Det læser de republikanske aktivister

Tea Party-aktivister er almindelig kendt som konservative Republikanere, dogmatiske og stærkt utilfredse med partiets kompromissøgende politik.

Større billede

Mindre kendt er det, at mange medlemmer af Tea Party er rigtige bogorme. De sluger den ene bog efter den anden, skrevet af den højrekonservative bevægelses førende litterater.

Tag f.eks. Tim Carter, leder af en Tea Party-gruppe i provinsbyen Meredith, der ligger midt i den naturskønne New England-stat New Hampshire.

Carter er 59 år og lever af at skrive en ugentlig klumme i flere store amerikanske aviser med tips til boligejere om hvordan man, inspireret af en genoplivet nybyggerånd, kan udføre reparationer i eget hus. Hans motto er selvhjælp.

Gruppen holder ugentlige møder i Meredith, hvor man debatterer udvalgte bøger.

»Folk medbringer bøger, de har læst og som de kan anbefale andre. Formålet er at uddanne vores aktivister. Alle sammen er ivrige boglæsere og meget engagerede i politik. Man skal ikke undervurdere os; vi er ikke et forbigående modelune. Tea Party er kommet for at blive,« siger Tim Carter.

Forført af ’charlataner’

I storbyer på USA’s østkyst og vestkyst bliver konservative Republikanere, især Tea Party-aktivister, anset for at være en samling usofistikerede og snæversynede provinsfolk, der er blevet forført af populistiske charlataner som Glenn Beck, Sarah Palin, Bill O’Reilly, osv.

Når det kommer til stykket, er politisk aktive konservative Republikanere imidlertid særdeles velunderrettede om aktuelle affærer, mindst ligeså meget som liberale Demokrater.

Men deres litterære smag adskiller sig skarpt. Demokrater læser gerne debatbøger af f.eks. Paul Krugman og Robert Reich, hvem de Republikanske læsere nærer grænseløs foragt for. Omvendt kan en venstreorienteret læser ikke finde på at åbne en bog skrevet af én af de efterhånden utallige skribenter på det konservative firmament. De anses for at være bindegale.

Den vide ideologiske kløft, som har åbnet sig i de seneste år mellem Demokrater og Republikanere, afspejles m.a.o. i de to siders valg af yndlingsforfattere, og ja — også i deres foretrukne radioprogrammer og tv-stationer. Fox News ses overvejende af Republikanere, CNN’s og MSNBC’s seerskare er domineret af Demokrater.

Men hvad er det for nogle tanker, som besnærer de konservative læsere i USA?

Bøgerne og meningsmagerne deler flere fælles karaktertræk. Forfatterne griber altid tilbage til nationens grundlæggere og besynger USA’s forfatning. Amerikansk civilisation og demokrati anses for at være uden fortilfælde i verdenshistorien, noget helt enestående.

De synes endvidere alle enige om, at ideer som personlig frihed, laissez faire kapitalisme og princippet om »hver er sin egen lykkes smed« er bærende komponenter i det amerikanske demokrati. Bliver de truet, risikerer hele konstruktionen at brase sammen. Så vil det amerikanske imperium snart ligge i ruiner.

En anden udbredt tese er, at velfærdsstaten strider imod grundlæggernes idealer. Social bistand påstås at udøve en bedøvende effekt på arbejdsglæden og incitamentet til at sætte nye ting i værk. Derfor har præsidentkandidat Newt Gingrich f.eks. kaldt Barack Obama en »Food Stamp President«.

Som en rød tråd gennem populære konservative bøger går endvidere en principiel afstandtagen fra USA’s centralbank, The Federal Reserve, der blev oprettet i 1913. At give en nationalbank beføjelser til at trykke pengesedler, skabe inflation og dermed udhule borgernes opsparing anses for at være topmålet af finansiel uansvarlighed.

Den pointe bringer konservative forfattere til spørgsmålet om forbundsstatens evne til at køre med et løbende underskud og opbygge et gældsbjerg. Finansieringen sker gennem Finansministeriets udstedelse af statsobligationer, men det er centralbanken, som i sidste instans regulerer pengemængden. Uden Federal Reserve ville det være umuligt for forbundsstaten at køre med underskud og gæld.

Et fælles træk — som dog ikke er universelt i det konservative univers — er desuden frygten for det moderne samfunds forrådnelse af traditionelle kulturelle værdier som den protestantiske arbejdsetik (Max Weber), respekten for det heterogene ægteskab og kernefamilien samt retten til livet (nej til abort, men ja til dødsstraf).

Konspirationsteorier

Til sidst kan nævnes én af de vigtigste overbevisninger, som driver konservative forfattere og idémagere i Amerika, nemlig idéen om at mørke kræfter konspirerer mod nationen. Frygten for sammensværgelser er en fast bestanddel af amerikansk kultur og historie, ja af den amerikanske psykologi.

Den går ifølge historikeren Gordon S. Wood, America — Reflections on the Birth of the United States, helt tilbage til kolonisternes oprør mod den britiske kolonimagt i slutningen af 1700-tallet. Overbevisning eksisterer på begge sider af det politiske spektrum, men er mest intens og indgroet på højrefløjen.

En bog skrevet af David Horowitz og John Perazzo sidste år illustrerer tydeligt, hvorledes sammensværgelsesteorier florerer på højrefløjen. Titlen er Fra skyggeparti til skyggeregering — George Soros og Bestræbelsen på at forandre Amerika. Billedet på forsiden af bogen forestiller financiéren Soros hive i de tråde, som marionetdukken Barack Obama hænger i.

Ikke alene signaleres her en konspirationstese; værre er, at Soros er ungarskfødt jøde og Obama sort. Læseren ser altså for sig to skikkelser, en kosmopolitisk jødisk finansmand og en kosmopolitisk sort præsident, fremstillet som en dødelig trussel mod USA’s fremtid.

»Det er den vigtigste bog, jeg nogensinde har læst,« fortæller Tea Party-aktivisten Tim Walker uden måske at forstå den underliggende antisemitisme i bogomslaget.

Den ene af forfatterne, David Horowitz, er af jødisk herkomst; hans forældre var kommunister og han selv med i det amerikanske Nye Venstre.

»Bogen er uvurderlig for os konservative, fordi den demonstrerer, at der findes en bevægelse i landet bestående af magtfulde skikkelser, som er ude på at overtage magten og forandre Amerika. De har brygget en plan, og hvis vi ikke gør oprør og bekæmper dem, vil det blive voldeligt,« indskærper Tim Carter.

Enestående nation

Selv i den aktuelle Republikanske valgkamp har konservative bøger spillet en rolle.

Den absolut bedst uddannede og vidende kandidat er forhenværende historieprofessor Newt Gingrich, som udover at skrive debatbøger også skriver populærromaner.

I en bog udgivet i efteråret A Nation Like No Other, Why American Exceptionalism Matters slår Gingrich til lyd for, at USA er en nation uden fortilfælde i historien, og at denne status er under angreb fra Barack Obama, Demokrater og andre, som ikke har forstået at værdsætte og forsvare Amerikas enestående nationale karakter.

»Alt for mange amerikanere har fået trukket et slør for øjnene af venstrefløjen. De forstår ikke længere, hvor exceptionel en nation vi er,« skriver Gingrich.

Den måske mest populære forfatter og meningsmager blandt konservative Republikanere er Glenn Beck, den tidligere alkoholiker med et brudt ægteskab bag sig.

Selv for Fox News, hvor Beck havde sit eget megapopulære show indtil sidste år, blev hans ytringer for outrerede. Han fik ikke sin kontrakt fornyet. Det har dog ikke slået den populistiske prædikant ud. I dag har han skabt et veritabelt medieimperium bestående af hans egen tv-kanal (GBTV), daglige radioprogram, bøger, vækkelsesmøder landet rundt, brandede produkter.

Det eneste, der mangler, er et Glenn Beck Universitet, hvor der bliver undervist i amerikansk historie.

Hans indtægt er betragtelig. I 2010 indbragte Becks medievirksomhed 32 mio. dollar og salg af bøger 13 mio. dollar.

Glenn Becks svada

Becks seneste bog hedder Broke — The Plan to Restore our Trust, Truth and Treasure. Omslaget prydes som sædvanlig af et foto af forfatteren, denne gang i en hvid T-shirt med Uncle Sam på brystet. Både forfatteren og personificeringen af USA’s regering står med hængende arme og håndfladen udadvendt i en opgivende gestus, som om de begge spørger: Hvad gør vi, når USA går ned med flaget?

I et forord understreger mediestjernen, at »Amerikas store eksperiment med frihed« blot har været et forsvindende øjeblik i menneskehedens historie.

»Måske forekommer vores frihed, vores umistelige rettigheder og vores velstand som noget naturgivet, men blandt de milliarder af mennesker, der har levet på Jorden forud for os, er vi de eneste, som har nydt dette privilegium,« skriver Beck.

Herefter følger traditionen tro for konservative skribenter et par kapitler om USA’s revolutionære historie og en svada mod forbundsstaten, landets gæld, Demokrater og progressive, etc.

Beck er den mest succesrige af en gruppe ærkekonservative mediestjerner, som har formået at skabe synergi mellem daglig radio- og tv-optræden og udgivelse af utallige bøger, som regel skrevet med assistance fra en såkaldt ghost writer.

Til denne skare hører Fox-værterne Sean Hannity og Bill O’Reilly samt USA’s mest indflydelsesrige talkshow-radiovært Rush Limbaugh. Kvindelige kommentatorer og forfattere som Ann Coulter og Michelle Malkin er også med i denne kategori.

Den nyeste konservative stjerneforfatter hedder Mark Levin; han arbejdede i Det Hvide Hus under Ronald Reagan. Ud over at have et dagligt radioshow skriver Levin bøger.

Den seneste Liberty and Tyranny — A Conservative Manifesto foregiver at være en efterfølger til den politiske teoretiker Russell Kirks berømte The Conservative Mind — From Burke to Eliot fra 1953. Levins bog lå nummer 1 på Amazon.com i flere uger i 2009.

Klassikerne

Ingen af nutidens amerikanske konservative aktivister og mediestjerner formår at måle sig med fortidens konservative politiske filosoffer. Derfor lægger unge konservative som Carolyn McKinney, leder af den libertære organisation Liberty Caucus i New Hampshire, vægt på klassikerne.

Hun nævner — uden at søge hen til bogreolen — Adam Smiths Nationers Velstand, værker af oplysningstidens filosoffer John Locke og John Stuart Mill, og den konservative britiske filosof Edmund Burke, libertære økonomer fra den såkaldte østrigske skole som Friederick von Hayek og Ludwig von Mises samt den amerikanske monetarist Milton Friedman.

Jamie Sherman, politstuderende på Florida State University, nævner en amerikansk økonom med tilknytning til den østrigske skole. Navnet er Murray Rothbard.

Ifølge webleksikonet Wikipedia skal Rothbard have været fortaler for en anarkisktisk udgave af kapitalismen.

I et interview fra i 1972 forklarede Rothbard, hvad der lå i denne ideologi.

»Vi tror på, at kapitalismen er anarkismens endelige stadie ligeså vel som, at anarkismen er kapitalismens endelige stadie. Ikke alene er de to systemer forenelige; de kan virkelig ikke eksistere uden hinanden. Ægte anarkisme er kapitalisme, og ægte kapitalisme er anarkisme.«

Mere elegant kan libertære og konservative amerikaneres aversion mod staten næppe formuleres.