Regeringen barberer en milliard af energiudgifter

Først fremlagde regeringen et forslag til en energiaftale, der ville koste 5,6 milliarder kroner. Den afviste Venstre og Konservative. Nu forsøger regeringen sig så med et nyt bud: Denne gang kommer energiaftalen kun til at koste 4,6 milliarder kroner. Sådan lød udmeldingen fra energiminister Martin Lidegaard (R) i går aftes, men umiddelbart tyder intet på, at det får de to oppositionspartier til at ændre holdning.

»Nu vil regeringen gerne give et indtryk af, at den har slået halv skade, men der er ikke noget at slå halv skade om, for der er stadig tale om en ekstraregning, som vi ikke synes, danskerne skal betale,« siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, og peger på, at der skal ske endnu større ændringer i regeringens udspil, før Venstre vil være klar til at gå med.

»Hvis de fjerner Nox-afgiften og skærer omkostningerne ned til 3,6 milliarder, kan de godt få en aftale med Venstre, men det her forslag vil vi ikke være med til,« siger han.

Grøn energi

Den udmelding ærgrer Martin Lidegaard. Han forklarer, at regeringen har arbejdet på at reducere udgifterne for netop at komme Venstre og Konservative i møde.

»Det var to milliarder kroner, der skilte os, men nu har regeringen været i stand til at finde en milliard kroner i energisektoren, som kan finansiere det,« siger han.

Martin Lidegaard afviser V og K’s argument om, at energiaftalen vil gøre det dyrere at være dansker. Han peger på, at det vil blive endnu dyrere, hvis energiaftalen ikke bliver gennemført.

»Jeg anerkender, at det kræver en investering, men så må Venstre og Konservative også anerkende, at det koster at lade være. De 40.000 danskere, der har et oliefyr, fik sidste år en regning, der var steget med 40 procent. Det er ikke holdbart,« siger han og henviser til, at den nye energiaftale vil være med til at sikre, at danskerne fremover kan få adgang til grøn energi, der er til at betale.

»I øjeblikket eksploderer priserne på fossile brændstoffer, og sådan vil det formentlig fortsætte. Fra 2010 til 2011 øgede EU udgifterne til sin olieimport med 40 procent, og det var ikke, fordi vi brugte mere olie, men fordi priserne steg,« siger Martin Lidegaard og tilføjer, at det svarer til en ekstraudgift for Europa på 700 milliarder kroner alene i 2011.

»Derfor kan det godt være, det har en pris at gennemføre det her, men det har også en pris at lade være. Det må stå krystalklart — selv for Venstre — at hvis vi ikke får lavet de investeringer i energibesparelser og vedvarende energi i dag, så bliver det også dyrt for danskerne,« siger han.

Væk med Nox

Står det til Lars Christian Lilleholt, er det dog ikke en farbar vej at gå. Han mener ikke, at regeringen kan begynde at tale om de økonomiske gevinster ved aftalen, før pengene reelt er tjent ind.

»Det er luftige penge, og om de kommer, er der ingen, der rigtig ved« siger han.

De konservatives energiordfører, Mike Legarth, står også fast på, at regeringens nye udspil ikke lever op til de krav, der som minimum skal være opfyldt, hvis Konservative skal indgå i en bred aftale.

»Regningen for den enkelte forbruger bliver for stor, og der bliver sået tvivl om en masse arbejdspladser. Udspillet er et skridt i den rigtige retning, men udgifterne må højst være på 3,6 milliarder kroner, og Nox-afgiften skal helt væk,« siger han. Ifølge Martin Lidegaard er det »brandærgerligt«, hvis de to oppositionspartier ikke kommer med i aftalen. Det vil bryde med den lange tradition for brede energiforlig i Folketinget.

»Jeg vil fortsat arbejde for en bred aftale, og det er også derfor, vi har lavet de her beregninger,« siger han og tilføjer:

»Men det bliver ikke for enhver pris, hvis prisen er, at jeg skal trække stikket til at sikre en stabil og grøn energiforsyning til Danmark«.