Skip to Content
Fredag 25. maj 2012

Læserbrev

Velfærdsstaten truer den danske fremtid

I dag er det få mennesker i Danmark, der har det ad helvede til — alle har muligheden for at klare sig, og mange på statens bekostning. Hver fjerde dansker er på en overførselsindkomst, hvilket er alt, alt for mange.

Hvis man kan gå og ikke lave noget hele dagen og stadig have et fint liv i Danmark, må der laves ændringer.

Da overførselsindkomsterne blev lavet om til retsprincip frem for skønsprincip ved socialreformen i 1933, begik vi en stor fejl.

Man burde ikke gå på efterløn, bare fordi det er muligt. Men det er den mentalitet, man har fået efter socialreformen. Staten vil altid være der for en, og derfor er man ikke nødt til at kæmpe for at få succes, desværre.

Hvis vi i Danmark vil undgå at blive det nye Grækenland, er vi nødt til at skære drastisk ned for alle overførselsindkomsterne, så man giver folket en grund til at gå i gang.

Folk burde presses til at arbejde, og hvis man ikke gider, så er det bare ærgerligt, for der burde ikke være nogen kære mor her i Danmark.

Opslag til denne artikel

Emneord:velfærdsstat

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Det er da en fair nok holdning, som du har her…

Jeg er selv på kontanthjælp, og vil bare lige påpege at selvfølgelig, er der nogen som måske ikke laver så meget. Men personligt har jeg været enten på kursus, arbejdsprøvning eller på aktivering, i ca ½ af tiden, imens at jeg har været uden for jobmarkedet.. Så den der skrøne, om at vi alle sammen bare ligger hele dagen på sofaen, det lyder fint. Men sådanne er det heldigvis ikke..

Og hvilke job er det så lige, vi alle sammen skal lave fremover, har du tænkt over dette. Hvis vi nu bare lige tager alle dem der er på Førtidspension, Sygedagpenge, Kontanthjælp og Ledighedsydelse. Hvilke jobs er det vi skal udføre, husk nu at det IKKE må være “rigtige” jobs. Da vi jo nødig skal tage jobbet, fra andre der har dette i forvejen. Eller tage det fra dem, der går på dagpengene, og som burde bestride disse jobs først vel. Ellers ryger de jo bare ud af systemet, efter dagpengeperioden ophører også videre evt på kontanthjælpen, hvis de da ikke ejer noget af særligt værdi..

Husk på at næsten alle jobs, kan og bliver sikkert udført på normale jobs i forvejen. Det har tidligere være sagt, at vi skal ud og rense strande for affald, men dette bliver udført af diverse entreprenører. Og så videre, så skal vi så bare ud på straffe arbejde, og lave unytteløst arbejde. Bare for at du ikke kan tåle at der er nogen, der ikke knokler med et eller andet..

Og skal vi så også bare bibeholde vores ydelse, eller skal vi have en normal løn for at arbejde. Husk lige på at der er stor arbejdsløshed. Så HVAD skal vi lave ???

her møder vi en virkelighedsopfattelse, der er så langt fra virkeligheden, at man tænker, at Hirtshals må være totalt isoleret fra resten af verden. Færre og færre kan fremstille mere og mere, sådan er virkeligheden, og vi bliver nødt til at finde noget andet at bruge vores tid og evner på end at sælge ting til hinanden, som vi var bedre tjent med at undvære.

Ja undskyld mig;

Det er dog nogen af det mest ensidige og naive skribleri jeg nogensinde har set !

Mon manden har læst aviser i de sidste par år ?.

Søren Lom siger:

Lever hele Hirtshals ikke af overførselsindkomster via EU?

Kære Jonathan, det er helt iorden, at du prøver at udtrykke din mening her på Information. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men ud fra dit indlæg at dømme vurderer jeg dig til at være højest sidst i tyverne.

Uanset din alder. - Jeg víl bare sige til dig, prøv at gå ud i verden og mød nogen af de mennesker som du snakker om og sid lidt mindre ved din PC og se lidt mindre fjernsyn.

For ærlig talt så virker dit skriv fuldstændig som om du kritiskløst kopierer og lirer af, hvad du har set og hørt politkere sige - og læse af overskrifter rundt omkring. Og hvad ved jeg.

Det jeg mener er: Hvor er du egentlig selv henne af i dit skriv??

Prøv at åbne lidt op for din omverden Jonathan og se dig omkring i det virkelige liv og dan dig din egen mening om tingene - istedet for som en anden robot lire mekanisk af hvad der kommer ud af kukkasserne…8-) Så vil du opdage at det billede du får serveret i medier i langt langt de færreste tilfælde stemmer overens med den virkelighed du møder og sikkert finde mange gode sjove, mærkelige, dejlige, festlige, skøre osv kammarater undervejs.

Held og lykke og tak for dit indlæg.

Denne kommentar er anbefalet af:

*Der skulle selvfølgelig stå ‘sidst i teenage-årene’.

Denne kommentar er anbefalet af:

Kim Gram siger:

http://www.information.dk/289973
i fht. den samfundsorden
er velfærdsstaten jo so oder so højest kun en lappeløsning, men artiklens kritik mod velfærdsstaten er vist næppe af den slags,
––
så spørgsmålet er igen:

de som evt. pukker på proletarer og pjalteproletarer
de er vel

kapitalister ?
eller
kapitalistlakajer ?
eller
hvis ikke nogen af den slags:

bare for fremmedgjorte eller for dumme til at indse: de modarbejder også deres egne
objektive interresser, især klasseinteresser ?
eller
de forsøger på sådanne indirekte måder at fremprovokere proletarer og pjalteproletarer
til at tænke som her nævnt, og derfor at forene sig?

Denne kommentar er anbefalet af:

Påstanden om, at det danske samfund går under, hvis ikke der skæres dramatisk ned på både skatter og overførselsindkomster, har været fremført konstant i al den tid, som jeg kan huske, dvs. mindst 30 år.

Men sjovt nok flyver humlebien stadig videre, og Danmark er stadig et af Verdens rigeste lande, omend vi er gledet noget ned af ranglisten under de 10 år med VKO.

Og så er der måske grund til at mindre Jonathan om, at det ikke er de dovne arbejdsløse, der er årsag til krisen eller underskuddet på de offentlige finanser.

Årsagen til begge dele er troen på, at bankerne vidste, hvad de foretog sig, at huspriserne kun kunne stige, og at den tidligere regering ikke foretog sig noget som helst for at bremse boligboblen men tværtimod hældte yderligere benzin på bålet med sit skattestop.

Pga. disse ting mangler vi i dag en del arbejdspladser, som er forsvundet. Vi mangler derimod ikke arbejdskraft lige nu, så faktisk er det lige nu temmelig ligegyldigt rent samfundsøkonomisk set, om der er nogle få, der går og driver den lidt af.

Der er sådan et godt ord for det, Lars Hansen, som VKO ikke-foretog sig på det økonomiske område, nemlig laissez-faire. Og hov! er det ikke noget med liberalisme? :-)

Denne kommentar er anbefalet af:

Folk brokker sig rutinemæssigt over at den danske velfærdsstat gør at folk ikke arbejder.

Sandheden er dog det modsatte: Ifølge OECD ligger den danske beskæftigelse langt over OECD-gennemsnit og er blandt de højeste i verden. Et par udpluk:

Danmark: 73.4 %
Storbritannien: 69.5 %
USA: 66.7 %
OECD-gennemsnit: 64.6 %
Sydkorea: 63.3 %
Israel: 60.2 %

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_…

Jeg forstår godt Jonathan.
Moral og samfundssind kan udtrykkes på mange måder. Forenklet.
Haastrup gætter på at Jonathan er tyve år.
Jeg gætter på 70. ?? Og jyde med stort J.