Hvis Enhedslisten accepterer lempelser i topskatten, får partiet et alvorligt forklaringsproblem over for sine vælgere. Det mener en række medlemmer af partiets hovedbestyrelse, som kritiserer Johanne Schmidt-Nielsen og gruppeformand Per Clausens udtalelser om, at partiet ikke vil afvise at lægge stemmer til en skattereform, der indebærer lempelser i topskatten.
»Det er absurd at snakke om skattelettelser til folk, der i forvejen har en høj indtægt,« siger bestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod, der mener, at tanken om lettelser i topskatten strider mod partiets grundlæggende princip om, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde.
»Hvis vi går med på det, får vi store forklaringsproblemer over for de vælgere, der holder fast i vores hidtidige politik.«
Bjarne Tyregod mener ikke, at det vil være realistisk at indføre tilsvarende ændringer i skattesystemet, som kan kompensere for lempelserne, og han kalder den manglende afvisning af forslaget for »absurd«. Jens Otto Madsen er enig:
»Jeg kan ikke forestille mig, at Enhedslisten vil være med til at hæve bundfradraget for til gengæld at få lempelser af topskatten. Det er decideret borgerlig politik,« siger han.
Umulig kompensation
Reaktionerne kommer efter, at Dansk Metal i sidste uge fremlagde et forslag om at hæve topskattegrænsen med 40.000 kroner, så en kvart million danskere slipper for at betale 15 procent i topskat. Gruppeformand Per Clausen sagde efterfølgende, at Enhedslisten ikke vil afvise at acceptere lempelser af topskatten, og samme budskab blev gentaget af Johanne Schmidt-Nielsen i går.
Helge Bo Jensen, som også er medlem af partiets hovedbestyrelse, er uforstående over for partitoppens udmeldinger, fordi Enhedslisten traditionelt arbejder for at få en større lighed gennem skattesystemet.
»Hvis vi skal have mere lighed, er det i bunden, der skal lempes og ikke i toppen,« siger han.
Ifølge Bjarne Thyregod er det helt åbenlyst, at partiet ikke vil afvise forslaget som led i en større forhandlingsstrategi. Han mener dog, det sender et helt forkert signal til partiets vælgere.
»Folk, der har hårde job med dårlige lønninger, får intet ud af det, hvis vi lemper på topskatten. Svaret er, at så skal de kompenseres på andre måder, men det bliver umuligt,« siger han.
Åben for forhandling
Gruppeformand Per Clausen giver Bjarne Thyregod ret i, at det kan blive vanskeligt at få det endelige puslespil til at falde på plads, hvis niveauet for topskatten bliver hævet.
»Jeg medgiver, at man kan gøre det kompliceret og svært for sig selv, men en tilsvarende høj millionærskat vil være en logisk løsning, og der er også flere andre måder at beskatte dem med de højeste indtægter på,« siger Per Clausen
Han tilføjer, at Enhedslisten stadig står fast på, at de personer, der tjener mere end en halv million kroner om året bør betale det samme i skat, som de gjorde i 2009.
Per Clausen understreger, at en lempelse af topskatten som udgangspunkt ikke er Enhedslistens politik, men at partiet er klar til at acceptere forslaget som et element i en større reform.
»Det er ikke nødvendigvis fornuftigt at hæve topskatsgrænsen, men det kan vi leve med, hvis der kommer tilsvarende ændringer,« siger han.
Johanne Schmidt-Nielsen peger også på, at lempelserne ikke skal ses som et udtryk for partiets egen politik, men som et tegn på, at Enhedslisten er klar til at forhandle.
»Det skal være som element i en reform, der samlet set øger ligheden,« siger hun og tilføjer, at regeringen selv har gjort det klart, at målet er en socialt, afbalanceret skattereform.
»Hvis det er udgangspunktet, vil vi gerne være med til at forhandle«.
Kommentarer
»Hvis vi skal have mere lighed, er det i bunden, der skal lempes og ikke i toppen,« siger han
Dette er meget misforstået - hvis bundskatten lempes med 1 procentpoint får direktøren med en indkomst på 1.000.000 en skattelettelse på omtrent 10.000 mens den studerende med en indkomst på 100.000 får en skattelettelse på omtrent 1.000. Det kan selvfølgelig være fint nok, men det øger altså ikke ligheden.
En ubehagelig tanke at politikere, der mangler den mest basale talforståelse skal til at forhandle en kompliceret skattereform.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad med at hæve bundfradraget.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis partiets hovedbestyrelse vil forbyde folketingsgruppen overhovedet at forhandle, så er det da noget af et synspunkt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man hører ofte brudstykker om, at nogle regeringspartier vil skabe mere lighed og en social balanceret skattereform hvor topskatten lempes mod at hæve bundfradraget etc. Der er forskellige formuleringer, men indtil videre virker det noget hemmeligt eller logeagtigt. Et af partier er desuden imod højere skatter til de rigeste, så måske er det flad skat de har i tankerne eller endnu flere kryptiske skattelove. Måske er det dynamiske effekter?
Måske man skulle bygge en skatte-model i 3D, hvor helt almindelige mennesker kan se og forstå hvad der sker, når man drejer på de forskellige håndtag - eller ligefrem tilføjer nye?
Denne kommentar er anbefalet af:
Skal vi ikke se hvilke lempelser der er tale om . Hvis det er en hævning af topskattegrænsen så almindelige håndværker og gymnasielærer ol. ikke skal betale topskat ,hvis de bare tager et par timer ekstra - er det så ikke værd at lægge stemmer til ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Og måske er de bare ved at kridte banen op og finde ud af hvad der er muligt.
Jeg forstår ikke den “række medlemmer af partiets hovedbestyrelse” der kritiserer. Er de ikke klar over, at folketingsgruppen ikke kan vedtage og beslutte noget, uden at hovedbestyrelsen har accepteret resultatet?
Er der nogen, der kan forklare mig det strategisk snedige i at gå ud på forhånd og afsløre hvor højt ens egen smertegrænse i en forhandlingssituation sidder?
Og det bliver tilsyneladende endnu bedre:
“Helge Bo Jensen, som også er medlem af partiets hovedbestyrelse, er uforstående over for partitoppens udmeldinger..”
Det vil altså sige, at folketingsmedlemmerne oven i købet er ude i pressen og fremlægge partiets smertegrænse inden hovedbestyrelsen er taget med på råd??
Øh - hvad sker der? Er de fulde?
Denne kommentar er anbefalet af:
Gu’ skal topskatten da ej sænkes. Nationaliser nordsøolien og brug pengene på at gøre receptpligtig medicin, tandlægebesøg og speciallægebehandling med nuværende brugerbetaling (kiropraktorer, psykologer o.l.) gratis. Det vil være en de facto skattelettelse, der gør stor gavn for befolkningssundheden - ægte velfærd.
Nu må I sgu tage jer lidt sammen, Ø.
Denne kommentar er anbefalet af:
hov, rettelse:
Indfør millionærskatten og nationaliser nordsøolien og brug pengene på…
Denne kommentar er anbefalet af:
Folketingsgruppen har ikke meldt noget som helst ud, hverken om smertegrænsen eller andet. Det eneste de har meldt ud er om “en socialt, afbalanceret skattereform” og:
»Hvis det er udgangspunktet, vil vi gerne være med til at forhandle«.
Denne kommentar er anbefalet af:
Et af de steder hvor det alvorligt halter for Enhedslisten og deres vælgere er i forståelsen af at topskatten langtfra er det eneste middel til at foretage indkomstudligning.
Der er generelt noget rationelt ved at foretage en gradvis overvæltning af skatterne fra indkomst til forbrug samt kapitalakkumulering.Dette underbygges af mange eksperter. En omlægning der i sidste ende kan ende med et endnu mere progressivt system end man har idag, i fald at man indføre Tobin Skat, højere ejendomsbeskatning og/eller øget beskatning af luksusgoder som kræver et stort natur ressource input.
For det er dybest set ikke nødvendigt at beskatte folks arbejde, når det er i individets forbrug at de alvorlige problemer ligger,
Men Enhedslisten ender tit med at være med til at bremse sådan en udvikling, i deres fastholdelse i topskattens vigtighed. Dermed underbygger de den fortsatte entydige fokus på indkomst beskatning.
Hvis man f.eks. blev enige om at hæve bundgrænsen med 40.000 kr., så kan man jo ikke sige, at det ikke gælder for folk med store indtægter. Det socialt afbalancerede kan så bestå i at hæve skatteprocenten i toppen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Johannes Nielsen.
Du har såmænd ret i at direktøren i absolutte termer får mere ud af ændringen i bundskatten, men relativt nej. Og det giver nu en gang mest mening at se på lighed i forbindelse med skattepolitik i i et relativt lys. Derudover er din beregning mangelfuld i og med at du ikke medtager bundfradraget, som netop er det der medføre at en sådan ændring af bundskatten vil være relativ mest fordelagtigt for den studerende.
“»Hvis det er udgangspunktet, vil vi gerne være med til at forhandle«.”
Måske er det begyndelsen til et mere virkelighedsnært parti hvor der arbejdes på at opnå mest indflydelse At der skal gives lidt her for at få lidt der.
(Så kan De vælgere der er røget fra F til Ø godt begynde at sive tilbage til F igen)
Listen er ved at blive et såkaldt moderne parti; nu får vi også den ventede dekobling mellem bagland/græsrødder og repræsentanterne på tinge, som jo er underlagt arbitræte og normativt idiotiske krav om at vise handlekraft, ansvarlighed og samarbejdsvilje. Man må ikke længere ‘stå på sidelinjen og råbe op’.
Jeg vil tro at den beskrevne position fra Nielsen og Clausen fint matcher ambitionen om at kravle op på ryggen af 10% af stemmekvæget, for dérfra at kunne få mere anerkendelse og indflydelse, ganske glimrende. Men de skal altså snart til at skynde sig med dedér varslede ændringer af principprogrammet. Det haster! Det er nødvendigt!
Topskat betales kun af dem, der tjener over en vis grænse. Fint nok.
Hvorfor er der ikke en tilsvarende minimumsgrænse for hvor meget man skal tjene for overhovedet at skulle betale skat?
Alle får bundfradrag, om du tjener 1 million eller 100.000 kr. om året, så har du et bundfradrag. Det er klart dette bundfradrag i procent betyder mere for sidstnævnte end førstnævnte, men i absolutte tal er det enslydende.
Der burde være en nedre grænse, lad os sige 100.000 kr. om året (bare et eksempel), tjener man det eller mindre skal man slet ikke betale skat.
Tjener du mere har du fortsat bundfradrag som nu og tjener du over en vis grænse skal du også svare topskat.
Hvad vil konsekvensen være af det? Det vil betyde man kan sætte overførselsydelser på et niveau, hvor det for eksempel ikke er nødvendigt at give en pose penge, for dernæst at tage en procentsats af denne pose penge tilbage (administrativt lidt tumpet i min optik). Dernæst ville det betyde at firmaer kunne tilbyde flere jobs, der var billigere at aflønne, men som stadig gav en værdi for den der havde taget imod dette job.
Beløbet skulle selvfølgelig reguleres over tid og for alle dem der er sure på dem på overførselsindkomst kunne man indsætte en grænse i støtten svarende til f.x 90% af det beløb denne skattegrænse fremsatte. Så var der også smidt en luns til svinehunden så at sige.
Tankespind på en tilfældig tirsdag.
Denne kommentar er anbefalet af:
- “Nationaliser nordsøolien og brug pengene på at gøre receptpligtig medicin, tandlægebesøg og speciallægebehandling med nuværende brugerbetaling (kiropraktorer, psykologer o.l.) gratis”
Her har vi vist kernen i det socialitiske eksperiment. Hvad skal vi betale medicin, tandlægebesøg og lægebehandling med, når olien slipper op, og alle er beskattet fuldt ud?
Svaret er naturligvis: lånte penge…
Jeg tror ikke, partiet får noget forklaringsproblem ift befolkningen - JS har hele tiden sagt, at man selvfølgelig ikke kun får Enhedslistens politik igennem.
Hvis man til gengæld for en topskattelettelse til en vellønnet smed f.eks. kunne forhandle regler/love, så
folk, der står for at falde ud af dagpengesystemet, får
hjælp, og man samtidig ændrer noget ift den nyttesløse aktivering, vil meget være nået og intet tabt!
Godt eksempel på, hvor let det er at blive syltet ind i den form for politik, som næsten ingen kan følge med i: Skatteteknik!
Og så må ELs folk gribe til taktiske betragtninger og ordfinter som Per Clausens: “Det er ikke nødvendigvis fornuftigt at hæve topskatsgrænsen, men det kan vi leve med, hvis der kommer tilsvarende ændringer.”
Tja, hvad er det nu lige han siger her..?
Nogen har en interesse i at give indtryk af at folketingsgruppen er vildt uenig med partiets hovedbestyrelse, og nogen har en interesse i at mudre hvad Per Clausen siger.
Per Clausen siger:
”Enhedslistens skattepolitik er meget enkel. Den skal føre til større lighed. De rigeste skal betale mere og folk med lave indkomster skal betale mindre. Skulle vi blive nødt til at acceptere en lille forhøjelse af grænsen for, hvornår man betaler topskat, for at kunne indgå en aftale om en skattereform, som skaber øget lighed, med regeringen, så lever vi med det.”
Man kan altså indgå en aftale som skaber øget lighed. Hvordan denne aftale kommer til at se ud, kommer an på en forhandling.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kunne være interessant at læse, hvis der kom nogle realistiske bud (sådan rent realpolitisk) på hvordan den nuværende regering kommer til at dele gaver ud i både toppen og bunden og skabe mere lighed.
Kunne ikke lade være med at grine over den her:
“Indfør millionærskatten og nationaliser nordsøolien”
Hvis man nationaliserer nordsøolien vil det blive ufatteligt dyrt. A.P. Møller er garanteret krone-for-krone erstatning, hvis man ændrer i aftalen. De er stadig den næststørste udvinder af nordsøolie så det bliver en anseelig mængde milliarder. Endvidere vil A.P. Møller jo så ikke skulle betale kulbrinteskat længere (de udvinder jo ikke længere), hvilket igen ville betyde tab på et tocifret antal milliarder.
Dernæst skal man så selv udvinde olien, anlæggene (boreplatforme etc.) er jo ikke statens ejendom så med mindre man vil leje disse af de 10 nuværende aktører på området skal dette indkøbes. Selv hvis der er olie til 129 år og 4 måneder frem i tiden vil der først da være break-even i forhold til hvad man kunne have drevet ind på blot at fortsætte med kulbrinteskatten. Det hvis man bruger nutidspriser til at regne ud hvad oprettelse af anlæg vil koste og man ikke går ud fra at jobbene på boreplatformene skal være SF-job (altså uden løn).
Millionærskat vil såmænd nok kunne give noget. Jeg er dog fuldt overbevist om, at provenuet vil blive ekstremt begrænset.
Ikke fordi der ikke er mange, der tjener over en million, men simpelthen fordi 999.999 kr. om året samt aktie-optioner eller støttekroner til en Fond til Alderdommens Glæde kan gøre lige så mange glade. Jeg vil tro, at det blot bliver endnu et område hvor det er revisorer mod SKAT i en form for våbenkapløb.
Når man ser på hvor lang tid SKAT skal bruge på at føre sager (opgjort i arbejdstimer) så kan det nogen gange undre man overhovedet starter sagerne. Pengene er for længst tabt på løn til ansatte (herunder dommere og advokater). Grunden er ikke fordi SKAT er ineffektive eller underbemandede (selvom sidstnævnte også har været et problem, særligt og i stigende grad under VKO), men i højere grad at skattelovgivning idag sandsynligvis er det mest komplekse område indenfor erhvervsjura.
Uden at tage stilling til deres konkrete forslag og opstillinger så har Liberal Alliance ret i at en meget simplere skattemodel vil være en god idé.
Jeg kan godt lide Anika Granns tirsdagstankespind :-)
Der bliver hele tiden fablet om at “det skal kunne betale sig at arbejde” (tilsæt rungende baggrundsklang), men løsningen er altid at skære i overførselsindkomsterne for de lavestlønnede/arbejdsløse.
Anikas forslag må da både tilfredsstille de såkaldte jobskabere, som får den billigere arbejdskraft, de efterspørger, det vil give en hvis mening at tage et mindrelønnet arbejde (mange jobs giver kun ca. 120,-/t. - hvidt!!!), hvilket alt andet lige vil få en hvis mængde flere i arbejde - og vi vil kunne spare uanede summer på administration og umenneskelige tvangsforanstaltninger.
Hvidt = brutto ;-)
hold op med at snakke om lempelser i topskatten. Der er ngoen i dette land, der får en rigtig høj løn for at udføre deres arbejde og nogen der ikke har ret meget på grundd af at de ikke har noget arbejde - og man forsøger til atadighed at gøre forskllen større mellem de, der har arbejde go de der ikke har. Enhedslisten er det sidste fingenblad i den forbindelse og hvis det falder har vi et samfund, der på ingen måde kan være sig selv bekendt. Vi må lære at dele og al snak om sort arbejde og den slags i denne forbindelse må høre op som leflen for umoral. Er skatten for høj på håndværkerhjælp til private må der et fradrag til i stedet, så almindelige mennesker også har råd til at hyre en fagmand.