Som den første arabiske leder lufter emiren i Qatar nu muligheden for at sende en arabisk interventionsstyrke til Syrien for at stoppe overgrebene på civile. Qatar har været en af de mest aggressive kritikere af det syriske regimes håndtering af den folkelige opstand. Ikke desto mindre er det en yderst overraskende udmelding, mener mellemøstforsker Rune Friberg Lyme, der netop skal til at undersøge sanktionernes konsekvenser i Syrien for Udenrigsministeriet.

»Det vækker meget stor opsigt, fordi man aldrig har set noget lignende fra Den Arabiske Liga. De har altid være meget påpasselig med at gå ind i medlemslande. Men det, at man begynder at melde den slags ud, vidner om — ud over at Qatars udenrigspolitik er blevet stadig mere offensiv de seneste år — at tanken begynder at være der,« siger Rune Friberg Lyme

Emirens udtalelse faldt i et interview i programmet 60 minutes, der blev sendt på den amerikanske tv-station CBS i går. Her bliver sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani spurgt, om han støtter en arabisk intervention.

»For at stoppe drabene … så bør nogle tropper tage af sted for at stoppe drabene,« svarede emiren i Qatar.

Men det vil være katastrofalt, hvis de arabiske stormagter sender styrker ind i Syrien, vurderer Rune Friberg Lyme.

»Pludselig vil du have en masse regionale stormagter, som alle vil have en interessere i at gå ind i Syrien. Problemet vil være at få dem ud igen. Det så vi under den libanesiske borgerkrig,« siger han.

Regimets ømme punkt

Den Arabiske Liga har allerede sendt 165 observatører til Syrien, men deres arbejde er blevet kritiseret stærkt. Det syriske regimes overgreb er fortsat under observatørernes ophold i landet, observatørerne er selv blevet angrebet, og i sidste uge sagde en observatør op i protest mod forholdene og kaldte missionen en farce.

Umiddelbart forventer de færreste, at Den Arabiske Liga kan enes om at sende en interventionsstyrke af sted.

Qatar kan se en række fordele i at få Syriens præsident, Bashar al-Assad, væltet, fordi Syriens alliance med Iran i så fald vil kunne blive brudt. Andre lande som Jordan, Libanon og Marokko har sat sig helt imod en interventionsstyrke, siger seniorforsker Helle Malmvig, Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er klart, at Qatar har en dagsorden, og det er der så nogle af de andre stater, som mener, er blevet lidt for tydeligt,« siger hun.

Hvis den Arabiske Liga endelig skulle sende en styrke til Syrien og lægge sig imellem de stridende parter, skulle det ske med den syriske regerings accept. Og det ikke realistisk, mener professor og mangeårig Syrien-kender Jørgen Bæk Simonsen, Københavns Universitet.

»Forudsætningen for, at Syrien ville lukke observatørerne fra Den Arabiske Liga ind, var en klar tilkendegivelse fra ligaens side om, at man anerkender den syriske regerings legitimitet. Der er ikke noget, der bare antyder, at Syrien vil være villig til at lade sig udsætte for en form for opgraderingen af observatørerne fra at være civile klædt i orange til at være våbenførende,« siger han.

Til gengæld har ligaen stadig mulighed for at føre de økonomiske sanktioner ud i livet, som de truede med at indføre, hvis observatørerne kunne bekræfte overgrebene i Syrien. Observatørerne forventes at afslutte deres fire ugers udstationering 19. januar, og deres rapport vil blive taget op på et møde mellem udenrigsministrene i Den Arabiske Liga på lørdag.

»Man må sige, at den eneste mulige konklusion må være, at observatørerne på egen krop har bekræftet, at der finder overgreb sted. Det næste store spørgsmål er så, om ligaen vil gøre, hvad den stillede i udsigt for nogle uger siden, blandt andet at neddrosle det økonomiske samarbejde med Syrien. Så begynder regimet for alvor at blive ramt det sidste sted, hvor det endnu ikke er blevet ramt,« siger Jørgen Bæk Simonsen.