Oven på et årti med fusioner af danske universiteter i stadig større enheder, kommer den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum nu med deres bud på, hvordan Socialdemokraterne og den nye regering helt skal nytænke indretningen af universiteterne, så de kan matche den globale konkurrence.
Det sker i bogen Farvel til nullerne, der udkommer i morgen.
Manden bag kapitlet om universiteterne hedder Jens Marquard Sørensen, og ud over at være cand.scient.pol. og studenterpolitisk aktiv, er han tidligere matros og har blandt andet arbejdet for Søfartsstyrelsen med at udvikle maritime uddannelser til at klare den direkte konkurrence fra kinesiske og indiske uddannelser. Dét, og nogle års studie på Lunds Universitet, har Jens Marquard Sørensen brugt til at se på de danske universiteter udefra.
Mest iøjnefaldende er hans forslag om helt at gøre op med princippet om forskningsbaseret undervisning på universitetet, så forskerne kan få lov til at koncentrere sig om at forske, og uddannelserne omvendt kan få lov at ansætte nogle dedikerede undervisere, der kan højne kvaliteten for de studerende.
Mere prestige
»Med forskningsbaseret undervisning går man ud fra, at det er nok bare at vide noget om et område til både at kunne forske og undervise i det. Men det er det ikke. Der er masser af forskere, der er elendige til at undervise og omvendt. Du er nødt til at prioritere i en verden, hvor konkurrencen bliver hårdere,« siger Jens Marquard Sørensen.
Selv havde han en dygtig underviser på Lunds Universitet, der af samme årsag stod for flere forskellige fag. Men i Danmark er en fastansættelse på universitetet bygget op om forskning, og derfor bliver undervisning en bibeskæftigelse, mener han.
»Hovedparten af personalet er mere interesseret i at forske. Det er deres karriere, og derfor prioriterer de ikke undervisningen. Derfor skal det også være muligt og prestigefyldt at gøre karriere som underviser, men det kan man ikke i dag,« siger Jens Marquard Sørensen, der konkret foreslår helt at dele organisationen op i to, uddannelse og forskning.
Slavehær
Forslaget lyder besnærende, men det svarer ikke til virkeligheden, siger professor i læring Cathrine Hasse fra Aarhus Universitet.
Mange steder har man allerede en slavehær af undervisningsassistenter, der kører de studerende igennem systemet så hurtigt som muligt.
Men det er af økonomisk nød på universiteterne, for forskerne vil hellere end gerne undervise, mener hun.
»Men i det øjeblik, de rækker undervisning en lillefinger, så bliver de ædt af al den administration og de problemer, der følger med, når man har 150 studerende frem for 25. Så for mange forskere handler det om at komme så langt væk fra undervisningen som muligt,« siger Cathrine Hasse.
Hun er en varm fortaler for forskningsbaseret undervisning. De studerende har brug for at møde flere lektorer og professorer i deres uddannelse, og samtidig er det vigtigt for forskere at få respons fra de studerende, som kan give nogle input og stille frække spørgsmål, siger Cathrine Hasse.
»Men man har fundet ud af, at når der kommer over 30 på et hold, så får den enkelte studerende ikke den samme kvalitet i undervisningen, og forskeren får heller ikke noget ud af at have studerende,« siger hun.
Vil skade kvaliteten
I Dansk Industri tror man heller ikke på, at løsningen er at gøre helt op med den forskningsbaserede undervisning. Det ville gå ud over kvaliteten af de studerende, mener Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.
Men når systemet nu ikke fungerer i praksis, burde man gå ind og kigge på de enkelte studier, hvor det ville være relevant at have en forsker som underviser, og hvor man kunne klare sig uden, mener hun,
»Hvis du er på en naturvidenskabelig uddannelse, og du sandsynligvis skal ud at gøre karriere som forsker efterfølgende, så kan det ikke nytte noget, at du ikke i alle fag har mødt den nyeste forskning. Men når du sidder på samme studie og har grundfag i matematik, så kan man godt diskutere, om det behøver at være forskningsbaseret undervisning. Det er det jo de facto ikke i dag,« siger hun.
Socialdemokraterne er heller ikke klar til at gøre op med den forskningsbaserede undervisning, for det er netop det, der adskiller universitetet fra andre uddannelser, siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl. Alligevel tager hun godt imod debatindsparket fra Frit Forum.
»Der skal være mere prestige i at undervise, og det skal være mere meritgivende at have undervisningserfaring. Når man ansætter folk, skal de også være dygtige undervisere og ikke bare dygtige forskere. Det har vi manglet, og det vil jeg gerne være med til at sætte mere fokus på,« siger Kirsten Brosbøl.
Kommentarer
I kan lige tro nej! Det er, hvad vi har haft ud af knæfaldet for ‘pædagogikken’ - at folk er blevet ude af stand til at lytte og lære. Men utallige generationer har kunnet det før, og hvis man ikke lærer sig det, løber man ind i vanskeligheder i sit forskerliv.
Denne kommentar er anbefalet af:
som studerende syntes jeg det er fedt ide - der er ikke noget værre end en forsker der hellere vil være et andet sted end i klasselokalet
Denne kommentar er anbefalet af:
fed ide
Som studerende synes jeg, at det er en fuldstændig vanvittig idé. Universitetets grundprincip er, at undervisningen er forskningsbaseret, og det betyder, at det er forskere, der underviser de studerende. At nogle forskere bestemt godt kunne blive bedre til at undervise og forny deres undervisningsmetoder er en helt anden sag, som der bestemt kan og bør arbejdes med på universiteterne. Jeg kan også tilslutte mig ønsket om, at gøre undervisningen mere prestigefyldt og lade undervisningserfaring tælle med i en ansættelse. Men at adskille forskning og undervisning vil afvikle universitetet som universitet, og i stedet gøre det til en gymnasie-overbygning eller en ‘kandidat-maskine’, der producerer studerende, der har været igennem et fastlagt pensum, uden at opnå akademiske kompetencer og evner til analytisk, kritisk og selvstændig tænkning, som burde være et af universitetets formål. Desuden findes der masser af eksempler på dårlige undervisere i folkeskolen og i gymnasiet, der er dårlige, selvom de er ansatte til at undervise, så det er et ret svagt argument.
Denne kommentar er anbefalet af:
Spot on Markus!
Det er helt rigtigt set at tingene kan adskilles. Vi behøver ikke yderligere knæfald for Helge Sanders hensigter bare fordi vi ønsker bedre undervisning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kan kun være en som ikke har en universitetsuddannelse der kommer med sådan et forslag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Er som studerende også virkelig uenig i præmissen i artiklen:
“Med forskningsbaseret undervisning går man ud fra, at det er nok bare at vide noget om et område til både at kunne forske og undervise i det. Men det er det ikke. Der er masser af forskere, der er elendige til at undervise og omvendt.”
Dette problem udspringer ikke direkte af at forskerne er dygtige og udvikler sig inden for deres felt. Ud over de indvendinger Rasmus har kan man også indvende at Jens Marquard Sørensen skylder at svare på hvordan vidensmængden, der ligger til grund for undervisningen skal blive ved med at have en stærk kvalitet, hvis man ikke undervises af forskere der udvikler feltet. Forældes den viden undervisningen baserer sig på ikke enormt hurtigt? At flere forskere hellere vil forske end undervise kan man jo korrigere for på mange andre måder. Et helt oplagt konkret tiltag kunne være at de studerende er med til at ansætte underviserne, hvilket ville medføre at undervisningskompetencer naturligt ville tænkes ind i ansættelsen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja jeg anbefaler både for og imod. En selvoptaget og fortravlet karriereforsker som undervisningsleder er ikke godt, erfarede jeg engang. Så må kravet være at undervisning skal tages alvorligt hvilket de allerfleste også gør. Endda med stor omhu og indsats.
Jo længere man kommer hen i uddannelsen jo vigtigere bliver det at den studerende inddrages i forskningsmiljøet. Og det bedste er da at miljøet er inkluderende helt fra begyndelsen.
Det forstår man mange steder og hvorvidt problemet er reelt ved jeg ikke.
Det største problem er måske at råmaterialet fra gymnasierne bliver mere og mere råt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ikke forskerne, der er ligeglade med undervisningens kvalitet. Det er det flommefede fedtlag af adminstratorer til milliongager, der ikke kan andet end at tænke i studietrinstilvækster, taxameterpenge og statistik. Der er mange, som gerne ville gøre noget, men alle tanker om god, engageret, moderne, forskningsbaseret og personlig undervisning mødes med et skuldertræk og et overbærende smil… “sådan gør vi ikke her”.
Lad os blive fri for de såkaldte “professionelle” ledelser, der ikke laver andet end at producere nedslidte, groft udnyttede og desillusionerede medarbejdere, og smadrer god forskning og undervisning. Under det kollektive demokrati var undervisning en fælles forpligtelse, nu kommer der ordrer fra oven om at tilbyde elendige discount-uddannelser.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Morten Kjeldgaard
Er meget enig fordi jeg tror jeg forstå hvad du implicit mener. Man kunne sikkert formulerer det noget meget politisk korrekt. Men de politiske ledere, som tænker i ‘rationelle’ baner som vil medfører vækst på kvalitetens præmisser, er selvfølgelig ikke hensigtsmæssig hvis genuin forskning og vidensakkumulering ønskes. Det er så sandelig det store problem for mig at se. Der er kræfter som bare ikke ønsker viden, men som har et primitivt kapitalistisk mål. Logikken er politisk institutionaliseret, hvorfor den også kan afmonteres politisk. Blot er det meget svært at gøre dette fordi:
Politikeren skal have stemmer. Universitetspolitisk kan politikeren kun retfærdiggøre universitetsinstitutionen (som jf. Weber har visse problemer knyttet til sin praksis som objektiv videnskabelig viden) i sin kommunikation ved at ‘nyttiggøre’ forskningen. Derfor skal ranglister benyttes da et simpelt tal på listen er let forståeligt for laveste fællesnævner. Derved indrettes forskningsincitamenterne (som forskerne ikke nødvendigvis følger) efter ranglistens udregningsprincipper, som er mere eller mindre sofistikerede. Problemet er dog uanset hvad, at forskningen bliver reduceret fra sin videnskabelighed til noget der kan måles og evalueres ud fra relativt primitive principper. Dette betyder selvfølgelig en undergravning af de videnskabelige principper. Dette medfører lagdeling blandt forskere, og undervisning vil som følge have en mindre værdi for lederen/politikeren, da undervisning i sig selv ikke skaffer penge til institutionen. Samtidig er realiteten de, at visse forskere kan betale sig til undervisningsfri hvorfor de har mulighed for at skaffe endnu flere midler. Derved skal underviserne bruge endnu mere tid på undervisning, hvorfor de ikke har tid til at forske og skaffe ekstern finansiering. Resultatet er en ond spiral, som skaber yderligere lagdeling blandt forskere, hvor nogen er indtægtskilder, og hvor andre ikke er.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Men man har fundet ud af, at når der kommer over 30 på et hold, så får den enkelte studerende ikke den samme kvalitet i undervisningen, og forskeren får heller ikke noget ud af at have studerende,«
Et forskningsbaseret pejlemærke. Det ville jo være oplagt at basere sig på dette.
For et par år siden kom den nyere Danmarks histories uden sammenligning ringeste minister for universiteterne, Helge Sander, til at sige at danske universiteter skulle op i klasse med Harvard, Oxford o.lign., både på undervisningssiden og forskningssiden. Hvortil et par kvikke hoveder hurtigt replicerede at det sagtens kunne lade sig gøre, man skulle bare sørge for samme fordeling mellem fastansatte professionelle forsker-undervisere og studerende som på de pågældende universiteter. Og at dette kun ville kræve en firedobling af de ansatte lektorer og professorer på de danske universiteter.
Der er masser af muligheder for at forbedre både undervisning og forskning på de danske universiteter. De fleste af dem koster penge (jvf. fire-doblingen), og er derfor uspiselige i den New Public Management logik som hersker. Mens andre, som f.eks. at flytte de administrative opgaver fra ekstremt højtlønnede forskere til studentermedhjælpere og HK’ere vil medføre besparelser, som desværre har den skavank at de ligner udgifter, fordi besparelser på det administrative personale kan ses i et regnskab, mens den tid der forsvinder fra forskning og undervisning (med deraf følgende lavere kvalitet) når forskerne skal erstatte det personale der forsvinder er usynligt. Og af samme grund ikke eksisterer i et New Public Management perspektiv.
Der er således masser af måder at forbedre universiteterne på. Men de handler om at skabe vilkår for at de, i reglen, ekstremt motiverede ansatte kan udføre deres arbejde til den meget høje standard de ønsker. Ikke om at adskille eksperterne fra de nye generationer som skal oplæres i hvordan man laver videnskab.
Denne kommentar er anbefalet af:
Johan Andresen, det er i virkeligheden endnu mere simpelt: i gamle dage arbejdede folk på universitetet af kærlighed til deres fag. Det gav en pæn, men ikke fyrstelig løn, men man kunne beskæftige sig med det, man brændte for. Engang imellem stod man for tur på insituttet som institutbestyrer eller lignende administrativ ansvarlig, og det gav måske lidt flere penge, men i bund og grund var det noget, der skulle overstås, så man kunne komme tilbage til sin forskning og sine studerende.
Fagene var institutter sig selv, med det resultat, at rigtigt mange af dem var små nok til at sikre et ret tæt fælles miljø mellem personale og studerende, så spørgsmål om tilstrækkelig tid til vejledning og den slags aldrig blev reelle problemer - om ikke andet kunne man vende det over en kop kaffe i kantinen. Sådan var det. På en gang vanvittig uformelt og hyperseriøst.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er enig i, at der er et problem på universiteterne. Jeg ved ikke om hans forslag er det rigtige. Men der er et problem i, at universiteterne stadig har som ideal at uddanne forskere, mens 97% skal ud at være praktikere. Det er et problem, der blandet andet gør at forskerne på studierne mener at kvaliteten af de studerende er for ringe. Det er den ikke. De studerende ligner bare ikke forskerne selv, der ofte ikke selv har erhvervserfaring. Derfor kender de ikke til hvilke kvalifikationer de studerende skal have på arbejdsmarkedet…
Min egen baggrund er fem års erfaring som ekstern lektor på CBS, ITU, RUC, KU og DTU - hvor jeg både underviser almindelige studerende og voksne med erhvervserfaring på Masteruddannelser. Før det har jeg arbejdet ca. femten år med kommunikation.