Kloge høns gør også i nælder.

Lagt på information.dk den 16. juni 2011 kl. 20:15 og bragt i den trykte udgave 17. juni blev en kronik med denne overskrift: »Enhedslisten vil gøre op med vækstdogmet — Målet er et opgør med hele det borgerlige vækstdogme«. Og denne billedtekst: »Vækst og forbrug bruges som plusord. Det burde vi tage op til revision, mener Enhedslisten«.

Pågældende kronik var forfattet af Per Clausen og Frank Aaen, henholdsvis ’MF og miljø- og klimaordfører for Enhedslisten’ og ’MF og finansordfører for Enhedslisten’. Selv indledte Clausen og Aaen med denne salut: »Oppositionen vil for lidt, skriver Rune Lykkeberg (4.-5. juni). Efter 30 år med borgerlig dominans stiller oppositionen sig med Lykkebergs ord tilfredse med ’en rød vismand og to socialistiske kommentatorer’. Diskussionen om vismændenes farve begyndte hos os. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at den ikke blot handler om at skifte en blå ud med en rød og få bedre tal. Den er en del af en større kamp for at bryde fundamentalt med årtiers borgerlige dominans. Målet er at gøre op med hele det borgerlige vækstdogme. Lad os illustrere det med udgangspunkt i spørgsmålet om vækst og bæredygtighed. Forestillingen om vækst som samfundets højeste værdi og et ubetinget gode er nok den mest udbredte borgerlige ‘sandhed’, som en ny regering må gøre op med.«

Gjorde den så det?

For ny regering fik vi jo? Ikke blot efter sigende (og dens eget udsagn) 15. september sidste år. Så ny var den, at »for første gang i Enhedslistens 22-årige historie har partiet skrevet under på en finanslov.« Som Berlingske konstaterede 20. november 2011: »23 af de 25 medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse har netop blåstemplet finansloven for 2012. Dermed har SRSF-regeringen sit parlamentariske grundlag for finansloven på plads, og den forventes at blive vedtaget i Folketinget inden jul.« Var og er det, fordi denne — danmarkshistorisk set altså enestående — finanslov så har fået »sat gang i en diskussion af, om vækst-økonomien overhovedet skal fastholdes, eller om man kan skabe velstand og velfærd uden fortsat vækst«? Sådan som Enhedsliste-kronikørerne fandt nødvendigt for blot et halvt år siden.

Klima i vanskeligheder

Skulle det være tilfældet, er det i hvert fald en diskussion, der er gået statsministeren forbi. I sin nytårstale nævnte hun som forhåbentlig bekendt ikke engang, at naturen i almindelighed og for tiden klimaet i særdeleshed overhovedet er i vanskeligheder, henholdsvis forarmet og overanstrengt. Derimod er vækstøkonomien, netop vækstøkonomien, følge den øverst ansvarlige for finansloven — alt for lille!

Heller ikke Berlingske opdagede, at finansloven havde et usædvanlig nyt og »andet fokus. En samfundsudvikling, hvor der er plads til alle, så vi undgår, at 25 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder skubbes ud af arbejdsmarkedet. I stedet for mere forbrug ønsker vi (Enhedslisten) kortere arbejdstid og et mindre stresset arbejdsliv.« Tværtimod mente Berlingske, at »i store træk bygger finansloven videre på det udspil til en finanslov, som VK-regeringen fremlagde i august.«

»Det, der afgør, om vi kan komme med, er, om det er en finanslov, der trækker Danmark i den rigtige retning«. Sagde Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, da hun kom ud fra hovedbestyrelsesmødet. »Og det synes vi, at den gør.«

Havde hun og Per Clausen og Frank Aaen og de 23 medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse med flere ikke syntes sådan, men bare som sædvanlig nægtet at blåstemple finansloven, fordi den bare som sædvanlig bygger på hele det borgerlige, kapitalistiske, VK’ske og socialdemokratiske/sovjetiske vækstdogme, kunne et nyt folketingsvalg i så fald have været under afvikling i dag.

Det må kaldes et skæbnefællesskab og kan have sine gode grunde, der ikke skal diskuteres her. Men erindres skal dog om det »forslag om en bæredygtighedskommission, inspireret af den engelske regerings bæredygtighedskommission«, som junikronikken også indeholdt: »Konklusionen i den engelske kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economyvar, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie.«

Når regeringen lægger op til brede energi- og skattereform-forlig, der også omfatter VK (og ’fritager’ Enhedslisten for at være ’tungen på vægten’ i så henseender), og hele verden stiler mod det store FN-Rio topmøde 20.-22. juni i år om de stadig svindende muligheder for bæredygtig udvikling (til forskel fra vækst) — kan Enhedslisten vel godt tillade sig også at besinde sig på sin fundamentale eksistensberettigelse? Ifølge partiets egen kronik. Som konstaterede, at »jordens biokapacitet er blevet overskredet hvert år siden 1970’erne, og i dag har vi brug for halvanden jordklode. Danmark er det tredje mest ressourceforbrugende land i verden målt per indbygger. Hvis alle forbrugte lige så meget som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.«