Euroen risikerer forlis

ROM — Italienerne vil huske fredag den 13. januar 2012 som en uheldssvanger dato. Tre måneder inden 100-års-jubilæet for Titanics forlis gik krydstogtskibet Costa Concordia på grund ved Isola del Giglio, ’Liljeøen’, ud for Toscanas kyst. Og samme dag nedgraderede det amerikanske kreditvurderingsbureau Standard & Poor’s tilliden til Italiens økonomi yderligere.

At verdens syvendestørste industrination i stedet for Silvio Berlusconis karnevalsstyre har fået en teknokratregering under den tidligere EU-kommissær Mario Montis ledelse, gør tilsyneladende ingen forskel for de internationale finansmarkeder. Tværtimod blev Italien rykket hele to trin ned i forhold til den forrige vurdering — fra A til BBB+, samme vurdering som Irland, der for at undgå statsbankerot allerede har fået hjælp fra Den Internationale Valutafond (IMF):

»At 2012 ville blive et svært år, havde vi allerede forstået for et stykke tid siden. Men nu opdager vi så, at vi i stedet for at kæmpe for at undgå nedrykning fra den bedste række, allerede er rykket ned og er på niveau med lande som Peru og Kazakhstan,« hedder det i en leder i avisen Il Fatto Quotidiano, som forudser et europæisk forlis:

»Betragter man bureauets vurderinger som orakelsvar, må man give op på forhånd: Italien er dømt til tilbagegang, EU er færdig, og kun Tyskland er solidt og immunt over for enhver nedgradering og vil rejse sig på ruinerne af den fælles mønt. Det er et scenarium, der pirrer den nærsynede Angela Merkel, som ikke kan se, at den tyske økonomi i så fald også ville kollapse.«

Ingen vækst

Kun fire lande i eurozonen — Tyskland, Holland, Luxembourg og Finland — har bibeholdt topkarakteren AAA.

Standard & Poor’s begrunder nedgraderingen af hele ni eurolande med, at den europæiske krisepolitik lægger vægt på offentlige besparelser snarere end på vækstinitiativer. Kreditvurderingsbureauet regner for første gang siden 1975 heller ikke Frankrig blandt verden stærkeste økonomier. Ifølge det altid velunderrettede satiriske ugemagasin Le Canard Enchaîné betragtede Nicolas Sarkozy bibeholdelsen af den højeste kreditvurdering som en forudsætning for sine forhåbninger om at opnå genvalg ved foråret præsidentvalg i Frankrig. Således blev finansminister François Baroin lørdag aften sendt på tv med et beroligende budskab om, at nedgraderingen kun er »en halv overraskelse«:

»Det er ikke nogen god nyhed, men det er heller ikke en katastrofe.«

To andre sydeuropæiske lande, Spanien og Portugal, bliver ligesom Italien rykket to trin ned. De græske statsobligationer bibeholder derimod karakteren CC, hvilket er blot et enkelt trin fra statsbankerot. I sidste uge brød forhandlingerne mellem den græske regering og Institute of International Finance, der repræsenterer banksektoren, sammen. Grækerne forsøger at få bankerne til at eftergive omkring 100 mia. euro af landets statsgæld på over 350 mia. euro:

»Vi ved udmærket godt, hvor kritisk situationen er,« udtaler den græske premierminister Lucas Papademos og indrømmer, at uden gældseftergivelse »vil landet stå over for alvorlige økonomiske vanskeligheder«:

»Med muligheden for den første statsbankerot i et udviklet land i 60 år er der udsigt til tab på ’mindst’ 75 pct. for dem, der ligger inde med græske statsobligationer. Det giver et billede af, hvad der kunne ske, hvis en eventuel ’omstrukturering’ eller ’konsolidering’ af den italienske eller spanske statsgæld skulle gå galt. Tabene vil være enorme, ikke kun for bankerne, men også for sparere og pensionister,« skriver finanseksperten Federico Rampini i La Repubblica.

Ny traktat

Standard & Poor’s er kun et af de tre store kreditvurderingsbureauer, så nedgraderingerne har foreløbig kun medført beskedne tab på de europæiske børser. Det fik heller ingen skæbnesvangre konsekvenser, at USA i august mistede sin AAA-vurdering, men den amerikanske regering besidder en reaktionsevne, som EU ikke har.

Ifølge Le Monde afspejler vurderingerne fra Standard & Poor’s, at eurosamarbejdet bevæger sig i »fire hastigheder«. Nedgraderingerne er »ikke i sig selv en katastrofe«, men eurosamarbejdet risikerer at blive offer for krisens indvirkning på den franske præsidentvalgkamp, påpeger avisens chefredaktør, Erik Izraelewicz.

På fredag mødes regeringslederne fra de tre største eurolande i Rom. Italiens præsident, Giorgio Napolitano, understregede for nylig behovet for en fælles finanspolitik i eurozonen. Og La Repubblicas grundlægger, Eugenio Scalfari, vurderer situationen således:

»Frankrig bliver ved med at gøre modstand mod suverænitetsafgivelse, det samme gør Tyskland. Men begge lande begynder at indse, at det haster med en ny traktat for at begrænse medlemslandenes vetoret.«