Lærerstuderende skal undervise mere

Seks år efter reformen af læreruddannelsen er den første årgang studerende blevet færdiguddannet. Og i går kom så vurderingen fra den følgegruppe, der har fulgt dem, fra de begyndte, til de dimitterede. Konklusionen er, at de ikke har fået tid nok til at øve sig i at undervise, siger formand for følgegruppen, Per B. Christensen

»Med den sidste reform styrkede man primært linjefagsdelen, men de studerende føler ikke, de får redskaber nok til at undervise. Det er ikke nok, at man kan faget dansk, det er også vigtigt, at man kan formidle det fag, man skal ud at udøve i praksis,« siger Per B. Christensen.

Følgegruppens rapport indeholder 18 konkrete anbefalinger til ændringer i læreruddannelsen, som nu bliver taget op i forligskredsen.

Tre af anbefalingerne går på pædagogik og lærerfaglighed, som er de elementer i uddannelsen, der skal gøre de studerende til kompetente undervisere og forberede dem på de daglige problemer i en skole. Her konkluderer følgegruppen, at den nye læreruddannelse klæder de studerende bedre på til at lede en klasse og give eleverne differentieret undervisning, mens uddannelsen svigter, når det kommer til skole-hjem-samarbejdet og den rent praktiske undervisning, forklarer Per B. Christensen.

»Det at prøve at undervise hinanden på uddannelsesstedet er meget vigtigt, så man ikke kun prøver det, når man er i praktik,« siger han.

Eksempelvis kan de studerende prøve at undervise hinanden, se sig selv på video og bruge det til at evaluere hinandens måder at undervise på, siger han. Ellers er risikoen, at de nyuddannede lærer bare griber til den måde at undervise på, som de selv oplevede, da de gik i skole, i stedet for at få ført undervisningsmetoderne op til 2012.

Det har Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, skrevet ph.d.-afhandling om, og måden at bryde det mønster er netop ved at flytte praksis ind på selve uddannelsen, siger han.

»En video kan du tage med ind på studiet og analysere og reflektere over på en anden måde, end når du står og skal handle i klasserummet,« siger han.

Farvel til universitetet

Line Graucob lærerstuderende på andet år på Professionshøjskolen Metropol og har selv prøvet at se video af sin egen undervisning. Det virkede godt, synes hun.

»Det er tit svært at se, hvad du gør rigtigt og forkert, når du står i det. Det kan du bedre, når du følger med på video,« siger hun.

Men hun så gerne endnu mere praktisk orienteret undervisning, uden at det skal erstatte teorien helt.

»Selvfølgelig skal du læse noget for at få ny viden. Men det, jeg lærer bedst af, er at få nogle konkrete undervisningsmåder og prøve dem af,« siger Line Graucob.

Nu skal følgegruppens anbefalinger først diskuteres i forligskredsen bag læreruddannelsen, inden det fører til ændringer i læreruddannelsen. Men uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er umiddelbart klar til at imødekomme ønsket om mere praksisnær uddannelse.

»Jeg synes, at det rigtige er at fastholde det som en professionsuddannelse i regi af professionshøjskolerne med den meget tætte kobling til praksis,« siger ministeren. Følgegruppens rapport kan dermed have lagt muligheden for en universitetsbaseret læreruddannelse i graven, selv om Morten Østergaard »går ind i diskussionen med åbent sind«.

Men det er uddannelsesordfører for Konservative, Mai Henriksen, uenig i.

Hun er positiv over for at styrke pædagogik og didaktik på læreruddannelsen, men det udelukker ikke, at man også laver en ny, mere akademisk, læreruddannelse på universitetet, mener hun.

»Der er rum og plads til to uddannelser. Jeg mener en universitetsuddannelsen ville supplere den anden uddannelse godt, og så ville den formentlig appellere til nogle andre,« siger hun.

Ingen konkrete krav

Morten Østergaard vil dog kun sætte praksisnær undervisning som et udviklingsmål, og ikke sætte konkrete krav til, hvordan det skal foregå. For professionshøjskolerne kan lave »bedre løsninger, end vi kan finde frem til på Christiansborg«, som han siger. Det er der dog ikke noget, der har forhindret dem i indtil nu, erkender han.

»Der er nogle professionshøjskoler, som har grebet tingene mere håndfaste an end andre. Men jeg synes ikke, man kun kan styrke et område med mere regulering,« siger han.

»Det er jo ikke sådan, at vi bare sætter et mål og krydser fingre. Så kan man opstille kriterier for, hvordan det skrider frem. Man kan spørge de studerende for eksempel,« siger Morten Østergaard.