De Øst- og Centraleuropæiske lande havde efter Sovjetunionens sammenbrud ikke mange betænkeligheder ved at skifte et kommunistisk økonomisk system ud, der ikke havde givet dem samme velstand som naboerne i Vesteuropa. Nu er alternativet — det kapitalistiske system — imidlertid på kanten af sammenbrud i Østeuropa, i takt med at flere og flere vestlige banker trækker deres kapital ud af regionen.
Ifølge en gennemgang af EurActiv har op til 12 ud af 16 vestlige banker besluttet at reducere deres værdier i Øst- og Centraleuropa for at rejse milliarder i ekstra kapital; påkrævet for at leve op til nye krav fra den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
»Efter at være blevet skuffet over kommunismen risikerer disse lande at opdage, at kapitalismen ikke bringer nogle fordele,« siger Amid Faljaoui, en ledende belgisk mediekommentator, til Eur-Activ.
Kreditkrisen fik Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) — etableret i 1991 for at hjælpe tidligere kommunistiske lande med overgangen til markedsøkonomi — til mandag at kalde embedsmænd fra EU, den Internationale Valutafond, den Europæiske Centralbank, Verdensbanken samt fra de øst- og centraleuropæiske lande sammen til krisemøde i Wien i forsøget på at forhindre, at de vesteuropæiske banker forårsager et credit crunch i Øst.
Ralph de Haas, vicedirektør for researchafdelingen i EBRD, erkender, at regionen står midt i en svær tid, fordi den åbnede så hurtigt op for de udenlandske bankers adgang. I flere lande er 70-90 procent af bankværdierne i dag kontrolleret af udenlandsk-ejede banker og deres underafdelinger.
»Mange af disse lande — især EU-landene — valgte den model, de troede ville fungere bedst for dem, nemlig at sælge store dele af banksektoren til Vesteuropa. Det var længe en fordel for dem i forhold til adgangen til kapital, som betød, at de voksede hurtigere, end hvis de ikke havde haft de penge. Men nu oplever de bagsiden af denne integration,« siger Ralph de Haas til Information.
Udlån kommer fra vest
I alt står vesteuropæiske banker for næsten tre-fjerdedele af alle udlån i Central- og Østeuropa, hvor mange af landene nu kun har en tilbageværende uafhængig bank. Konsekvensen — hvis de udenlandske banker trækker sig ud — vil være katastrofal for især mindre virksomheder og kan i værste fald føre til en regulær bankkrise.
»Hvis de vestlige banker reducerer deres udlån væsentligt, vil det få alvorlige konsekvenser for landene i regionen, fordi så stor en del af lånebasen er afhængig af udenlandske penge. Hjemlige banker eksisterer enten ikke eller er selv afhængige af udenlandske lån, så der er ikke en stabil hjemlig kreditbase at tappe af,« siger de Haas.
Regionen var blandt de hårdest ramte på globalt plan i kølvandet på Lehman Brothers kollaps for tre år siden. Nu frygter dens ledere en gentagelse af den recession, der fulgte. Samlet set svandt regionens økonomier ind med 3,6 procent i 2009, men er siden vokset med hhv. 4,5 procent i 2010 og 4,3 procent i 2011, ifølge IMF. EBRD har imidlertid for nylig halveret dens 2012-prognose for de centraleuropæiske og baltiske lande til 1,7 procent.
Kapitalhuller
De Haas peger på, at en gennemgang af de store multinationale bankgruppers pressemeddelelser viser, at de er »meget seriøse omkring reduktion«.
Disse banker tæller ifølge Financial Times blandt andre den italienske bank UniCredit, belgiske KBC, tyske Commerzbank og østrigske Raiffeisen, der alle selv lider under eurokrisen og har problemer med at låne. UniCredit har i de seneste uger forsøgt at lukke et 7,4 mia. euro stort kapitalhul og har som konsekvens besluttet at fokusere sine østeuropæiske forretninger på Polen, Rusland og Tjekkiet på bekostning af 16 lande i regionen.
Commerzbank, hvis kapitalhul er på omkring 2.9 mia. euro, har annonceret et udlånsstop i Tjekkiet og Slovakiet. Også franske Société Géneralé — med et kredithul på 3.3 mia. euro — Østrigs Erste Bank, Raiffeisen og Bank Austria forventes at begrænse udlån til Central- og Østeuropa, ifølge EurActiv’s gennemgang.
Især Bulgarien og Rumænien vurderes af iagttagere at være sårbare, men ifølge de Haas er »få lande fuldstændigt immune«.
»Eftersom denne krise kommer fra Vest, har det fået bankerne til at fokusere på udlån i hjemlandene, og det har betydet, at de skelner mindre mellem de forskellige lande (i Øst, red.). Sunde lande kan blive ramt, fordi de vestlige banker har brug for likviditet,« siger han.
Teori bliver virkelighed
Denne konsekvens af krisen — at de vestlige banker har vendt blikket indad — er virkeliggørelsen af en teoretisk debat, der siden 1991 har fundet sted i Øst- og Centraleuropa. Kritikere har netop pointeret, at regionen ville være sårbar i tilfælde af en krise, fordi de vestlige banker først og fremmest ville prioritere hjemmemarkedet.
»Folk talte altid om, at underafdelingerne var mindre vigtige sammenlignet med moderbankerne, og at det kunne få systemiske konsekvenser. Nu føler befolkningerne, hvad det vil sige. De er i hænderne på de vestlige bankchefer,« siger Ralph de Haas og forudser, at denne ubalance mellem Øst og Vest — især internt i EU — vil skulle adresseres, når krisen på et tidspunkt er under kontrol.
»Når det her er ovre, vil østeuropæerne forlange forandringer. De vil kræve en mere separat, lokal finansiering og bestyrelse af bankerne for at begrænse effekten af den udenlandske finansiering,« mener han og peger på, at det på længere sigt vil være vigtigt at opbygge flere lokale lånemuligheder.
»Det er en anderledes bankmodel. En meget sundere model, som vi har set i andre nye økonomier, der har fået mindre udenlandsk støtte. Det er en vigtig lærestreg.«
Koordinering vigtig
Hvad, der sker, inden den nuværende krise er ovre, er imidlertid langt fra afklaret. Fredag nat fik ni af eurozonens 17 lande nedjusteret deres kreditstatus af kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s — heriblandt Østrig, som mistede sin AAA-status bl.a. på grund af de nationale bankers udsathed i Ungarn og Ukraine. Landets finansielle tilsynsstyrelse havde ellers forsøgt at forhindre nedgraderingen ved at instruere de førende banker om at begrænse udlån til Central- og Østeuropa. Men øvelsen mislykkedes, og konsekvensen kan blive en forværring af krisen i Øst, efter at Østrig reagerede på nedgraderingen ved at love at se nærmere på landets engagement i regionen.
Ralph de Haas advarede allerede i december om, at denne type tiltag fra enkeltlande kan resultere i yderligere pres på banksystemet.
»Nationale tilsynsførende bør ikke tage unilaterale skridt, der kan føre til alvorlige problemer for Øst- og Centraleuropa,« siger han og udtrykker håb om, at EBRD kan gentage succesen fra krisen i 2008, hvor banken tog initiativ til den såkaldte Vienna-aftale, der fik bankerne til at love ikke at trække penge ud af Øst- og Centraleuropa.
Sker det ikke, kan den manglende kredittilgængelighed føre til en bankkrise i Øst, der i sidste ende kan »vende tilbage og ramme de vesteuropæiske lande,« forklarer de Haas.
»Det er ironisk, for sammenlignet med for to år siden, hvor der var en masse tvivl om landenes fundamenter, klarer flere af landene sig rigtig godt nu. Men fordi chokket denne gang kommer fra Vest, kan selv de lande, der er kommet tilbage på sporet, nu få svært ved at finde finansiering, og de kan derfor komme i seriøse problemer,« erkender han.
Kommentarer