Anand Natarajan vil rigtig gerne forske i Danmark. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han arbejder, vil gerne udnytte Anand Natarajans højtspecialiserede viden.
Men den indiske forsker skal bruge rigtig meget tid og mange penge på at få lov til at være her i Danmark med sin familie. Det samme skal landsmanden og kollegaen Mayank Jan. DTU har på trods af forhindringerne haft det held, at de to indiske forskere bliver i landet højt mod nord.
Det er ikke ulandshjælp, det handler om, men en benhård konkurrence, som DTU har vundet i kamp med andre internationale universiteter.
Universiteter, der ikke bliver tvunget til at sætte deres internationale ry på spil som følge af udlændingelovgivning og bureaukrati.
Det skortede da heller ikke på hovedrystende MF’ere fra de daværende oppositionspartier S og SF, da Information i sommer beskrev forskergebyrerne i udlændingeloven.
SF’s ordfører Jonas Dahl brugte ord som »tåbeligt« og »vanvittigt«, mens Socialdemokraternes daværende forskningsordfører, Rasmus Prehn, hæftede sig ved den nidkære uvelkomst, de fremmede forskere måtte føle.
Men efter regeringsskriftet er det internationale udsyn ikke længere stillet på vidvinkel hos S og SF.
Nu henvises der til, at der alligevel ikke var råd til at afskaffe gebyret på finansloven. Lige så tåbelig gebyrordningen var før valget, lige så tåbelig er de to partiers argument efter valget.
Afskaffes gebyret må den logiske følgevirkning jo være, at den administrative omkostning ligeledes forsvinder.
Men SF og S har åbenbart hørt så meget på fortællinger om løftebrud, at de selv er begyndt at bruge den slunkne statskasse som et automatsvar og glemmer at tænke sig om.
Kommentarer
Hvis danske politikere havde arbejdet og boet i udlandet (bortset fra det gyldne EU-ghetto i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg) ville de vide, hvad for en kæmpeforskel det er, om man føler sig velkommen i et land eller ej.