I den forgangne uge har flere rejst kritik af Forældreansvarsloven fra 2007 for ikke at have afhjulpet den manglende ligestilling mellem far og mor i sager om forældremyndighed og bopælsret i forhold til barnet. Netop den konflikt har fået en far, Søren Lindegaard Larsen, til at tage en atypisk beslutning. Som den første i Danmark har han lagt sag an mod Familiestyrelsen, fordi han mener, at Forældreansvarsloven og styrelsens forvaltning af hans forældremyndighedssag har ført til en overtrædelse af intet mindre end 10 love og internationale konventioner. Og han har tænkt sig at føre sagen hele vejen til den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Søgsmålet kommer, efter at Søren Lindegaard Larsen har fået frataget retten til samvær med sin datter. Han mener, at behandlingen af hans sag har været mangelfuld, uden de lovpligtige børnesaglige undersøgelser og uden hensynstagen til konventionelle menneskerettigheder og psykologiske problemstillinger.
Menneskerettigheder
Det er især lovens skelnen mellem samværsforælderen og bopælsforælderens rettigheder, der ifølge Søren Lindegaard Larsen strider mod flere internationale konventioner og danske love. Blandt andet FN’s Børnekonvention artikel 9, hvor der i Børnerådets forkortede version står, at barnet har ret til at opretholde kontakt til begge sine forældre, og at staten er forpligtet til at genskabe en kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.
Ifølge ham giver loven bopælsforælderen lov til at chikanere: »Loven fungerer ikke, når bopælsforælderen — i dette tilfælde min ekskone — lykkes med at chikanere sig til at fratage mig samvær med min datter,« siger Søren Lindegaard Larsen, der ikke har set sin datter i to år.
Ifølge Søren Lindegaard Larsen har Statsforvaltningen undladt at foretage børnesaglige undersøgelser løbende, som de ellers er forpligtet til ifølge loven:
»De kan ikke beskrive et forhold mellem en far og en datter, uden at der er lavet en børnesaglig undersøgelse. Det er simpelthen ikke en reel vurdering af forældreevne, men snarere en automatreaktion fra sagsbehandlernes side, som i sidste instans betyder, at de krænker min datters menneskerettigheder,« siger Søren Lindegaard Larsen.
Tyske sager
Søren Lindegaard Larsen er ikke den første, der har forsøgt at rejse forældremyndigheds-sager i internationalt regi.
I 2001 førte tre tyske mænd en sag mod den tyske stat ved Menneskerettighedsdomstolen for fratagelse af samvær med deres børn, som de alle tre havde fået uden for ægteskabet. De anklagede blandt andet den tyske stat for at fratage dem ret til samvær med deres børn i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, som fremhæver retten til familieliv.
Menneskerettighedsdomstolen var kritisk over for den tyske stats sagsbehandling i de tre mænds sager, og den ene far fik økonomisk kompensation.
Hvorvidt en dansk sag kan have gang på jorden, er svært at vurdere, siger Helle Larsen, der er formand for Danske FAMILIEadvokater.
»Det er mig ikke muligt at vurdere den pågældende sag. Men i forhold til at rejse en kritik af Statsforvaltningens praksis og sagsbehandlingstider, har han en pointe. Der foregår vedvarende en langsom og meget forskellig-artet sagsbehandling af familiesager, og det er der god grund til at stille spørgsmålstegn ved.«
Sagen forventes afsluttet midt i februar 2012.
Søren Lindegaard Larsen har lagt sag an mod Familiestyrelsen for brud på:
Forældreansvarsloven, Forvaltningsloven, Treaty on the European Union, Den Europæiske Menneskeretskonvention, FN’s Børnekonvention, European Social Charter, European Charter of Fundemental Rights of the European Union 2000, European Convention on the Exercise of Childrens Rights samt The European Convention on Contact Concerning Children 2003.
Kommentarer
Kammeradvokaten vil med al sandsynlighed forsøge at drukne sagen i “almindeligheden” omkring Familiestyrelsens sagsbehandling. 90% af de ansatte er kvinder, og man blåstempler lystigt alt, hvad der kommer ind af klager fra statsforvaltningerne. Der findes ingen reel sagsoplysning - man gennemlæser kun det samme materiale, som forvaltningen anvendte, typisk vil der end ikke være tale om konkrete redegørelser for punkter, der er indklaget. Familiestyrelsen anvender de samme formularer til at svare på folks klager. Nogle gange med præcis de samme formuleringer. Systemet er i sin grundvold udenfor demokratiets rammer og har mere tilfælles med DDR end Danmark. https://www.facebook.com/fighteren.dk
Det er ikke nemt at vurdere rimeligheden/urimeligheden i Familiestyrelsens afgørelse i sager af denne art uden at vide, med hvilken begrundelse styrelsen har grebet til den drastiske udvej at fratage den ene af barnets forældrene retten til samvær med barnet.
Lettere bliver det ikke, når man kun er blevet præsenteret for den ene af de stridende parters udlægning af sagsforløbet.
Kære Grethe Preisler.
Nu er sagen jo ikke en personsag, men derimod en sag af principiel karakter, hvor modparten er Familiestyrelsen - især når Familiestyrelsen på intet tidspunkt er fremkommet med en velfunderet begrundelse som loven foreskriver, trods henvendelser fra ikke mindre end 6 uafhængigt af hinanden advokater - derimod er der udvist en arrogance ved ikke at fremkomme med denne, som Kammeradvokaten op til sagens berammelse ikke har kunnet komme med en velfunderet begrundelse eller nogen form for bevis for deres drastiske indgreb i familielivet.
Ikke desto mindre har Familiestyrelsen ikke overholdt deres Positive Pligt i de forgange mere end 2 år.
Men pudsigt er det jeg hører fra flere advokater, at Familiestyrelsen har sat dette punkt i deres begrundelser i bero siden min sag blev rejst i sommer, måske fordi der er en identisk sag undervejs også.
Men har du det mindste kendskab til vejledningerne til Forældreansvarsloven, så er det jo klart og tydeligt man ikke skal kigge på hvem der skaber en konflikt, men derimod kan bopælsforældre bevidst benytte punkt 13 i vejledningerne til at fraskære barnet kontakt til samværsforælderen - uden samværsforælderen eller barnet har gjort noget forkert.
indsat fra vejledningerne:
13.1.2.2. Højt konfliktniveau mellem forældrene
Afslag på samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Ad 2) Konfliktniveauet er således i sig selv et faresignal i sagsbehandlingen, men herudover skal det vurderes, i hvilken grad dette påvirker barnet.
Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen, Ad 3) og ofte vil det være vanskeligt under sagsbehandlingen – ensige umuligt – at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og IKKE HVEM DENNE SKYLDES.
Problematisk er det Familiestyrelsen laver vejledninger der ikke alene er i strid med Forældreansvarsloven og intentionerne bag denne, men strider imod enhver logik og Menneskeretigheder.
Derimod har de, man kan kun tænke på hvorfor, lavet en manual i samværsberøvelse.
Derimod har journalisten lavet en sober artikel, uden tilsvining - at Familiestyrelsen som part ikke ønsker at udtale sig kan hverken journalisten eller undertegnede gøre ved.
Ønsker du sladder, tilsvining og intriger så har du nok fejlagtigt købt Information.
Fortsat god dag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det bliver spændende og se om familiestyrelsen anerkender PUNKT 13 der dokumenteres i denne film; http://youtu.be/qtw42LiILjU
@Dennis - har tillads mig at bruge klippet ifm den afgørelse der kommer i min Menneskeretssag mod Familiestyrelsen i dag - overfor de forskellige journalister der har henvendt sig med interesse i problematikken.
Denne kommentar er anbefalet af:
GODT.
Lad os håbe den rammer Menneskerettighedsdomstolen.
Det er på tide at også de danske myndigheder får øjnene op for at fædre kan være, og i de fleste tilfælde er, lige så gode forældre som mødre.
Ligestilling er ligestilling. Også på dette punkt.
Denne kommentar er anbefalet af: