2011 var rekordår for forskningsfusk

2011 blev et rekordår for fusk og fejl i forskningen. Mere end 400 artikler blev ifølge Nature trukket tilbage, og selv om mængden af offentliggjort forskning også er steget med 44 procent i løbet af det sidste årti, så overstiger antallet af tilbagetrækninger den vækst mange gange.

Ifølge eksperter skyldes udviklingen en øget bevidsthed omkring forskningsfusk. Men det er også blevet nemmere at finde snyd på grund af ny software, der kan afsløre plagiat eller billedmanipulation.

Kritikere mener derimod, at der er behov for bedre kontrol med kvalitet og sandhedsværdi i forskningen.

Tom Børsen, der forsker i teknisk og naturvidenskabelig forskningskultur som lektor ved Aalborg Universitet, ser det øgede antal tilbagetrækninger som et udtryk for, at der er sket et skift i videnskaben fra grundforskning til langt mere vægt på anvendt forskning.

»Videnskaben bliver i højere grad brugt til at fremme særinteresser, og hvis der er en forventning til bestemte resultater, så kan det friste svage sjæle til at generere resultater, der passer til de forventninger,« siger Tom Børsen.

Medlem af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed Albert Gjedde, der er institutleder på Københavns Universitet, mener også, at den hårde konkurrence om forskningsmidler skaber flere fejl.

»Alle har travlt med at skaffe store eksterne bevillinger hjem til forskningen, og det kræver, at du har et tungt cv med mange offentliggjorte forskningsartikler, men det betyder også, at forskningen kommer lidt hurtigere ud, uden at der er brugt så meget tid på at finde den rigtige forklaring,« siger Albert Gjedde.

Gitte Meyer, lektor i videnskab og offentlighed på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er enig i, at konkurrencen om forskningsmidler kan presse folk til at publicere hurtigere og mindre gennemarbejdede resultater.

»Grundideen fra den moderne videnskabs ungdom var, at fagfællerne skulle gentage og efterprøve forskningsresultaterne. Det er logikken bag peer review, men det giver ikke nogen mening i dag, at vi har et system, der er baseret på den form for overordentlig grundighed, samtidig med, at antallet af artikler er svulmet voldsomt op,« siger Gitte Meyer.

Antallet af offentliggjorte forskningsartikler er cirka 1,4 mio. om året. Mange tusind af dem bliver rettet, men kun omkring 400 artikler bliver trukket tilbage om året. Ingen ved dog præcist, hvor meget der fejles og snydes, da det langtfra er alt, der bliver opdaget. Albert Gjedde mener, at det stigende antal publicerede forskningsartikler har stor betydning for kvaliteten: Jo flere muligheder for offentliggørelse, jo større risiko for fejl.

En række store sager om uredelighed op gennem 90’erne og 00’erne har desuden betydet, at der er langt større opmærksomhed omkring forskningsfusk end tidligere, mener Albert Gjedde. Men kun lidt under halvdelen af de tilbagetrukne forskningsartikler skyldes decideret uredelighed. Resten handler om helt uskyldige fejl eller forsøg, hvis resultater ikke kan genfindes.

»Det burde være et adelsmærke, hvis man gør opmærksom på, at man har begået en fejl, så man ikke spilder andre forskeres tid. Det er en positiv ting at være åben om fejl, men der er også tidsskrifter, som er meget tilbageholdende med at trække artikler tilbage, fordi det ville afsløre, at de også publicerer bras,« siger Albert Gjedde.

Han mener, det er nødvendigt med en kulturændring blandt både forskere og videnskabsredaktører hen imod større åbenhed om, hvem der kontrollerer forskningen, og hvilke fejl der selvfølgelig kan opstå. Også internationale eksperter taler for større åbenhed om problemet, da der en tendens til at tro, at al forskning, der bliver trukket tilbage, er fusk. De foreslår desuden bedre registrering af ændringer og tilbagetrækning af forskning, da undersøgelser viser, at korrigeret/tilbagetrukket forskning kun registreres i fire procent af de tilfælde, hvor forskningen citeres. Fejl og fusk lever altså videre i bedste velgående, hvilket sætter et stort spørgsmålstegn ved forskningens validitet.

»Det er på høje tid, at vi ser kritisk på, hvad der foregår i det her svulmende system af forskningsresultater, Og i betragtning af hvor stor betydning forskning har for samfundet, burde vi have en bred samfundsdiskussionen om det i stedet for bare at køre videre, som vi plejer,« siger Gitte Meyer.

Tom Børsen mener, at det er en umulig opgave for peer review-systemet at sortere alle fejl fra. Forskersamfundet burde i stedet rustes bedre til at diskutere, kritisere og kontrollere forskningen.

»Problemet er, at forskerne ikke får merit for at se kritisk på kollegers arbejde, men man burde også få merit for at dokumentere fejl og mangler. Det er jo det, der burde være meningen med forskningen: at gendrive både forskningens og samfundets påstande om forskellige sandheder,« siger Tom Børsen.