så har USA lagt sig fast på en politik om at deltage i Taiwans forsvar og leverer desuden store mængder militært udstyr til øen. For at undgå en situation, der kan eskalere, foretrækker USA, at Taiwan fastholder sin nuværende reelle selvstændighed fra Kina, og samtidig ikke tager et potentielt eksplosivt skridt ved at erklære formel uafhængighed.
»USA vil gerne se, at status quo bevares — at Taiwan hverken bevæger sig for hurtigt og for tæt mod Kina eller mod selvstændighed,« siger Lin Chong-pin, professor fra Taiwans Tamkang University, til Hongkong-avisen South China Morning Post.
Tættere bånd
Ma Ying-jeou har med sin forsonlige politik over for Beijing — i modsætning til sine to forgængere på præsidentposten, der gik ind for taiwansk selvstændighed — ikke skabt yderligere komplikationer i forholdet mellem Beijing og Washington.
I løbet af den 61-årige Ma Ying-jeous embedsperiode er der blevet indgået en række revolutionerende aftaler mellem Kina og Taiwan, som har været med til at tø forholdet op. Der er nu direkte flyforbindelser, postservice og nye skibsruter mellem de to lande, og der er blevet underskrevet en stor frihandelsaftale.
Præsidenten lader dog til at få svært ved også at knytte tættere politiske bånd med Kina. Siden den kinesiske borgerkrig, der i 1949 førte til sejr for Mao Zedongs kommunister og nederlag til Chiang Kai-sheks Kuomintang, som flygtede til Taiwan, har de to sider fortsat ikke formelt indgået en fredsaftale. Ma Ying-jeou har foreslået, at Taiwan skal overveje at underskrive netop en sådan fredsaftale med Kina, og dermed ende borgerkrigen, men hans kritikere har kritiseret det for at være lig med en overgivelse. Tsai Ing-wens oppositionsparti DPP anklager præsidenten for at bringe Taiwans sikkerhed i fare og føre øen ned ad en vej i retning af genforening med Kina — noget, meget få taiwanere ønsker.
Afviser konsensus
På trods af nervøsiteten over, hvad en sejr til Tsai Ing-wen kan betyde, så har hun dog erklæret, at hun også ønsker et frugtbart forhold til Kina, og hun er mindre konfliktsøgende over for Beijing end hendes partifælle og tidligere præsident Chen Shui-bian, der fra 2000 til 2008 skabte vrede i Beijing med sit hårde skub for taiwansk uafhængighed.
Alligevel vil hendes politik være svær at sluge for Beijing. Tsai støtter også handelsaftaler med Kina, men kun hvis Beijing anerkender Taiwans autonomi, og hun afviser den gældende konsensus, der foreskriver, at de to sider er enige om, at de begge er del af ét Kina, men med hver deres definition af, hvad dette Kina udgør.
Lige siden Taiwan blev et demokrati i 1990’erne har forholdet til Kina været centralt i præsidentvalgene. Og da en stor del af taiwanerne fortsat er bekymrede for, at deres øs selvstyre kan blive undermineret af et tættere forhold til Kina, er det også denne gang et tema, om Ma Ying-jeous omfavnelse af Kina skal være tættere eller om den kinesiske folkerepublik skal holdes ud i strakt arm.
Til trods for det er det dog alligevel et emne, som for de taiwanske vælgere i vid udstrækning er blevet skubbet i baggrunden af Taiwans generelle økonomiske situation. Her er det vigtigste ikke USA’s og Kinas storpolitiske hensyn, men derimod stagnerende lønninger, et voksende skel mellem rig og fattig og høje ejendomspriser.
Kommentarer