Opslag til denne artikel

Emneord:embedsmænd

Før valget ønskede Socialdemokratene og SF at indføre en parlamentarisk høringsinstitution for at sikre en effektiv og hurtig undersøgelse af vigtige sager. Men efter partierne er kommet i regering, vil de nu ikke længere give Folketinget mulighed for at indkalde ministre og andre under vidneansvar. Oppositionen er nemlig ikke moden nok til at varetage ansvaret, forklarer retsordfører i SF Anne Baastrup.

»Det kommer til at ske på et tidspunkt, hvor vi har en ordentlig opposition,« siger hun.

Socialdemokraternes gruppeformand, Mogens Jensen, bekræfter, at planerne om en høringsinstitution foreløbig er skrinlagt.

»Det var en idé, som er blevet luftet, men det er ikke noget, vi nogensinde har lavet et konkret forslag om,« siger han.

Det var blandt andet i Information, at Socialdemokraterne og SF i sommer lancerede ideen om en høringsinstitution for at kunne afdække sager uden ligefrem at nedsætte en undersøgelseskommission.

Partierne ville imødegå det problem, der igen i søndagens Jyllands-Posten er blevet fremhævet af dommerstanden, nemlig at kommissioner er særdeles tidskrævende.

»Vi skal finde en model efter britisk og amerikansk forbillede, så vi hurtigt kan gennemføre høringer, der kan afdække vigtige sager uden at blive en offentlig gabestok«, sagde Anne Baastrup, mens Socialdemokraternes daværende gruppeformand Carsten Hansen understregede, at et kvalificeret mindretal på to femtedele af Folketinget skulle have mulighed for at indkalde til høringer under vidneansvar. For som den nuværende minister for By, Bolig og Landdistrikter sagde:

»VKO-blokken har demonstreret, at det ikke nytter noget at lade flertallet beskytte sig selv.«

’Noget forskrækket’

Når de to partier i dag har ændret holdning, er det altså ifølge Anne Baastrup, fordi oppositionen ikke lever op til sit ansvar:

»Jeg vil sige, at jeg blev noget forskrækket over den måde, som oppositionen kører på. Jeg oplever, at den ansvarlige tilgang til at få undersøgt tingene, den blafrer lidt i vinden.«

Anne Baastrup nævner som et eksempel, at Venstres retsordfører Karsten Lauritzen under folketingsbehandlingen af efteråret lovforslag om statsborgerskab læste oplysninger højt om statsløse ansøgere, der er blevet dømt for kriminalitet, selv om oplysningerne stammer fra fortroligtstemplede dokumenter. En handling, som imidlertid ikke var i strid med Folketingets Forretningsorden, eftersom Karsten Lauritzen ikke nævnte navnene på de statsløse personer.

»Det synes jeg ikke er i orden,« siger Anne Baastrup. »Hvis jeg kan få afkræftet den bekymring, jeg har, vil jeg gerne være med til at diskutere det her. Men jeg er virkelig blevet målløs.«

Hun understreger, at endnu en årsag til hendes holdningsskifte er, at fagforeningen DJØF har kritiseret ideen om en høringsinstitution for, at embedsmænd risikerer at ende i en offentlig gabestok.

— Kunne man sige, at nu hvor I har fået magten, vil I ikke kontrolleres?

»Nej, det handler ikke om det. Det handler om, hvordan vi kan bruge det redskab.«

Venstres gruppeformand Kristian Jensen er forarget over udmeldingen fra SF: »Hvis ikke det var, fordi det var så latterligt, måtte man sige, det er en pinlig begrundelse. Det siger mere om Anne Baastrup end om noget andet, at hendes argumentation kan være så tynd. Sagen er, at S og SF ville indføre den slags høringer for at udvide deres politiske værktøjskasse, mens de var i opposition, fordi de var politisk uenige med, hvad regeringen gjorde.«

Kristian Jensen minder desuden om, at S og SF før valget også ville tillade et kvalificeret flertal i Folketinget at nedsætte undersøgelseskommissioner. Men da de to partier kom i regering, annoncerede de, at forslaget krævede bred opbakning, og fordi Venstre ikke ville stemme for, gennemførte de ikke ændringen:

»Det er tydeligt, at de havde tænkt sig at bruge undersøgelseskommissioner som et politisk værktøj og ikke et afklaringsværktøj.«