Selv om S og SF under valgkampen lovede takstnedsættelse på offentlig transport i hovedstadsområdet, trådte yderligere prisstigninger i kraft tidligere på ugen. På 20 år er det blevet over dobbelt så dyrt at benytte sig af den kollektive trafik. Prisen på et trezoners klippekort er således steget med 137 procent siden 1992, og i tirsdags steg prisen yderligere med 10 kroner, hvilket svarer til seks procent i forhold til sidste år.
Med en trængselsring på vej forringes forholdene for både bilister og brugere af den kollektive trafik. Det holder ikke, mener trafikforskere.
»Det har en negativ effekt, at priserne stiger igen, da det får flere til at vælge privatbilismen. Og når først folk har sat sig ind i en privatbil, er det svært at hive dem ud igen, viser al forskning. Derfor har en prisstigning en større skadelig effekt, end en prisnedsættelse har en positiv effekt,« siger Per Homann Jespersen, der er trafikforsker ved RUC.
I 2007 satte den daværende VK-regering sammen med DF og de radikale et takstloft, så priserne på den kollektive trafik skulle følge den almindelige prisudvikling. Det loft satte de på tre procent, selv om priserne for husleje, benzin og forbrugsvarer i gennemsnit kun er steget med 2,1 pct. om året de seneste 20 år ifølge Danmarks Statistik. Siden 2001 er priserne på offentlig transport steget med over 50 pct., hvilket er dobbelt så meget som de generelle prisstigninger i samfundet.
»Man kan ikke postulere, at den kollektive trafik skal være konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen, når priserne bliver ved med at stige. Det vil unægteligt stille den kollektive trafik ringere, og på længere sigt betyder det, at biltrafikken alt andet lige vil vokse,« siger Henrik Harder, der er trafikforsker på Aalborg Universitet.
Han peger på, at det i de senere år er blevet billigere at være privatbilist.
Flødebollemetoden
I år har trafikselskaberne i hovedstaden valgt at friholde den almindelige engangsbillet fra takstforhøjelserne, så en to-zoners-billet stadig koster 24 kroner ligesom sidste år. Tidligere har man primært sat priserne op på enkeltbilletter og klippekort, mens fordelene er gået til pendlere med månedskort. Og så længe regeringen holder fast i takstloftet fra 2007, vil priserne fortsætte med at stige år efter år.
»Da man i 2007 valgte, at priserne skulle holdes i ave, fik det den omvendte effekt. Nu er det blevet en ramme, som trafikselskaberne kan agere inden for. Derfor vil de altid lade priserne stige til det loft, der er sat,« siger Per Homann Jespersen.
Det varierer fra år til år, hvor man vælger at lægge prisstigningerne. Nogle år har man indført flere zoner, andre år er der tale om regulære gennemskuelige prisforhøjelser.
»Da jeg var barn, kostede en flødebolle 25 øre, og så blev den oven i købet mindre og mindre og mindre. Det er den slags metoder, man også benytter sig af her,« siger Per Homann Jespersen.
Glad for løftebrud
S og SF gik i september 2011 til valg på at nedsætte taksterne. Dengang udtalte Mette Frederiksen (S) blandt andet, at man ville »sikre én milliard kroner årligt til nedsættelse af taksterne i hovedstadsområdet, så månedskort bliver 40 procent billigere og klippekort 25 procent billigere«.
Men den økonomiske krise er mere alvorlig end først antaget, og det er årsagen til, at S og SF har måttet rende fra deres løfte, lyder det nu fra SF’s trafikordfører, Anne Baastrup.
»Derfor kom vi ud og talte om et forsigtighedsprincip; og det er jeg glad for, at vi holder i dag, når nu vi lige har set, at Frankrigs økonomi er blevet nedgraderet,« siger hun.
Anne Baastrup fastholder ambitionen om at få nedsat priserne og forbedre den kollektive trafik.
»Vi arbejder med langtidsholdbare løsninger. Så straks trængselsafgiften træder i kraft, skal det være billigere at bruge den kollektive trafik,« siger hun.
Modsat Anne Baastrup afviser transportminister Henrik Dam Kristensen (S), at der er prisnedsættelser på vej i nær fremtid. For så længe prisstigningerne nogenlunde afspejler de prisstigninger, der er i samfundet, har regeringen ikke tænkt sig at sætte den nuværende prisregulering ud af kraft.
»Vi har ikke i sinde at røre ved takstloftet. Vi har en vanskelig økonomisk situation, som gør, at vi ikke har noget andet valg end at følge takstloftet,« siger Henrik Dam Kristensen, som understreger, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringen ønsker bedre og billigere trafik.
Manglende prioritering
Men de fortsatte prisstigninger har den konsekvens, at flere vælger bilen frem for bussen, mener de trafikforskere, Information har talt med.
»Det var så ekstremt dumt, at man under finanslovsforhandlingerne ikke fandt pengene til at neutralisere priserne. Der er nogen, der ikke har tænkt sig ordentligt om, som så i stedet bare fortsætter den tidligere regerings stil. Man burde have fundet de 200 millioner kroner, det drejer sig om,« siger Per Homann Jespersen.
Henrik Harder mener, at det er et udtryk for, at politikerne reelt ikke tager den kollektive trafik alvorligt.
»Uanset regeringens farve, er den offentlige transport generelt ret presset af de økonomiske konjunkturer, men også i høj grad på grund af manglende prioritering fra politisk side,« siger Henrik Harder.
Pris i kroner på udvalgte billetter i hovedstadsområder. Følgende priser er fra 1992 og fra 2012 samt angivet med stigning i pct.
Kontantbillet, 2 zoner 9 kr. 24 kr. 166 procents stigning
2-zonersklippekort 70 kr. 145 kr. 107 procents stigning
3-zonersklippekort 80 kr. 190 kr. 137 procents stigning
Periodekort, 2 zoner 235 kr. 335 kr. 43 procents stigning
Pensionistkort, alle zoner 195 kr. 525 kr. 169 procents stigning
Takstloft
I 2007 indførte VK-regeringen og DF et takstloft for priserne på kollektiv trafik på 3 procent, der skulle afspejle den almindelige prisudvikling. Tal fra Danmarks Statistik viser, at den almindelige prisudvikling i gennemsnit kun er steget med 2,1 procent pr. år. I tirsdags steg priserne på den kollektive trafik samlet set 3,1 procent.
Kilder: Danmarks Statistisk og Movia
Kommentarer
Forestil jer det HYL, der ville komme, hvis brændstof til privatbiler steg tilsvarende!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er utroligt, at det skal koste så meget med den kollektive trafik! Både at drive og at benytte - hvad koster en buschauffør, der måske transporterer hundrede på en time?
Desuden er der jo rejsekortet, som giver ganske pæn rabat (kr. 14 over kr. 25 i hovedstaden, 40% rabat efter 19).
Nu kører S, SF og ikke mindst R i ministerbiler. Hvofor skulle de så have interesse i en billigere / bedre offentlig trafik? Jeg siger bare “løftbrud”. Velkommen i det blå Danmark 2.0,
Man kan ikke både have ekstremt høje afgifter på biler og ekstremt høje billetpriser på offentlig transport, uden at folk bliver en lille smule sure.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er en skandale. Her er et område, hvor man virkelig kunne have gjort en forskel for almindelige menmesker uden bil, for en relative beskeden sum, samtidig med at perspektivet kunne være noget så avanceret som større bæredygtighed. Det hele kunne vel have været finansieret af elitens skamløse opvisning i luksuspræget overdådighed ved et nys overstået jubilæum?
Denne kommentar er anbefalet af:
Når den offentlige transport er både dyrere, tager længere tid, er mindre pålidelig og er mindre fleksibel end privatbilisme så er det ikke underligt den fravælges.
Det er det samme man kan sige om mere miljørigtige biler. Når de pålægges flere afgifter (p.g.a. deres batterier) end benzinbiler, ja, så vælger de fleste at købe en benzinbil.
At borgere handler ud fra hvad de kan betale og får størst fleksibilitet ud af kan vel ikke engang undre politikere?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg har to klippekort som jeg ikke kan bruge.
Det første er blevet klippet såpas skævt gennem de mange klip at det sidste ikke kan klippes.
Det skulle jeg betale 40.- kr for at få byttet på Nørrport afd. forleden.
Jeg ervervede mig et andet men tilsvarende klippekort. Det blev ødelagt første gang jeg brugte det, idet hulmaskinen ikke ville slippe det uden videre. Det skal jeg også betale 40.- for at få byttet.
Det er tyveri af penge og tid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den kollektive trak? Hvad fanden er det?
Denne kommentar er anbefalet af:
“Det var så ekstremt dumt, at man under finanslovsforhandlingerne ikke fandt pengene til at neutralisere priserne. Der er nogen, der ikke har tænkt sig ordentligt om, som så i stedet bare fortsætter den tidligere regerings stil. Man burde have fundet de 200 millioner kroner, det drejer sig om,” siger Per Homann Jespersen.
Man kan ikke sige det bedre end denne ekspert gør. Det er et spørgsmål om prioritering, som oftest i politik. Det uheldige for brugere af den kollektive trafik er, at den ikke har nogen lobby i det politiske system eller mediernes opmærksomhed.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter Hansen.
Rejsekortet er billigere fordi ‘man’ gerne vil have at du bruger det. Det bliver måske så en anden sag når det er indført. Man kan så overveje, hvorfor rejsekortet så absolut skal vide alt om dig, CPR nummer, adresse, navn, konto nummer etc etc.
Ja man kan få et anonymt kort, men det koster mere og du får ikke de samme rabatter.
Igen Big brother igen igen.
Det der skal til med den offentlige transport er at hele systemet skal kigges efter i sømmene og så skal det hænge sammen.
Som jeg også skriver her:
http://www.information.dk/290419#comment-493110
// jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Kollektiv traffik burde være ‘gratis’ for alle borgere.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Tom W. Petersen
Forskellen på det du sammenligner er beklageligvis at hvor bilisterne betaler enorme mængder skat på energi i forvejen (samt skat på forsikringer, bilejerskab, indkøb af bilen og skat på reparationer), betaler brugerne af den kollektive transport ikke for deres eget forbrug.
Så du skulle i stedet for være glad for at bilisterne kørte en hel masse, da brugerne af den kollektive transport ellers skulle betale langt mere grundet manglende statstilskud.
For mange år siden fortalte en økonom mig, at man havde regnet ud, at ville kunne betale sig at gøre (by)bustrafikken gratis, idet administrationen af de forskellige betalingsordninger kostede mere, end man fik ind i billetpriser.
Det var af rent ideologiske grunde, man ikke indførte ‘gratis’ bustransport.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Gunvor Trinderup
Der er ikke noget der er gratis. Det betyder bare at der er andre der skal betale for dig.
@Tom W. Petersen
Du skulle hellere sammenligne med andre områder inden for de som forbruger skattemidler fremfor de som bibringer skattemidler til forbrug.
F.eks er det fuldstændigt absurd at kommunerne efterhånden bruger 20% af skolebudgetterne på specialundervisning, og at så stor del af eleverne kommer i specialklasser.
Hvis man tør tænke kontroversielt, nogle gange lidt rebelsk kan man af og til nå frem til helt usædvanligt spændende, samfundsøkonomisk fornuftige beslutninger og meget usædvanligt positive resultater.
Det strider fx. mod traditionel bogholdertankegang at gøre det helt gratis at bruge offentlig transport - men hvis det nu overraskende gav overskud - hvordan kunne det gå til ?
Det kræver fantasi og mod at nå frem til virkeligt banebrydende resultater - vi skal turde tænke utradionelt og bevæge os udenfor de stramme, ofte selvpåførte hylstre vi befinder os i ;o)
Denne kommentar er anbefalet af:
Nils bøjden
Det er helt nyt for mig.
Jeg har hidtil troet, at den skat, jeg betaler, betaler størstedelen af den kollektive trafik.
Det tror jeg fortsat.
Bilisterne betaler næppe mere enorme mængder skat på energi, end resten af befolkningen gør.
Jeg betaler på samme måde for alle de gader og veje (og cykelstier og fortove) der er parkeringspladser for privatbilerne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er få beslutninger der har så stor betydning for så mange dele af vores samfund som de trafikale.
Takstforhøjelser som forringer den kollektive trafiks stilling i forhold til biler forøger forbruget af olie og udledningerne af CO2, og bidrager dermed til en forværring af vores energi- og klimaproblemer.
Takstforhøjelserne rammer allermest de allersvageste, og er med til at øge uligheden i samfundet.
Mere biltrafik betyder mere udstødningsgaser og mere forurening, hvilket betyder flere sygedage af forhøjede udgifter til sygdomsbehandling.
Flere biler betyder sandsynligvis flere dræbt i trafikken.
Overgangen fra kollektiv trafik til private biler er med til at pervertere vores tankegang, idet den får os til at tænke mere på det der gavner mig i stedet for det der gavner os.
Endelig, da biler plejer at transportere færre end to personer, skal der mange biler til at erstatte en bus eller et tog, hvilket er en belastning for landets betalingsbalance.
@Tom W. Petersen
“Forestil jer det HYL, der ville komme, hvis brændstof til privatbiler steg tilsvarende!”
Man bør checke lidt fakta, før man lufter for mange fordomme! ;-)
1992
Diesel: 4,43 kr.
Benzin: 5,37 kr.
2011
Diesel: 11,33 kr.
Benzin: 12,82 kr.
Stigning diesel: 156 %
Stigning benzin: 139 %
Denne kommentar er anbefalet af:
@Tom W. Petersen.
Billetpriserne inden for den kollektive transport dækker en del af driftsomkostningerne, og stort set ingen af anlægsudgifterne. Hvorfor skulle subsidiering af kollektiv trafik ellers være på finansloven?
Og jo. Billisterne betaler ca 400% i skat på energi i deres transport (Benzin og diesel afgifter). Og skat på forsikringer. Og skat på værkstedsregninger. Og skat på at eje bilen. Og skat på at købee bilen.
@Tom W. Petersen
Bilisterne skattebetaling svarer til samtlige anlægsudgifter på veje samt anlægsudgifter for den kollektive trafik (og så nogle flere ting oven i hatten).
Og det er lige præcis det der i et af problemerne i dag. Både den nuværende og den tidligere regering har udtrykt stor ønske om at danskerne begynder at benyttes sig af energi rigtige biler. Det gør bilisterne nu, med den konsekvens at der mangler adskillige mia. i kassen da de biler danskerne nu vælger indbringer mindre i registreringaafgifter, mindre i energi afgifter og mindre i forsikringsafgifter.
Så man kunne ogsså argumentere for at bilisternes deltagelse i regeringens målsætning om nedbringelse af CO2 udslippet har medført en manko som gør at subsidieringen af den kollektive transport nedsættes.
@Philip C Stone
Forkert. Flere biler forøger ikke antallet af trafikdræbte. Vi har nu det laveste antal siden en gang i 30’erne, men med mange gange flere biler.
http://www.vejsektoren.dk/wimpnews.asp?page=docume…
De fleste trafikdræbte er enten ulykker forårsaget af for høj fart eller af lastbiler/busser eller andre typer ulykker som ikke er betinget at trafikmængden. Ingen af disse ulykker forsvinder med færre biler.
” Mere biltrafik betyder mere”. Forkert. Mere biltrafik med gamle biler betyder mere forurening. Men som det er i øjeblikket vil mere kollektiv transport betyde mere forurening, da nogle af de store forureningskilder i storbyen er dieseltog, busser og lastbiler.
Og vores betalingsbalance er der ingen problemer med. Vi har et kæmpe overkud på både betalingsbalancen og valutabalancen.
det er ganske hyklerisk at skrue op for billetpriserne i den kollektive trafik , når man går til valg på at SÆNKE priserne . Uanset deres påstande argumentaion er den hul og hyklerisk, nu efter valget, når man sidder på magten er der alle mulige undskyldninger, den siddende regering kan åbenbart ikke magte at holde løftet om sænkede priser. Ligesom den heller ikke holder de fleste andre løfter. Utroværdigt og ynkeligt. Mht. bilister, så kan man gå ind på skatteministeriets officielle web og se , at en bil i mellemklassen, der kører17 km på liten og har sikkerhedsudstyret i orden koster 125.000 alene i SKATTER og afgifter. Så gad vide hvem der egentligt klynker her . Det er da i alt fald ikke bilisterne. Som iøvrigt lægger 40. mia. kr årligt i skatter og afgifter i statskassen.
det er ganske hyklerisk at skrue op for billetpriserne i den kollektive trafik , når man går til valg på at SÆNKE priserne . Uanset deres påstande argumentaion er den hul og hyklerisk, nu efter valget, når man sidder på magten er der alle mulige undskyldninger, den siddende regering kan åbenbart ikke magte at holde løftet om sænkede priser. Ligesom den heller ikke holder de fleste andre løfter. Utroværdigt og ynkeligt. Mht. bilister, så kan man gå ind på skatteministeriets officielle web og se , at en bil i mellemklassen, der kører17 km på liten og har sikkerhedsudstyret i orden koster 125.000 alene i SKATTER og afgifter. Så gad vide hvem der egentligt klynker her . Det er da i alt fald ikke bilisterne. Som iøvrigt lægger 40. mia. kr årligt i skatter og afgifter i statskassen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels bøjden
I forbindelse med antallet af dræbte i trafikken skrev jeg sandsynligvis, fordi jeg ville undgå en skråsikker udmelding. Hvis jeg tager fejl er det kun godt.
Mht. til forurening vil jeg venligst minde dig om at der er mange biler der kører på diesel og at lastbiler ikke falder ind under kategorien kollektiv trafik. Jeg går også ud fra (uden dog at kunne bevise det) at udskiftningen af buser til mindre forurenende modeller sker hurtigere end med privatbiler.
Jeg mener ikke at din argument her modbeviser hvad jeg skrev.
Uanset om betalingsbalancen har det godt eller skidt, trækker bilsalget fra.
I øvrigt tak fordi du stavede mit navn korrekt, uden punktum.
@Philip C Stone
Det er ikke et problem at bilerne belaster betalingsbalancen. Det ville være et problem hvis vi ikke havde bilerne, da en stor del af vores arbejdsmarked er baseret på den mobilitet og fleksibilitet som bilen giver.
Med hensyn til biler, så forurener en moderne dieselbil stort set ikke. Kun dieselbiler som bruges til korte transport strækninger er noget problematiske. Så forurening er i høj grad baseret på forbrugsmønster. Hvis man forlangte at Københavnere kørte i diesel øser, og at disse ville blive brugt til korte strækninger, ville man opleve en dramatisk forøgelse af forureningen i København. Hvis derimod alle pendler med over 15 km til arbejdet gik over til moderne diesel biler ville man opleve et markant fald i forureningen
Men mit postulat ville være at en stor del af forureningen i København ville kunne undgås hvis man havde været bedre til at planlægge samspillet mellem boliger, arbejdspladser og trafik, således at man ikke bevidstløst, som i de foregående 50 - 60 år, blev ved med at fylde arbejdspladser ind midt i byen.
Hvis man i stedet havde placeret statslige arbejdspladser i omegnen af København eller i forstæderne, ville man have fået et langt mere effektivt transport system, samt minimeret mængden af mennesker som hver dag havde behov for at transportere ind til centrum. Det ville fjerne enorme mængder af støj og forurening fra byen. Samtidig ville det give en voldsomt forøget produktivitetsforbedring af de kollektive transport systemer med faldende priser til følge, da man nu ville se en mere ensartet belastning i transportretningerne i myldretiden. Men tilsyneladende vil man hellere straffe folk ved at indføre ekstra skatter i form af en betalingsring, end at foretage en fornuftig planlægning. Suk.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels bøjden
Vi kan hurtigt blive enige om at vi ville stå bedre hvis tidligere tiders by- og trafikplanlæggere vidste hvad vi ved i dag, men jeg tror at vores respektive forslag til hvad man skulle have gjort er ret forskellige. Jeg erkender at bilen kan være praktisk i mange situationer, men jeg støtter en trafikomlægning som gør bilen så unødvendig som muligt, og en udvikling som mindsker behovet for at pendle. Og det gør jeg af især to grunde: bilismens konsekvenser for vores klima og dens umådeholdne forbrug af olie og andre ressourcer i en tid med stigende ressourceknaphed. Jeg mener at vi må forholde os mere bevidst til hvad disse ressourcer bedst kan anvendes til, og om vi, i tilfældet med de fossile brændsler, bedst er tjent med ikke at anvende dem.
Du skriver om nye biler kontra gamle. Min indvending her er at det kræver energi at producere en bil, at køre en bil og at skrotte en bil, og hver af disse processer udleder CO2 og forårsager andre former for forurening. Desuden tager det adskillige år at udskifte en bilpark, og i en krisetid som den nuværende er folk mere forsigtige med at købe
nyt. Elbiler er en forbedring, men ikke en løsning. Nok kører de ikke på olie, men fremstillingen af batterierne kan være meget energikrævende.
Kort sagt, hvis du og jeg havde eksisteret i den hypotetiske planlægningsfortid, fornemmer jeg at du ville have argumenteret for et mere menneske- og befordringsvenligt bosætningsmønster og trafiksystem, med bilen som det væsentligste transportmiddel, hvor jeg ville have argumenteret at et trafiksystem organiseret omkring bilen var en blindgyde. (Hermed siger jeg også at det er uholdbart at “en stor del af vores arbejdsmarked er baseret på den mobilitet og fleksibilitet som bilen giver.”)
Denne kommentar er anbefalet af:
@Philip C Stone
Jeg mener bestemt ikke at vores transportsystemer skal være centreret omkring bilen, men jeg påpeger at bilen, for ganske mange mennesker , er en nødvendig transport mekanisme.
Og jeg mener ikke at vi er for sent på den. Derimod oplever jeg hvad jeg kalder den reaktionære stat og dens tilhængere som modstandere af at staten prøver at gøre fortidens syndere bedre.
Så i stedet for at påtage sig den rolle at forandre samfundet til det bedre, vil den reaktionære stat og dens tilhængere pålægge mennesker straf for statens fejltagelser. I dette tilfælde ved at anlægge en skattemur omkring København. Hvis man i stedet begyndte at flytte diverse styrelser og direktorater ud af centrum, max 1km fra en station og max 5km fra en motorvejsafkørsel, vil en stor del af den trafik som i dag foregår ind til centrum, kunne foretages nemmere og mere enkelt med kollektiv transport og biler.
Men den reaktionære stat og dens tilhængere vil hellere bevare statens status quo, og derefter påstå og borgerne/medarbejderne er problemet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nils bøjden
Nu er smålighed en grimmer, grimmer ting. Vi skal netop ikke se hin anden som økonomiske byrder men som, at vi jo reelt set allerede indgår i fælles aktiviteter via skattebilletten. Så bare det ‘burde’ side stille enhver borger og gøre relationerne ‘gratis’.
Derudover har en løsning som ‘gratis’ kollektiv trafik stor betydning for, om vi på sigt kan blive ved med at vedligeholde det sociale netværk og dermed nærvær, leve op til de miljømæssige krav om CO2 udslip og for, at borgeren i det hele taget, kan indgå på arbejdsmarkedet, på det niveau det kræves af os fra samfundets side.
Det til trods for, hvordan selv samme samfundssystem ellers ret ihærdigt og selvdestruktivt forsøger at fremmedgøre menneskers sociale natur i at give ind til det fælles.
Millimeter bureaukratiet i dagens Danmark, gør naturkulturen, og menneskene i den, a-sociale, kompleksitetsreducerende og ‘dumme’ på den ufede måde.
Jeg synes det er tid at stræbe efter de mest optimale tilgange valgt på baggrund af så bred en diversitet som mulig. Fremfor at fortsætte med at fundere beslutninger i alt for homogene kapitalistiske strukturer. Som når vi end ikke kan forestille os en ‘gratis’ kollektiv trafik uden vi ikke straks bliver negativt opbyggelige i vores tilgang og kun søger ind efter det som har økonomisk interesse i en nærved fremtid . Og jeg mener ligeledes det er på tide, vi begynder at tænke og handle med meget mere bæredygtig format.
Så lad os dele videnserfaringer om hvordan fællesskabet burde se ud når det har det sociale nærvær for øje og ikke kun agerer indenfor perverterede konkurrencementaliteter, grådighed og profit.
Og så faktisk implementere disse visioner, selv når det ikke giver overskud men ‘bare’ værner om den naturligt, mest optimale iboende socialitet og energi noget sådan kunne generere.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Gunvor Trinderup
Jeg tror at det er en korrekt antagelse at skattefinansieret kollektiv transport frem for brugerbetaling, for en stor del af områderne i Danmark ville være en god ide. Opkrævningssystemer, billetsystemer, administration, bødesystemer osv sluger vel hvert år en betragtelig mængde penge som.
Det er bare lidt sent, da der allerede på nuværende tidspunkt er givet 1.5 mia til rejsekortet til udvikling af systemet. Ejerne af disse systemer (som bla. er staten via DSB) vil modsætte sig med næb og kløer at rejsekortet skrottes før det kommer i brug, ud fra devisen: “Det kan godt være at vi ikke skal bruge broen, men nu er den bygget halvt færdig, og hvis vi ikke færdiggør den vil vi jo fremstå som tåber. Og derefter vil vi argumentere med at når vi nu har bygget broen, så skal alle fa’me køre den vej”. Det er bla. dette vi er oppe imod.
@Nils Bøjden.
Rejsekortet er også en fantastisk måde at kortlægge, hvor den del af befolkningen, der bruger offentlig transport har befundet sig på et givent tidspunkt.
Det næste bliver så roadpricing med gps i din bil.
Jeg tror mere på ovenstående som den reelle grund til at vi aldrig slipper af med rejsekortet.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jesper Frimann
Jeg ved det. En RFID bag øret. Enhver statsmagts våde drøm om kontrol med borgerne.
Nils bøjden og Nic Pedersen
Hvis det er fakta, så bøjer a mig for fakta.
@Gunvor Trinderup
Nu har vi ikke et kapitalistisk system her i Danmark, men et blandingsøkonomisk system.
Ganske mange sektorer (transport, landbrug, skovbrug, energi, uddannelse, kommunikation, penge osv) er stramt reguleret af staten.
Ligeledes er etablering af infrastruktur en offentlig opgave, desværre ikke koblet sammen med kommunernes og statens erhvervs og beboelses politiske tiltag.
Og der er nok det sidste der er et af de helt store problemer. Det har flyttet enorme mængder at statslige arbejdspladser ind til centrum, i stedet for at sikre at arbejdspladserne blev hensigtsmæssigt placeret i forhold til personlige og kollektive transport ssystemer.
Men flyt lægemiddelstyrelsen ud af byen, og 450 mennesker her ikke mere behov for transport ind til centrum. Flyt sundhedsstyrelsen ud af byen af byen og 250 mere behøver ikke transport til byen. Flyt energi styrelsen. Udlændinge direktoratet. Osv. Osv.
Dette vil forbedre infrastrukturen, formindske behovet for øgede transport strukturer, fforbedre udnyttelsen af kollektive transport systemer osv.
@Nils Bøjden
Det kan godt være vi har en blandingsøkonomi, uden jeg ved en hulens masse om netop det. Jeg opfatter så alligevel nok til at vide, at denne økonomi ikke balancerer. Den er gået hen og blevet uøkonomisk på den der a-sociale og usammenhængende måde.
For det handler ikke kun om kroner og ører samt CO2 når vi skal snakke trafik. Jeg tror også, vi skal have ditto fokus på hvorfor og hvordan transport understøtter den sociale ånd, som er den bærende faktor for de fleste af vore forestillede fællesskaber. Det er med udgangspunkt i det sociale, inkluderende samfund vi skal gå fra, efter min mening.
Så ideen med at (de større) arbejdspladser(hvad det så er og betyder helt præcist) skal ud af (midt)byen, ved jeg ikke lige hvad jeg skal mene om >>> skal folk så ikke bare transporteres et andet sted hen bare i en anden retning, måske endda længere væk hvor det ikke længere giver særlig god mening at være del af en børnefamilie samt i yderste tilfælde, og reelt set, betyde en flytning?
Din ide minder mig lidt om USA, hvor de mange steder i og omkring storbyer bruger enorme ressourcer på at pendle mellem forskellige men afgrænsede ikke-steder; bolig-, indkøbs-, arbejds- og kommunalenklaver. Her er bilen blevet menneskets bedste ven. Det kræver selvfølgelig, du har råd til sådan en tidssluger samt har hjerte nok til at håndtere timevis af myldretid og sure kilometer på vejen. Nej tak siger jeg bare.
Jeg ser hellere, vi bevarer de mindre intime miljøer hvor det, trods alt, stadig er muligt at bruge vores gå ben eller jernhesten, selv om det tager længere tid, nogle gange.
Så bilerne ud af centrum så vidt muligt - og ind med gratis kollektiv trafik såsom metro, (by)busser og tog til at forbinde mennesker, sociale/økonomiske netværk og indre midtbyer samt glokale stationer. Ud med bilerne (og flytrafikken) hvor de kan erstattes med noget andet og mere bæredygtigt.
Til den lyse side vil det måske 1) få folk til at bevæge sig mere 2) på nogle punkter drosle den objektive tid ned i tempo og endda skabe små afstressende mentale åndehuller i løbet af en dag. 3) Og er du til med til det udadvendte, som at være åben for din mangfoldige familie, kan du sikkert få dig en lille snak med sidemanden på vej til næste destination. Og hermed, måske, føle dig som en mere personlig del af et langt større fællesskab end når du ‘cruiser’, helt alene på fire hjul, ind gennem kulturelle landskaber og andre midtbyer. Eller noget (andet) i den stil.
Smid lige et hurtigt komma ind mellem mindre og intime miljøer…:o)
Denne kommentar er anbefalet af: