Danmark kan være Europas ledestjerne ud af krisen

Kuren hed ’hold igen med statsfinanserne og skær ned på velfærden’, selvom al økonomisk fornuft tilskrev, at den burde have heddet ’skru op og invester’. Sydeuropa blev som resultat fanget i en gældsfælde, der i dag synes helt uoverskuelig, mens resten af Europa skrider stadig tættere på samme fælde. Han bliver helt vred, Sony Kapoor, britisk økonom, tidligere finansmand og nu formand for tænketanken Re-Define, når han taler om, hvad, han mener, er en historisk stor fejlslutning i Europa.

»Vi har ikke ændret kurs i tide, og det er gået voldsomt ud over den vækst, som, vi alle ved, skal få Europa på fode igen. Måske kunne man i 2010 skære ned i de offentlige udgifter, fordi privatforbrug og investeringer til dels kompenserede. Nu står vi i en situation, hvor forbrugertilliden er i bund, og bankerne er lammede. Det betyder, at hver procent, man sparer på de offentlige udgifter, viser sig direkte negativt i BNP,« siger han.

Sony Kapoor aner heldigvis tegn på forandring: »Der er ikke mange med respekt for sig selv, der i dag tror, at vi kan spare os ud af krisen. Vi skal bare turde at tage skridtet, og i den proces står Danmark i en unik, god position. Danmark må tage på sig at være ledestjernen ud af krisen,« lyder budskabet fra Sony Kapoor.

Han gæster København for blandt andet at tale med danske politikere om muligheden for at spille en aktiv, positiv rolle under EU-formandskabet. Og der er akut brug for en peptalk. Han har nemlig på afstand set, hvordan de danske medier i et væk har gentaget, at formandskabet ikke har stor betydning, at Danmarks rolle i bedste fald kun er faciliterende, og at der ikke er meget at gøre, fordi Tyskland har bestemt sig for, hvilken vej Europa skal gå. Han mener, at det er et bekymrende selvbillede.

»Hør lige engang; Danmark har på flere parametre en bedre økonomi end den tyske. Og så er der et sjældent sammenfald mellem de danske og de europæiske interesser, så ingen behøver at tabe: Hvad, der er godt for Europa, er også godt for Danmark,« fastslår Sony Kapoor.

Fordele

For det er et svineheld, at det netop er Danmark, der i denne kritiske situation har formandskabet, mener Kapoor.

»For det første er I ikke med i euroen. Det bliver ofte italesat som et problem, men hvis vi ser historisk på det, så viser der sig noget andet. F.eks. spillede Tony Blair en meget positiv rolle, netop fordi ingen kunne beskylde ham for at gå Storbritanniens ærinder,« minder Sony Kapoor om.

»For det andet skal man ikke glemme, at politikere også er mennesker — de bliver simpelthen trætte af hinanden, ikke mindst gennem langtrukne kriser. Her har Danmark den store fordel ikke at sidde i Europarådet. Der er ingen, der hader jer, og det er meget privilegeret i Europa, som tingene ser ud nu,« siger Sony Kapoor med et lille smil.

»For det tredje har I en centrum-venstre regering, der forstår, at nedskæringer ikke er, og aldrig har været, vejen ud af en krise. I er en velfærdsstat, der kender fordelene ved offentlige investeringer. Det kan være, at det er jer, der skal sige til Sverige, ansigt til ansigt, og med stor alvor, at de skal holde op med at være rejsende i budskabet om, at sparsommelighed og budgetnedskæringer virker,« siger Sony Kapoor, der under interviewet flere gange vender tilbage til Sverige, og det ansvar som landets politikere og økonomer har i at lede Europa ind på den gale vej. »De har jo argumenteret for, at budgetmæssig tilbageholdenhed fik dem ud af deres bankkrise i 1990’erne. Det kan for så vidt være rigtig nok, men de misser lige den forskel, at de var en relativ lille åben økonomi midt i en global økonomisk optur, mens Europa er verdens største økonomi, midt i en verdensomspændende nedtur. Det er to helt forskellige sygdomsbetingelser, og den samme kur kan ikke gælde for begge.«

— Men mener du virkelig, at Sverige har haft en så afgørende rolle?

»Til dels. Og så ved jeg at danskere godt kan lide, når Sverige laver fejl,« griner Sony Kapoor. »For det er klart, at skal man finde en hovedansvarlig for den gale kurs, er det naturligvis Tyskland.«

Bevægelse

Men måske kan selv Tyskland ændre kurs, siger Kapoor.

»Efterhånden som beviserne hober sig op mod nedskæringer som krisemedicin, ser vi landende ændre mening. Og i en situation, hvor alle vender sig væk fra den tyske model, må selv Berlin se klart,« siger en optimistisk Kapoor, der medgiver, at det kræver stærke ambassadører for vækstvejen.

»Hvis Spanien siger det, hvis Portugal siger det, hvis Grækenland siger det, vil ingen lytte. Vi har besluttet, at de selv er uden om deres situation, og at vi har betalt nok, og alle vil høre det som deres råb efter flere penge. Men hvis Danmark, et land, der har en af de mest solide økonomier i Europa, blev ambassadør for budskabet om vækst og offentlige investeringer, ville det have langt større vægt,« mener Sony Kapoor. Og han er sikker på, at vi kunne få stærke allierede.

»Det er den kurs som Frankrig nu for alvor er drejet ind på lige som Italiens Monti, der er en respekteret mand i EU. Bevægelsen er i gang. Danmark skal tage på sig at accelerere den, både ved at komme med konkrete bud på nye politikker i EU og ved at være et levende eksempel hjemme.«

Listen

Og i forhold til de konkrete politikker har Sony Kapoor da også en ønskeliste med til det danske formandskab. Den drejer sig på et niveau om at omlægge skattesystemet væk fra de »vækstfjendtlige« skatter som generelle forbrugerskatte og indkomstskat over til skatter, der ikke dæmper den økonomiske aktivitet. Samtidig mener Sony Kapoor, at det er tid til en fælles europæiske indsats mod skattespekulation og skattely.

»Gik vi sammen, er der ingen tvivl om, at vi kunne øge skatteindtægterne i 100 milliarder-klassen.«

Sony Kapoor foreslår desuden, at man øger kapitalen i den europæiske investeringsbank og får sat kog på de grænseoverskridende infrastrukturelle projekter som bredbånd, togbaner og grønne energiprojekter.

»Den er der allerede og har en høj succesrate. Brug den,« lyder budskabet.

Alle for en

Derudover må de lande, der kan låne, gøre det.

»Det påhviler lande som f.eks. Tyskland og Danmark at skrue højt op for aktiviteterne, og det vil have en positiv effekt på resten af Europa. Og husk lige at sætter man gang i projekter i en lavkonjunktur, er alting billigere, så det kommer tifold tilbage,« siger Kapoor.

Og drop forestillingerne om, at det er de andre, der har sat os i den her situation. Tiderne er for alvorlige til fingerpegeri, siger Sony Kapoor.

»Enten kommer vi alle ud af det her sammen, eller også falder vi alle hver for sig. Økonomierne er så integrerede, at vi er kollektivt på røven — uanset hvor hellige og dygtige, vi end måtte være.«

Sony Kapoor gentager mange gange, at strukturelle reformer kun er en del af løsningen. De giver nemlig ikke meget effekt i en stillestående økonomi.

»Forventer man, at den græske økonomi står stille de næste fire år, vil der ingen investeringer ske, uanset hvor mange og hvor fine strukturelle reformer, man har søsat. Alle råder altid til reformer, når det er gået galt: desværre er det sådan, at de fungerer bedst i en økonomi, der er i live.«

Transaktionsskat

Sony Kapoor har i en årrække arbejdet intenst på at få Europas øjne op for fordelene ved en skat på finansielle transaktioner. Han har derfor set med undren på, at den danske regering har afvist en sådan skat på europæisk niveau. Ikke fordi han har store forblommede drømme om, at en sådan skat vil revolutionere Europa, men fordi det er en meget nem måde at få penge i kassen uden at skade væksten, som de fleste andre skatter. Den store fejl er, at man har ladet Sverige — igen Sverige — overbevise os om, at man mister økonomisk aktivitet. Sverige forsøgte sig selv med en skat i 1990’erne, men her beskattede man de firmaer, der handlede i Sverige, frem for den britiske model, hvor man beskatter handler med britiske værdipapirer.

»Sverige burde bare have skammet sig i tavshed over, at de havde været for dumme til at designe en klog skat. I stedet overbeviste de, bl.a. Danmark om, at det altid var en dårlig idé,« siger Kapoor. Han mener, at en skat på finansielle transaktioner er en lavthængende frugt i den nuværende situation, en frugt Danmark kunne tjene milliarder af Euro på.

»Faktisk kunne Danmark gå helt alene, eller samle en ’koalition af villige’ f.eks. med Frankrig og Italien. Og modsat, hvad lobbyen prøver at overbevise jer om, så er der faktisk store fordele ved at være først. Storbritannien tjener styrtende på udenlandske virksomheder, og alt tyder på, at Danmark også ville kunne hente halvdelen af indtægterne på en sådan skat fra f.eks. tyske virksomheder, der ejer danske aktier.«

Men skatten vil ikke forandre verden, understreger han.

»Vågnede vi op i morgen med en sådan skat, ville det være en marginalt bedre verden med lidt mindre spekulation, lidt mere information og en sjat mere i statskassen.«

Men det ville være en måde at fortælle Europas borgere, at man har hørt deres utilfredshed. Og det skal ikke underkendes i den nuværende politiske krise.

»Skatten har fanget den folkelige fantasi. Den er blevet et symbol på et skifte, hvor vi kræver, at finanssektoren skal stå til ansvar og forhindre i at køre os af sporet igen. Og det er bestemt ikke noget dårligt signal.«

Information Podcast: Sony Kapoor fortæller om hvad det er for en kapitalisme der har vundet i 2012 og om de frie markeder og finansielle strukturer